Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats 


t^»^ 


\\ 


r 


\i^^ 


JWM 


V 


b'i 


^.-* 


.^ 


^^ 


k' 


ki-/ 


^^  '^\« 


P  LERCHES 

R    NOERI 


^^y    ... 


'?/■  Ir 


;i^r 


U^iA 


.^ 


2.1^ 


^ 


MEMOIRER 
OG  BREVE 

UDGIVNE  AF 
JUUUS  CIAUSENocPRtRIST. 


DOMPROVSTEN 
I  ROSKILDE 


BRUDSTYKKE  AF  EN  FAMILIEKRØNIKE 


CYLDENDALSKE  BOGHANDEL 
NORDISK  FORLAG 
KØBENHAVN 

1909 


UDGIVNB  AFJU£<.CI#AUSBN  OGHFR^RISX 


TRYKT  I  900  EKSEMPLARER 


LANGKJÆRS  BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 


INDLEDNING 


DE  fleste  af  de  Manuskripter  til  „Memoirer  og  Breve", 
som  Udg.  hidtil  har  havt  til  Raadighed,  har  været  saa 
bindstærke  og  voluminøse  Værker,  at  der  ikke  har  været 
Tale  om  at  kunne  udgive  dem  uden  betydelige  Forkortelser 
og  Beskæringer.  I  Almindelighed  har  dog  store  Dele  af  disse 
vidtløftige  nedskrevne  Livserindringer  enten  været  af  en  saa 
fuldstændig  privat  Natur  eller  saa  ganske  blottet  for  alminde- 
lig Interesse,  at  det  ofte  har  været  Udg.  let  at  se,  hvad  der 
burde  udelades  for  at  bringe  Manuskriptet  i  en  Form,  der 
gjorde  det  muligt  at  udgive  det  i  Trykken,  uden  at  gøre  alt- 
for store  Brud  paa  Helheden  og  uden  at  foretage  Amputa- 
tationer,  der  misdannede  det  hele  Værk. 

De  her  foreliggende  Memoirer,  som  vi  har  kaldt  „Dom- 
provsten i  Roskilde",  er  derimod  en  Torso,  idet  vi  af  fire 
tæt  skrevne  Bind  kun  gengiver  de  tre.  Det  fjerde  er  nemlig 
allerede  for  faa  Aar  siden  saa  stærkt  benyttet  til  en  Beskri- 
velse af  Forholdene  i  Ribe  fra  1820—25  under  Titel:  „Minder 
fra  Biskop  Hertz's  Tid  efter  hans  Datters  Optegnelser,"  i)  at 
det  vilde  være  overflødigt  ogsaa  her  at  gengive  dette  Bind  i 
direkte  Form. 

Men  heller  ikke  de  her  benyttede  og  direkte  meddelte  tre 
første  Bind  er  gengivne  i  deres  Helhed  af  Grunde,  der  ligger 
i  selve  de  nedskrevne  Erindringers  Natur. 

Forfatterinden  Lucie  Elise  Fichy  Domprovst  Hertz's  eneste 
Datter,  blev  i  Aaret  1852  Enke  efter  et  langt  og  lykkeligt 
Ægteskab  med  Konsistorialassessor,  Sognepræst  i  Bogense 
Hans  Jacob  Fich.  Omtrent  ti  Aar  efter,  da  hun  var  63  Aar, 
begyndte  hun  at  nedskrive  det,  som  hun  kalder:  Charac- 
teristisk  Slægtregister  over  Familierne  Hertz,  Fich  og  Flere 


1)  Meddelt  af    Kammerherreinde   H.   Stemann   i   ,Fra  Ribe  Amt",   udg.  af 
Hist.  Samfund  for  Ribe  Amt.  IV.  Kbhvn.  1906. 


dem  Vedrørende.  Samlet  efter  Hukommelsen  af  Elise  Lucie 
Fich,  født  Hertz,  begyndt  i  1863. 

Men  det  blev  mere  end  et  Slægtregister. 

Den  gamle  Dame,  som  havde  bosat  sig  i  Odense,  hvor 
hun  først  døde  1883,  blev  det  efterhaanden  en  Livsopgave 
at  skrive  en  hel  Familiehistorie,  i  hvilken  alle  hendes  Familie- 
medlemmers og  deres  Venners  Liv  og  Levned  bliver  „cha- 
rakteriseret",  som  hun  kalder  det,  deres  Ydre  og  Indre  nøj- 
agtig beskrevet,  alle  Familiebegivenheder  omtalte  og  belyste, 
og  alt  hvad  der  hænder  og  sker  berettet,  selvfølgelig  kun 
for  saavidt  det  vedrører  Familien. 

Paa  den  inderligste  Maade  bliver  man  ført  ind  i  et  Fa- 
milieliv for  100  Aar  siden,  saaledes  som  det  blev  levet  i  de 
mere  dannede  og  nogenlunde  velhavende  Krese  i  en  Pro- 
vinsby, og  selv  om  Familiens  egne  Medlemmer  i  og  for  sig 
ikke  har  Krav  paa  særlig  Interesse,  fanges  man  dog  ind  og 
omfatter  dem  efterhaanden  med  varme  Følelser,  især  da  man 
i  Provstegaardens  vidt  bekendte,  hyggelig  gæstfri  Stuer  træffer 
Navne,  der  hørte  eller  senere  hører  til  de  berømteste  i  Vi- 
denskab, Digtning  og  Musik. 

I  hele  deres  fordringsløse  og  milde  Stemning,  deres  fine  og 
lette  Naivetet  giver  hendes  Erindringer  et  Billede  fra  det  19. 
Aarhundredes  første  Fjerdedel  af  megen  kulturhistorisk  Værdi. 
I  Provinserne,  endnu  mindre  end  i  Kjøbenhavn,  mærkede 
man  ikke  synderligt  til  Verdens  stærke  Storme,  man  lyttede 
vel  til  Uvejret  derude,  og  først  naar  det  slog  ned,  som  i 
1801  og  1807,  dukkede  man  Hovedet;  men  naar  det  var  drevet 
over,  slog  man  sig  atter  til  Ro  i  de  dyre  Tiders  tarvelige  og 
sparsommelige  Levemaade,  i  de  smaa  nøjsomme  Glæders 
megen  Dilettantkomedie,  Fødselsdagspoesi  og  forlorne  Drikke- 
viser, der  for  Nutiden  muligvis  kan  se  aandløse,  blodløse  og 
ubetydelige  ud;  men  det  var  dog  Weyse  selv,  der  var  med 
til  at  arrangere  dem,  det  var  Christian  Winther,  der  spillede 
Komedie,  Poul  Martin  Møller,  der  sad  i  Tableau  som  Apollo^ 
Hans  Nicolai  Clausen,  der  dansede  med  Provstens  Døtre. 
Det  har  vel  ikke  været  saa  helt  aandløse  Glæder  endda! 

Forfatterindens  skarpe  Syn  og  mærkelige  Hukommelse  er 
beundringsværdig.  Alt  hvad  hun  ser,  præger  sig  urokkelig 
ftst  i  hendes  Øje,  hendes  Syn  har  en  ualmindelig  følsom 
Evne  til  at  optage  og  gemme,  især  er  hendes  Hukommelse 
for  Farver  hel  mærkelig,  —  hele  Livet  igennem  gemmer  hun 


III 


Erindringer  om  en  Lysstraale  paa  et  farvet  Glas  og  om  de 
Personers  Paaklædning,  hun  har  set  i  sin  Barndom.  Memoi- 
rerne virker  desuden  ved  hele  deres  kvindelige  Form  og 
Stil  og  Iagttagelses-Sans  for  alle  de  smaa  Ting,  —  men  man 
kan  mærke  den  gamle  Dames  Alder.  Hun  breder  sig  hyp- 
pigt over  ganske  ubetydelige  Begivenheder  med  en  Vidtløf- 
tighed, der  undertiden  gaar  over  til  Snakkesalighed,  hun  gen- 
tager de  samme  Ting  og  giver  let  sine  Følelser,  sin  Smag 
og  sine  Tanker  Luft  i  vel  overdrevne  og  alt  for  mange  Ord. 
I  sit  Manuskript  beder  hun  tidt  om  Overbærenhed,  siger 
selv,  at  det  er  et  Lejlighedsarbejde,  som  hun  tager  fat  paa, 
naar  hun  i  de  ledige  Timer  følte  sig  oplagt  dertil,  „jeg  har 
mange  Gange,"  skriver  hun,  „følt,  at  det  er  for  storartet  et 
Arbejde,  jeg  har  begyndt  paa  alene  som  et  Hukommelses- 
værk  og  mere  end  én  Gang  har  jeg  været  fristet  til  at  standse." 
Det  er  især  med  Hensyn  til  Begivenhedernes  Rækkefølge, 
hun  føler  sig  usikker,  og  i  kronologisk  Henseende  spiller 
hendes  Hukommelse  hende  da  ogsaa  mange  slemme  Puds, 
fiere  maaske,  end  der  nu  kan  spores.  Hun  kan  pludselig  ind- 
føre nye  Oplysninger  om  Ting,  hun  allerede  har  fortalt  og 
tilføje  Meddelelser  om  andre  ganske  tilfældigt  dér,  hvor  hen- 
des Pen  er  standset.  Hun  lever  hele  sit  Liv  et  Familieliv, 
alle  hendes  Tanker  og  Interesser  drejer  sig  om  Familien  og 
dens  Medlemmer,  hun  er  rørende  blind  for  deres  Fejl,  og 
hun,  som  saa  skarpt  kan  „characterisere"  andre  Folk,  er  hel 
fanatisk  i  sin  Familiekærlighed.  Intet  Under  derfor,  at  den 
gamle,  barnløse  Frue  i  saa  Henseende  kan  blive  vidtløftig 
og  trættende,  og  at  det  har  været  en  Nødvendighed  at  bort- 
skære en  stor  Mængde  af  disse  mange  langtrukne  Familie- 
begivenheder, der  ikke  hører  hjemme  i  den  nye  trykte  Bog, 
men  kun  i  de  gamle,  skrevne  Blade,  der  gemmes  i  Chatollet. 

I  November  1875,  altsaa  efter  tolv,  tretten  Aars  Arbejde, 
da  hun  er  75  Aar  gammel,  slutter  hun  sine  Optegnelser  med 
Beretningen  om  Faderens,  Biskop  Hertz's  Død  i  Ribe  1825. 
Ikke  fordi  der  ikke  er  mere  at  fortælle  om,  hun  vil  ogsaa 
gerne  fortælle  om  sin  gamle  blinde  Moder  og  meget  andet; 
men  hun  er  træt,  siger  hun,  og  Løftet  om  senere  at  optage 
Arbejdet  i  „Tillægsblade  i  rapsodisk  Form"  om  forskjellige 
korte  Episoder,  er  ikke  indfriet. 

Udg, 


IDET  jeg  her  begynder  at  optegne  min  Mands  og 
min  egen  Slægts  Historie  saa  godt,  som  jeg  for- 
maar  efter  de  Materialier,  jeg  har  i  min  Hukom- 
melse, gør  jeg  det  nærmest  i  den  Tanke,  at  da 
der  dog  har  været  nogle  ret  mærkelige  Person- 
ligheder blandt  vore  Forfædre,  endog  nogle  som 
er  blevne  navnlig  kendte  i  en  videre  Kreds  i 
deres  Tid;  saa  mener  jeg,  det  kunde  gerne  være 
muligt,  der  af  en  eller  anden  Grund,  længere  hen 
i  Tiden,  kunde  blive  Spørgsmaal  om  denne  eller 
hin  Persons  Familieforhold,  Stilling,  Karakter  osv., 
og  da  jeg  maaske  snart  er  det  eneste  nulevende 
Medlem  af  Familierne,  som  véd  nogen  Besked 
om  vore  Stamfædre  (skøndt  jeg  tilstaar,  den  er 
ufuldstændig  nok),  saa  tænker  jeg  dog,  at  om  jeg 
døde  og  tog  denne  min  Smule  Kundskab  med 
mig  i  Graven,  skulde  man  have  ondt  ved  at  faa 
nogensomhelst  Oplysning  om  de  Ældre  i  Famili- 
erne. Men  om  end  ikke  nogensinde  en  slig  Fore- 
spørgsel opstaar,  saa  troer  jeg  dog,  at  det  vil 
kunne  interessere  flere  af  mine  nærmeste  Slægt- 
ninge, som  nu  lever,  og  maaske  endog  Efterkom- 
mere af  disse,  at  erfare  lidt  om  deres  Stamfædre 
fra  en  troværdig  Kilde.  Ja  herpaa  har  jeg  allerede 
havt  flere  Beviser  og  modtaget  Opfordringer  baade 
fra  Slægtninge  og  Venner,  om  at  udføre  dette  Ar- 
bejde,  som   jeg   alt   for   mange  Aar  siden  havde 


paatænkt.  Nogle  enkelte  Hjælpekilder  for  min 
Hukommelse  og  Kundskab  har  jeg  ogsaa  i  den 
seneste  Tid  fundet,  og  faaet  nogle  Bidrag  fra 
Slægtninge,  som  interesserer  sig  for  Arbejdet. 

Og  saa  begynder  jeg  det  da  her  i  Guds  Navn; 
det  vil  da  vise  sig,  om  han  vil  unde  mig  Tid  til 
at  fuldende  det. 


LUCIE  ELISE  FICH  født  HERTZ 

Memoirernes  Forfatterinde. 

Efter  Fotografi  ca.  1867 


STAMTRÆET 

MIN  Oldefader  paa  fædrene  Side,  Fiskemester  Jo- 
hansen (jeg  troer  Jens)  boede  i  Gjentofte  i  Aa- 
rene  1730 — 60,  maaske  baade  længere  og  tidligere, 
min  Kundskab  er  her  ufuldkommen.  At  Johansen 
ogsaa  skal  have  været  Bødker,  har  jeg  nylig  hørt,  men 
at  han  ogsaa  skulde  have  været  Forstmand,  som  der 
er  angivet  i  hans  Datters  trykte  Nekrolog  er  fejlagtigt. 
Han  var  to  Gange  gift.  Af  første  Ægteskab  var  der  2 
Sønner,  af  hvilke  den  ene  blev  Matros  og  faldt  i  Sla- 
get 1801.  En  Datter  af  ham  [o:  Matrosen]  var  gift  med 
en  Rasbek,  som  nok  ogsaa  har  været  Matros  og  faldt 
maaske  samtidig  med  Svigerfaderen.  Rasbeks  Enke 
mindes  jeg  at  have  set  engang,  hun  var  enøjet  og  grim 
og  vist  ikke  god.  En  Datter  af  hende,  Birgitte  Rasbek, 
blev  opdraget  i  min  Farbroders,  Klokker  Hertz*s  Hus, 
indtil  han  døde.  Længe  vidste  jeg  ikke  mere  om  hende, 
men  nu  har  jeg  nylig  hørt,  at  hun  er  gift  og  boer  i 
Roskilde,  men  jeg  véd  ej  Mandens  Navn  eller  Hverv. 
En  Søn  maa  denne  førstnævnte  Matros  ogsaa  have 
havt,  som  maa  have  heddet  Johansen,  thi  denne  Johan- 
sens Datter  blev  efter  Faderens  Død  bragt  af  Enken 
til  vores  Bedstemoder,  daværende  Madam  Boye,  som 
maaske  blev  indtaget  i  Barnets  store  mørkebrune  Øjne 
og  tog  hende  til  sig  og  opdrog  hende  som  sin  egen. 

Barnet  hed  Dorthe  og  var  kun  1/4  Aar  gammel,  da 
hun  kom  i  Huset  til  Boyes,  rimeligvis  i  Aaret  1793. 
Madam  Boye  havde  hende  1/4  Aar  skjult  i  sit  Hus, 
inden  hendes  Mand  fik  mindste  Nys  derom.  For  Re- 


sten  blev  denne  Dorthe  Johansen  opdraget  i  kjøben- 
havnske  Institutter,  dels  forkælet,  dels  overladt  til  sig 
selv  og  til  slet  Selskab,  som  hun  siden  valgte  sig,  og 
i  Bund  og  Grund  fordærvet.  Tilsidst  blev  hun  skilt  fra 
sin  Mand,  den  ulykkelige,  halvt  politisk -forvirrede 
Doctor  Dampe,  der  for  sin  taabelige  Oprørsplan  imod 
Frederik  den  Sjette  blev  forvist  til  Christiansø.  Dampe 
vilde  jo  ved  falske  Nøgler  trænge  ind  i  Kongens  Sove- 
gemak, dræbe  ham  og  lade  sig  udraabe  til  Konge.  Men 
denne  Daarskab  faldt  han  dog  først  paa  mange  Aar 
efter  Skilsmissen,  saa  heri  havde  Konen  ingen  Del.i) 
Men  Fru  Dampe  levede  som  fraskilt  i  Huset  hos  sin 
Bedstemoder  [Fru  Boye],  der  nu  atter  var  Enke,  og 
hun  [Fru  Dampe]  døde  nok  omtrent  1821  efterladende 
sig  adskillige  Børn,  om  hvilke  jeg  dog  intet  véd  uden 
dette,  at  jeg  i  1853  opdagede  et  Skilt  paa  en  lille 
Urtekræmmerbod  i  Ny  Kongensgade,  hvorpaa  der  stod 
,J.  Dampe**,  vel  altsaa  en  Søn  af  ovennævnte  Ægtepar. 
Saa  meget  véd  jeg  dog,  at  Dampes  havde  adskillige 
Børn.  Det  ældste  hed  Bolette,  det  andet  hed  Hansine; 
hun  var  opkaldt  efter  Bedstefader  Boye  og  var  Bed- 
stemoders Yndling,  hun  kaldte  hende  altid  „lille  Hans". 
Det  tredie  Barn  kom  til  at  hedde  Jakob,  og  det  var 
nok  ham,  som  jeg  stod  Fadder  til  kort  før  Bedstefaders 
Død,  maaske  er  det  ham,  som  nu  er  Urtekræmmer. 

Den  anden  af  Fiskemesterens  Sønner  var  en  stak- 
kels Halvf  jante,  som  hed  Johannes  Johansen  Qller  Jen- 
sen. Han  levede  en  Del  Aar  i  Huset  i  [sin  Søster] 
Madam  Boyes  Hus,  men  altid  paa  et  afsides  Kvist- 
kammer, hvor  kun  faa  saa  ham.  Som  gammel  levede 


1)  Dorothea  Kirstine  Johansen,  født  c.  1793,  blev  adopteret  af  sin  Faster, 
Silmcdigterinden  Birgitte  Cathrine  Boye  og  6/3  1811  gift  med  den  senere  saa  sør- 
gelig bekendte  Politiker,  Dr.  phil.  Jacob  Jacobsen  Dampe,  der  da,  kun  21  Aar 
gammel,  var  Lærer  ved  Slagelse  Latinskole.  Efter  at  være  dømt  til  Døden  for 
Heiforrædcri  og  Majestætsforbrydelsc  1821,  sad  han  fængslet  i  20  Aar  og  døde 
1867.  Ægteskabet  var  meget  ulykkeligt  og  hun,  der  vil  blive  meget  omtalt  I 
disse  Memoirer,  og  som  var  en  i  alle  Maader  uværdig  Person,  blev  af  Dampe 
mistænkt  for  at  staa  i  Forhold  til  hans  Fader,  Skrædermester  Jacob  Frantzen 
Dampe;  Ægteskabet  blev  opløst  «/io  1819.  Hun  døde  11.  Februar  1823.  (Hist. 
Tidsskr.  Vf  5.  Pers.  Tidsskr.  IV.  I.  196  B.  P.  Hjorts  Breve  1.  62). 


ES!røi?!eiS<rfr/jsaf^^*^*r^/#iB»f«®TS«**^pg 


I 


TEQ7H^pjM':Br)n. 


Stik  af  T.  Kleve 


1)1 


I 


han  sine  sidste  Aar  i  Huset  hos  [Søstersønnen]  Klokker 
Hertz  i  Roskilde,  hvor  han  døde  omtrent  1809  eller 
1810. 

Har  nu  de  Personer  af  Familien,  som  jeg  hidtil  har 
omtalt,  havt  liden  eller  ingen  Betydning  for  Verden, 
saa  har  dog  hun,  som  jeg  nu  vender  Tanken  til,  spillet 
en  for  et  Fruentimmer  ikke  ganske  ubetydelig  Rolle 
i  den  lærde  Verden. 

Min  ¥2ivmoåQT  Birgitte  Cathrine  Boye^  var  Fiskemester 
Johansens,  saavidt  jeg  véd,  eneste  Barn  af  andet  Ægte- 
skab og  født  6.  Marts  1743  [o:  7.  Marts  1742].  I  den 
trykte  Beretning  om  Madam  Boyes  Herkomst  staar,  at 
hendes  Moder  var  fra  Kjøbenhavn.  Jeg  har  derimod 
hørt,  at  hun  var  jydsk  af  Fødsel  og  at  hendes  Fader,  som 
hed  Michel  Michelsen,  levede  sine  sidste  Aar  i  Johansens 
Hus.  Videre  strækker  min  Kundskab  sig  ikke  om  Bir- 
gittes Herkomst.  I  sit  fjortende  Aar  gjorde  hun  Be- 
kendtskab med  en  Forstmand  Hermann  Hertz,  hvis 
Fader  Adolph  Hertz  ligeledes  havde  været  Forstmand 
og  var  udvandret  fra  Tyskland,  jeg  troer  Meklenborg. 
Da  Hermann  Hertz  friede  til  Birgitte,  spurgte  hendes 
Fader  hende,  hvorfor  hun  dog  havde  saa  stor  en  Lyst 
til  den  Jæger?  Med  barnlig  Uskyldighed  svarede  hun: 
„Jo,  Fader,  han  har  saadan  dejlige  brune  Øjne."  Og 
vistnok  har  de  brune  Øjne  spillet  en  stor  Rolle  i  hendes 
Fantasi,  thi  hendes  tre  Børn  fik  alle  smukke  brune 
Øjne,  uagtet  hun  selv  havde  blaa  og  var  meget  blond 
med  rige  lyse  Lokker,  en  smuk  Hud  og  Kulør,  en  fint 
bøjet  Næse,  fyldige  Læber,  en  kløftet  Hage  og  høj 
Pande,  en  meget  aandrig  Mine,  men  Ansigtets  Form 
var  vel  bred  til  egenlig  at  være  smuk,  ligesom  hun 
ogsaa  har  været  lille  og  før  af  Væxt,  hvorfor  hun  ogsaa 
var  forfængelig  nok  til,  senere  da  hun  kom  ind  i  den 
store  Verden,  at  snøre  sig  stærkt.  Da  hun  blev  gammel, 
det  vil  sige  fra  den  Tid,  jeg  kan  erindre  hende  som 
en  Kone  paa  nogle  og  treds,  og  man  ikke  længere  lagde 
Vægt  paa  Figuren,  kunde  man  med  Rette  kalde  hende 


6 


en  dejlig  gammel  Kone.  Jeg  har  aldrig  set  et  ærvær- 
digere Aasyn.  Højhed  og  Kløgt  tronede  paa  den  af 
snehvide  Lokker  omkransede  Pande,  Øjet  var  stedse 
klart,  mildt  mørkeblaat,  og  hun  læste  Aviser  uden 
Briller  endnu  i  sit  81.  Aar.  Hendes  Hud  beholdt  den 
klare  Farve,  Kinden  Sundhedsrødmen  og  Munden  et 
klogt,  behageligt  Smil.  Over  hendes  hele  Fremtræden 
hvilede  Værdighed  og  Ro.  Hun  lo  ikke  meget,  dog 
stundom  ret  hjærteligt.  I  Selskab  med  Herrer  var  hun 
særdeles  underholdende  og  veltalende.  Hun  var  ganske 
inde  i  Politik,  Literatur  og  alle  lærde  Sager,  ogsaa 
meget  religiøs,  derimod  erindrer  jeg  sjældent  at  have 
hørt  hende  tale  med  Damer  og  aldrig  om  Husvæsen 
eller  sligt.  Børn  gav  hun  sig  heller  ikke  af  med,  og 
jeg,  hendes  eneste  Sønnedatter,  erindrer  aldrig  at  have 
siddet  paa  hendes  Skød  eller  være  bleven  kælet  for 
eller  leget  med.  Engang  erindrer  jeg,  at  hun,  da  hun  i 
Samtale  med  min  Fader,  gik  op  og  ned  ad  Gulvet  og 
kom  forbi  det  Sted,  hvor  jeg  sad  og  arbejdede,  strøg 
mit  Haar  bort  fra  Panden  og  sagde:  „Lises  Haar  skulde 
ikke  saaledes  hænge  ned  og  skjule  hendes  Pande.  Hun 
har  en  klog  Pande."  Maaske  tænkte  hun  ogsaa  paa 
sin  egen. 

I  sit  18.  eller  19.  Aar  blev  hun  gift  med  Hertz,  som 
dengang  var  bleven  Skovrider  i  de  kgl.  Skove  ved  Vor- 
dingborg. De  kom  til  at  bo  i  Landsbyen  Ørslev  tæt 
ved  Vordingborg.  Her  fødte  hun  1764  [o:  21.  Marts 
1765]  sin  første  Søn  Christian,  1766  d.  26.  Juli  den 
anden  Jens  Michael  og  1768  en  Datter  Inger  Dorthea. 
Forresten  véd  jeg  ikke  stort  at  fortælle  om  min  Bedste- 
moders første  Ægteskab.  Man  har  fortalt  mig,  at  der 
i  hendes  Dagligstue  hang  Portrættet  af  en  smuk  Jægers- 
mand  i  fuld  Legemsstørrelse  med  brune  Øjne  og  sort 
krøllet  Haar.  Det  var  vor  Oldefader  Adolph  Hertz.  Vor 
Bedstefader  Hermann  Hertz  døde  temmelig  ung  som 
Følge  af  et  Fald,  da  Hesten  en  Dag  styrtede  med  ham 
og  han  brækkede  et  Ben,  og  efterlod  saaledes  Birgitte 


I 


som  en  ung  Enke  med  tre  Børn  paa  12,  10  og  8  Aar 
i  trange  Kaar. 

Endnu  medens  min  Farfader  levede,  blev  der  fore- 
taget nogle  Forandringer  og  Salg  af  de  kongelige  Do- 
mæner og  Skove,  hvorved  hans  Skovdistrikt  og  Em- 
bede blev  betydelig  forringet.  I  denne  Anledning  skal 
hans  Hustru  have  fattet  det  Mod  at  rejse  til  Kjøben- 
havn  og  selv  at  gaa  til  den  meget  formaaende  Minister 
Høegh  Guldberg,  forebringe  ham  sin  Mands  uheldigt 
forandrede  Stilling  og  bevæge  ham  til  at  tage  sig  af 
Sagen.  Til  sin  naturlige  mundtlige  Veltalenhed  har  hun 
føjet  nogle  af  sine  smaa  Poesier  og  derved  formodenlig 
vundet  Ministeren  baade  for  sin  Mands  Sag  og  for  sin 
egen  aandige  poetiske  Begavelse,  thi  fra  den  Tid  var 
det,  at  Guldberg  begyndte  at  interessere  sig  for  hendes 
sjældne  Aandsgaver  og  tillige  fik  Arveprinsen  til  at 
betale  for  hendes  opvakte  Sønner  i  Helsingørs  lærde 
Skole.  Da  var  Jens  Michael  9  og  Christian  1 1  Aar.  — 
Det  bliver  ligefuldt  en  stor  Mærkelighed  i  denne  unge 
Kvindes  Liv,  der  var  født  og  opdraget  i  simple  Kaar 
og  gift  ind  i  en  Stilling,  som  aldeles  ikke  syntes  at 
føre  hende  til  Poesie  og  literær  Virksomhed,  at  hun 
allerede  tidlig  har  beskæftiget  sig  med  disse  poetiske 
Arbejder,  som  hun  senere  helligede  hele  sit  Liv  til. 

Digteraanden  har  været  hende  medfødt  og  derfor 
udviklet  sig  hos  hende  af  en  indre  Trang  midt  under 
de  lidet  opmuntrende  ydre  Forhold,  thi  da  Guldberg 
lagde  Mærke  til  hende,  var  hun  jo  allerede  Digterinde; 
han  hjalp  kun  de  naturlige  Anlæg  frem. 

Da  Sønnerne  kom  i  Helsingørs  Skole,  flyttede  Madam 
Hertz  til  Kjøbenhavn  med  sin  lille  Datter,  og  fra  nu  af 
opofrede  hun  sig  i  flere  Aar  ene  til  sine  Studier  og 
Skriverier.  I  denne  Tid  var  det  nok,  at  hun  omarbejdede 
og  versificerede  Davids  Salmer  tildels  under  Guldbergs 
Tilsyn,  Paavirkning  og  Hjælp,  især  med  at  skaffe  hende 
Bøger  fra  det  kgl.  Bibliothek,  men  selv  korrigerede 
han  dog  nok  ogsaa  ofte,  hvad  hun  skrev;  ogsaa  véd  jeg, 


I 


8 


at  hun  ofte  var  hos  Arveprinsen  og  forelæste  ham  sine 
Arbejder.  *) 

Foruden  Salmerne,  som  nok  alle  blev  optagne  i  den 
„Guldbergske''  Salmebog,  som  efter  den  Tid  blev  brugt 
i  Købstæderne,  skrev  hun  ogsaa  flere  Skuespil,  som 
blev  opført,  f.  Ex.  „Melicerte",  „Gorm  den  Gamle", 
„Sigrid"  osv.,  og  til  disse  satte  den  gamle  Hartmann 
(Bedstefaderen  til  vor  nuværende  Komponist  Prof. 
Peter  Hartmann)  Musik.  Jeg  har  ofte  hørt  min  Fader 
og  hans  Søskende  spille  og  synge  disse  melodiøse 
smukke  Sange  med  deres  bløde  kraftige  Stemmer  til 
Harpe,  Klaver  eller  Fløjte.  Dorthea  havde  endnu  til 
sin  sildigste  Alder  bevaret  en  mageløs  høj,  blød  og 
ren  Sopran,  men  hun  spillede  ikke.  i) 

Da  min  Bedstemoder  blev  Enke,  var  hun  33  Aar,  og 
hun  har  vist  dengang  havt  meget  behageligt  og  til- 
trækkende i  sit  blide,  forstandige,  kvindelige  Væsen, 


*)  Af  Fengers  ugunstige  Dom  over  dise  Madam  Boyes 
Salmer  (Fortalen  til  de  samlede  Kingoske  Salmer)  ses, 
at  der  skal  være  102  af  min  Bedstemoders  Salmer 
optagne  i  den  Guldbergske  Salmebog.  Vistnok  er  der 
en  Del  opskruet  og  affekteret  i  Stilen  i  enkelte,  det 
kan  ikke  nægtes,  men  mange  er  dog  opbyggelige  og 
indeholder  høj  Poesi.  (Forf.s  Ånm.) 

1)  Birgitte  Cathrine  Boye  —  under  hvilket  Navn  hun  er  beicendt  i  Litera- 
turcn  —  er  født  7.  Marts  1742  og  var  en  Datter  af  ovennævnte  Icgl.  Jagtbetjent 
ved  Jægersborg  Jens  Johannissen  og  Dorthe  Henrilcsdatter.  Hun  blev  gift  1763 
med  Skovrider  Herman  Michelsen  Hertz  ved  Vordingborg.  Fra  ganske  ung 
havde  hun  søgt  at  erhverve  sig  Kundskaber  i  Literatur  og  Sprog,  og  da  de 
skønne  Videnskabers  Selskab  1773  indbød  til  at  indsende  hellige  Digte  til  Be- 
dømmelse, konkurrerede  ogsaa  Madam  Hertz  med  20  Salmer,  der  gjorde  saa 
megen  Lykke,  at  hun  vandt  Prisen.  Nu  udfoldede  hun  en  overvældende  digte- 
risk Virksomhed.  Den  saakaldte  Guldbergske  Salmebog,  der  udkom  1778,  inde- 
holdt henved  150  af  hendes  aandelige  Sange,  det  var  dem,  der  gav  Bogen  dens 
PfKgi  og  hendes  Samtid  lovede  hende  et  udødeligt  Digternavn.  Senere  omtales 
bendes  Produktion  kun  nedsættende,  og  i  P.  Hansens  Literaturhistorie  er  hen- 
des Navn  ikke  at  finde.  Hendes  ovennævnte  dramatiske  Arbejder  gjorde  ogsaa, 
takket  være  hendes  Velgører,  Guldberg,  en  Del  Lykke  og  opførtes  ved  Hoffet, 
men  hendes  heroiske  Skuespil  „Gorm  den  Gamle«  (1781),  som  er  det  eneste, 
der  kom  frem  paa  det  kgl.  Theater,  opnaaede  kun  fem  Forestillinger  trods 
Hartmanns  udmærkede  Musik.  Da  Skovrider  Hertz  døde  1775,  var  hun  ret 
•argellgt  itlllet,  til  hun  1778  giftede  sig  med  Kontrollør  Boye.  Hun  døde  17. 
Oktober  1824,  82  Aar  gammel. 


I 


9 


især  for  Herrer,  og  sikkert  har  hun  haft  adskillige 
Tilbedere,  efter  hvad  jeg  har  hørt.  En  af  dem  har  jeg 
kendt  i  min  Ungdom,  en  theologisk  Kandidat  Deich- 
mann,  der  i  flere  Aar  var  Lærer  ved  Landkadet-Aka- 
demiet, men  som  paa  Grund  af  Øjensvaghed  maatte 
fratræde  denne  Post.  Han  blev  i  nogle  Aar  Klasse- 
lotterikollektør  med  Inspektør-Titel,  tilsidst  blev  hans 
Syn  saa  svagt,  at  han  ogsaa  maatte  opgive  denne  Næ- 
ringsvej og  levede  af  sin  lille  Pension.  Da  flyttede  han 
ud  til  Roskilde,  og  dér  vil  jeg  senere  komme  til  at 
omtale  hans  Liv  og  sidste  Dage.  Indtil  sin  Død  var 
han  en  Beundrer  af  Bedstemoder.  Formodenlig  har 
han  dog  aldrig  friet  til  hende,  thi  hans  Kaar  var  ikke 
til  at  gifte  sig  paa. 

Heller  ikke  véd  jeg  om  hun  har  havt  andre  Tilbud 
end  det  af  hendes  anden  Mand,  Toldkontrollør  Hans 
Boye,^)  som  hun  ægtede  nogle  Aar  [1778]  efter  min 
Bedstefader  Hertz's  Død.  Mærkelig  nok  var  det,  hvad 
der  kan  have  draget  disse  to  Mennesker  til  hinanden, 
thi  Boye  var  vist  en  saa  prosaisk  Natur  som  mulig. 
En  dygtig  og  akkurat  Regnskabsfører,  nidkær  og  ære- 
kær Embedsmand,  men  for  Poesi  og  højere  Viden- 
skaber havde  han  vist  aldeles  ingen  Sands.  Rimeligvis 
har  de  gensidig  fængslet  hinanden  ved  et  smukt  Ydre, 
hvilket  vistnok  altid  i  det  mindste  for  Bedstemoder 
har  havt  meget  at  betyde.  Boye  var  endnu  som  gammel 
Mand  smuk.  Høj,  velskabt,  rank,  blond,  med  fine  be- 
hagelige Træk,  men  førte  en  noget  stiv  Person.  Jeg 
ser  ham  endnu  tydelig.  En  høj  maaske  lidt  skaldet 
Pande,  men  endnu  rigt  Haar,  hvidt,  zirligt  friseret  og 
pudret  med  en  lille  Bukkel  i  hver  Tinding  og  en  lille 
Pisk  i  Nakken.  Altid  pynteligt  og  fint  klædt,  gerne 
med  hvid  Vest  og  Halstørklæde,  Fløjls  Krave  paa  Kjolen 
med  de  blanke  Knapper,  lyse  Pantalons  i  gulkravede 

1)  Hans  Boye  blev  Kontrollør  (Overvisitør)  ved  Maltmøllen  1774,  Told- 
skriver  ved  Kbhvns.  Toldkammer  1784  og  Justitsraad  1814.  Han  døde  9.  Juni 
1815.  (Medd.  af  Arkivar  G.  Kringelbach.)  Han  blev  gift  2.  Jan.  1778  med  Bir- 
gitte Catlirine  Hertz,  født  Johansen. 


10 


Støvler,  en  lille  Perlemors  Tobaksdaase,  et  hvidt  og  et 
broget  Silkelommetørklæde  hængende  med  en  lille 
Snip  ud  af  Kjolens  Baglommer,  Guldrepeter-Uhr  med 
mange  Signeter  ved  —  det  var  hans  daglige  Kostume. 
Med  Hensyn  til  det  zirlige  Ydre  kunde  de  nu  passe 
godt  nok  sammen,  thi  Bedstemoder  klædte  sig  altid 
pænt  og  smagfuldt  som  gammel  Kone  og  har  vel  gjort 
ligesaa  i  en  yngre  Alder.  Jeg  har  aldrig  set  hende  i 
andet  end  sort  Silke  til  Stads,  fint  mørkt  Sirts  til  daglig, 
og  dertil  meget  propre  Kapper,  ofte  med  hvide  Blom- 
ster, altid  med  hvide  Baand.  De  levede  ogsaa  meget 
godt  og  kærligt  sammen,  og  Boye  var  en  meget  ret- 
skaffen Stedfader,  d.  v.  s.  han  fortrædigede  vist  aldrig 
sine  Stedbørn,  hjalp  dem  vel  ogsaa  lidt  med  pecunia, 
saa  at  de  idetmindste  aldrig  led  Trang;  men  han  var 
maaske  ikke  selv  saa  velhavende  i  de  Aar  Sønnerne 
studerede  (eller  skulde  studere  maa  man  vel  sige  om 
Christian),  at  han  kunde  afse  meget  til  dem. 

Et  underligt  Forhold  har  der  vist  alligevel  existeret 
i  mine  Bedsteforældres  Hus.  Han  gik  tidlig  om  Mor- 
genen paa  Toldboden  og  kom  hjem  til  sildig  Middag; 
hvad  der  passerede  i  Huset  i  hans  Fraværelse,  derom 
fik  han  kun  lidt  at  vide  f.  Ex.  at  hans  Kone  havde  den 
spæde  Dorthe  Johansen  længe  i  Huset,  inden  han  anede 
det.  Jeg  véd  ikke,  naar  Boye  havde  faaet  Raad  til  selv 
at  købe  Gaard,  men  han  ejede  allerede,  medens  Søn- 
nerne studerede,  den  store  Gaard  paa  Hjørnet  af 
Blanco-  og  Amaliegade.^)  I  denne  beboede  de  selv  første 
Sal  og  Kvisten,  og  oppe  paa  disse  Kvistværelser  fore- 
gik mange  Ting,  som  han  aldrig  fik  Nys  om,  men  som 
Ordsproget  siger:  hvad  Øjet  ej  faar  se,  gør  Hjærtet 
ingen  Ve.  Han  troede  sin  Kone  godt,  og  uagtet  han  var 
en  stræng  Husfader,  foregik  der  dog  meget  i  Huset, 
som  han  ikke  opdagede,  da  hun  trods  sine  mange 
fortrinlige   Aandsgaver  og  virkelig  gode   Egenskaber, 

>)  Det  nuverende  tildels  ombyggede  Sted  paa  Hjørnet  af  Amaliegade  og 
Fredcriclagadc,  der  ejes  af  Geheimeetatsraad  Gllickstadt. 


11 


altid  havde  en  forunderlig,  ubegribelig  Tilbøjelighed 
til  at  holde  med  og  beskytte  det  Forkerte,  ja  endog 
det  Lastefulde.  Det  var  vistnok  aldrig  min  Bedstemoders 
Hjærtevillie  at  beskytte  Lasten  eller  give  den  Medhold, 
men  en  vis  Indolens,  en  Ulyst  til  at  forstyrres  i  sine 
høje,  aandelige  Beskæftigelser,  gjorde  maaske,  at  hun 
saa  igennem  Fingre  med  disse  Uordner,  som  hun  vel 
ogsaa  kun  tildels  kendte.  Hun  har  vel  tænkt:  Aa,  det 
er  Ungdomsdaarskaber,  de  fortager  sig  nok,  og  glemt 
at  beregne  hvormegen  Magt  man  giver  Ukrudt  ved  at 
lade  det  voxe  i  Fred.  Jeg  har  engang  kendt  en  Politi- 
mester, som  sagde  til  Betjenten,  der  kom  trækkende 
med  en  Tyv,  som  længe  forgæves  var  eftersøgt:  „Aa, 
hvorfor  lod  De  ham  ikke  løbe,  nu  skal  vi  jo  have  Ulej- 
lighed med  ham!"  —  Sat  sapienti. 

Dog,  medens  han  gik  paa  Toldboden,  og  hun  regerede 
derhjemme  og  forøvrigt  fortsatte  sine  fortrinlige  Aands- 
arbejder,  voxede  Børnene  op.  Sønnerne  gik  i  Helsingørs 
Latinskole,  siden  [fra  1781]  i  Metropolitanskolen. 
Datteren  [Inger  Dorthea]  blev  nok  undervist  hjemme 
og  holdt  meget  strængt  til  Haandarbejde.  Jeg  har  hørt 
hende  sige  som  ældre;  Ja,  naar  jeg  ikke  fik  en  af  Fa- 
ders fine  Manchetskjorter  færdig  paa  2  Dage,  eller  en 
Natskjorte  pa  1,  saa  hyt!  Men  hun  havde  for  Resten 
en  Del  hemmelig  Frihed  og  Omgang  med  adskillige 
mindre  elskværdige  Personer,  om  med  eller  uden  Mo- 
derens Viden  véd  jeg  ikke  saa  nøje. 

Sønnen  Christian  havde  brillant  Hoved,  men  ingen 
Flid.  Han  morede  sig  allerede  som  Discipel  med  at 
skrive  Vers,  Komedier  og  Satirer  og  havde  travlt  med 
at  spille  Komedie  og  more  sig  paa  bedste  Maade.  ^) 


1)  Christian  Hem  (1765—1810)  blev  Student  1784;  han  vilde  da  være  Skue- 
spiller, hvilket  Moderen  modsatte  sig.  Som  Skoledreng  udgav  han  1782  „Rejsen 
til  Heiikon*,  et  morsomt  satirisk  Heltedigt,  og  paabegyndte  1784  med  sin  Bro- 
der og  Literaten  Johan  Werfel  et  Hæfteskrift:  „Det  muntre  Bibliothek  for  begge 
Ken».  Han  nedbrød  sit  Helbred  ved  et  udsvævende  Liv,  blev  1800  cand.  theol. 
med  Non,  udgav  1802  et  stort  højtideligt  Digt  om  „Slaget  paa  Rheden«  og  blev 
1804  Klokker  i  Roskilde.  Se  iøvrigt  I.  Steenstrup.  Fortid  og  Nutid.  Kbh.  1892. 
s.  259  ff. 


12 


Jens  Michael  [Forfatterindens  Fader]  var  vel  ikke 
utilbøjelig  for  sligt,  men  han  var  dog  ligefuldt  flittig,  og 
da  han  ogsaa  havde  godt  Hoved,  saa  gik  han  godt  frem 
i  Skolen,  var  meget  yndet  af  sin  gamle  Rektor,  Ludvig 
Baden,  og  skal  især  have  skrevet  god  latinsk  Stil.  Og- 
saa han  var  poetisk  og  oversatte  for  Moro  latinske  og 
græske  Digte  i  bunden  Stil.  i) 

Sønnerne  blev  flyttede  til  Metropolitanskolen  i  Kjø- 
benhavn  [1781],  og  Arveprinsen  betalte  for  dem,  baade 
i  Skolen  og  for  deres  Logis  i  Huset  hos  Forældrene, 
hvis  Kaar  dengang  kun  var  smaa.  Min  Fader  fik  saa- 
ledes  en  ny  Rektor,  som  han  ogsaa  holdt  meget  af  og 
vel  har  været  yndet  af,  thi  jeg  kan  ogsaa  godt  erindre 
at  have  hørt  ham  omtale  Rektor  Thorlacius. 

I  sit  18.  Aar  blev  han  1784  Student  tilligemed  Bro- 
deren. De  flyttede  nu  ind  i  Huset  til  Forældrene,  og 
paa  de  omtalte  Kvistværelser,  hvor  der  snart  blev  ført 
et  Liv,  som  havde  sin  fordærvelige  Indflydelse  paa 
Christians  letsindige  Karakter,  men  trods  alle  sine 
Forvildelser  var  og  blev  han  dog  Moderens  Yndling, 
medens  min  Fader,  al  sin  Flid  og  Sædelighed  uagtet 
og  senere  erhvervede  Livsstilling,  aldrig  syntes  ret  at 
kunne  finde  Vejen  til  Moderens  Hjærte,  om  hun  end 
ej  kunde  nægte  ham  sin  Agtelse.  Mod  Datteren  Inger 
Dorthea  var  hun  ogsaa  altid  kold  og  formel,  som  hun 
heller  ikke  tog  sig  meget  af  hendes  Opdragelse, 

Jeg  vil  nu  hellige  et  Kapitel  til  min  Fasters  Minde, 
og  kortelig  berøre  min  stakkels  Farbroders  Liv  og 
Død,  for  siden  at  kunne  holde  mig  stadig  til  mine  For- 
ældres og  deres  Børns  Historie. 


>)  Jens  Michael  Hertz,  „Domprovsten  i  Roskilde«,  var  født  26.  Juli  1766. 
Memoirernes  Meddelelser  om  ham  suppleres  med  følgende  Data.  Han  deltog 
allerede  før  han  blev  Student  1784  i  Broderens  vilde  Liv,  til  han  1785  blev 
Huslærer;  blev  1787  theologisk  Kandidat,  ligesom  Broderen  med  daarligste  Ka- 
rakter. 1791  Sognepræst  til  Nørhaa  i  Thy  og  gift  s.  A.  med  Christiane  Sophie 
Koch.  1796  Sognepræst  til  Butterup  og  Tudse  ved  Holbæk.  1800  Sognepræst 
I  Korsør.  1804  Domprovst  I  Roskilde  og  s.  A.  gift  med  sin  afd.  Hustrus  Søster 
Else  ChrUtcnce  Thrige,  født  Koch.  1819  Biskop  I  Ribe.  Død  2,  Juni  1825. 


13 


OM  FASTER 
INGER  DORTHEA  HERTZ 

MIN  Tante  var  altid,  saa  længe  jeg  kan  erindre  hende, 
flittig,  virksom  og  dygtig  til  al  Kvindegerning, 
men  dog  en  flygtig  og  let  Karakter.  Egenlig  smuk  har 
hun  aldrig  været,  hun  havde  havt  de  naturlige  Kopper 
og  var  noget  arret,  og  som  ældre,  da  jeg  kan  huske 
hende,  temmelig  rød  af  Ansigt.  Men  hun  har  havt  en 
pæn  lille  Figur,  nydelige  smaa  Hænder  og  Fødder,  et 
stort  brunt  Haar,  dejlige,  næsten  for  livlige^  sorte  Øjne, 
en  smuk,  lidt  krummet  Næse,  en  fyldig  satirisk  Mund 
med  smukke  hvide  Tænder  og  en  fint  kløftet  Hage. 
Hun  manglede  ikke  heller  den  høje  Pande,  som  hører 
Slægten  til.  Naar  hertil  føjes  et  meget  livligt  Væsen, 
yndefulde  Bevægelser,  et  brillant  lyst  Hoved,  og  som 
før  omtalt  en  ganske  udmærket  Sangstemme,  var  det 
intet  Under,  at  hun  gjorde  Lykke  i  „Kongens  Klub", 
som  den  Tid  var  Hovedstadens  eleganteste  Selskab, 
og  hvori  hendes  Forældre  var  Deltagere.  Hun  skal  dér 
have  havt  mange  Tilbedere,  men  maaske  ingen  alvor- 
lige Tilbud.  Mig  er  det  fortalt,  at  hun  endnu  i  sit 
27.  Aar  var  uforlovet,  men  dengang  efter  et  dépit- 
amoureux  erklærede,  at  nu  vilde  hun  pynte  sig  for 
gamle  Potter.  Han  var  en  Skotlænder,  som  i  sit  14. 
Aar  var  kommen  paa  et  Handelskontor  i  Kjøbenhavn, 
men  dog  aldrig,  skøndt  han  blev  gammel  her  i  Landet, 
lærte  vort  danske  Maal  rigtig.  Da  Tante,  formodenlig 
i  Kongens  Klub,  gjorde  Bekendtskab  med  ham,  var 
han  anden  Gang  Enkemand,  dog  uden  Børn.  Med  sin 
første  Kone  havde  han  to  Børn,  men  de  overlevede 
ikke  Moderen.  Hans  anden  Kone  var  en  Jomfru  Hviid 
eller  Hvitte  [Wismer]  og  skal  have  været  meget  ung 
og  dejlig,  men  dansede  saa  voldsomt  paa  sin  Bryllups- 
dag, at  hun  blev  syg  og  døde  en  Maaned  derefter.. 


14 


Potter  ejede  nok  allerede  dengang  et  stort  Jernstøberi 
paa  Christianshavn,  i) 

Den  muntre,  livlige  Inger  Dorthea  Hertz  maa  have 
forstaaet  at  vinde  og  opmuntre  den  alvorlige  Enkemand, 
thi  kort  efter  [5  Aar]  blev  hun  hans  Hustru,  skøndt 
man  ikke  let  kunde  tænke  sig  to  større  Contraster. 
Han  var  en  ægte  Typus  af  en  alvorlig  Skotte,  og  hun, 
som  jeg  har  skildret  hende:  livlig,  let  conversable, 
næsten  som  en  Sydlænderinde,  som  man  ogsaa  godt 
efter  hendes  Ydre  kunde  antage  hende  for.  Han  var 
Grosserer,  førte  et  stort  Hus  og  havde  Omgang  med 
en  Masse  Englændere,  hvorfor  min  Tante  med  sit  gode 
Hoved  og  bøjelige  Organ  (en  Egenskab  som  tildels  er 
gaaet  i  Arv  fra  Birgitte  Christine  Boye  til  hele  hendes 
Afkom)  snart  erhvervede  sig  Færdighed  i  det  engelske 
Sprog,  hvilket  hun  talte  korrekt  og  med  smuk  Accent 
og  hvorved  hun  vistnok  ogsaa  har  behaget  de  stolte 
Englændere,  og  indtaget  dem  ved  med  megen  Ynde  og 
Naivitet  at  synge  smaa  skotske  Viser,  som  jeg  hørte 
af  hende  endnu  i  ældre  Dage  og  tidt  morede  mig  ved, 
hvilket  man  i  Grunden  næsten  altid  maatte  i  hendes 
underholdende  vittige  Selskab,  der  trak  baade  Unge  og 
Gamle  til  hende. 

Potters  holdt  Karet,  Heste  Kusk,  Tjener,  2 — 3  Piger, 
flere  Kontorfolk  og  Folk  paa  Støberiet,  og  gjorde  ofte 
store  Selskaber,  mest  for  Englændere,men  Tante  har  ofte 
senere  fortalt  mig  om  de  mange  Ærgrelser,  disse  stor- 
snudede Kumpaner  (som  jo  alle  Englændere  er)  voldte 
hende.  Naarhun  havde  dækket  sit  Bord  med  det  fineste 
Damask  og  overlæsset  med  Sølvtøj,  hvilket  disse  Stor- 
hanser næppe  værdigede  et  Blik,  saa  skulde  de  efter 
Maaltidet  hver  have  sit  Vandfad  ind  ved  Bordet,  vadske 


1)  Fabrikant  og  Grosserer  Thomas  Potter,  født  i  Edinburgh  1745,  anlagde 
1769  Danmarks  første  Jærnstøberi  paa  Appelbys  Plads  paa  Christianshavn. 
Hans  første  Kone  Gertrud  Marie  Spengler  (1762—85)  var  en  Datter  af  Kunst- 
kammerforvalter Spenglcr,  den  anden,  Inger  Marie  Wismer,  døde  19.  Marts 
1789,  18  Dage  efter  sit  Bryllup.  Den  3.  Marts  1794  blev  han  gift  med  Inger 
Dorothea  Hertz.  Han  døde  i  Kbhvn.  1811. 


15 


Hænder,  skylle  Mund  og  saa  viske  sig  i  de  fine  Ser- 
vietter, som  de  smed  under  Bordet,  hvilket  jo  ej  kunde 
behage  nogen  ordenlig  dansk  Værtinde,  som  var  uvant 
til  sligt  Svineri,  og  Tante  var  overordenlig  proper  paa 
dansk,  men  ej  paa  engelsk  Buldog-Maner. 

Der  kom  imidlertid  vanskelige  Handelstider,  og  skøndt 
Potter  var  en  paapasselig,  forstandig,  særdeles  honnet 
og  reel  Mand,  spillede  han  dog  tre  Gange  fallit,  men 
rejste  sig  igen,  uagtet  Fallitterne  var  fuldkommen  ær- 
lige. Skøndt  man  nu  skulde  tro,  at  Tante  med  sit  lette 
Sind  og  ved  Vanens  Magt  skulde  kunne  lære  at  bære 
disse  Stød  taaleligt,  saa  skal  hun  dog  hver  Gang  have 
været  rent  fortvivlet,  naar  Fallitten  indtraf. 

De  havde  i  disse  Aar  fire  Børn  sammen:  den  første 
Catharine  Thomasine  blev  født  1799,  25.  September. 
Faderen  kaldte  hende  Ketty,  den  anden  Thomas,  født 
1800,  Nr.  3  Hans  Jakob  1802,  og  Polly  eller  Marie  1804. 

Da  Ketty  omtrent  var  9  Aar  gammel,  blev  Faderen 
contrakt  af  Gigt  i  alle  Lemmer  og  kunde  lige  til  sin 
Død  hverken  gaa  eller  spise  uden  Hjælp;  —  og  her 
begik  Moderen  i  mine  Tanker  en  stor  Uret  mod 
den  unge  fintbyggede  Ketty,  som,  naar  hun  kom  fra 
Instituttet,  altid  skulde  have  sin  Plads  paa  en  Skammel 
ved  Siden  af  Faderen,  hvor  hun  maatte  sidde  og  læse 
sine  Lektier  og  arbejde,  for  at  være  ved  Haanden  og 
hjælpe  ham,  naar  han  behøvede  det.  Frihed  eller  Be- 
vægelse i  fri  Luft  var  aldrig  at  tænke  paa.  Moderen 
kørte  imidlertid  sine  Lystture  og  spadserede  med  lille 
Polly  og  Drengene,  og  overlod  Mandens  Pleje  til  en 
gammel  Tjener  (førgen,  maaske  ældre  end  hans  Herre) 
og  til  den  lille  Ketty.  Hun  var  et  fint,  yndigt  Barn  med 
en  livlig  og  vakt  Aand,  saa  fordringsfri  og  beskeden, 
som  jeg  endnu  aldrig  har  kendt  Magen.  Stille  og  flittig 
sad  hun  paa  sin  Skammel,  og  naar  Faderen  ikke  for- 
langte hendes  Hjælp,  lod  hun  sin  levende  Fantasi  skaffe 
hende  den  Adspredelse,  hun  i  Virkeligheden  manglede. 
Hun  troede  at  se  baade  Engle  og  Trolde  omkring  sig, 


16 


var  snart  henrykt,  snart  angst  ulykkelig,  som  hun  se- 
nere fortalte  mig,  og  dette  Liv  havde  naturligvis  en 
skadelig  Indflydelse  paa  hendes  Sundhed,  men  udvik- 
lede imidlertid  hendes  Aandsevner  i  en  forbavsende 
Grad.  Hun  talte  Engelsk  til  Fuldkommenhed,  var  ud- 
mærket i  Instituttet  (Døtreskolen  paa  Christianshavn) 
baade  i  levende  Sprog,  Haandarbejder  og  Tegning,  og 
havde  arvet  Moderens  dejlige  sølvklare  Stemme  og  fine 
Gehør.  Kort  sagt,  hun  var  eller  rettere  blev  senere 
mit  Ideal,  baade  af  aandelig  og  legemlig  Skønhed.  Hun 
var  mit  Søskendebarn,  hun  blev  min  Sjælesøster.  Dog 
hendes  korte  Lidelseshistorie  kommer  jeg  til  en  anden 
Gang. 

Da  hun  var  12  Aar  gammel  [1811],  døde  hendes  Fa- 
der, og  Aaret  efter  giftede  hendes  Moder  sig  med  sin 
afdøde  Mands  Fuldmægtig  Reck,  et  Menneske  paa  23 
Aar,  da  hun  selv  var  46.  ^) 

Nu  et  Par  Ord  om  min  Farbroder  [Christain  Hertz]^) 
hvis  Historie  er  kort,  men  ikke  glædelig.  Han  blev 
som  sagt  Student  i  sit  20.  Aar  og  flyttede  ind  paa  de 
omtalte  ulykkelige  Kvistkamre  i  Forældrenes  Hus. 
Med  sine  mange  Talenter  stiftede  han  snart  i  det 
muntre,  farlige  Kjøbenhavn  mange  og  alle  Slags  Be- 
kendtskaber. Et  af  de  vigtigste  var  vistnok  med  de 


1)  Memoirerne  indeholder  en  meget  vidtløftig  Beretning  om  dette  Ægtepar 
og  dets  Børn,  der  antagelig  ikke  har  almindelig  Interesse.  Heraf  skal  kun 
meddeles,  at  Ægteparret  Reck  trods  Aldersforskellen  tilsyneladende  levede  godt 
sammen.  Vielsen  blev  fuldbyrdet,  uden  at  hendes  Moder  eller  Broder,  Dom- 
provst Hertz,,  blev  raadspurgt.  Jærnstøberiet  blev  solgt,  og  de  købte  en  Vand- 
mølle ved  Viborg,  hvor  hendes  Sønner  af  første  Ægteskab  maatte  arbejde  som 
Karle.  1814  solgte  de  Møllen  efter  at  have  sat  en  Del  af  hendes  Kapital  til,  og 
efter  flere  uheldige  Gaardkøb  og  Salg  (Petersborg  ved  Hørsholm)  blev  Reck 
Tobaksfabrikant  i  Aarhus,  hvor  Forretningen  gik  godt  og  senere  blev  overtaget 
af  deres  Søn,  Jens  Michael  Reck. 

Inger  Dorothea  Reck,  der  var  født  1768,  døde  c.  1834,  og  hendes  Mand 
efter  1869  som  en  velhavende  Mand.  Af  hendes  Børn  af  første  Ægteskab  gav 
Thomas  Potter  sig  til  at  studere,  blev  Præst,  først  i  Grønland,  1836  i  Allested 
og  døde  1  Odense  1879.  Da  Forældrene  solgte  Møllen,  kom  Ketty  og  Hans 
Jacob  Potter  i  Huset  hos  Morbroderen,  Domprovst  Hertz  i  Roskilde,  hvor 
Familien,  som  man  vil  se,  altid  fandt  Tilhold.  Hans  Jacob  blev  ligeledes  Præst, 
■idst  i   Støvring  ved   Randers,  hvorfra  han  blev  afskediget  som  sindssyg  1851 

2;  døde   1866  I   Horsens.   Ketty  og  hendes  Moder,  „Tante    Reck«,  vil  mange 
inge  blive  omtalt  i  disse  Memoirer. 
*)  Se  side  11. 


17 


dengang  unge  Hartmanns,  Fædre  til  de  nulevende  ældste 
af  denne  store  og  berømte  Musikerfamilie.  Stamfaderen: 
„den  gamle  Hartmann*^,  Komponisten  til  Musikken  til 
„Fiskerne"  af  Ewald  og  til  „Sigrid"  af  min  Bedstemoder 
og  mange  flere  Operaer  osv.,  som  jeg  næppe  kender 
af  Navn.  Denne  gamle  Hartmann  var  vistnok  indvan- 
dret fra  Tyskland  og  boede  dengang  i  Kjøbenhavn 
(maaske  som  Organist  eller  Stadsmusikant)  og  opdrog 
der  sine  mange  musikalske  Sønner  til  Kunsten.  To  af 
disse  har  jeg  kendt  personlig:  Johan  Ernst  og  August; 
senere  har  jeg  dog  ogsaa  kendt  lidt  til  Augusts  Søn: 
Professor  Peter  Hartmann.  August  blev  Organist  ved 
Garnisons  Kirken.  Johan  Ernst  blev  ved  min  Faders 
Anbefaling  ansat  som  Kantor  ved  Roskilde  Dom- 
kirke. 1) 

I  ovennævnte  gamle  Hartmanns  Hus  kom  baade  min 
Farbroder  og  min  Fader  hyppigt  som  Studenter,  og  her 
udviklede  sig  deres  musikalske  Talenter.  Omgangen  i 
dette  Hus  havde  vist  intet  fordærvende  ved  sig  for  de 
mange  unge  Mennesker;  men  derimod  kom  de  begge 
ligeledes  meget  i  et  muntert,  men  vist  ogsaa  meget 
farligt  Hus  hos  en  Nordmand,  som  hed  Molberg.  Hvad 
hans  Bestilling  var,  véd  jeg  ikke,  men  han  havde  en 
Søn  og  mange  Døtre,  alle  lystige  og  raske,  og  her  kom 
mange  lystige  Fyre  sammen  og  her  førtes  et  overgivent, 
støjende  og  vist  ikke  ganske  sædeligt  Hus.^)  Christian 
blev  snart  forlovet  med  den  ældste  Datter,  Sylvia,  en 
rigtig  rask,  raffineret  Pige,  og  denne  Forbindelse  i 
Forening  med  en  udbredt  Studenteromgang  blandt  de 

1)  Johan  Ernst  Hartmann  (1726—93)  var  født  i  Schlesicn  og  blev  Koncert- 
mester i  det  kongelige  Kapel  1768.  Hans  Sønner  var  Johan  Ernst  (1770—1844), 
der  1807  blev  Kantor  ved  Roskilde  Domkirke,  og  August  Wilhelm  (1775—1850), 
der  blev  Kantor  ved  Garnisons  Kirke  i  Kbhvn.  og  Fader  til  J.  P.  E.  Hart- 
mann, (Biogr.  Lex.) 

*)  Om  denne  Mand,  Kristian  Gran  Molberg,  der  falskelig  udgav  sig  for  en- 
Søstersøn  af  Ludvig  Holberg,  findes  udmærkede  Oplysninger  i  Personalhist. 
Tidsskrift  (III,  6.  og  IV,  2.).  Han  var  født  c.  1730  i  Norge  og  blev  1760  Gene- 
ralauditør i  Throndhjem,  men  afskediget  efter  Dom  for  Bedrageri  1765.  Levede 
derefter  som  Vinkelskriver  i  Trondhjem  og  fra  c.  1780  i  Kbhvn.  som  Forfatter 
til  økonomiske  og  historiske  Skrifter.  Hans  mange  Ansøgninger  om  Embeder 
ledsagedes  altid  af  forfalskede  Attester.  Han  døde  i  Kbhvn.  1799. 


18 


muntreste  af  Faget,  betog  ham  tidlig  Lysten  til  Stude- 
ringer. Han  vilde  til  Theatret,  og  havde  sikkert  dér 
gjort  stormende  Lykke  med  sin  smukke  Personlighed, 
belevne  Væsen,  sit  klare,  kraftige  Organ  og  brillante 
dybe  Bas,  der  endnu  i  hans  ældre  affældige  Dage  kunde 
rulle  som  en  Torden  dundrende  frem  i  store  Kor,  men 
det  gik  her,  som  siden  efter  hans  Søstersøn:  hans  Mo- 
der vilde  paa  ingen  Maade  tillade  det.  Saa  søgte  han 
da  Oprejsning  ved  at  spille  paa  private  Theatre  og 
skrev  ogsaa  selv  Skuespil  og  andre  lystige  og  vittige 
Piecer,  bl.  a.  „Rejsen  til  Helicon",  som  skal  have  været 
særdeles  vittig  og  morsom,  men  jeg  kender  den  kun 
af  Navn. 

Her  maa  jeg  dog  fortælle  en  ganske  mærkelig  Be- 
givenhed. Han  havde  skrevet  et  Skuespil  i  fem  Akter, 
fuldt  af  Vittigheder  og  Lune.  Hvad  han  kaldte  det,  har 
jeg  glemt,  men  da  han  læste  det  for  adskillige  Venner, 
blandt  andre  for  en  vis  Olufsen^  bestormede  de  ham 
alle  for  at  han  skulde  indlevere  det  til  Theaterdirek- 
tionen,  men  det  vilde  han  ikke,  hvorfor  véd  jeg  ej. 
Han  lagde  det  hen  paa  sin  Boghylde,  og  dér  laa  det  et 
Par  Aar,  vel  næsten  forglemt,  indtil  bemeldte  Olufsen 
pludselig  traadte  frem  med  „Gulddaasen",  det  eneste 
Stykke,  man  dengang  havde  set  fra  den  Forfatter,  fik 
det  antaget  af  Direktionen  og  opført  med  almindeligt 
stormende  Bifald,  og  tjente  nok  en  god  Skilling  ved 
det  Mesterstykke.  Brødrene  Hertz  maatte  da  ogsaa  hen 
at  se  dette  Underværk  og  —  med  Undtagelse  af  Per- 
sonernes forandrede  Navne  —  saa  og  hørte  de  til  deres 
Forbavselse:  Christians  Femaktsstykke,  Ord  til  andet. 
Da  han  kom  hjem,  søgte  han  efter  sit  Manuskript  paa 
Hylden,  men  det  var  og  blev  borte,  intet  Sted  at  finde. 
Mange  af  Brødrenes  Venner  havde  med  dem  genkendt 
Komedien  og  vilde  nu  have  Christian  til  at  træde  frem 
og  bekæmpe  sin  Ret  imod  Olufsen^  men  han  var  nok 
for  flegmatisk,  maaske  ogsaa  for  godmodig  —  et  Grund- 
træk  i   hans   Karakter  —  til   at  begynde   en   saadan 


19 


Kamp.  Tyveriet  blev  upaatalt,  og  Olufsen  gaar  og  gælder 
endnu  for  Forfatter  til  „Gulddaasen«.i) 

Et  Par  Aar  efter  at  Christian  havde  forlovet  sig  med 
Sylvia  Molberg,  kom  hun  og  en  Kusine  af  hende,  hvis 
Navn  jeg  har  glemt,  i  Huset  til  mine  Bedsteforældre 
[Boye].  Maaske  har  det  været,  da  Tante  Potter  blev  gift 
[1794]  2)  at  Bedstemoder  har  ment  at  trænge  til  ung- 
dommelig Hjælp.  Disse  to  unge  Piger  blev  nu  ogsaa 
indlogerede  paa  de  nævnte  Kvistværelser,  hvor  da  Li- 
vet blev  endnu  lystigere  ved  denne  Dobbeltbesætning. 
I  denne  Tid  var  det  nok  ogsaa  at  Bedstemoder  tog 
Dorthe  Johansen  [den  senere  Fru  Dampe]  til  sig  som 
lille  Barn,  og  de  unge  Piger  blev  hendes  [o:  Barnets] 
Plejersker  og  Opdragerinder!  Saa  meget  maa  man  dog 
indrømme  Sylvia,  at  hun,  trods  sin  Letsindighed  og 
Daarskab,  var  et  dygtigt  Fruentimmer,  rap  til  al  Kvinde- 
gerning og  egenlig  af  Naturen  proper  og  ordenlig.  Men 
det  frie  uordenlige  Levned,  som  her  blev  ført,  for- 
dærvede alle  Deltagerne. 

Christian  lod  som  han  læste  og  læste  ikke  endda, 
som  Ordsproget  siger;  Nætterne  gik  hen  med  Doblen 
og  Svir,  og  hvad  et  saadant  Levned  kan  bevirke,  naar 
det  fortsættes  i  flere  Aar,  kan  man  forstaa  uden  videre 
Udvikling.  Christians  Konstitution  havde  mindst  taalt 
dette  enerverende  Liv.  Han  fik  Podagra  og  duede  egenlig 
til  intet  Arbejde,  hverken  aandeligt  eller  legemligt, 
uden  at  spase  og  fjase,  til  han  omsider  1804,  sagtens 
ved  sin  Moders  Indflydelse,  maaske  ogsaa  tildels  ved 
min  Faders  Medvirkning  blev  Klokker  ved  Roskilde 
Domkirke  og  kunde  gifte  sig  paa  dette  gode  Levebrød 
i  sit  40de  Aar. 

Det  var  jo  et  mageligt  Embede,  men  selv  kunde  han 

1)  Mythen  om  at  Christian  Hertz  og  iklce  Oluf  Christian  Olufsen  var  den 
cgenlige  Forfatter  til  „Gulddaasen"  har  indgaaende  været  behandlet  i  den  danslee 
Literatur  og  er  med  stor  Indignation  tilbagevist  af  Professor  Johs.  Steenstrup 
I  ,Fra  Fortid  og  Nutid*.  Kbhvn.  1892.  Se  ogsaa  H.  Schwanenfliigels  Artikel 
I  »Ude  og  Hjemme«  1878,  C.  Behrens,  „Forfatterskabet  til  Gulddaasen*  Kbh. 
1892  osv. 

*)  Fru  Boyes  Datter  Inger  Dorothea  Hertz. 


20 


dog  slet  ikke  bestyre  det.  Han  sad  altid  i  sin  Lænestol 
med  bløde  Snørestøvler  paa  og  en  blød  Skammel  under 
de  hovne  Fødder,  saaledes  kan  jeg  kun  erindre  ham.  Og 
skulde  han  rejse  sig,  maatte  han  have  sin  Stok  i  den  ene 
Haand  og  en  Ledsager  under  den  anden  Arm,  og  saa- 
ledes kunde  han  til  Nød  ved  enkelte  højtidelige  Lej- 
ligheder række  hen  til  mine  Forældre,  som  dog  ikke 
boede  langt  fra  Klokkerboligen.  Her  kom  hans  Kones 
Fermeté  godt  til  Hjælp,  thi  da  hun  mærkede  at  Rin- 
geren, som  besørgede  Omvisningen  i  Kirken  for  dem, 
snød  dem,  saa  lærte  hun  ham  hurtig  Kunsten  af  og 
overtog  selv  denne  Bestilling.  Som  Børn  fik  vi  stundom 
Lov  til  at  gaa  med,  naar  hun  viste  Rejsende  omkring, 
og  jeg  husker  hende  endnu  tydelig.  Midt  i  den  stræn- 
geste  Vinterkulde  skyede  hun  end  ikke  dette  Arbejde, 
hendes  norske  Natur  hjalp  hende  at  udholde  disse 
strænge  Ture.  Jeg  ser  hende  endnu  trave  om  i  Kirken 
i  sin  celadongrønne,  fidtede  korte  Atlaskes  Pels  med 
Forværk  om,  sort  Fiskebens  Hat  med  afslidte  Fjer, 
store  Halvstøvler  paa  Benene;  [med]  alle  Kirkenøglerne 
i  den  magre  rødbrune  Haand  gik  hun  rask  frem  og 
opremsede  med  sin  skarpe  norske  Stemme  alle  histo- 
riske Mærkværdigheder  uden  at  standse,  pegende  med 
sin  Stok  nu  hist  nu  her,  omkring  paa  Kister,  Bas- 
relieffer og  Malerier,  forklarende  dem  godt  nok  og 
bankende  med  Nøglerne  for  at  lade  høre:  „dette  er 
Sten",  „hint  Malm",  „dette  er  hult",  „hint  massivt 
Sølv",  osv.  Jeg  vilde  gerne  gøre  Runden  med.  Min 
Tante  Hertz  var  mig  dog  en  Skræk,  især  naar  hun 
vilde  kysse  og  karessere,  overstrøet  af  Snustobak  og 
duftende  af  Spiritussen.  Det  gør  mig  ondt  at  maatte 
skildre  min  Farbroders  Kone  saaledes,  men  jeg  følger 
Sandheden.  Min  Farbroder  var  en  stakkels  svag  Ka- 
rakter, som  manglede  al  Kraft  til  at  styre  baade  sig 
selv  og  andre,  men  han  havde  et  Hjærte,  saa  kærligt 
og  blødt  som  faa,  og  han  som  kender  Hjærter  og  ran- 
sager Nyrer  haaber  jeg,  har  i  Naade  og  Barmhjærtighed 


21 


tilgivet  min  stakkels  Farbroder,  fordi  han  elskede 
meget,  og  taget  ham  hjem  til  Salighed  hos  hans  Frelser. 

Han  døde  1812  i)  og  ligger  begravet  paa  Domkirke- 
gaarden  tæt  op  til  Palæets  Mur,  men  intet  Mindes- 
mærke viser  Stedet,  dog  mindes  jeg  det  godt,  da  jeg  i 
min  nye  Sørgedragt  fik  Lov  at  gaa  op  og  strø  Blomster 
i  og  paa  Graven.  Det  var  første  Gang  jeg  hørte  den 
dumpe  Lyd,  naar  Jorden  ruller  ned  paa  Kisten,  den 
gennembævede  mig,  og  jeg  græd  og  skælvede.  Jeg 
havde  virkelig  holdt  af  den  kærlige,  muntre  Farbroder. 

Han  efterlod  sin  Enke  en  net  lille  Formue,  den  hun 
vel  rigtignok  selv  havde  sparet  sammen,  for  husholde- 
risk  var  hun,  uagtet  sin  slemme  Fejl;  en  pæn  Gaard 
og  en  god  Pension.  Jeg  har  heller  aldrig  erfaret  andet 
end  at  de  levede  godt  sammen,  trods  deres  fælles  Fejl. 
Fire  Aar  blev  hun  boende  i  Roskilde,  indtil  hun  om- 
sider fik  Gaarden  solgt,  og  da  min  Bedstefader  Boye 
døde  1815,2)  flyttede  hun  ind  til  min  Bedstemoder  om- 
trent samtidig  med  den  afskyelige  Fru  Dampe^  og  de 
fortsatte  i  Samling  deres  forrige  Liv  i  de  Kvistkamre, 
som  ogsaa  fandtes  i  den  store  smukke  Gaard  paa 
Østerbro,  Søholtegaard,  som  Bedstefader  havde  købt 
nogle  Aar  før  sin  Død  og  som  hans  Enke  nu  ejede  og 
beboede  omtrent  ganske  alene,  skøndt  den  var  tre 
Etager  høj,  med  mange  dejlige  høje  Værelser,  en  ud- 
mærket Have,  Stald,  Vognremise  og  alle  mulige  Be- 
kvemmeligheder til  et  stort  Herskab. 

Det  Liv,  disse  to  Kvinder  førte,  kunde  imidlertid 
ikke  vare  længe.  De  døde  omtrent  et  halvt  Aar  efter 
hverandre,  begge  under  store  Lidelser.  3)  Mærkeligt 
var  det,  at  min  i  mange  Maader  saa  udmærket  kloge 
og  i  Vandel  saa  rene  Bedstemoder  aldrig  fik  Øjnene 
op  for  disse  usømmelige  Forhold,  men  troede  især  Fru 


1)  Skal  være  19.  Juni  1810. 

«)  Justitsraad  Hans  Boye  døde  8.  Juni  1815.  Fru  Dampe  blev  først  sepa- 
reret 1819. 

S)  Sylvia  Christine  Hertz,  født  Molberg,  døde  3.  Maj  1824  og  Dorthea 
Dampe  11.  Februar  1823. 


22 


Dampe  godt  bestandig,  saaledes  havde  Kærlighed  og 
Godtroenhed  forblindet  hende. 

Om  min  Bedstemoder  Boye  maa  jeg  endnu  tilføje, 
at  hun  tog  sig  Boyes  Død  meget  nær  og  sørgede  op- 
rigtig over  ham.  Men  den  Rigdom,  80,000  Rbdl.,  som 
han  efterlod  hende,  forstod  hun  kun  daarligt  at  an- 
vende. I  min  Faders  herpaa  følgende  Historie  vil  jeg 
komme  til  at  omtale  baade  Justitsraad  Boyes  og  hans 
Enkes  sidste  Levedage,  og  forklare,  hvorledes  hun  otte 
Aar  efter  hans  Død  gik  bort  i  en  belejlig  Stund  for  ej 
at  dø  i  Armod. 


MIN  FADER  OG  HANS  SLÆGT 

Idet  foregaaende  har  jeg  omtalt,  at  min  Fader,  Jens 
Michael  Hertz,  var  født  i   Landsbyen   Ørslev  ved 

Vordingborg. I  sit  18de  Aar  [1784]  blev  han 

Student  tilligemed  Broderen  Christian,  og  medens 
han  tog  de  smaa  Examiner  [1785],  blev  han  blændet  af 
Amalie  Molbergs  Skønhed  og  forlovede  sig  med  hende^). 
At  blive  i  København  og  læse  til  Embedsexamen 
havde  han  ikke  Raad  til,  hvorfor  han  søgte  og  fik  en 
Huslærer-Plads  hos  en  Agent  Staal  i  Nykøbing  paa 
Falster,  men  det  var  et  meget  uheldigt  Sted  at  komme 
paa.  Saavidt  jeg  véd,  var  der  tre  Sønner,  næsten  voxne, 
raa,  dumme  og  uopdragne,  og  Forældrene,  pengestolte 
Mennesker,  forkælede  Børnene  og  vilde  have,  de  skulde 
lære  uden  at  bestille  noget.  Et  Par  Aar  tilbragte  min 
Fader  her,  vistnok  meget  ubehageligt,  da  Vorherres 
Velsignelse  ledede  hans  Vej  ind  i  en  hel  forskellig 
Kres,  hvor  man  vel  nok  kan  sige,  at  Grunden  til  hans 
Lykke  blev  lagt. 

Pastor  Hans  Peter  Koch  var  Sognepræst  til  Horbe- 

1)  Georgine  Rebekka  Amalia  Molberg  (1768-1838),  en  Søster  til  Sylvia.  Hun 
blev  1795  gift  med  Proprietær  Ellas  Winther  Jørgensen. 


23 


lev  og  Falkerslev  paa  Falster.  H?.n  havde  været  Ka- 
pellan der  paa  Stedet  hos  sin  Formand,  Hr.  Christopher 
Elers  1),  og  da  Familien  Stampe  paa  Skørringe,  som  hørte 
til  Sognet  og  havde  Kaldsret,  yndede  den  unge  Kochy 
valgte  de  ham  til  Sognepræst,  da  Pastor  Elers  døde. 

Denne  Pastor  H,  P.  Koch  var  min  Bedstefader  paa 
mødrene  Side  2)  Han  var  Søn  af  en  Degn  og  født  i 
Landsbyen  Aastrup  ved  Haderslev.  Min  Bedstefader 
var  to  Gange  gift,  først  vist  med  en  Købmand  Bentzons 
Datter  fra  Stubbekøbing.  Da  min  Bedstefader  var  i  sit 
30te  Aar,  ægtede  han  sin  anden  Kone,  Lucie  Olsen,  Om 
hun  ogsaa  var  en  Falstring,  véd  jeg  ikke  heller,  men 
kun  at  en  Broder  af  hende  boede  i  Kjøbenhavn,  og  at 
han  var  Fader  til  den  i  sin  Tid  bekendte  Notarius 
publicus  Godske  Olsen  og  vel  ogsaa  til  ham,  som  blev 
bekendt  af  at  have  opholdt  sig  nogle  Aar  i  Paris  og 
da  han  kom  hjem  kaldte  sig  Blicher-Olsen  (udtalt  paa 
Fransk). ») 

Denne  min  Bedstefaders  anden  Kone  var  kun  15 
Aar,  da  hun  blev  gift  og  altsaa  ikke  meget  dreven  i  at 
føre  en  stor  Landhusholdning,  men  hun  bar  sig  meget 
snildt  ad  ved  at  lære  det  af  sin  Mand,  og  han  vidste 
god  Besked  og  var  i  det  hele  meget  praktisk.  Hun 
raadførte  sig  hver  Morgen  med  sin  Mand  om  alt,  hvad 
der  kunde  forefalde  i  Huset  den  Dag,  og  saa  gik  hun 
ud  i  sit  Køkken  og  Spisekammer  og  forstod  at  ordne 
alt  efter  den  Anvisning,  hun  havde  faaet  i  Sovekam- 
meret, med  en  Sikkerhed,  som  om  hun  længe  havde 
vidst  god  Besked.  Piger  og  Jomfru  mærkede  aldrig 
hendes  Uvidenhed,  som  da  naturligvis  ogsaa  snart  for- 
svandt, og  hun  blev  en  rigtig  ferm  og  dygtig  Husmo- 
der. Moder  blev  hun  ogsaa  og  det  til   18  Børn,  saa 

1)  Pastor  Hans  Christopher  Elers  (1692—1766). 

«)  Pastor  Hans  Peter  Koch  (1723-1806)  blev  i  Følge  andre  Kilder  gift  1752 
med  en  Datter  af  Færgemanden  i  Gaabense,  Sophie  Christane  Tjellesen,  død 
1756,  og  1757  med  Lucie  Olsen  (1741—97),  Datter  af  en  Købmand  i  Saxkøbing. 

8)  Om  Legationsraad,  Not.  publ.  Gottsche  Hans  Olsen  og  Etatsraad  Blicher- 
Olsen  se  Biogr.  Lex.  De  var  Sønner  af  Rasmus  Olsen  paa  Ulriksdal  paa 
Lolland. 


24 


min  Bedstefader  i  alt  havde  20  Børn,  dog  var  der  kun 
1 1  levende  ad  Gangen,  og  kun  de  9  overlevede  Mode- 
ren og  7  Faderen. 

Bedstefader  Koch  var  ret,  hvad  Tyskerne  kalder 
„ein  Biedermann".!)  Af  Person  høj,  mager  og  knok- 
kelstærk, af  Karakter  alvorlig,  næsten  stræng,  retskaf- 
fen i  enhver  Henseende,  ogsaa  kristelig  nidkær  i  sit 
Embede.  Om  han  var  en  god  Prædikant  véd  jeg  ikke, 
men  han  var  vist  meget  omhyggelig,  ja  kærlig  i  Sjæle- 
sorgen for  sine  Menigheder,  som  Barn  har  jeg  flere 
Gange  kørt  med  ham  paa  Sygebesøg.  I  det  hele  var 
jeg  vist  en  af  hans  Yndlinge,  dog  var  jeg  meget  bange 
for  den  alvorlige  Mand  og  især  for  hans  tre  sorte  Fingre, 
naar  han  pegede  med  dem  i  A.B.C.-Bogen  for  at  ind- 
prente mig  Forskellen  mellem  de  store  S3'er  og  S5'er, 
som  jeg  havde  meget  ondt  ved  at  fatte.  Bedstefaders 
Ydre  var  ikke  smukt,  han  havde  skarpe,  haarde  Træk, 
høje  Kindben  og  en  fremtrædende  Næse  med  en  Klump 
paa  Enden,  men  havde  megen  Værdighed  i  sit  Væsen. 
Han  bar  Allongeparyk  med  Bukler,  naar  han  var  i 
Ornat  eller  pyntet,  men  til  daglig  gik  han  mest  med 
en  hvid  Bomuldshue.  Han  var  meget  proper  i  alt,  hvad 
han  foretog  sig.  Hans  sorte  Fingre,  som  jeg  var  bange 
for,  var  tre,  som  altid  var  holdne  paa  den  venstre 
Haand  og  derfor  altid  i  sorte  Silkehytter.  Han  stod  op 
om  Morgenen  Kl.  4  å  5  baade  Sommer  og  Vinter,  gik 
saa  uden  Lys  ud  i  Køkkenet,  tog  en  Lerskaal,  han 
havde  hængende  paa  et  bestemt  Søm,  fyldte  den  med 
Vand,  vadskede  Ansigt  og  Hænder,  skyllede  og  fyldte 
en  Pægl  Vand  i  Skaalen,  drak  det,  fyldte  den  paany  og 
hældte  dette  tredie  Sæt  Vand  i  sin  lille  Kaffekedel  og 
gjorde  saa  Ild,  om  Sommeren  paa  Skorstenen,  om  Vin- 
teren i  sin  Kakkelovn,  studerede  medens  Kaffen  kogte, 
og  først  naar  han  havde  drukket  den,  vækkede  han 
Folkene,  —  før  maatte  ingen  i  Huset  røre  sig.   Saa 

1)  En  Del  af  disse  Meddelelser  om  Pastor  Koch  er  benyttet  i  Professor 
Thriges  Undomserlndringer,  Museum  1891,  I. 


25 


satte  han  sig  atter  til  Studeringerne  til  Kl.  10,  gik  saa 
ud  og  saa  til  Folkenes  Arbejder  i  Hus  eller  Mark  og 
gav  sine  Ordrer  for  den  øvrige  Dag.  Kl.  11  kom  han 
ind  igen  og  lagde  sig  til  Middagssøvn.  Kl.  12  skulde 
Maden  staa  paa  Bordet,  og  Brødet  med  Brødkniv  ligge 
ved  Siden  af  Bedstefader.  Ved  Bordet  skulde  enhver, 
efter  at  Bordbønnen  var  læst  højt,  forlange,  hvor  meget 
Brød  de  vilde  have  til  deres  Mad,  og  havde  nogen  for- 
langt for  lidt,  maatte  de  gerne  bede  om  mere;  men 
naar  Maaltidet  var  endt,  og  nogen  havde  levnet  Brød, 
gik  han  rundt  og  stak  Levningerne  i  Lommen  paa  dem, 
der  havde  ladet  Brødet  ligge,  og  det  enten  det  var  Hu- 
sets egne  Folk  eller  Fremmede.  En  halv  Time  sildigere 
blev  der  drukket  Kaffe,  saa  arbejdede  han  igen  til  Kl.  5, 
da  der  blev  drukket  The,  og  nu  anvendte  han  et  Par 
Timer  paa  Sygebesøg  eller  Havearbejde  (han  var  en 
dygtig  Gartner),  eller  han  gik  igen  i  Lo  og  Lade  til 
Kl.  7,  saa  stod  Aftensbordet  dækket.  Saa  snart  han 
havde  spist,  rejste  han  sig,  sagde  Godnat  og  gik  til- 
sengs, ihvem  der  saa  var  ved  Bordet,  og  saa  kunde 
han  sove  roligt  og  godt,  hvor  megen  Støj  og  Spøg  end 
Børnene  og  de  Fremmede,  hvoraf  der  kom  mange  i  det 
gæstfri  muntre  Hus,  havde  for. 

Bedstemoder  skal  have  været  meget  livlig  og  aldrig 
paalagt  de  Unge  nogen  Tvang,  men  meget  snarere  op- 
muntret dem.  Hende  kan  jeg  ikke  erindre,  thi  jeg  var 
kun  et  Aar,  da  hun  døde. 

Anledningen  til,  at  min  Fader  kom  i  Bekendtskab 
med  den  Koch'ske  Familie,  gav  den  ældste  Datters, 
Else  (Elice)  Christences  Bryllup  med  en  Prokurator  og 
Godsforvalter  Thrige,  i)  Om  han  var  Forvalter  paa  et 
falstersk  Gods,  og  de  derved  var  kommen  i  Bekendt- 
skab, véd  jeg  ikke,  men  Bekendtskab  og  Forlovelse 
havde  kun  varet  omtrent  ^4  Aar,  og  straks  efter  Bryl- 

1)  Søren  Thrige  (1757—1804)  var  en  Bondesøn  fra  Landsbyen  Trige  i  Jylland, 
han  blev  1783  exam.  jur.  og  Hof-  og  Stadsretsprokurator  i  Kbhvn.  Han  blev 
1786  gift  med  Else  Christence  Koch  (1768—1845),  separeret  1792,  og  senere 
gift  med  Catharine  Margrethe  Teilmann. 


26 


luppet  drog  den  næppe  ISaarige  unge  Kvinde  til  Frijsen- 
borg i  Jylland  med  denne  Mand,  som  hun  kun  kendte 
saa  lidt,  bort  fra  Forældre,  alle  Slægtninge  og  Venner. 
Han  var  nok  nylig  bleven  Forvalter  paa  dette  store 
Gods.  Det  var  paa  deres  Andendagsbryllup,  en  Søndag, 
at  gamle  Koch  havde  anmodet  min  Fader  om  at  præ- 
dike i  begge  hans  Kirker.  Men  Fader  maa  strax  have 
behaget  ham,  thi  kort  efter,  da  han  hørte  at  Hertz  ikke 
var  tilfreds  hos  Agent  Staals,  engagerede  han  ham  til 
Huslærer  for  sine  Børn. 

Dog  førend  Elise  Christence  og  hendes  Mand  drage 
bort,  maa  jeg  give  en  lille  Skildring  af  det  unge  Par. 
Han,  Thrige,  skal  have  været  en  ualmindelig  smuk, 
velvoxen,  meget  blond  Mand,  som  førte  en  impone- 
rende Person,  havde  brillant  Hoved  og  gode  Talegaver. 
Intet  Under  da,  at  han  let  indtog  den  unge  uerfarne 
Pige,  [dér],  hvor  der  vel  desuden  ej  gaves  Overflødig- 
hed af  unge  Mænd.  Forældrene  havde  han  jo  ogsaa 
vundet,  ingen  anede,  hvad  der  boede  i  ham,  og  hvilken 
Elendighed  den  arme,  livsfriske  Christence  gik  i  Møde. 

Hun  havde  tidlig  faaet  langt  mere  Dannelse  end  no- 
gen af  hendes  Søstre,  thi  Justitsraad  Stampes  paa  Skør- 
ringegaard,  som  havde  en  eneste  svagelig  Datter,  an- 
modede Kochs  om  at  lade  Christence  komme  til  dem 
paa  Herregaarden  som  Legesøster  og  Selskaberske  for 
deres  Barn,  med  hvem  hun  da  kom  til  at  deltage  i 
Undervisning.  Omtrent  ved  den  Tid  hun  skulde  kon- 
firmeres, døde  den  svage  Frøken  Stampe,  og  Christence 
kom  da  hjem  og  hjalp  at  undervise  sine  egne  Søstre, 
af  hvilke  nok  især  den  yngste  Nicoline  profiterede 
mest,  dels  vel  fordi  hun  maaske  havde  bedst  Nemme, 
men  ogsaa  fordi  Omstændigheder,  som  jeg  siden  kom- 
mer til,  lod  hende  nyde  Søsterens  Omgang  længere 
end  de  andre.  Af  Udvortes  var  Christence^)  ogsaa  mere 
end  almindelig  heldig,  egenlig  smuk  var  hun  vel  ikke, 
men  hun  havde  en  høj,  slank,  vel  proportioneret  Figur, 

1)  Hun  blev  Forfatterindens  Stedmoder. 


27 


en  næsten  majestætisk  Holdning,  lette  og  smukke  Be- 
vægelser, hun  skal  have  danset  dejligt.  Hun  havde  de 
dejligste  Arme  og  Hænder  endnu  som  ældre,  som  jeg 
nogensinde  har  set,  et  stort  brunligblondt  Haar,  en 
kongelig  Profil,  men  just  lys  eller  fin  Teint  havde  hun 
næppe  havt,  hendes  Øjne  var  smaa  og  lysegraa,  og 
Synet  blev  tidlig  svagt,  hvorfor  hun  nok  ogsaa  temmelig 
tidligt  efter  Datidens  kloge  Folks  Raad  vænnede  sig 
til  at  bruge  Snustobak.  Men  hun  havde  grædt  meget 
i  sine  Dage,  og  i  de  sidste  12  Aar  hun  levede,  ud- 
slukkedes hendes  Øjnes  Lys. 


Et  Par  Aar  efter  dette  Bryllup  ombyttede  min  Fader 
det  Staalske  med  det  Kochske  Hus.  Hvilken  lykkelig 
Forandring  for  ham!  I  Horbelev  Præstegaard  var  Liv 
og  Munterhed,  Velvillie  og  Venlighed,  Gudsfrygt  og 
Dannelse  efter  Datidens  Fordringer  tilhuse,  og  han 
fandt  sig  snart  som  hjemme  i  denne  hyggelige  Kres. 
Han  læste  baade  med  Drenge  og  Piger,  og  de  lærte 
snart  at  elske  denne  venlige  og  dygtige  Lærer,  som 
Forældrene  agtede.  Han  var  snart  hele  Husets  Yndling, 
i  Fritimerne  deltog  han  i  Børnenes  Lege.  Der  kom 
mange  Fremmede,  især  havde  de  stadig  Omgang  med 
Præstens  Familie  i  Moseby  (Magister  Bjerring),  her 
var  ogsaa  mange  Børn,  og  naar  disse  to  Skarer  var 
samlede  1)  lærte  Hertz  dem  alle  Slags  aandrige  Lege, 
især  drev  de  det  vidt  i  historiske  Pantomimelege,  Ka- 
rader  osv.  Var  Familien  ene,  læste  han  ofte  højt  for 
dem,  og  i  at  foredrage  Skuespil  saa  livligt,  som  om 
man  saa  dem  opførte,  var  han  en  Mester,  idet  han  med 
sin  smukke  bøjelige  Stemme  og  fine  Sans  for  det  dra- 
matiske, vidste  paa  en  vidunderlig  Maade  strax  at 
sætte  sig  ind  i  hver  af  de  spillende  Personers  Karakter. 
Jeg  har  ofte  senere  beundret  hans  Mesterskab  i  denne 
Henseende,  som  jeg  hos  ingen  andre  har  truffet  saa 

1)  Den  bekendte  Præst  til  Aastrup  (Maarsbv)  paa  Falster,  Christian  Henrit 
Bjerring  (1729—1804).  Han  havde  15  Børn  og  Pastor  Koch  20. 


28 


udmærket.  Saa  kunde  han  ogsaa  en  Mængde  Sange  af 
Operaer  etc.  udenad.  Over  dem  forfattede  han  et  Re- 
gister, og  det  skal  have  indeholdt  flere  end  200  Numre. 
Med  dette  sad  saa  Husmoderen  eller  et  af  de  ældste 
Børn  og  slog  op  og  forlangte  hvilken  Sang,  de  ønskede, 
medens  han  i  Mørkningen  gik  op  og  ned  ad  Gulvet  og 
gav  den  ene  Sang  efter  den  anden  med  sin  bløde  kraf- 
tige Stemme  tilbedste  for  Publikum.  Imellem  spillede 
han  ogsaa  Fløjte  for  dem. 

Saaledes  hengled  et  Par  Aar  eller  tre  meget  behage- 
ligt. Imidlertid  læste  han  til  sin  Attestats  og  gjorde 
den  ældste  Søn  Hans  Christoffer  Elers  Koch  færdig  til 
artium,^)  hvorpaa  han  1787  ledsagede  ham  til  Kjøben- 
havn  og  tog  saa  selv  sin  theologiske  Attestats  med 
haud.  2) 

Om  dette  hans  Ophold  i  Kjøbenhavn,  som  vel  kun 
medtog  nogle  Maaneder,  er  der  den  Mærkelighed  at 
berette,  at  han  maatte  hæve  Forbindelsen  med  sin 
elskede  Amalie  Molberg,  der  ikke  havde  været  saa  tro- 
fast som  han,  men  morede  sig  med  adskillige  andre 
Elskere.  Fri  og  frank  rejste  han  altsaa  tilbage  til  sit 
kære  Horbelev,  og  det  var  vist  omtrent  paa  den  Tid, 
at  han  gjorde  sig  fri  for  et  andet  Baand,  som  generede 
ham  i  legemlig  Henseende:  han  aflagde  en  stiv  pudret 
Paryk  og  bar  for  Fremtiden  sit  eget  smukke  mørke- 
brune Haar,  der  endnu,  da  det  blev  graaindsprængt, 
faldt  i  dejlige  Lokker  ned  om  hans  Nakke.  Denne  For- 
andring skal  have  været  hans  Udseende  meget  fordel- 
agtig, og  han  vedblev  at  gaa  med  det  blottede  Hoved, 
indtil  han  blev  temmelig  skaldet  og  Gigten  nødte  ham 


1)  Hans  Christopher  Elers  Koch  (1774—1847)  blev  Student  1790  og  cand. 
theol.  1795.  Han  blev  1808  sin  Faders  Efterfølger  i  Horbelev  og  1800  gift  med 
den  behendte  Dispacheur  Buntzens  Datter  Laurenze  Marie  (1781  —  1854). 

*)  Jens  Michael  Hertz,  den  senere  Biskop,  fik  ikke  Haud,  men  Non  til  sin 
Embedseksamen.  Daniel  Smith  skriver  i  sine  Memoirer  (Pers.  Tidsskr.  II,  I, 
Side  169):  —  „de  bedste  Studiosi  læste  kun  til  Haud  (et  vist  Pensum),  Resten 
til  Net.  (o:  Non  contemmendus),  et  meget  ringe  Pensum  og  et  Studium  af 
nogle  Uger.  Kun  de  egentlige  Lærde  læste  til  Laud.  Derfor  havde  Bisper  som 
Hertz,  Nordal  Brun  og  flere  kun  Non,  der  ikke  som  nu  var  et  Mærke  paa  en 
Stymper,  men  kun  paa  Fattigdom  og  Hastværk", 


I 


29 


til  at  anlægge  en  lille  sort  Fløjls  Kalot,  som  ogsaa 
klædte  ham  meget  godt.  Om  hans  Ydre  vil  jeg  her  til- 
føje, at  han  havde  et  Par  dejlige  milde  brune  Øjne,  en 
lidt  bøjet,  smukt  formet,  men  temmelig  stor  Næse,  en 
meget  udtryksfuld  Mund,  enten  han  strammede  den  al- 
vorligt eller  krummede  de  fyldige  Læber  til  et  Smil. 
Høj  var  han  ikke,  men  en  ualmindelig  Værdighed  var 
over  hans  hele  Ydre,  naar  han  var  i  Ornat. 

To  Aar  efter  at  han  havde  bragt  Elers  Koch  til  Kjø- 
benhavn,  rejste  han  derind  med  en  anden  Søn,  Jacobus, 
som  nu  var  færdig  til  at  antages  paa  Søkadetakademiet.i) 
Noget  før  dette,  min  Faders  andet  Besøg  i  Hovedstaden, 
var  Thrige  blev  udnævnt  til  Hof-  og  Stadsretsprokurator 
i  Kjøbenhavn,  og  de  var  nu  bosatte  dér.  Livet  i  Jylland 
havde  været  intet  mindre  end  lykkeligt  for  den  stak- 
kels Christence.  Hendes  Mand  havde  ført  et  i  alle  Maa- 
der  vildt  Liv  i  de  fire  Aar,  uden  at  bryde  sig  synder- 
ligt om  sin  unge  Kone. 

Den  Stakkel  haabede  paa  en  Forbedring  hos  hendes 
Mand  ved  det  forandrede  Opholdssted  og  Liv,  og  det 
saa  meget  mere,  som  hun  just  ved  denne  Tid  blev 
Moder  til  det  første  og  eneste  Barn,  der  i  Daaben  fik 
Navn:  Hans  Peter  efter  Bedstefader  Koch.  Men  det 
skønne  Haab  slog  fejl.  Thrige  fortsatte  snart,  ja,  for- 
værrede endog  sit  udsvævende  Liv  i  Hovedstaden. 

Saaledes  stod  Sagen,  da  min  Fader  kom  til  Byen  med 
Jacobus  og  vistnok  snart  anede  de  sørgelige  Forhold, 
hvori  den  arme  Christence  levede.  Et  Optrin  som  han 
blev  Vidne  til,  maatte  saa  temmelig  aabne  hans  Øjne. 
Han  tilligemed  hans  Broder  Christian,  Jacobus,  Elers 
[Koch]  og  vel  endnu  et  Par  andre  Gæster  var  ind- 
budne  til  en  Aften  hos  Thriges.  Gæsterne  var  samlede, 
det  nette  Aftensbord  var  dækket,  og  de  ventede  kun 
paa  Husfaderens  Hjemkomst.  Imidlertid  kom  Christence 
til  at  fortælle  et  Optrin,  som  hun  og  hendes  Mand 

1)  Jacob  Olaus  Koch  (1776-1844)  blev  Søofficer  1797  og  gik  1814  som  Kap- 
tajnlieutenant  over  i  den  norske  Marine  og  blev  Søindrulleringscbef  i  Stavanger. 


30 


havde  været  Vidne  til  hos  en  Familie  i  Jylland,  med 
hvilken  de  omgikkes.  Der  havde  været  stort  Selskab, 
Manden  kom  til  at  slaa  en  Tallerken  itu,  og  Konen, 
som  var  lidt  enfoldig,  begyndte  at  skænde  derover. 
Manden,  som  var  meget  hidsig,  forsvarede  sig  med,  at 
det  var  hans  Porcellæn,  og  at  han  havde  Lov  til  at  slaa 
saa  meget  itu,  som  han  vilde,  hvorpaa  han  gav  sig  til 
at  knuse  den  ene  Tallerken  efter  den  anden,  saa  langt 
han  kunde  naa.  Konen  græd  og  skændte,  og  der  blev 
et  slemt  Spektakel.  Midt  i  denne  Fortælling  kom 
Thrige  hjem,  og  da  han  hørte  hvorom  Talen  var,  og  at 
alle  Tilstedeværende  dadlede  denne  Mands  brutale 
Fremfærd,  paastod  han  —  maaske  i  en  halv  utilregnelig 
Tilstand  —  at  hvad  Manden  derovre  havde  gjort,  var 
fuldkommen  rigtigt,  han  havde  været  i  sin  gode  Ret, 
og  hvis  nu  han,  Thrige,  rev  al  Ting  af  Bordet,  saa 
havde  ogsaa  han  fuldkommen  Ret  dertil.  Man  lo  og 
modsagde  ham,  men  ingen  anede  vist,  hvad  det  onde 
Menneske  vilde  gøre:  for  alles  Øjne  trak  han  Dugen 
af  Bordet,  saa  Tallerkener,  Fade,  Mad,  Glas,  Flasker 
og  alt  fløj  sønderslaaet  paa  Gulvet.  Christence  græd  og 
Gæsterne  skyndte  sig  bort;  men  den  stakkels  Hustru 
døjede  nok  mange  lignende  Scener. 

Min  Fader  vendte  tilbage  til  det  kære  hyggelige 
Horbelev  og  fortsatte  der  sin  afbrudte  Undervisning 
hos  de  tilbageblevne  af  Ungdommen.  Skridt  for  Skridt 
at  følge  min  Faders  omtrent  6aarige  Ophold  i  Horbelev, 
kan  jeg  naturligvis  ikke. 

Cathrine  Koch  var  nu  den  ældste  Datter  hjemme, 
konfirmeret  og  opvoxet  til  en  meget  smuk  Pige,  som 
forstod  at  gøre  sig  behagelig.^)  Adskillige  Herrer  svær- 
mede om  hende,  og  min  Fader  var  nok  ikke  ganske 

1)  Cathrine  Magdalene  Koch  (1771  —  1869)  gift  1787  med  den  senere  saa  be- 
kendte Biskop  i  Trondhjem  Peder  Olivarius  Bugge  (1764—1849),  som  dengang 
var  Præst  i  Skuldelev  paa  Sjælland,  Se  om  ham:  P.  C.  B.  Bondesen:  Slægten 
Bugge.  Odense  1891,  hvor  det  fortælles,  at  den  16aarige  Cathrine  Koch,  da 
Bugge  friede  til  hende,  var  hemmelig  forlovet  med  en  Lieutenant  (Ejler?)  ,men 
der  var  ikke  Tale  om  andet  end  at  Lieutenanten  maatte  vige  for  Magisteren, 
om  det  unge  Pigehjærte  end  krympede  sig  derved". 


I 


31 


fri  for  at  forøge  deres  Tal,  dog  stod  han  paa  en  meget 
venskabelig  Fod  med  en  vis  Hr.  Ejler,  som  nok  galdt 
for  den  begunstigede  i  sine  egne  Tanker,  paa  den  Tid, 
som  jeg  nu  vil  fortælle  om,  men  Thrine  forstod  nok  at 
holde  flere  i  „Skak",  som  man  siger. 

Den  gamle  Morbroder  Olsen  kom  en  Dag  til  Chri- 
stence  og  spurgte:  „Har  Du  Lyst  til  at  rejse  med  til 
Horbelev  gratis,  min  Pige,  jeg  kan  skaffe  Dig  fri  Rejse. 
Jeg  kender  en  Kateket  Hansen,  som  rejser  til  Falster 
i  Morgen,  og  som  har  tilbudt  baade  dig  og  mig  fri 
Rejse?"  Lysten  manglede  ikke,  og  da  det  intet  skulde 
koste,  gav  Thrige  ogsaa  sit  Samtykke,  og  næste  Dag 
rullede  den  lykkelige  Stence  med  sin  lille  Dreng  og 
gamle  Onkel  ad  Falster  til  i  Selskab  med  en  ung  Mand, 
den  saakaldte  Kateket  Hansen.  Imidlertid  fandt  Onklen 
Lejlighed  at  tilhviske  sin  Niece:  „Han  er  egenlig  ikke 
Kateket  og  hedder  heller  ikke  Hansen,  men  Bugge  og 
er  Præst  i  Gjerlev  i  Sjælland  og  en  Frier  til  Thrine, 
tænker  jeg.  Det  er  en  flink  Mand,  og  da  han  kom  og 
fortalte  mig,  at  han  var  bleven  Præst  og  skulde  søge 
sig  en  Præstekone,  men  han  kendte  ingen,  han  havde 
Lyst  til  at  tage,  sagde  jeg,  at  jeg  vidste,  hvor  der  var 
mange  haveværdige  Pigebørn,  nemlig  i  Horbelev  Præ- 
stegaard.  Det  fik  han  nu  strax  Lyst  til  at  prøve,  og  saa 
blev  vi  enige  om  at  rejse  derover,  og  Du  skulde  følge 
med  for  at  han  foreløbig  kunde  gøre  Bekendtskab  med 
et  Exemplar  af  de  Pigebørn,  men  han  vilde  rejse  ano- 
nymt, for  i  Fald  han  ikke  syntes  om  nogen  af  Døtrene. 
Men  kan  Du  nu  holde  ren  Mund,  lille  Stence,  for  ingen 
maa  vide,  hvem  han  er,  før  han  siger  det  selv."  Det 
lovede  hun  at  gøre  lige  saa  godt  som  Onkelen. 

De  kom  til  Horbelev  om  Aftenen,  fandt  hele  Fami- 
lien samlet  og  blev  gæstfrit  modtagne.  Hertz  og  Hr. 
Ejler  var  tilstede  og  gjorde  selvfølgelig  strax  Bekendt- 
skab med  Kateketen.  Jalousi  er  en  snild  Vejleder.  Da 
man  om  Aftenen  skiltes  ad,  bad  Ejler  min  Fader,  om 
han  maatte  gaa  med  op  paa  hans  Værelse  og  ryge  en 


32 


Pibe,  hvori  min  Fader  samtykkede,  skøndt  han  den- 
gang ikke  selv  røg.  Men  næppe  var  de  deroppe  før 
Ejler  udbrød:  „Hvad  troer  De  om  den  Hr.  Hansen?*^ 
Hertz:  „Hvad  jeg  troer:  Ih,  jeg  troer,  det  er  et  honet 
Menneske,  siden  gamle  Olsen  har  bragt  ham  hertil!" 
Ejler:  „Og  jeg  er  vis  paa,  at  han  hverken  hedder  Han- 
sen eller  er  Kateket!"  Hertz:  „Hvorfor  troer  De  det, 
hvad  skulde  han  da  være?"  Ejler:  „Det  er  en  Frier  til 
Thrine,  Pas  kun  paa!  Han  rejser  saamænd  ikke  til  Lol- 
land i  Morgen,  som  han  siger.  Det  skal  jeg  snart  over- 
bevise Dem  om  i  Morgen.  Pas  kun  paa!  siger  jeg." 
Hermed  gik  Ejler,  og  Hertz  slog  sig  til  Ro  og  gik  i 
Seng,  om  han  end  grublede  lidt  over  den  Frier  til 
Thrine, 

Næste  Formiddag,  da  Hertz  saa  Ejler  komme  ansti- 
gende igen,  gik  han  naturligvis  med  ind  i  Stuen.  Moder 
og  Datter  sad  der  ved  det  store  Bord  og  snittede  Bøn- 
ner, og  Olsen  og  den  Fremmede  holdt  dem  med  Sel- 
skab. Saasnart  Ejler  saa  min  Fader,  tog  han  et  stort 
Brev  op  af  Lommen  og  bad  Hr.  Kateket  Hansen  have 
den  Godhed  at  besørge  det  for  ham  paa  Lolland,  da 
Posten  i  de  Dage  gik  saa  sjældent  og  usikkert.  „Hm, 
ja,"  begyndte  Hr.  Hansen  stammende,  —  „men  det  er 
uvist,  naar  jeg  rejser  til  Lolland  —  det  tør  jeg  ikke 
paatage  mig  —  for  det  er  muligt,  jeg  slet  ikke  kommer 
til  Lolland."  Med  et  langtrukkent:  Ja,  saa!  og  et  polisk 
Sideblik  til  Hertz  stak  Hr.  Ejler  igen  sit  Brev  i  Lom- 
men. —  Efter  Bordet  gik  min  Fader,  som  han  plejede, 
op  paa  sit  Værelse  og  øvede  sig  lidt  paa  sin  Fløjte. 
Denne  Pavse  før  Kaffen  plejede  at  vare  en  halv  Times- 
tid,  men  i  Dag  trak  den  ud,  en  hel,  halvanden  Time 
forløb,  ingen  kaldte  ham  ned  til  Kaffe.  Omsider  gik 
han  da  ned  af  sig  selv,  i  Dagligstuen  var  ingen,  heller 
ikke  i  Havestuen,  heller  ikke  Spor  til  Kaffebordet,  men 
begge  Døre  stod  aabne  til  Haven.  Dér  saa  han  dem 
endelig,  men  spadserende  Par  og  Par,  hver  for  sig  i 
ivrig  Samtale.    Omsider   fik    han   Øje    paa  Ejler,  der 


33 




^  Hoved  og  sparkende  Løv  og  Grus  bort  som  hans  Fod 
stødte  paa.  Min  Fader  gik  hen  til  ham. 

„Naa  Ejler,  hvad  er  der  paafærde,  De  ser  saa  mørk 
ud,  mig  synes  hele  Huset  er  i  Oprør,  hvad  gaar  her 
for  sig?" 

„Ja,  hvad  gaar  her  for  sig,  sagde  jeg  det  ikke  nok?" 

„Hvilket?« 

„At  han  vilde  fri  til  Thrine!" 

„Ja  vilde  —  men  — " 

„Han  har  gjort  det,  Menneske!« 

„Friet!  Allerede!« 

„Javist  den  Lurendrejer!« 

„Tys,  tys,  ikke  saa  højt,  —  og  Thrine!*^ 

„Ih,  naturligvis,  hun  har  sagt  Ja.  Tøsen  vil  giftes!« 

„Nu  —  saa  lad  hende  da  have  sin  Villie.  Er  hun  saa 
letsindig,  saa  er  hun  saamænd  ikke  værd  at  sørge 
over.« 

Maaske  drog  min  Fader  her  et  lille  Suk.  Lidt  efter 
kaldtes  der  da  til  Kaffebordet,  og  nu  kom  de  Gamle 
tilsyne  og  præsenterede  de  Nyforlovede,  med  hvem 
de  havde  holdt  Raad  i  Sovekammeret.  Sagen  var  klappet 
og  klar  og  Parret  modtog  Gratulation.  Ejler  var  for- 
svunden. 

Et  Par  Maaneder  efter  holdt  Bugge  Bryllup  i  Horbelev 
[26/jo  1787]  med  den  smukke  16aarige  Thrine,  som  saa- 
ledes  blev  konfirmeret,  forlovet  og  gift  i  ét  Aar.  Om 
dette  Bryllup  har  jeg  ikke  hørt  andet,  end  at  den  yng- 
ste Datter  Nicoline  hoppede  og  sprang  og  sang:  Jeg  er 
otte  Aar  og  om  otte  Aar  skal  jeg  giftes!  i)  De  unge 
Folk  drog  til  Gjerlev  paa  Selsø  Gods  i  Sjælland,  dér 
fødtes  deres  første  Barn,  en  Pige,  som  Geheimeraad- 
inde  Plessen  holdt  over  Daaben.  Hun  fik  Navnet  Jo- 
hanne. Bagge  blev  senere  udnævnt  til  Biskop  over 
Trondhjems  Stift,  hvilken  Post  han  beklædte  vist  til 

')  Nicoline  Lucie  Koch  (1782-c.  1869)  blev  1802  gift  med  Købmand  I  Ny- 
købing, senere  Landmand  Niels  Burman  Schierning  (1779—1827). 


34 


1860  eller  1861  og  døde  dér  som  en  gammel  Mand.i) 
De  havde  10  Børn,  hvis  forskellige  Skæbner  jeg 
dog  ej  fuldstændig  kender.  Min  gamle  Tante  Thrine 
blev  over  halvfems  og  døde  i  Vinteren  1869  oppe  i 
Throndhjem. 

Det  var  vist  kun  faa  Maaneder  efter  Cathrines  Bryl- 
lup at  gamle  Morbroder  [o:  Forf.s  Bedstemoders  Bro- 
der] Olsen  [da  han]  en  Dag  kom  op  for  at  besøge 
Christence  Thrige,  først  ikke  kunde  finde  hende,  men 
efter  megen  Søgen  tilsidst  fandt  hende  blodig,  græ- 
dende, skjult  i  en  Krog  med  sit  Barn,  og  da  Olsen  nu 
begyndte  at  spørge  hende  ud,  kunde  hun  ikke  længere 
skjule  sin  Elendighed,  men  maatte  fortælle  ham  alt 
om  sine  gruelige  Lidelser.  At  Forholdet  var  daarligt, 
havde  han  jo  længe  set,  men  anede  dog  ingenlunde, 
hvor  vidt  Thriges  skændige  Opførsel  mod  den  arme 
Kone  gik.  Resultatet  af  denne  Onklens  Opdagelse  blev, 
at  han  forlangte,  at  Christence  i  Stilhed  skulde  gøre 
sig  og  Barnet  færdig  til,  naar  Manden  næste  Dag  gik 
ud,  at  komme  hen  til  Olsen  og  følge  med  ham  til 
Horbelev. 

At  denne  Tilbagevenden  til  hendes  Fædrenehus  var 
tung  og  sørgelig,  kan  man  nok  forstaa,  jeg  véd  kun,  at 
det  nu  i  mange  Aar  blev  hendes  stadige  Opholdssted, 
at  hun  traadte  ind  i  sine  tidligere  Beskæftigelser  dér 
og  saaledes  atter  blev  Lærerinde  for  sine  Søstre,  især 
for  Nicoline,  der  endnu  var  saa  ung,  og  da  nogle  Aar 
efter  [1797]  deres  Moder  døde,  overtog  hun  hele  Hus- 
væsnets  Styrelse.  Senere  [1792]  blev  hun  lovformelig 
skilt  fra  Thrige.^) 

Omtrent  ved  den  Tid,  da  Christence  kom  hjem,  var 
Christiane  Sophie  [Koch]  16  Aar,  om  just  ingen  Skøn- 
hed, saa  dog  en  tækkelig,  livlig,  rødmusset  Pige,  og 
det  var  vel  muligt,  at  den  unge  Huslærer  begyndte  at 

1)  Dette  er  en  af  Forfatterindens  hyppige  Fejl  i  Kronologien.  Den  lærde  og 
vittige  Biskop  Bugge  file  sin  Afsked  1842  og  døde  1849. 

')  Sønnen  Peter  Tiirige  kom  i  Huset  hos  hendes  Broder  H.  C.  E.  Koch, 
Kapellanen  i  Falkerslev,  da  Faderen  ikke  tillod  hende  at  beholde  Sønnen. 


35 


interessere  sig  for  hende  og  hun  for  ham,  men  plud- 
selig indtraf  en  sørgelig  Omstændighed,  der  truede  med 
at  skille  de  unge  Hjerter  fra  hinanden,  i)  Christiane  fik 
Smaakopper  i  en  meget  høj  Grad,  og  i  lang  Tid  saa 
min  Fader  hende  ikke.  Hun  havde  været  Døden  nær, 
og  først  efter  Ugers  Forløb  kom  hun  saa  vidt,  at  hun 
kunde  sidde  oppe  i  et  mørkt  Værelse.  Min  Fader,  som 
tidligere  havde  havt  Kopperne,  havde  ikke  nødig  at 
frygte  Smitten  og  længtes  efter  at  se  sin  unge  syge 
Veninde,  men  hun  kunde  ikke  udholde  Tanken  at  vise 
sig  for  ham  med  det  vansirede  Ansigt.  Han  blev  imid- 
lertid ved  at  gentage  sin  Bøn  og  lovede  at  komme  ind 
og  læse  højt  for  hende.  Det  Tilbud  kunde  hun  ikke 
modstaa  og  gav  omsider  Tilladelse  til,  at  han  maatte 
komme  ind,  naar  han  lovede  ikke  at  se  om  bag  Skærm- 
brædtet,  som  skjulte  hende  og  udelukkede  Dagen  for 
hendes  syge  Øjne.  Han  benyttede  flittigt  sine  ledige 
Timer  til  at  læse  højt  for  den  kære  Rekonvalescent- 
inde,  og  Tiden  gik  da  behageligt  for  dem  begge.  I  de 
Dage  læste  han  meget  for  hende  af  Storms  Digte,  dem 
yndede  han  særdeles  og  vakte  ogsaa  hendes  Smag  for 
disse  efter  Datidens  Smag  virkelig  ogsaa  yndige,  lette 
og  kraftige  Vers.  2)  Heraf  kan  man  vel  forstaa,  at  han 
tilsidst  fik  Lov  at  kigge  om  bag  Skærmbrædtet,  og  da 
Synet  ikke  skræmmede  ham  bort,  rørte  det  nok  den 
venlige  unge  Piges  Hjærte  saa  dybt,  at  hun  gav  ham 
Lov  til  at  komme  igen,  og  saaledes  blev  hun  hans  el- 
skende og  elskede  Pige. 

Min  stakkels  Moder  beholdt  for  Resten  sine  dybe 
Kopar  sit  hele  Liv  igennem,  og  saaledes  var  vistnok 
hendes  største  Skønhed,  den  fine  hvide  Hud  og  blom- 
strende Rødme  forsvunden.  Smuk  var  hun  vistnok 
ingenlunde.  Hendes  Haar  var  rødligt,  blødt  og  glind- 
sende  ligesom  mine  Brødres  og  mit,  og  hendes  Øjne 


1)  Christiane   Sophie   Koch,  Forfatterindens  Moder,  var  født  16.  December 
1772  og  døde  16.  Marts  1804. 

»)  Edvard  Storm  (1749—94)  udgav  1785  sine  „Samlede  Digte«. 


36 


forblev  altid  svage  efter  Kopperne.  Af  Figur  var  hun 
lille  og  blev,  som  Kone  og  Moder  til  mange  Børn, 
meget  mager,  men  efter  alt,  hvad  jeg  har  hørt  og  er- 
faret om  hende,  ja  selv  kan  erindre,  skønt  jeg  kun  var 
lille,  da  hun  døde,  saa  har  hun  havt  et  blidt,  kærligt 
og  trofast  Sind  og  været  en  stille  og  huslig  Kone,  som 
levede  for  sin  Mand  og  for  sine  Børn. 

1791  blev  min  Fader  kaldet  til  Sognepræst  for  Nør- 
haa  Menighed  i  Thyland  (Annekset  erindrer  jeg  ikke), 
noget  før  han  fyldte  sit  25de  Aar,  jeg  tror,  han  maatte 
søge  Alders  Dispensation,  men  det  var  ogsaa  et  meget 
lille  Kald  og  en  yderst  forfalden  Præstegaard  i  en  nø- 
gen barsk  Egn  ved  det  larmende  Vesterhav,  der  ofte 
lød  lig  Tordendrøn  op  til  dem,  medens  den  hæftige 
Vestenvind  peb,  tudede  og  brølte  ind  ad  alle  Døre, 
Vinduer,  Revner  og  Sprækker  i  den  forfaldne  Rønne. 
Mine  Forældre  havde  Bryllup  den  18.  Marts  1791. 
Fader  fortalte  adskilligt  om  de  strænge  Vintre,  de  op- 
levede dér,  især  inden  han  naaede  at  faa  forbedret, 
tildels  opbygget  af  nyt,  den  gamle  Gaard.  Den  første 
Nytaarsaften,  som  de  oplevede  dér,  kom  min  Moder 
ind  til  ham  og  fortalte,  at  hun  havde  været  ude  i  Bryg- 
gerset og  dér  hørt  en  Musik  af  mange  blæsende  In- 
strumenter. Det  var  vist  Stadsmusikanterne  fra  Thi- 
sted, der  kom  og  vilde  blæse  Nytaar  ind.  Hun  begyndte 
allerede  at  tænke  paa  Beværtning  til  dem;  men  da  de 
nu  ikke  vilde  komme  nærmere,  de  gode  Musici,  gik 
Fader  ogsaa  ud  i  Bryggerset  og  lyttede  og  opdagede 
da,  at  det  kun  var  en  ublid  Zephyr  i  Følgeskab  med 
den  vrede  Boreas,  der  blæste  dem  et  Stykke.  En  anden 
Gang  begyndte  der  om  Aftenen  en  hæftig  Snestorm, 
og  da  de  vaagnede  om  Morgenen,  var  hele  Stuelængen 
tilføget  helt  op  paa  Taget,  saa  de  hverken  kunde  faa 
Dør  eller  Vinduer  op.  Overalt  der  paa  Egnen  var  Byg- 
ningerne opført  i  to  Længer,  og  da  nu  Beboerne  af 
Stuehuset  var  saaledes  indesluttede  af  Sneen,  var  Karle 
og  Kreaturer  ligesaa  i  Staldlængen.  Denne  Belejrings- 


37 


tilstand  varede  i  to  Døgn.  Karlene  maatte  nære  dem 
af  Køernes  Mælk,  medens  de  i  Stuerne  savnede  den, 
indtil  det  endelig  lykkedes  at  arbejde  dem  igennem 
Snedriverne  fra  begge  Sider,  og  den  første  Kommuni- 
kation skete  endda  ved,  at  en  Karl  kom  ned  igennem 
Køkkenskorstenen.  At  Embedet  var  lille  i  Indtægter, 
kan  man  forstaa  deraf,  at  Faders  første  Juleoffer,  som 
bestod  af  lutter  store  Kobber-Eneste-  eller  Halvskillin- 
ger, skøndt  de  fyldte  en  hel  Dragkisteskuffe,  dog  kun 
udgjorde  12  Rigsdaler  gammel  Mønt  i  et  og  alt.  I  6 
Aar  var  min  Fader  Præst  i  Nørhaa,  i  hvilket  Tidsrum 
min  Moder  fødte  ham  4  Sønner.  Uden  Tvivl  var  den 
første  en  Nytaarsgave  1792.  Han  blev  opkaldt  Hans 
Peter  efter  Bedstefader  Koch,  men  blev  kun  ^/^  Aar 
gammel.  Den  anden  blev  født  den  2.  Novbr.  samme 
Aar  og  fik  den  afdøde  Broders  Navn,  tilføjet  Boye,  til 
daglig  kaldtes  han  Peter.  Han  var  et  sjældent  smukt  og 
opvakt  Barn,  men  forresten  sagde  Fader,  at  han  blev 
strængere  opdraget  end  nogen  af  hans  yngre  Søskende, 
fordi  Fader  havde  det  Princip,  at  han  skulde  dannes 
til  et  Exempel  for  de  mindre  Børn.  Lille  Peter  var 
maaske  dog  en  lille  let  Fugl,  der  ikke  altid  svarede  til 
denne  Forventning.  Den  næste  Lille,  Christian  Ehlers 
Hertz,  var  derimod  et  stille,  sagtmodigt,  fromt  Barn  og 
kunde  vel  snarere  staa  som  den  mønsterværdige.  Han 
blev  født  28.  Marts  1795. 

I  Maj  eller  Juni  [IS.Juli]  1796  blev  min  Fader  kaldet 
til  Butterup  og  Tusse  Sognekald  paa  Løvenborg  Gods 
i  Sjælland.  Baron  Herman  Løvenskjold  kaldte  ham,  men 
om  min  Fader  havde  nogen  særegen  Anbefaling  til 
denne  Familie,  har  jeg  ikke  erfaret.  Under  sin  fire- 
aarige  Virksomhed  i  dette  nye  Kald  véd  jeg  derimod, 
at  han  blev  særdeles  yndet  og  agtet  af  den  hele  adelige 
Familie.  Da  han  fik  denne  Udnævnelse,  ventede  min 
Moder  sin  fjerde  Nedkomst  i  August,  og  de  besluttede 
derfor  at  oppebie  denne  i  Nørhaa,  uden  at  begynde 
nogen  Indpakning.  Men  min  stakkels  Moder  havde  for- 


38 


regnet  sig  slemt,  hun  ventede  og  ventede,  men  Timen 
slog  ej.  Saa  begyndte  de  saa  smaat  at  pakke  ind.  Vin- 
terligt Vejr  indfandt  sig  tidligt.  Indpakningen  maatte 
saa  fremskyndes,  da  Godset  skulde  tilsøs. 

Den  1.  November,  just  som  Fader  slog  den  sidste 
Pakkasse  til,  maatte  han  sende  Vogn  efter  Jordemode- 
ren. En  sund  og  buttet  Krabat  med  store  brune  Øjne 
blev  Resultatet.  Drengen  blev  kristnet  Herman  Adolph. 
Tre  Uger  sildigere,  altsaa  21.  November,  tiltraadte 
mine  Forældre  Rejsen  til  Butterup,  den  nylig  opstandne 
Moder  med  de  tre  smaa  Drenge  og  det  i  en  stræng 
Kulde  med  Sne  og  Frost  paa  aaben  Vogn!  Min  Fader 
talte  ofte  om  den  vidunderlige  Styrelse  af  Forsynet, 
at  der  netop  var  kommen  en  Præst  fra  Grønland  med 
mange  Smaabørn  ned  til  et  Nabokald  paa  samme  Tid, 
og  at  de  hos  ham  havde  faaet  at  laane  Edderduns  Pelse 
til  alle  Drengene,  uden  hvilke  de  umuligt  kunde  holdt 
den  lange  Rejse  saaledes  ud.  Som  en  Snurrighed  paa 
Rejsen  fortalte  Fader,  at  han  havde  en  Karl  til  Kusk, 
som  aldrig  havde  været  uden  for  Thy  og  aldrig  set  et 
stort  Træ.  Denne  var  nu  meget  nysgærrig  efter  at 
vide,  hvorledes  en  Skov  saa  ud  og  havde  bedt  Fader 
vise  ham  den,  naar  de  kom  til  en,  og  utaalmodig 
spurgte  han  ved  hver  større  Busk,  de  kom  forbi:  „Æ 
dæ  æ  Skov,  Husbond?"  og  da  de  saa  endelig  kom  til 
en  virkelig  Skov,  stod  „Chreen"  af  Vognen,  bandt  sine 
Heste  og  gik  ind  og  besaa  de  høje  Træer  op  og  ned 
og  spaserede  en  Stund  omkring  i  Skoven. 

I  Butterup  kom  de  atter  i  en  maadelig  Præstegaard, 
som  Fader  snart  maatte  bygge  om.  Jeg  véd  ikke,  om 
Taarning  alt  var  ansat  som  Degn  i  Butterup,  før  Fader 
kom  dertil,  eller  kom  der  strax  efter,  men  Fader  fik 
en  vakker  og  dygtig  Medhjælp  i  ham.i)  Han  var  en 
retsindig  og  kristelig  Skolelærer,  havde  et  godt  Hoved, 
en  smuk  Sangstemme,  spillede  ret  godt  Fløjte,  saa  han 

»)  Niels  Poulsen  Taarning  (1774—1852)  blev  Degn  1  Butterup  1802  og  1799 
gift  med  Dorthea  Elisabeth  Koch  (1780-1863). 


39 


i  mange  Maader  var  en  behagelig  Omgangsven  for 
mine  Forældre,  og  da  min  Moder  fik  sin  næstyngste 
Søster,  Dorthea,  over  til  Butterup  som  Hjælperske, 
blev  Taarning  og  den  muntre  1 6aarige  Pige  snart  gode 
Venner.  Hun  blev  hans  Hustru,  endnu  medens  mine 
Forældre  boede  i  Butterup,  og  da  Taarning  vedblev  at 
være  Degn  i  Sognet,  saa  længe  han  levede,  holdt  de 
Guldbryllup  dér,  men  af  5  Børn,  som  de  havde  sam- 
men,  oplevede  dog  ingen  af  dem  denne  de  gamle  For- 
ældres Højtid. 

I  kun  fire  Aar  var  Fader  Præst  i  Butterup,  men 
vistnok  har  det  været  den  roligste  og  mest  idylliske 
Periode  i  hans  gejstlige  Virksomhed.  Her  i  dette  lille 
fredelige  Landsbykald  i  en  ret  behagelig  Egn  og  med 
lidt  bedre  Udkomme  end  i  Nørhaa  fik  han  Otium  til  at 
dyrke  sin  Muse.  Hans  Ven  og  Svoger,  Taarning,  havde 
ikke  saa  lidt  poetisk  Sands  og  kunde  vist  tilfulde  paa- 
skønne den  højere  Aands  Gaver,  og  især  havde  min 
Fader  vistnok  megen  Opmuntring  i  Omgangen  med  det 
begavede  Herskab  paa  Løvenborg,  som  han  jævnlig 
blev  indbudt  til.  Baronens  gjorde  meget  af  ham,  og 
Baronessen  skal  især  have  elsket  hans  Poesier,  i) 

Maaske  var  det  hende,  som  tilskyndede  ham  mest 
til  at  forsøge  sine  Kræfter  paa  Prisdigtet  „Det  befriede 
/srae/",  hvilket  temmelig  store  Arbejde  han  paabegyndte, 
om  ej  fuldendte  dér,  og  hvoraf  han  forelæste  Sangene, 
efterhaands  som  han  fik  skrevet  dem,  for  Baronessen.*) 2) 

*)  Han  vandt  ved  dette  Digt  den  udsatte  Pris  400  Rdlr. 
(det  var  nok  „Videnskabernes  Selskab",  som  havde 
udsat  den),  men  senere  har  vittige  Hoveder,  som  Bag- 
gesen og  hans  Eftersnakkere,  omtalt  det  spottende.  I 
sin  Tid  blev  det  anset  for  et  Mesterværk  og  er  vel, 
i  den  Aand  hvori  det  er  skrevet,  endnu  ej  naaet,  end- 
sige overgaaet  af  nogen  dansk  Poet.  (Forf.s  Anm.) 

1)  Amtmand,  Baron  Michael  Herman  Løvenskiold  (1751  —  1807)  og  hans 
Hustru  Frederikke  Juliane  Marie  Komtesse  Knuth  (1756—1804). 

')  Dette  uhyre  Digterværk,  „Det  befriede  Israel,  et  Prisdigt  i  den  episke 


40 


I  Sommeren  1798  ventede  min  Moder  atter  sin  Ned- 
komst. Denne  Gang  maatte  det  da  blive  en  Pige!  Begge 
Forældre  ønskede  det  ivrigt,  og  Navnet  til  hende  havde 
de  allerede  bestemt;  hun  skulde  opkaldes  efter  Far- 
moder Boye:  Birgitte,  og  efter  baade  Faders  og  Moders 
Søstre:  Dorotheay  altsaa  Birgitte  Dorothea,  det  var  nu 
slaaet  fast.  Men  saa  kom  den  24.  Juni  —  atter  en  lille 
Dreng,  og  man  kom  da  i  Forlegenhed  for  Navnet,  dog 
fandt  de  tilsidst  ud  af  det,  og  min  uartige  Broder,  der 
saaledes  kom  mig  i  Forkøbet,  blev  da  kristnet  med 
Navnet:  Børge  Theodoras.^)  Da  jeg  endelig  fik  Lov  til 
at  komme  frem  den  18.  Marts  1800  efter  de  mange 
Drenge,  skal  der  rigtignok  have  været  en  stor  Jubel 
over  den  lille  Lykke,  og  megen  Spøg  blev  drevet  med 
min  lille  Moder,  fordi  hun,  som  man  sagde,  da  jeg 
netop  blev  født  paa  Forældrenes  niaarige  Bryllupsdag, 
havde  gaaet  ni  Aar  i  Stedet  for  ni  Maaneder  med  Pige- 
barnet. Jeg  blev  da  opkaldt  efter  min  Mormoder  og  min 
ældste  Moster  og  kom  til  at  hedde  Lucie  Elise. 

Det  var  ellers  ikke  længe,  jeg  fik  Lov  at  slaa  Rod 
og  trives  i  mit  Fødesteds  Jordbund.  Maaske  var  Fader 
allerede  før  min  Fødsel  eller  blev  kort  efter  kaldet  til 
Sognepræst  for  Korsør  og  Taarnby  Menigheder,  og  om 
Sommeren  1800  drog  mine  Forældre  til  den  lille  Sø- 
stad  med  en  forøget  Rigdom:  5  Børn. 

Det  saa  i  den  Tid  næsten  ud,  som  om  Korsør  var 
et  Promotions-Kald  for  Gejstligheden  til  Bispestolen. 
Saavidt  jeg  véd,  havde  Birch  været   Præst  der,  saa 


Poesi  i  18  Sange«,  arbejdede  Hertz  paa  i  10  Aar  og  det  udkom  først  1804,  da 
han  var  Præst  i  Korsør.  Det  blev  belønnet  af  Selskabet  for  de  skønne  Viden- 
skaber med  600  Rbd.,  en  Del  af  den  udsatte  Pris,  vakte  en  Del  Opsigt  og 
henledte  i  hvert  Tilfælde  Opmærksomheden  paa  ham.  I  Biogr.  Lex.  omtales 
det  saaledes:  „Ved  Læsningen  af  Herders:  „Vom  Geist  der  hebraischen  Poesic" 
havde  Hertz  faaet  Impulsen  til  at  give  sig  i  Lag  med  et  saadant  Arbejde.  Is- 
raeliternes  Udfrielse  fra  Ægypten  under  Moses  er  det  historiske  Stof,  der  be- 
handles i  korrekte  og  smagfulde  Hexametre,  ofte  med  betydelig  rhetorisk 
Skønhed,  om  ogsaa  ikke  saa  lidt  hul  Pathos  faaes  med  i  Købet,  og  Digtet  i 
hele  sin  Udstrækning  vanskelig  vil  kunne  fængsle  Læseren  (bekendt  er  Bagge- 
sens Persiflage:  ,Det  lange  Jødedigt,  som  ingen  læser«)«. 

1)  Børge  Theodorus  Hertz,  født  i  Butterup  24.  Juni  1798,  død  i  Rusland. 


41 


Domprovst  i  Roeskilde  og  døde  som  Bisp  i  Aarhus,  i) 
Plum,  som  var  Faders  Formand,  var  nok  derefter  et 
Par  Aar  i  Slagelse,  saa  blev  han  Stiftsprovst  i  Kjøben- 
havn  og  døde  som  Bisp  i  Odense.  Min  Faders  Løbe- 
bane blev  jo  en  lignende. 

I  Korsør  var  han  Præst  i  fire  Aar.  Stiftede  der  et 
inderligt  Venskab  med  Borgmester  Klagenberg,^)  og- 
saa  med  Fæstningens  Kommandant,  Kaptajn  Liitzau^) 
og  hans  Familie  levede  mine  Forældre  i  venskabeligt 
Forhold.  I  Korsør  var  det,  at  min  Fader  skrev:  „Apo- 
calypsen",  en  metrisk  Oversættelse  af  Johannes's 
Aabenbaring,  men  af  dette  Skrift  kender  jeg  intet  an- 
det end  Titlen,  jeg  har  aldrig  set  mere  deraf  end  et 
Par  løse  Blade  af  Kladden,  som  jeg  engang  fandt  ved 
Oprydning  af  gammelt  Papir,  kiggede  lidt  i,  men  ikke 
forstod  noget  af;  ja  jeg  er  ikke  engang  fuldkommen  vis 
paa,  at  Værket  nogensinde  er  trykt,  men  det  troer  jeg 
dog,  skøndt  jeg  nu  ved  at  tænke  derover  undrer  mig 
over  aldrig  at  have  set  det,  hverken  hos  Fader  eller 
hos  mine  Brødre,  heller  ikke  mindes  jeg  at  have  hørt 
nogen  Dom  om  det.*) 

1802  skænkede  hans  Hustru  ham  atter  en  Søn  den 
19.  Februar,  som  efter  Moders  Ønske  fik  Lov  til  at 
bære  sin  Faders  Navn:  Jens  Michael,^)  vel  som  om 
hun  havde  en  Anelse  om,  at  det  skulde  blive  det  sidste 
Kærlighedspant,  hun  efterlod  sin  Ægtefælle.  De  mange 
Børn  medtog  vistnok  den  fintbyggede  Moders  Kræfter. 
I  Slutningen  af  1803  saa  hun  atter  sin  Nedkomst  i 
Møde  i  Maj  eller  April  1804.  Det  var  den  15.  Marts 
1804,  at  Fader  var  i  Taarnby  for  at  vie  et  Par  Folk; 


1)  Andreas  Birch  (1758—1829),  Domprovst  i  Roskilde  1796—1803,  død  som 
Biskop  i  Aarhus  Stift. 

>)  Borgmester  Reinhold  Jacob  Klagenberg  (1757—1830)  døde  som  Justltiarius 
i  Politiretten  i  Bergen. 

8)  Kaptajn  Magnus  Lutzau  (1770—1844)  Inspektionshavende  i  Korsør  Fæst- 
ning, 1814  Kommandant  paa  samme  og  1833  Oberstlieutenant. 

*)  Det  er  trykt  i  „Forhandlinger  ved  Sjællands  Stifts  Landemoder,"  Bind  II, 
og  særskilt  trykt.  Kbhvn.  1816. 

8)  Jens  Michael  Hertz  født  i  Korsør  19.  Febr.  1802,  død  som  Kateket  i 
Hjørring  30.  April  1828. 


42 


maaske  han  ogsaa  var  indbudt  til  Brylluppet,  thi  han 
var  nok  temmelig  længe  fraværende  fra  Hjemmet  den 
Dag.  Imidlertid  kom  vor  Huslæge,  Dr.  P.  [v.  Prangen], 
for  at  gøre  en  Visit,  i)  Han  hørte  Moder  hoste,  og  han 
sagde,  han  vilde  skrive  hende  en  Mixtur  op,  som  nok 
skulde  befri  hende  for  den  slemme  Hoste.  Jeg  var 
dengang  knap  fire  Aar  endnu,  men  det  forekommer 
mig,  som  jeg  tydelig  kan  huske  Doktoren  med  hans 
røde  blussede  Ansigt,  siddende  ved  Bordet  og  skrive 
Recepten.  Saasnart  han  var  borte,  sendte  Moder  Bud 
paa  Apotheket,  fik  Mixturen  og  havde  alt  taget  den 
første  Skefuld,  da  Fader  kom  hjem.  Glad  fortalte  hun 
ham  strax,  at  Doktoren  havde  været  der  og  ordineret 
hende  denne  Mixtur  for  Hosten.  Min  Fader,  som  kendte 
Doktoren  og  hans  ikke  ualmindelige  Uefterrettelighed, 
spurgte  strax  ængstelig:  „Men  gjorde  du  ham  opmærk- 
som paa  Din  Forfatning?"  „Nej,  det  var  jo  noget,  han 
baade  kunde  se  og  har  vidst  saalænge".  „Ja,"  indvendte 
Fader,  „men  var  han  ædru?"  „Nej,  vel  ikke  saa  ganske, 
men  rigtig  fuld  var  han  heller  ikke".  Her  blev  Sam- 
talen pludselig  afbrudt  af  Apotheker  Gravenhorst,  en 
oprigtig  god  Ven  af  Huset,  2)  som  kom  styrtende  ind: 
„Til  hvem  var  den  Mixtur,  De  nylig  lod  hente,  for  al- 
ting dog  ikke  til  Deres  Kone?"  „Jo  netop!"  „For  Guds 
Skyld,  smag  ikke  en  Draabe  deraf,  Madam  Hertz,  i 
Deres  Forfatning  er  det  en  ren  Gift.  Manden  har  været 
fuld,  det  er  den  bestemteste  Blodstyrtning  strax!" 

Advarslen  kom  desværre  for  sildig.  Modmedicin, 
som  den  tro  Ven  bragte,  kunde  ikke  forhindre  Blod- 
styrtningen. Dagen  efter  laa  min  stakkels  kære  Moder 
Lig  med  en  lille  dødfødt  Dreng  i  sin  Arm,  og  min 
dybt  nedbøjede  Fader  viste  sine  kære  moderløse  Smaa 
det  sørgelige  Syn. 

Min  Moder  døde  den  16.  Marts  1804,  2  Dage  før 

1)  Dr.  mea.  Stadsmedikus  \  Korsør,  Johan  Friedrich  August  v.  Prangen 
(1765-1816).  "' 

«)  Friedrich  Conrad  Gravenborst  (1759—1836)  Apotheker  i  Korsør  fra  1792. 
Død  I  Slagelse. 


43 


sin  trettende  Bryllupsdag.  Nu  kom  der  en  tung  Tid 
for  min  stakkels  Fader.  Den  første,  som  kom  ham 
kærligt  deltagende  til  Hjælp  i  Sorgens  bitreste  Dage, 
var  min  Moster  Marie,  Hun  var  gift  med  en  af  Bie- 
ringerne  fra  Mosbye  Præstegaard,  Frederik,  i)  Han  var 
Sømand,  og  naar  han  sejlede  „ad  Chinas  Kyst"  til, 
drog  hun  til  Horbelev  og  havde  dér  et  Hjem,  medens 
Manden  var  borte;  hvor  hun  ellers  havde  Hus  og  Hjem, 
véd  jeg  ikke.  Hun  havde  dengang  endnu  ingen  Børn, 
der  var  altsaa  intet  Baand  paa  hende,  og  hun  kom  vist- 
nok et  Par  Dage  efter  Moders  Død  til  Korsør.  Hun 
blev  kun,  til  der  blev  skaffet  en  Jomfru  tilveje,  som 
kunde  passe  Hus  og  Børn,  en  Jomfru  Mine  Greif,  vist- 
nok fra  Falster.  Da  hun  var  vel  installeret  i  sine  nye 
Funktioner,  rejste  Tante  Marie  og  tog  mig  med  til 
Horbelev.  Min  Broder  Børge  kom  til  Taarnings  i  But- 
terup, og  saaledes  beholdt  min  Fader  kun  de  tre  æld- 
ste og  den  lille  Michael  tilbage. 


Omtrent  tre  Maaneder  efter  min  Moders  Død  var 
det  nok,  at  Fader  blev  kaldet  til  Domprovst  i  Ros- 
kilde. Det  maatte  jo  synes  at  være  en  stor  Lykke  for 
ham,  og  var  det  vistnok  ogsaa,  netop  paa  den  Tid,  da 
hans  mange  Sønner  voxede  til  og  behøvede  bedre  Un- 
dervisning, end  han  kunde  skaffe  dem  i  Korsør,  skøndt 
han  alt  et  Par  Aar  havde  holdt  Huslærer  til  dem;  men, 
som  jeg  engang  hørte  en  jydsk  Præstedatter  sige,  da 
hendes  Venner  advarede  hende  for  at  tage  en  rig  for- 
drukken Herremand,  som  friede  til  hende:  „Der  er  al- 
drig saa  fedt  et  Stykke  Kød,  der  er  jo  en  Kirtel  ved 
det."  Kirtlen  ved  Roskilde  Domprovsti  var  den  over 
al  Beskrivelse  forfaldne  Provsteresidens. 


»)  Marie  Koch  (1775-1844)  blev  1803  gift  med  Frederik  Christian  Biering 
(1776—1864),  Søn  af  Præsten  i  Maarsby.  Han  var  først  Sømand,  saa  Landmand, 
til  han  blev  Inspeictør  ved  Sorø  Amts  Syge-  og  Fattighus. 


44 


Ja,  jeg  vil  dog  prøve  paa  at  give  en  Beskrivelse  af 
denne  Rønne,  der  mest  lignede  en  forfalden  Røverrede, 
og  som  jeg  tydelig  erindrer  endnu,  skøndt  den  blev 
nedreven  og  begyndt  at  ombygges  i  mit  8de  Aar.  Rundt 
omkring  Domkirkegaarden  løb  dengang  en  tyk  mørke- 
rød, næsten  sort  Ringmur,  fra  hvilken  flere  smaa  hvæl- 
vede Buer  [Porte]  førte  ned  til  de  bagvedliggende  Byg- 
ninger. Den  første  af  disse  paa  den  nordre  Side  tæt  op 
til  en  stor,  gammel  toetages  Bygning,  Levningen  af  et 
Munkekloster,  og  som  nu  kaldtes  „Konventhuset",  fordi 
Præstekonventerne  holdtes  dér,  var  lukket  med  en  svær 
rødmalet  Laage  forsynet  med  en  umaadelig  stor  Klinke 
og  Laas  til  at  aflukke.  Fik  man  nu  løftet  Klinken,  kunde 
dog  intet  Barn  skyde  Laagen  op,  thi  indenfor  var  en 
pommersk  Bjælke  med  Jernlænker  fastgjort  til  Døren 
og  den  svære  Dørstolpe  for  at  tvinge  den  [o:  Laagen] 
til  at  falde  i,  saasnart  man  var  sluppen  igennem,  med 
et  Rabalder,  som  længe  gav  Genlyd,  medens  den  ind- 
trædende vandrede  en  lang  Strækning  mellem  to  høje 
røde  Mure,  dækkede  foroven  med  et  bredt  Bræddetag, 
der  bøjede  sig  ned  over  en  Allé  af  store  Hyldetræer, 
der  voxede  saa  tæt  sammen,  at  de  næsten  var  en  Bue- 
gang, hvis  „vaade  Vintergrene"  ofte  viskede  Vandreren 
i  Ansigtet.  1) 

Endelig  naaede  man  da  her  igennem  til  en  dobbelt 
Port.  Den  yderste  stod  altid  aaben,  men  paa  den  in- 
derste havde  man  atter  en  svær  Bjælke,  som  Vægt  paa 
Døren,  at  slaaes  med.  Man  kom  nu  ind  i  Hjørnet  af 
en  firkantet  rummelig  Gaard.  Paa  den  østlige  Længe 
var  i  Krogen  ved  den  sydlige  en  stor  Stentrappe  med 
Jærngitter,  umiskendelig  fra  den  nyere  Tid;  men  kom 
man  ad  den  indenfor  i  den  fliselagte  Forstue,  var  alt 
ældgammelt.  Forstue  og  Gange  optog  store  Rum  og 
var  helt  igennem  belagte  med  store,  firkantede,  mørke- 
brune, hollandske  Fliser.  Laasene  paa  alle  Dørene  var 

*)  Om  Konventhuset  og  Kirkegaardens  Ringmure,  se:  I.  Kornerup,  Ros- 
kilde i  gamle  Dage.  Kbh.  1892.  Side  115. 


45 


svære  Klinker  med  Nøgler  over.  Alt  Træværk,  baade 
i  Forstue,  Gange  og  Værelser  var  malet  med  en  sort- 
gul, vistnok  fordum  Egetræs,  Farve.  Dagligstuen  var 
stor  og  firkantet  og  havde  tre  Fag  smaa  Vinduer  med 
smaa  Blyruder,  som  sad  sammentrængt  i  det  ene  Hjørne 
om  to  smalle  Piller;  paa  den  vestlige  Side  i  Flugt  med 
Vinduerne  var  en  mørk  Krog  paa  2  å  3  Fag.  Langs 
med  de  andre  VæggQ  var  der  indmuret  Hængeskabe 
af  ovennævnte  smukke  Farve,  og  midt  under  Bjælke- 
loftet laa  en  saa  stor  pommersk  Tverbjælke,  at  vi  Børn 
imellem  blev  gemt  oppe  paa  den,  naar  vi  legede  Skjul 
og  de  Voxne  vilde  hjælpe  os. 

Kakkelovnen  var  meget  stor  med  Kobbertromle  og 
Rør.  Dens  ene  brede  Side  var  prydet  med  den  barm- 
hjærtige  Samaritan,  som  jeg  godt  erindrer  havde  en 
Hue  paa  med  fire  Spidser,  thi  dem  fik  jeg  engang  ind- 
brændt i  min  Arm,  da  jeg  faldt  i  Søvn  paa  min  Skam- 
mel. Dog  denne  Beskrivelse  er  vel  nok,  for  at  man 
kan  fatte  Gaardens  Uhyggelighed,  og  jeg  vil  kun  endnu 
tilføje,  at  den  svære  Tverbjælke  var  lagt  af  Nødven- 
dighed som  en  „Vexel"  for  at  holde  paa  Loftet,  der 
ellers  vilde  styrte  ned  under  Vægten  af  det  Rødstens- 
gulv,  som  prydede  hele  anden  Etage.  I  Sovekammeret 
var  en  stor  Kamin  med  tilstrækkeligt  Sodvæld,  og  op 
til  den  østre  Længes  østlige  Side  hældede  sig  en  halv- 
tags Lude,  fra  hvilken  alle  Stuer  oversvømmedes  med 
Floder  i  Regn-  og  Snevejr,  i) 

At  min  Fader  ikke  kunde  være  tilfreds  med  denne 
Bolig,  skøndt  hans  Formand,  Birch,  vel  havde  faaet 
indrettet  to  taalelige  Værelser,  et  Studerekammer  og 
en  Havestue  i  den  sydlige  Længe,  kan  man  vist  for- 
staa.  Han  skrev  og  talte  og  stred  meget  for  at  faa 
Byggehjælp,  men  det  velvise  Cancelli  vilde  ikke  til- 
staa  ham  denne.  Omsider  efter  meget  Vrøvl  blev  Gaar- 
den  solgt  ved  Auktion  og  Fader  nødt  til  at  købe  den 
som  sin  Ejendom  og  paa  egen  Bekostning  ombygge 

^)  En  Lude  er  et  Skur  eller  Udbygning  uden  Sidevægge.  (Molbech). 


46 


den.  Han  gav  1000  Rdlr.  for  den,  men  egenlig  var  det 
da  kun  for  Grunden,  alt  maatte  redrives.  Da  den  nye 
Gaard  var  færdig,  existerede  der  kun  en  eneste  Tavl 
af  den  gamle  [Bygning],  som  Fader  lod  sidde  som  en 
Kuriositet.  Men  det  var  i  de  allerdyreste  Krigsaar,  at 
min  Fader  maatte  bygge,  derfor  kunde  han  kun  gøre 
det  stykkevis.  Han  begyndte  i  Sommeren  1807  og  blev 
først  ganske  færdig  1816,  men  da  fandt  baade  han  og 
vi  og  alle  andre,  at  det  var  blevet  en  smuk,  solid,  hyg- 
gelig og  bekvem  Bolig.  Men  Faders  anden  Eftermand, 
Provst  Bang,  lod  Gaarden  aldeles  forfalde,  og  den  tre- 
die,  Ortvedy  lod  den  nedrive  og  ombygge,  i)  Min  Fader 
haabede  naturligvis,  hvad  der  nok  ogsaa  omtrent  var 
ham  lovet,  at  Gaarden  skulde  blive  købt  af  Kirken  til 
fast  Præstebolig,  naar  den  var  færdig,  men  dette  Haab 
blev  ej  opfyldt,  førend  han  blev  Biskop  og  flyttede  til 
Ribe,  da  fik  han  9000  Rdlr.  for  den  Gaard,  der  i  det 
mindste,  paa  Grund  af  de  forvirrede  Konjunkturer, 
havde  kostet  ham  20000  Rdlr.,  ja  vist  mere,  at  bygge. 

Jeg  kom  da  i  Begyndelsen  af  Foraaret  [1804]  til 
Horbelev.2)  Paa  den  Tid  var  ogsaa  Hans  Christopher 
Elers  Koch  bleven  Kapellan  hos  sin  gamle  Fader,  boede 
i  Kapellangaarden  i  Annexet  Falkerslev  og  var  gift 
med  Laurenze  Buntzen,  Datter  af  en  velhavende  Mægler 
i  Kjøbenhavn,  hvis  Familie  jeg  senere  hen  nærmere 
skal  omtale.  Laurenze  var  yndig,  uden  egenlig  at  være 
smuk,  men  hendes  fromme,  kloge  Øjne  og  hendes  dej- 
lige mørkebrune  Silkehaar  maatte  indtage,  hun  var  og- 
saa en  from,  kristelig  og  tro  Hustru,  en  omhyggelig  og 
kærlig  Moder.  3) 

Det  var  i  denne  Sommer  1804,  at  jeg  skulde  lære  at 
kende  Forskel  paa  S3  og  SS  og  var  bange  for  Bedste- 

1)  Domprovsterne  Jacob  Hansen  Bang  (1770—1841)  og  Søren  Rosbjerg  Ort- 
ved  (1796-1872). 

*)  Forfatterindens  gamle  Bedstemoder  var  død  1797,  og  hendes  Moster  og 
senere  Stedmoder  Christence  Thrige  havde  overtaget  Husvæsenet  i  Præstc- 
gaarden  I  Horbelev,  se  Side  34. 

»)  Se  Side  28. 


47 


faders  de  tre  sorte  Fingre.  Jeg  var  vist  i  Grunden  hans 
lille  Favorit,  for  han  gav  sig  meget  af  med  mig,  og  da 
var  det  ogsaa,  at  jeg  kørte  med  ham  paa  Sygebesøg. 
Engang  husker  jeg  saaledes,  at  vi  stod  af  og  spaserede 
i  en  Skov,  og  der  fandt  jeg  til  min  Glæde  og  Over- 
raskelse et  gult  Voxhjærte  og  et  Naalehus  og  et  rødt 
Æble,  alt  i  Vox,  i  Græsset,  og  jeg  troede,  det  var  groet 
op  af  Jorden  dér.  Bedstefader  havde  naturligvis  bragt 
det  med,  og  jeg  førte  dem  hjem  i  Triumf,  og  dette  for- 
tæller jeg  kun  for  at  vise  den  Gamles  Godhed  imod 
mig. 

Endnu  et  Par  Ord  om  den  ikke  ganske  almindelige 
Horbelev  Præstegaard  og  Have.  Gaarden  bestod  af  fire 
meget  lange,  sammenbyggede  Længer.  Midt  paa  den 
første,  jeg  troer  nordre,  var  den  store  Indkørselsport, 
og  lige  fra  den,  naar  man  var  kommen  over  den  store, 
pænt  brolagte,  firkantede  Gaard,  holdt  man  for  den 
gammeldags  brede  Indgangsdør,  der  ganske  vist  aabne- 
des,  før  man  naaede  den;  med  hvad  der  morede  mig 
som  Barn,  og  som  jeg  fandt  igen  paa  samme  Sted  vel- 
konserveret, da  jeg  i  mit  45de  Aar  sidste  Gang  var  i 
Horbelev,  var  en  stor  Kat  malet  paa  et  Bræt  opstillet 
i  Dagligstuevinduet  nærmest  ved  Forstuen.  Denne  Kat 
hører  saa  uadskillelig  til  mine  Erindringer  om  Horbe- 
lev, at  jeg  ikke  kan  tænke  mig  den  borte. 

Man  kom  naturligvis  først  ind  i  den  store  Forstue 
og  her  var,  lige  for  Indgangsdøren,  en  meget  stor  Lem, 
malet  med  groteske  Damer  og  Herrer  i  brogede,  gam- 
meldags Dragter,  men  denne  Lem  lukkede  for  en  stor 
Skorsten,  og  da  jeg  engang  saa  dette  store  sorte  Hul 
aabent,  var  jeg  altid  bange  for,  at  Lemmen  skulde  være 
tagen  fra,  naar  jeg  som  Barn  kom  derind.  Og  saaledes 
var  jeg  ogsaa  bange  for  at  komme  op  paa  det  store 
Loft,  hvis  lukkede  Trappe  løb  op  fra  Forstuen,  thi 
deroppe  stod  altid  en  Ligkiste,  beredt  til  at  modtage 
den  første,  som  døde.  Tilvenstre  i  Forstuen  førte  en 
Dør  ind  til  den  store  Dagligstue  og  gennem  denne  til 


48 


Køkken,  Borgstue  osv.,  alle  Slags  huslige  Bekvemme- 
ligheder, alt  i  stor  Stil,  men  gammeldags,  tarveligt  og 
bekvemt.  I  meget  stor  Stil  var  ogsaa  Havesalen,  som 
laa  tilhøjre  i  Forstuen.  Det  var  et  overmaade  stort 
Værelse  med  Vinduer  baade  til  Gaard  og  Have,  og 
bag  denne  Storstue  laa  3  å  4  Gæstekamre.  Stuen  var 
efter  gammel  Skik  med  kalkede  Vægge  og  malet  Bjælke- 
loft, og  midt  paa  Væggen  til  Haven  var  der  dobbelt 
Glasdør,  der  om  Sommeren  gerne  stod  aaben,  og  hvor- 
igennem man  saa  ned  ad  en  lang,  bred  Gang  til  et 
Kastanielysthus,  der  med  en  Stakitlaage  førte  ud  til 
Præstens  Mark.  Bedstefader  var  en  stor  Gartner,  og 
da  han  levede  dér  paa  samme  Plet  i  saa  mange  Aar 
(41  Aar,  fra  1765  til  1806),  saa  havde  han  omtrent 
plantet  hvert  Træ,  som  fandtes  i  Haven.  Kastanierne 
til  dette  Lysthus,  som  nu  bredte  sig  med  dejlige  Kro- 
ner over  de  store  Bænke,  havde  han  selv  lagt.  Tilhøjre 
i  Haven  havde  han  nedlagt  flere  hundrede  Agern,  og 
nu  stod  der  en  dejlig  stor,  skyggefuld  Egeskov  i  hvilken 
Onkel  Elers  [Koch]  siden  rejste  en  meget  stor  Bauta- 
sten med  Indskrift:  Hue  adsunt  manes  parentis.  i) 
Græsset  groede  frodigt  under  de  store  Ege,  kun  gen- 
nemskaaret  af  et  Par  Grusgange,  og  det  var  en  dunkel, 
højtidelig  Lund  at  vandre  i,  og  er  vel  saa  endnu.  Onkel 
lod  senere  sætte  et  Par  mindre  Mindesten  over  to 
næsten  voxne  Børn,  som  han  mistede,  og  hans  ældste 
Søn,  Johan  Buntsen  Koch^  som  nu  er  hans  Eftermand 
i  Horbelev  er  nok,  ligesom  hans  to  Forgængere,  en 
stor  Havemand  og  holder  vist  alt  i  fulkommen  Or- 
den. 2)  Tilvenstre  for  Haven  laa  en  stor  Indhegning, 
som  Bedstefader  havde  beplantet  med  Asketræer,  og 
herunder  var  en  stor  Park,  hvori  Ænder  og  Gæs  di- 
verterede sig,  men  der  var  ogsaa  prægtige  Karudser  i 
den,   og  senere   lod   Onkel  Elers  sætte   en   Bro  ved 

*)  Her  dvæler  Fædrenes  Aander. 

«)  Johan  Buntzen  Koch  (1804—1878),  gift  1831  med  Petrea  Pauline  Taarnlng, 
Datter  af  den  nævnte  Degn  i  Butterup,  blev  Præst  1  Horbelev  1856,  og  efter 
ham  fulgte  hans  Broder  Hans  Christopher  Elers  Koch  (1819—1895). 


d 


M 


49 


Bredden  og  ved  den  gyngede  en  lille  Baad,  i  hvilken 
man  kunde  ro  omkring,  endda  ej  saa  meget  indskræn- 
ket. Onkel  udvidede  ogsaa  Haven  overordenlig,  idet 
han  tog  baade  Askehaven,  Vænget  udenfor  Kastani- 
erne og  flere  Marker  rundt  om  Gaarden  ind  til  Have, 
saa  at  Gaarden  laa  midt  i  Haven,  saaledes  at  man  kørte 
et  Stykke  igennem  den  før  man  kom  til  Porten,  og 
hele  Havens  Omfang  udgjorde  da  en  Spaseretur  paa 
halvanden  Fjerdingvej.  1804  var  Haven  vel  ikke  saa 
monstrøs,  men  dog  stor  og  smuk  og  sjælden  for  sin 
Tid. 

Medens  jeg  nu  tilbragte  den  nævnte  Sommer  i  Hor- 
belev,  kom  min  Fader  derover  med  sine  tre  ældste 
Drenge  i  Høstens  Tid  for  at  hente  mig  hjem,  —  det 
var  den  Grund,  som  blev  angivet,  og  sand  var  den  jo 
ogsaa,  jeg  anede  ikke,  at  der  maaske  var  en  endnu 
vigtigere,  som  drog  ham  dertil.  De  tre  Drenge  var  jo 
Legekammerater  for  Peter  Thrige,  der  var  en  stille, 
flittig  Dreng,  vant  til  at  gaa  og  raade  sig  selv,  mest 
beskæftiget  med  sine  Bøger  og  som  allerede  plejede 
at  læse  Aviserne  for  Bedstefader,  ja  havde  vist  alt 
dengang  begyndt  at  følge  Napoleon  I  paa  hans  Heltetog 
og  gøre  sine  historiske  Uddrag  af,  hvad  han  læste.  ^) 
Han  var  dengang  12  Aar,  min  Broder  Peter  11,  Chri- 
stian snart  10  og  Herman  8. 

Paa  dette  Sommerbesøg  sad  min  Fader  en  solvarm 
Eftermiddag  i  det  skyggefulde  Kastanielysthus  med 
sine  Svigerinder  Christence  [Thrige],  Marie  [Biering]  og 
Nicoline  [Schierning]  og  jeg  som  sædvanlig  paa  Maries 
Skød  legende  med   hendes   „Sentimentsbukler",  som 

1)  Hans  Peter  ThHge  (1792— 1827)  var  en  Søn  af  Prokurator  Thrige  og  hans 
fraskilte  Hustru,  Else  Christence  Koch.  Han  blev  Student  1809,  cand.  theol. 
1814,  Dr.  phil.  1819,  Overlærer  ved  Roskilde  lærde  Skole  1820.  Han  var  højt 
elsket  af  sin  Halvsøster  og  spiller  derfor  en  stor  Rolle  i  hendes  Erindringer. 
Han  skal  have  været  en  udmærket  Skolemand.  Gift  1819  med  sin  Rektors 
Datter,  Margarethe  Bloch.  —  Som  ung  var  han  en  udmærket  Discipel,  og  da 
han  var  hvid  og  rød  af  Ansigtsfarve,  exemplarisk  i  sin  Opførsel  og  meget  or- 
dentlig og  sirlig  i  sit  Ydre,  kaldte  de  andre  Drenge  ham  ,Jomfru  Thrige*,. 
(Museum.  1891.  I.) 


50 


de  lange  Slangekrøller,  Damerne  dengang  bar  bag 
Ørene,  kaldtes.  Hvorom  Samtalen  drejede  sig,  havde 
jeg  naturligvis  ikke  lagt  Mærke  til,  før  min  Fader 
spurgte  mig:  „Naa  Lise,  hvem  af  Tanterne  vil  Du  nu 
helst  have  til  Moder?"  Uden  Betænkning  svarede  jeg 
strax:  „Tante  Marie,*"  „Vil  Du  ikke  hellere  have  Tante 
Stence}"^  Men  Tante  Stence  havde  vel  imellem  villet 
holde  mig  en  Smule  i  Ave,  naar  Marie  var  altfor  efter- 
givende, saa  jeg  gentog:  „Nej,  Tante  Marie !*^  „Ja," 
sagde  Fader,  „men  naar  hun  skulde  være  Din  Moder, 
maatte  jeg  jo  være  hendes  Mand,  og  hun  har  jo  alle- 
rede en  Mand."  „Tante  Marie,  har  Du  en  Mand?" 
raabte  jeg  forskrækket,  „hvor  har  Du  ham?"  „Han 
har  været  sejlet  langt  bort,  men  nu  kommer  han  snart 
hjem."  — 

Mere  erindrer  jeg  ikke  om  dette  falsterske  Besøg.  Kort 
efter  rejste  Fader  hjem  med  sine  fire  Børn  til  Korsør, 
og  dér  havde  Jfr.  Greif  vistnok  ikke  bestyret  alt  efter 
Faders  Ønsker,  thi  det  varede  ikke  længe,  før  hun  kom 
bort,  og  en  ældre  norsk,  høj  og  mager,  mørk  og  knoglet 
Jomfru  Karen  Lykke  Wølner  afløste  hende.  Hun  var  et 
temmelig  raskt  og  djærvt  Fruentimmer  og  godt  nok 
skikket  til  det  ikke  lette  Ansvar  at  flytte  med  Børn  og 
Indbo  paa  eget  An-  og  Tilsvar  fra  Korsør  til  Roskilde 
ved  Vintertid,  medens  vor  Fader  rejste  til  Falster  for 
at  hente  sin  anden  Kone.  Imidlertid  troer  jeg  Wølner 
bestred  Flytningen  og  dens  Vanskeligheder  godt  nok, 
men  jeg  mindes  ikke  andet  af  den  end  en  meget  urolig 
Nat,  i  hvilken  tre,  fire  af  os  Børn  laa  og  tumlede  os  i 
en  Slagbænk  og  saa  Wølner  og  Michaels  Barnepige, 
Karen,  med  nogle  Karle  slæbe  Kufferter  og  Kasser  ud. 
Saa  blev  vi  klædt  paa,  fik  Frokost  og  blev  stuvede 
sammen  paa  en  stor  Vogn.  Wølner  gjorde  altid  meget 
af  mig,  og  jeg  sad  paa  hendes  Skød,  hvor  jeg  nok  snart 
sov  ind,  thi  saa  husker  jeg  intet  mere  af  Rejsen,  men 
har  vel  drømt  om  vort  Indtog  i  Roskilde,  thi  endnu, 
naar  jeg  tænker  derpaa,  synes  mig,  at  vi  kørte  ind  forbi 


51 


Apotheker-Kilden  i  Klostermarken,  og  jeg  saa  det  sprud- 
lende Væld  dybt  nede  mellem  mange  høje  Træer,  og 
længe  efter,  da  jeg  lærte  denne  Plet  i  Klostermarken 
at  kende,  var  jeg  vis  paa,  at  det  var  den  Vej,  vi  var 
kørt  ind  i  Byen  —  skøndt  der  jo  slet  ingen  Kørevej 
var,  og  vi  kom  fra  den  modsatte  Side.  Men  hvad  jeg 
husker  af  Virkeligheden  er,  at  vi  tilbragte  den  første 
Aften  i  vor  Farbroder,  Klokker  Hertz's  Hus  og  spiste 
stegte  Pølser.  Saa  bar  Wølner  mig  den  skumle  Vej 
over  Kirkegaarden  ind  i  Provstegaardens  store  mørke 
Dagligstue. 

Den  27.  November  1804  havde  min  Fader  Bryllup 
i  Horbelev  med  Else  Christence  Koch,  som  hun  kaldte 
sig,  efter  at  hun  var  bleven  lovlig  skilt  fra  Thrige.  Det 
var  nok  den  1.  eller  2.  December,  at  de  Nygifte  begav 
dem  paa  Rejsen  til  Roskilde,  men  det  var  allerede  saa 
stræng  Vinter  det  Aar,  at  de  maatte  gaa  over  med  Is- 
baad  fra  Gaabense  til  Vordingborg,  og  de  havde  en 
baade  besværlig  og  farefuld  Rejse.  Blandt  andet  maatte 
Moder,  som  var  en  temmelig  høj  og  velvoxen  Dame, 
lade  sig  bære  et  langt  Stykke  over  Isen  af  en  lille  lav- 
benet Matros.  Hun  maatte  klynge  sig  fast  til  hans  Ryg, 
saa  godt  hun  kunde,  men  hendes  Fødder  slæbte  hele 
Tiden  i  Sne  og  Sjapis,  og  hun  blev  baade  vaad  og  kold 
trods  sine  Sælhundeskinds  Støvler.  I  Roskilde  ventede 
vi  Forældrene  med  stor  Længsel  hen  ad  Mørkningen, 
men  Rejsen  trak  jo  langt  ud  ved  det  vanskelige  Føre. 
Wølner  havde  dækket  et  stort  Bord,  hvorved  vi  alle 
skulde  spise,  naar  de  kom,  men  hun  vilde  ikke  tænde 
Lysene,  før  hun  hørte  Vognen.  Det  behøvedes  just 
ikke  heller,  for  Fuldmaanen  stod  lige  for  de  tre  Fag 
smaa  Vinduer  i  Dagligstuen  og  beskinnede  den  sne- 
hvide Dug  saa  klart,  at  jeg  endnu  kan  se  for  mig  det 
lyseblaa  Skær,  som  et  Glaskrus,  mørkeblaat  med  Guld- 
stjerner, som  Michael  havde  faaet  af  sin  Gudmoder  i 
Korsør,  kastede  langs  hen  ad  Dugen,  og  de  dejlige 
røde  og  grønne  Stegprofeter  [?],  som  stod  pænt  opstil- 


52 


lede.  Mine  Brødre  Michael,  Børge  og  jeg  trippede  længe 
i  en  Række  efter  hinanden  rundt  om  dette  dejlige  lovende 
Bord  og  sang  paa  vore  egne  velklingende  Melodier: 

Nu  kommer  Fader! 
Med  den  nye  Moder! 
Og  den  nye  Broder! 
Og  den  lille  Hest! 
Og  den  gamle  Ost! 

Den  lille  Hest  var  et  lille  tamt  Dyr,  som  Bedste- 
fader havde  givet  Peter  Thrige,  men  paa  Grund  af  det 
vanskelige  Føre  kom  den  ikke  med,  hvilket  var  en  stor 
Skuffelse  for  alle  Drengene.  Om  den  gamle  Ost  kom, 
husker  jeg  ikke,  men  vore  længselsfuldt  ventede  Rej- 
sende kom  først  hen  imod  Midnat,  og  til  vor  store  Sorg 
blev  der  intet  af  Festmaaltidet.  Vi  maatte  tilsengs  paa 
et  Stykke  Smørrebrød,  thi  den  kære  Fader  var  bleven 
sygj  og  der  blev  strax  sendt  Bud  efter  den  bekendte 
dygtige  Dr.  Kali.  Faders  Sygdom  var  dog  ikke  af  no- 
gen farlig  Natur. 

Denne  Dr.  Kali  var  ellers  en  mærkelig  Personlig- 
hed. Hans  Ydre  var  temmelig  frastødende,  han  var  høj 
og  mager  og  havde  et  brunrødt,  furet  og  stærkt  mar- 
keret Ansigt  med  en  skarp  Ørnenæse  mellem  to  smaa 
graa  spillende  Øjne.  Han  var  meget  vittig  og  sarkastisk, 
og  naar  han  kom  med  en  af  sine  spydige,  træffende 
Bemærkninger,  skød  hans  Underansigt  sig  frem  paa 
en  besynderlig  Maade  og  viste  en  Række  lange  grønne 
Undertænder.  Paa  Hovedet  bar  han  en  af  de  Parykker, 
som  dengang  kaldtes  Geniparykker.  Men  klog  og  dygtig 
var  han  i  sin  Videnskab  og  besad  mange  andre  vidt 
omfattende  Kundskaber.  Han  var  bleven  Student  i  sit 
tolvte  Aar,  havde  bestaaet  alle  sine  Examina  hurtigt 
og  brillant,  og  havde  han  nedsat  sig  i  Hovedstaden  i 
Stedet  for  i  en  Provinsby,  var  han  maaske  bleven  en 
af  Danmarks  berømteste  Læger,  i) 

»)  Marius  Wøldike  Kali  (1752—1817).  Han  studerede  først  orientalske  Sprog, 
saa  Medicin.  Da  han  blev  forbigaaet  til  Professor  ved  Universitetet,  nedsatte 
han  sig  som  Læge  i  Roskilde  1784.  (Erslew.  Forf.  Lex.) 


53 


Jeg  vil  slutte  dette  Afsnit  af  Historien  og  i  et  nyt 
begynde  Meddelelser  om  Livet  i  Roskilde,  skøndt  jeg 
maa  sige  om  det  som  om  Præstegaarden :  det  vil  blive 
vanskeligt  at  fremstille  klart,  saaledes  at  Efterslægten, 
for  hvilken  jeg  dog  egenlig  skriver  disse  Beretninger, 
blot  nogenlunde  kan  faa  et  anskueligt  Billede  af  dette 
aandrige,  virksomme,  kundskabsrige,  opdragende,  fare- 
fulde, trange,  besværlige,  fremadskridende,  hæderlige, 
glæderige  Kærlighedsliv,  som  nu  i  16  Aar  udviklede 
sig  i  Provstegaarden.  Vanskeligt  vil  det  blive,  det  føler 
jeg;  men  da  vel  ingen  anden  vil  prøve  derpaa,  saa  vil 
jeg  gøre  det,  saa  godt  jeg  kan,  efter  ringe  Evne. 


LIVET  I  ROSKILDE 

MIN  anden  Moder  —  jeg  holder  ikke  af  nævne 
hende  Stedmoder  —  har  jeg  jo  allerede  fortalt 
meget  godt  og  smukt  om  og  beskrevet  hende  baade 
som  en  dannet,  forstandig  og  huslig  Kvinde,  men  som 
Moder  for  hendes  Søsters  Børn  træder  hun  dog  nu 
først  frem,  og  i  denne  Egenskab  mener  jeg,  hun  især 
fortjener  Agtelse  af  alle  og  Kærlighed  af  os,  som  hun 
opdrog.  Jeg  troer  virkelig  aldrig  nogen  af  os  har  mær- 
ket, at  hun  var  stedmoderlig  eller  paa  nogen  Maade 
gjorde  Forskel  mellem  os  og  hendes  eneste  egen  Søn, 
Peter  Thrige;  og  det  var  dog  meget,  især  da  han  virke- 
lig var  et  mere  stille  og  flittigt  Barn  end  de  fleste  af 
mine  Brødre,  som  jo  var  vant  til  at  tumle  sig  lystigt 
mellem  hverandre. 

Ja,  denne  nye  Broder  var  i  mange  Maader  en  exem- 
plarisk  Dreng.  Mageløs  ordentlig,  næsten  pertentlig 
om  sit  Tøj,  brugte  han  ikke  saa  mange  Klæder  som 
de  andre,  der  ofte  løb  og  legede,  naar  han  sad  stille 
over  sine  Bøger.  Maaske  havde  nogle  af  mine  Brødre 
hurtigere,  lysere  Fatteevne  end  han,  men  han  havde 
derimod  en  udmærket  Hukommelse  og  Flid.  Imidler- 


54 


tid  kom  de  dog  sædvanlig  ret  godt  ud  af  det  sammen. 
Engang  imellem  kunde  vel  han  og  min  ældste  Broder 
pukkes  lidt,  men  det  tabte  sig  dog  snart. 

Om  min  Faders  aandelige  og  lærde  Virksomhed  i 
Roskilde  har  jeg  nu  en  Del  at  berette.  Han  plejede 
altid  at  skrive  sine  Prædikener  ordret  og  derpaa  at  lære 
dem  udenad.  At  læse  disse  Prædikener  kunde  jo  altid 
være  godt,  men  man  fik  derved  intet  Begreb  om,  hvad 
det  var  at  høre  ham  foredrage  dem.  Hans  Stemme 
havde  hverken  ualmindelig  Styrke  eller  Dybde,  men 
den  var  sonor,  klar  og  bøjelig,  og  hans  Deklamation 
og  Gestikulation  naturlig,  behagelig  og  smuk.  Og  hørte 
man  nu  dertil  hans  dejlige,  rent  musikalske  og  følel- 
sesfulde Messe  i  den  store,  prægtige  Domkirke,  den 
vidt  bekendte  udmærkede  Korsang  af  de  store  Drenge, 
som  Faders  Ungdomsven,  Johan  Ernst  Hartmann*) 
havde  oplært  med  mageløs  Omhu  og  Fagkundskab,  i) 
dertil  den  dygtige  Organist  Struchs  smukke  Spil  2),  saa 
maatte  vist  enhver  Tilhører,  som  forstod  at  bedømme 
det,  erkende,  at  det  var  en  Gudstjeneste,  værdig  dette 
herlige  Guds  Tempel. 

Men  det  var  ikke  alene  i  de  skrevne,  udenad  lærte 
Foredrag,  at  min  Fader  var  en  Mester,  det  beviste  de 
extemporerede  Taler,  han  holdt  paa  sine  Visitatser 
baade  som  Provst  og  senere  som  Biskop.  Det  var  nok- 
som bekendt  blandt  hans  Samtidige.  En  Gang  fik  han 
fra  Kjøbenhavn  et  anonymt  Brev  med  et  stort,  kun 
halvt  aftrykt  adeligt  Segl  for,  der  indeholdt  en  Anmod- 
ning til  ham  om  at  komme  til  Hovedstaden  en  bestemt 
Søndag  og  prædike  i  en  angiven  Kirke,  hvor  en  højt- 

*)  Min  Fader  havde  strax  efter  sin  Ansættelse  som 
Domprovst  faaet  udvirket  denne  udmærkede  Musikus's 
Ansættelse  i  den  ledig  blevne  Kantorpost.  (Forf,s  Ånm.) 

1)  Kantor  J.  E.  Hartmann  (Se  Side  17)  blev  1808  gift  med  Ebbine  Frede- 
rikke Bruun  (1788—1864),  Datter  af  den  velhavende  Købmand  Søren  Bruun 
i  Roskilde. 

«)  Jens  Vilhelm  Struch  (1789-1834),  Organist  ved  Roskilde  Domkirke, 
fulgte  Faderen  1  Embedet  ved  dennes  Død  1810. 


55 


staaende  Person  ønskede  at  høre  ham,  hvilket  maaske 
kunde  blive  ham  til  Held.  Min  Fader  fulgte  ikke  Op- 
fordringen. „Jeg  rejser  ikke  om  og  lader  mig  høre," 
sagde  han,  „hvem  der  har  Lyst  at  høre  mig,  kan  søge 
mig  i  min  egen  Kirke."  Og  derved  blev  det,  han  hørte 
ikke  mere  om  den  „højtstaaende",  som  maaske  har 
taget  hans  Ulydighed  ilde  op. 

Aandelig  oplivende  Omgang  var  der  den  Tid  ellers 
ikke  Overflødighed  paa  i  Roskilde.  Den  residerende 
Kapellan  ved  Domkirken  var  en  gammel,  umaadelig 
korpulent  Mand,  Pastor  Baagøe,  som  vistnok  sørgede 
bedre  for  sin  Bug  end  sin  Aand,  og  hans  Hustru  var 
en  rigtig  driftig  og  kæk  Dame,  som  godt  kunde  gaa 
omkring  og  hverve  Konfirmanter  til  sin  Mand,  og  Vi- 
talia  til  sit  Bord,  og  var  der  et  Sted  i  Byen  stort  Sel- 
skab, Bryllup,  Fadderstads  eller  sligt,  saa  gjorde  Vært- 
inden klogt  i  at  have  en  ledig  Plads  ved  Bordet,  for 
Madam  Baagøe  skulde  nok  indtage  den.  At  denne  Fa- 
milie ikke  kunde  passe  synderlig  til  mine  Forældre, 
vil  man  let  forstaa.  i) 

Kateket  ved  Skolen  var  der  endnu  ikke  den  Gang, 
Undervisningen  besørgedes  af  to  temmelig  simple 
Mænd.  Den  ene  hed  Roerslev  og  var  en  meget  fattig 
Familiefader  med  en  stor  Flok  Børn,  den  anden  var 
en  gammelagtig,  jysk  Pebersvend,  Rønnekilde,  som  vel 
efterhaanden  fik  Adgang  til  Præstegaarden,  men  inter- 
essant kunde  han  aldrig  være,  kun  lidt  pudserlig  med 
sine  godmodige  Egenheder.  2) 

Den  lærde  Skole  var  dengang  stærkt  i  Forfald,  dens 
Rektor,  Professor  Tauber,^)  var  vel  en  meget  lærd  og 
begavet  Mand,  men  nu  en  Olding,  som  tænkte  paa  at 


1)  Peter  Baagøe  (1743-1812)  blev  1782  Kapellan  ved  Roskilde  Domkirke, 
gift  med  Christine  Rasmussen  Schønberg  (1762—1836).  Provst  Daniel  Smith 
beskriver  ham  som  en  latterlig  Original.  (Kirkehist.  Saml.  III.  4.  S.  663). 

2)  Rasmus  Roerslev  var  dog  vistnok  Student  fra  Roskilde  fra  1771.  I  Provst 
Dan.  Smiths  Erindringer  kaldes  han  meget  fordrukken.  Rønnekilde  benævnes 
,en  ærlig  gammel  Jyde". 

»)  Professor  Johan  Henrik  Tauber  (1746—1816)  var  Rektor  ved  Roskilde 
Domskole  1786-1808.  (Biogr.  Lex.) 


56 


resignere,  maaske  til  Fordel  for  sin  Konrektor,  Magi- 
ster SchultZy  der  endnu  var  en  ung,  dannet  og  kund- 
skabsrig Mand  og  dygtig  Lærer,  som  vel  holdt  Skolen 
sammen,  thi  de  to  gamle  Hørere  Hr.  Kjær  og  en  anden, 
hvis  Navn  jeg  har  glemt,  kunde  vel  ej  udrette  stort.  ^) 
Imidlertid  havde  Tauber  en  stor  Familie  og  flere  vakre 
Børn,  saa  vi  dog  i  flere  Aar  holdt  Omgang  med  dem, 
og  vi  Børn  delte  mange  Fornøjelser  med  hverandre. 
Men  Schultz  blev  dog  snart  Faders  bedste  og  interes- 
santeste Omgangsven,  og  da  Konerne  ogsaa  kom  me- 
get godt  ud  af  det  med  hinanden,  saa  sluttedes  en  Ven- 
skabspagt, som  vedvarede  trofast  til  Døden.  Da  vi  kom 
til  Roskilde,  havde  de  to  smaa  Sønner.  2) 

De  øvrige  Roskildensere  var  mest  Købmandsfamilier, 
som  alle  vare  beslægtede.  Da  vi  kom  dertil,  var  der 
ikke  mindre  end  fem  Brødre  Kornerup,  Købmænd.  Nogle 
af  dem  rigtig  grundmurede  velstaaende  Folk,  og  to  af 
disse  var  gifte  med  en  rig  og  gammel  Købmand  Bruuns 
Døtre,  ja  den  ene,  Hans  Kornerup  var  dengang  alt  gift 
med  den  anden  Jfr.  Bruun,  og  nogle  Aar  senere  viede 
Fader  ham  til  den  tredie  Søster  efter  de  tvende  førstes 
Død.  Saa  var  der  en  velhavende  Købmand  Borch,  ogsaa 
gift  med  en  Bruun,  og  en  dito  ung  Købmand  Bruun, 
som  blev  gift  med  sin  Kusine,  en  af  de  samme  Jom- 
fruer Bruun.  Endnu  var  der  to  yngre  af  disse  Søstre, 
af  hvilke  den  ene  fik  Faders  Ven,  Hartmann,  den  an- 
den Pastor  Sommer  i  Herlev,  Faders  Distrikt.  Endelig 
var  der  ogsaa  en  Agent  Briinniche,  beslægtet  med 
Borcherne,  og  hans  Børn  indgik  ogsaa  dobbelte  Ægte- 
skaber og  ligesaa  med  Kornerupper,  Af  dette  roskildske 


1)  Lars  Christian  Kjær  var  Hører  i  Roskilde  Dorasicole  fra  1786  til  sin 
Afsked  1806;  om  hans  Uduelighed  forræller  Dan.  Smith  anf.  St.  Han  levede 
senere  i  Kbh.  af  sin  Pension  og  „ved  at  skrive  sit  Navn  paa  Bankosedlerne". 
Den  Hører,  hvis  Navn  Forf.  har  glemt,  maa  være  Joen  Dam  Vind  Gjemsøe, 
der  var  Hører  fra  1789  til  1806  og  døde  som  Degn  paa  St.  Jørgensbjerg  1809. 

2)  Rektor  Carl  Frederik  Schultz  (1763-1812),  født  i  Roskilde,  hvor  Faderen 
var  Domprovst,  blev  1784  cand.  philol.  og  Hører  ved  Domskolen,  ved  hvilken 
han  1808  blev  konstitueret  og  1810  virkelig  Rektor.  Han  var  gift  med  Ann« 
Hass  (1776—1849).  Han  havde  et  udmærket  Navn  som  Skolemand  og  var  i  høj 
Grad  agtet  og  elsket. 


57 


Slægtsregister  vil  man  se,  at  omtrent  den  hele  By 
var  beslægtet,  i)  —  Det  bedste  ved  disse  rige,  ærlige, 
noget  gammeldags  Købmands-Familier  var  dog  for  dem 
selv,  men  ogsaa  for  deres  Sognepræst  og  Sjælssørger, 
at  de  havde  bevaret  den  ogsaa  gammeldags  Ærbødig- 
hed og  Ærefrygt  for  Gud  og  Guds  Hus  og  hans  Tje- 
nere, og  denne  Tænkemaade  viste  sig  ikke  alene  i 
Ord,  men  i  Gerning.  De  hædrede  ved  alle  Lejligheder 
deres  Provst,  kom  flittig  i  Kirke  og  var  altid  rund- 
haandede  med  Offer  og  Accidenser  og  ikke  karrige 
med  andre  Lejlighedsgaver. 

Kunde  nu  alle  disse  Handelsmænd,  som  trolig  pas- 
sede deres  jordiske  Gerning,  som  foruden  Handelen, 
der  mest  bestod  i,  at  de  hentede  deres  Varer  paa  Ax- 
len  fra  Hovedstaden  og  afsatte  dem  til  Bønderne  med 
taalelig  Avance,  men  dernæst  ogsaa  i  stor  Landbedrift 
—  de  havde  alle  mange  udmærkede  Jorder  og  Staldene 
velbesatte  med  prægtige  Heste  og  stort,  stolt  Horn- 
kvæg —  kunde,  som  sagt,  dette  Folkefærd  just  ej  tjene 
til  Aandsopvækkelse,  saa  befandt  man  sig  dog  altid 
vel  i  Omgang  med  dem  og  var  altid  hædrede  Gæster 
i  deres  rigelig  forsynede  Huse,  og  det  skal  ogsaa  siden 
vise  sig,  hvorledes  vi  efterhaanden  blev  indflettede  i 
dette  store  Familieskab. 

Men  det  var  om  min  Faders  Virksomhed,  jeg  vilde 
tale.  Den  viste  sig  nu  her  i  Roskilde  fra  en  ganske  ny 
Side.  Ved  at  gennemse  Arkiver,  Dokumenter  og  sligt, 
som  hørte  til  Kirken,  Stiftelserne  og  Fattigvæsenet 
dér  i  Byen,  opdagede  han  snart,  at  der  var  begaaet 
mange  Fejl  og  Uretfærdigheder  ved  disse  offentlige 
Midlers  Bestyrelse.  Mange  store  Godser  var  dem  fra- 
taget og  tillagt  Regeringen.  Til  disse  Misbrug  kunde 
han  ikke  tie,  og  efter  nøjere  Undersøgelser  anlagde 
han  Sag  derom  mod  Kongen.  Da  jeg  5 — 6  Aar  gammel, 
hørte,  at  Fader  vilde  føre  „Proces  mod  Kongen",  blev 

^  Se  F.  E.  Hunderup.  Stamtavler  over  fire  Roskildske  Familier:  Borch, 
Bruun,  Brønniche  og  Kornerup.  Roskilde  1888. 


58 


jeg  gruelig  angst,  jeg  troede  bestemt,  Fader  vilde  blive 
afsat  fra  sit  Embede.  Nej  tvertimod,  han  vandt  Pro- 
cessen og  Hæder  og  Ære  til,  og  Kirke,  Stiftelser  og 
Fattigvæsen  kom  til  deres  Rettigheder.  Kirken  blev 
atter  hovedrig.  —  Mærkeligt  ved  denne  Proces  var 
det,  at  Fader  selv  skrev  alle  Indlægene,  og  jeg  véd, 
at  hans  Sagfører  ved  denne  Lejlighed,  Overretsadvo- 
kat  Klingbergy  som  var  en  af  Datidens  dygtigste  Juri- 
ster, i)  oftere  erklærede,  at  han  kun  havde  lidet  Ar- 
bejde, thi  Præstens  Indlæg  var  i  alle  Maader  saa  vel 
skrevne,  at  han  kunde  benytte  dem  akkurat  som  de 
var,  til  sine  mundtlige  Foredrag.  Maaske  kan  den  vær- 
dige Sankt  Lucius  (Domkirkens  Helgen)  takke  min 
Fader  i  hans  Grav  for  en  stor  Del  af  de  Midler,  hvor- 
ved det  nu  er  blevet  den  muligt  paa  sine  gamle  Dage 
at  blive  restaureret,  prydet  og  forynget  at  fremstaa 
som  en  Fønix  af  sin  Aske,  til  Beundring  og  Henryk- 
kelse for  alle,  som  faar  Lejlighed  til  at  fryde  sig  ved 
det  opløftende  Syn  af  dette  dejlige  Guds  Hus. 

Et  andet  Arbejde  af  mere  aandelig  Natur  udførte 
min  Fader  vistnok  omtrent  paa  denne  Tid.  Han  skrev 
nemlig  et  Stridsskrift  mod  to  tyske  Theologer:  Bret- 
schneider  og  Wegscheider,  formodenlig  Professorer, 
som  havde  udgivet  et  theologisk  Skrift.  Han  skrev  det 
paa  tysk  og  lod  det  udgive  i  Gottingen,  eller  hvor  det 
var,  1805.  For  at  der  ingen  Sprogfejl  skulde  indløbe, 
lod  han  Behrmann,  en  Halvtysker,  som  var  ansat  ved 
den  nye  Latinskole  i  Roskilde,  gennemse  Skriftet.^) 

Men  da  jeg  nu  nævnte  Behrmann^)  og  den  nye 
Skole,  maa  jeg  berette,  at  mine  fire  Brødre  Peter  [Thrige] y 
HanSy  Christian  og  Herman  blev  sat  i  den  lærde  Skole 
strax  da  vi  kom  til  Roskilde,  skøndt  den  da  var  stærkt 
i  Forfald;  men  Aaret  efter  blev  Skolebygningen  tildels 


1)  Højesteretsadvokat  Christian  KUngberg  (1765—1821). 

«)  Dette  Skrift  nævnes  ikke  i  Erslews  Forf.  Lex. 

»)  Hans  Heinrich  Behrmann,  f.  i  Holsten  1776,  d.  I  Altona  1836,  1810-14 
Overlærer  ved  Roskilde  lærde  Skole,  1815  Arkivar  I  holstenske  Kancelli,  Af- 
sked 1829.  Kancelliraad  og  historisk  Forfatter. 


59 


nedbrudt  og  ombygget  og  indrettet  efter  det  dengang 
nye  Skolereglement.  Gamle  Tauber  tog  sin  Afsked 
[1808],  Schultz  blev  Rektor,  Behrmann  Overlærer,  og 
saa  kom  der  nogle  Adjunkter  til,  af  hvilke  jeg  dog  kun 
erindrer  Daniel  Smith,  som  senere  blev  Overlærer,  da 
Behrmann  blev  forflyttet  andet  Sted  hen,  og  tilsidst 
Provst  i  Stege  paa  Møen.  D.  Smith  var  en  Smule  Poet, 
—  i  egne  Tanker  vist  en  stor  —  og  en  noget  ubesindig 
Karakter.!)  g^a  var  der  ogsaa  en  Adjunkt  Bonnier,  som 
agerte  fransk,  men  hvis  Fader  var  Snedker  i  Slagelse 
og  hed  Boner,  2) 

Endvidere  kom  der  en  mathematisk  Professor  Gam- 
borg som  Timelærer.  Han  havde  været  ved  Kjøbenhavns 
Universitet,  men  havde  lidt  meget  af  Chikaner  og 
Drillerier  derinde,  saa  han  tilsidst  blev  sindssvag.  Nu 
var  han  dog  fuldstændig  helbredet,  man  fortalte  ved  at 
en  Jydepotte  faldt  ned  paa  ham  og  slog  Hul  paa  Hjærne- 
skallen,  men  han  kom  ej  til  Universitetet  igen.  Han 
var  en  underlig,  godmodig  Særling,  der  forsvarede  sine 
Paradoxer,  ofte  pudserligt  ivrigt;  men  hans  Kaar  var 
meget  trange,  han  havde  vist  10  Børn,  og  hans  Kone 
var  underlig  stille  og  forknyt.^)  Nogle  Aar  senere  kom 
der  ogsaa  en  fransk  Emigrant  som  Timelærer:  Cheva- 
lier  de  Clochier  [de  Clozier].  Han  var  udmærket  i  sit 
Sprog  og  skrev  den  dejligste  Haand,  forresten  en  Nar, 


1)  Daniel  Peter  Smith  (1782-1871)  blev  1806  Adjunkt,  1814  Overlærer  ved 
Roskilde  lærde  Skole.  Han  blev  senere  Præst,  sidst  i  Stege,  hvor  han  døde, 
efter  at  have  taget  Afsked  1858.  Hans  Erindringer,  der  er  trykt  i  Kirkehist. 
Saml.  III.  4  og  Pers.  Tidsskr.  II.  1 — 2,  giver  gode  Oplysninger  til  Fru  Fichs 
Memoirer.  Han  havde  flere  stærke  Sammenstød  med  Domprovsten,  som  han 
fortæller  meget  morsomt.  Han  siger  bl.  a.,  at  Hertz  efter  at  have  skrevet  „Det 
befriede  Israel",  hvis  gode  Hexametre  var  dets  Hovedfortjeneste,  var  blevet  saa 
imbueret  af  den  jødiske  Religion,  at  han  derover  rent  glemte  sin  Kristendom, 
løvrigt  roser  han  Hertz  som  Prædikant,  men  mener,  at  han  „ikke  var  ligegyl- 
digere for  sit  Embede  end  hans  For-  og  Eftermænd*  osv. 

*)  Peter  Bonnier  (1785—1834),  Hører  ved  Roskilde  Domskole  1806—12. 
Derefter  Overlærer  ved  Aalborg  lærde  Skole,  til  han  paa  Grund  af  Drikfældig- 
hed fik  Afsked  1821. 

8)  Anders  Gamborg  (1753—1833),  en  Præstesøn  fra  Kirke-Hvalsø  ved  Ros- 
kilde. 1788  Regensprovst,  1796  Professor  ved  Universitetet  i  Filosofi.  Han  følte 
sig  tilsidesat  i  sin  Virksomhed,  tog  Afsked  1803  og  overtog  Mathematikunder- 
visningen  i  Roskilde  lærde  Skole.  Han  var  en  original  og  ædel  Personlighed,. 
gift  med  Marie  Mathilde  Clausson  (1768—1853).  (Biogr.  Lex.) 


60 


gift  med  en  rig  norsk  Enke,  hvis  Penge  han  ødte.  Og- 
saa  den  senere  som  Seminarieforstander  bekendte 
Wegner  var  først  Vicarius  hos  min  Fader,  og  som  saa- 
dan  ogsaa  Timelærer  ved  Skolen. 

Saaledes  var  der  da  kommen  mere  Liv  i  den  aande- 
lige  Sfære,  hvori  min  Fader  levede. 

Der  er  endnu  et  Par  Mennesker,  som  hørte  til  de 
første  Stamgæster  i  Præstegaarden,  og  hvis  Billeder 
jeg  maa  drage  frem  for  Lyset,  nemlig  Inspektør  Deich- 
mann  og  Landinspektør  Schultz^  en  ældre  Broder  til 
Rektoren.  Deichmann  havde  som  ung  Kandidat  været 
Hovmester  hos  den  nu  for  mange  Aar  siden  afdøde 
Grev  Danneskiold-Samsøe  og,  saavidt  jeg  véd,  rejst 
udenlands  med  ham  i  flere  Aar,  havde  endog  i  flere 
Aar  været  Grevens  Fortrolige  i  hans  hemmelige  For- 
lovelse med  Frøken  Kaas,  troer  jeg  det  var,  som  blev 
hans  Gemalinde,  og  besørget  deres  hemmelige  Korre- 
spondance. Ved  Opholdet  her  i  det  grevelige  Hus 
havde  han  baade  erhvervet  sig  en  vis  Datidens  Finhed 
i  Væsen  og  beriget  sig  med  mange  Kundskaber,  saa  at 
han  vel  næsten  kunde  kaldes  en  lærd  Mand,  men  nu 
som  gammel  Pebersvend  var  han  højst  original.^)  Ingen 
Perpendikel  i  et  Uhr  kunde  gaa  regelmæssigere  i  sin 
Kasse,  end  han  gennem  Livet.  Af  Person  var  han  tem- 
melig høj  og  meget  mager  med  et  blegt,  rynket,  profil- 
agtigt Ansigt.  En  svagt  pudret  Geniparyk  dækkede 
det  skaldede  Hoved,  men  lod  dog  en  lille  Halvmaane 
tilsyne  bag,  under  hvilken  Resten  af  hans  eget  Haar 
var  samlet  i  en  lille  Pisk.  Under  de  tynde  graa  Bryn 
fremtraadte  hans  store  matte  Øjne  som  et  Par  Glas- 
kugler, der  blev  holdt  i  Skranke  af  de  tynde  Øjenlaag, 
som  næppe  kunde  skjule  dem.  Han  var  i  høj  Grad 
„starblind",  som  man  dengang  kaldte  det,  og  som  lige- 
saa  meget  betyder  svag-  som  kortsynet.  Briller  brugte 
han  aldrig,  men  naar  han  læste,  holdt  han  Bagen  af 

»)  Peter  Frederik  Deichmann,  død  1816  i  Roskilde,  67  Aar  gammel,  fhv. 
inspektør  ved  Klasselotteriet. 


61 


Haanden  tæt  til  Øjet  og  kiggede  igennem  en  smal  Aab- 
ning  mellem  Pege-  og  Langfingeren.  Hans  daglige  Dragt 
var  en  noget  afslidt  graagrøn  Spidskjole  med  grøn 
Fløjls  Krave  og  store  blanke  Knapper,  lysegraa  Pan- 
talons  i  gul-  eller  snarere  brunkravede  Støvler.  Hans 
hele  Dragt  var  proper  og  ren  med  hvidt  Halstørklæde, 
men  den  var  afslidt  og  vidnede  om  trange  Kaar.  Han 
var  flyttet  til  Roskilde  tildels  af  Økonomi,  men  maaske 
ogsaa  fordi  nu  begge  Brødrene  Hertz  var  bosiddende 
dér  og  han  vel  altsaa  kunde  gøre  Regnig  paa  dog  imel- 
lem at  se  sin  gamle  Veninde  Fru  Boye.  Han  havde 
tinget  sig  i  Kost  og  Logi  hos  en  Kammerraad  Albrecht, 
som  var  Forvalter  over  de  kgl.  Skove  dér  i  Distriktet.^) 
Han  boede  der  uforstyrret  til  sin  Død.  Albrechts  Gaard 
var  den  yderste  i  Ringstedgade,  og  der  var  lang  Vej 
derfra  og  ned  over  Kirkegaarden,  men  præcis  Kl.  4 
hver  Eftermiddag  begav  han  sig  paa  Vandring  i  Kulde, 
Storm  og  Sne  om  Vinteren,  i  brændende  Hede  om 
Sommeren,  til  en  gammel  Enkepastorindei4W^w^//,  som 
boede  i  Meiercrones  Stiftelse  nord  for  Kirkegaarden, 
Provstegaardens  nærmeste  vestlige  Nabo.2)  Provstinden 
havde  en  Søn,  som  gik  i  Latinskolen,  og  Deichmann 
tog  sig  noget  af  ham  og  hans  Lektier.  Derfra  gik  den 
gamle  Mand,  naar  Klokken  manglede  5  Minutter  i  5 
og  traadte  saa  ind  til  os  ligesom  Kirkeklokken  ringede 
5  og  Themaskinen  kom  paa  Bordet.  Saa  drak  han  en 
Kop  The  med  én  Tvebak  til,  konverserede  livligt  om 
Politik  og  hvad  der  forefaldt,  med  Fader  og  Moder, 
eller  med  mine  Brødre,  spurgte  om  og  hørte  alle  deres 
Lektier  —  især  var  Peter  Thrige  hans  Yndling,  —  men 
præcis,  naar  Klokken  ringede  7,  gik  han  bort  og  blev 
aldrig  et  Minut  længere.  Saa  gik  han  op  i  „Prinsen" 
til  gamle  Madam  Rosted,^)  spiste  en  Portion  Smørre- 

1)  Kammerraad  Johan  Carl  Albrecht  (1767—1842),  kgl.  Forvalter  paa  Bistrup 
Gods  og  Landvæsenskommissær. 

»)  Maren  Aldewelt,  f.  Kjerulff,  død  1825,  var  Enke  efter  Sognepræst  Johan 
Aldewelt  til  Nørre-Jærnløse.  Sønnen  Johan  Christian  Aldewelt  (1789—1849)  blev 
1823  Præst  i  Bloustrød. 

»)  Ane  Rosted  f.  Borch  (1743—1825)  var  Enke  efter  fhv.  Forpagter,  Gæst- 
giver i  »Prinsen«  Carl  Christian  Rosted  (1741  —  1787). 


Ik 


62 


brød  med  et  Glas  Mælkevand  til  (vistnok  for  halv  Pris) 
og  Klokken  8^/2  gik  han  hjem,  saaledes  at  han  kunde 
træde  ind  ad  Porten,  naar  Raadhusklokken  ringede  9, 
og  saa  lige  i  sin  Seng  Klokken  9^/2.  Men  om  Morgenen 
var  han  tidlig  oppe  igen,  og  saa  kom  mine  Brødre  og 
Åldeivelt  ud  hos  ham,  og  han  gennemgik  saa  deres 
Lektier  i  alle  Videnskaber  til  Skolen.  Deichmann  til- 
bragte gerne  et  Par  Maaneder  om  Sommeren  paa  Gis- 
selfeld. Han  var  en  flittig  Kirkegænger  og  kom  gerne 
hver  Søndag  Formiddag  efter  Gudstjenesten  ind  i 
Provstegaarden,  fik  sig  en  Kop  varm  Bouillon,  læste 
Berlingeren,  som  jo  den  Gang  kun  kom  ud  to  Gange 
om  Ugen,  (og  da  var  det  især  vi  saa  ham  bruge  sin 
Fingerkikkert),  og  derefter  gennemgik  han  Faders  Præ- 
diken nøjagtig  Punkt  for  Punkt,  mest  med  rosende 
Bemærkninger,  men  dog  stundom  med  beskedne  Ind- 
vendinger. 

Den  anden  Stamgæst,  Schultz,  havde  det  tilfælles 
med  Deichmann,  at  han  var  Pebersvend  og  forstod  at 
leve  sparsommeligt  af  det  lidet,  han  havde,  men  her 
ophører  ogsaa  Ligheden,  i)  Han  var  vel  ti  Aar  yngre 
end  Deichmann,  stor  og  stærk  og  robust  at  se  til,  med 
et  rundt,  rødbrunt,  ret  smukt  Ansigt,  en  højt  hvælvet 
skaldet  Pande,  men  i  Nakken  en  rig  Haarvæxt  af  graa- 
sprængte  Lokker,  hans  Øjne  var  smaa,  livlige  og  po- 
liske, og  om  hans  Mund  spillede  ofte  et  sarkastisk 
Smil.  Han  havde  i  sin  Ungdom  taget  Landmaaler- 
examen  og  siden  ernæret  sig  ved  Opmaalinger  i  mange 
Aar,  men  derved  samlet  sig  saa  megen  Gigt,  at  han 
saa  sig  nødt  til  at  tage  sin  Afsked.  Den  fik  han  med 
Inspektørs  Titel  og  en  lille  Pension,  den  han  nu  levede 
af.  De  første  Aar  vi  kom  til  Roskilde  boede  han  hos 
sin  Moder,  Enkepastorinde  Schultz,^)  hvis  Mand  havde 
været  Domprovst,  og  en  aldrende  Søster;  denne  havde 


1)  Landinspektør   Samuel   Schultz  (1760—1829)  var  en  Broder  til  Rektoren. 
Han  var  Student  fra  Roskilde  1780  og  blev  juridisk  Kandidat. 
«)  Anna  Magdalene  Schultz  f.  Reimarus  (1730—1807). 


63 


i  sine  unge  Dage  været  en  Skønhed  og  i  flere  Aar  for- 
lovet med  en  Husarofficer,  men  da  han  blev  hende 
utro  og  pludselig  ægtede  en  Opvartningspige,  tog  Jom- 
fru Schultz  sig  det  saa  nær,  at  hun  fik  Tæring  og  nær 
havde  bukket  under.  Hun  blev  efterhaanden  mere  og 
mere  kroget,  og  som  det  jo  ofte  gaar  Mennesker,  som 
faar  denne  udvortes  Skavank,  hendes  Sind  blev  bittert 
og  pirreligt.  Hun  havde  Broderens  bidende  Vittighed, 
men  ikke  hans  godmodige  Lune  ved  Siden  af.  Med 
Svigerinden,  Rektorens  Kone,  kunde  hun  heller  ikke 
komme  ud  af  det,  og  egenlig  med  ingen  hun  kom  i 
nærmere  Berørelse  med.  Hun  flyttede  saa  nogle  Aar 
derefter  [efter  Moderens  Død  1807]  og  levede  enlig, 
men  saa  længe  hun  blev  i  Roskilde,  kom  hun  ofte  i 
Præstegaarden ,  som  hun  næsten  betragtede  som  et 
Slags  Hjem.  i) 

Hvad  nu  Broderen  angaar,  da  boede  han  siden  alene 
hos  en  Uhrmager  og  morede  sig  i  ensomme  Timer  med 
Drejerbænken.  I  Provstegaarden  var  han  ogsaa  som 
hjemme,  han  kom  der  2  å  3  Aftener  om  Ugen,  gerne 
paa  den  Tid  Deichmann  gik,  saa  blev  han  og  spiste  til 
Aften  og  fik  saa  derefter  et  Parti.  Hver  Fredag  Aften 
var  han  en  sikker  Mand,  og  saa  kom  ogsaa  gamle  Rønne- 
kilde, saa  spillede  Fader  og  Moder  L'hombre,  Whist 
eller  Boston  med  dem,  alt  som  det  kunde  falde  sig,  — 
men  forstaar  sig  altid  om  „Kejserens  Skæg".  Ordenlig 
Regnskab  blev  der  ført,  men  aldrig  gjort  anden  Afreg- 
ning end  Æren  at  have  vundet.  De  Aftener,  Rønnekilde 
ikke  kom,  maatte  Tante  Wandel  være  Fjerdemand,  som 
hun  gerne  vilde,  naar  Schultz  vilde  lade  hende  i  Fred, 
men  han  havde  stor  Morskab  af  at  drille  hende  og  faa 
hende  ilter.  Men  selv  naar  hun  ikke  spillede  med,  men 
sad  flittig  med  sin  Rok  ved  Siden  af  Moder  for  at  be- 
nytte Lyset,  kunde  Schultz  ikke  lade  være  at  komme 
med  sine  Narrestreger.   Især  naar  han  kom  med  det 


1)  Anna  Medea  Schultz  døde  1838,  70  Aar  gammel. 


64 


Udtryk:  „Nej,  nu  faar  Tante  Rokkeslut!«  —  som  han 
forklarede  var  saadan  som  de  gamle  Hospitalskoner, 
der  altfor  tidt  stak  Fingeren  i  Munden  for  at  bløde  den, 
saa  kom  Underkæben  til  at  hænge  —  blev  Tante  vred: 
„Nej,  nu  bliver  han  for  gal,  Schultz!'^  udbrød  hun  gerne 
og  saa  afsted  med  Rok  og  Stol  hen  til  det  store  Fløj- 
bord, som  var  blevet  staaende  udslaaet  efter  Spisetiden, 
og  som  gav  Plads  for  alle  os  Børn  til  vore  Lektier, 
Arbejde  eller  Legetøj.  Saa  maatte  vi  dele  vort  enlige 
Spedelys  med  hende;  det  var  nemlig  en  vedtagen  Skik, 
at  vi,  naar  der  ikke  var  mere  end  et  Par  Fremmede 
om  Aftenen,  maatte  blive  med  vort  Arbejde  ved  det 
store  Bord,  selv  om  Fader  læste  højt  for  Moder  og 
andre  Damer,  hvilket  ofte  var  Tilfældet.  Den,  som  ikke 
kunde  lade  være  at  høre  efter,  maatte  stikke  Fingrene 
i  Ørene,  til  han  var  færdig  med  sine  Lektier. 

Men  kom  Schultz  en  Aften,  naar  Moder  ikke  havde 
Tid  eller  Lyst  til  Kortenspil,  saa  fik  han  og  Fader  „et 
Slag  paa  Brættet"  („Tokkodille"),  og  da  havde  han  al- 
tid sine  staaende  Vittigheder  saa  fast,  at  vi  Børn  gerne 
kunde  hviske  dem  til  hverandre,  før  han  fik  dem  ud- 
talt: „Esser  alle  —  det  kan  skralde!"  „Sex  Trøjer  — 
en  til  hver  af  Deres  Drenge!"  osv.  osv.  De  to  gamle 
Herrer  blev  regelmæssigt  budne  ned  i  Provstegaarden, 
naar  Bedsteforældrene  [Boye]  fra  Kjøbenhavn  et  Par 
Gange  om  Aaret  kom  nogle  Dage  paa  Besøg  hos  os: 
Deichmann  til  Middag  for  at  konversere  med  Bedste- 
moder, og  saa  var  han  fin,  sortklædt  fra  Top  til  Taa; 
Schultz  kom  sædvanlig  helst  om  Aftenen  og  fik  et 
Parti  med  Bedstefader.  Imellem  spillede  Bedstemoder 
ogsaa. 

Foruden  de  her  nævnte  Gamle  var  der  endnu  en 
Del  andre  aldrende  Damer,  som  holdt  dem  til  Provste- 
gaarden og  altid  blev  venlig  modtagne  og  paa  bedste 
Maade  diverterede  der.  Men  det  var  da  heller  ikke 
lutter  gamle,  som  søgte  til  Præstegaarden.  Mange  af 
de   flinkeste  Skoledisciple  havde  som   mine  Brødres 


65 


Kammerater  fri  Adgang  om  Sommeren  til  den  store 
Have  med  dens  Overflødighed  af  Buskfrugter  og  her- 
lige Skjulesteder  til  „Slagbundte",  naar  Skumringen 
faldt  paa;  ligesom  om  Vinteren  til  Stuerne  med  deres 
Sang  og  Dans  og  muntre  Lege.  Da  mine  Brødre  efter- 
haanden  blev  Studenter  og  kom  til  Kjøbenhavn,  bragte 
de  gerne  flere  Venner  hjem  med  i  Ferierne,  og  flere 
af  disse  unge  Mennesker  har  siden  vundet  bekendte  og 
ansete  Navne  i  Danmark,  som  H.  N.  Clauseriy  Just  Thiele, 
Kirstein  o.  a.,  som  jeg  maaske  senere  nærmere  vil 
komme  til  at  omtale.*) 

Familieomgang  manglede  heller  ikke  i  vort  Hjem. 
Foruden  Embedsmændene  omgikkes  vi  meget  med  de 
velhavende  og  gæstfri  Købmænds  Familier.  Købmand 
Jakoh  Kornerup,  den  næstældste  af  de  fem  Brødre 
Kornerup,  var  i  15  Aar  Faders  stadige  Handelsmand. 
De  førte  et  rigt  og  zirligt  Hus,  havde  mange  Børn,  og 
der  var  jævnaldrende  Selskab  for  os  alle.  ^)  Hans  Svo- 
ger, Jakob  Borch,  var  ligeledes  velhavende  og  førte  et 
behageligt  Hus;  baade  Mand  og  Kone 2)  var  her  livligere 
end  Kornerups,  og  her  var  fem  Børn,  saa  det  var  og- 
saa  en  behagelig  Omgang;  men  fremfor  alle  maa  jeg 
dog  nævne  de  gamle  Bruuns^  Svigerforældrene  til  alle 
disse  vakre  Familier.  3)  Han  var  en  solid  gammeldags 
Handelsmand  og  hans  Hustru  en  ualmindelig  smuk  og 
værdig  gammel  Kone,  som  havde  bevist  sin  Dygtighed 
i  at  opdrage  Døtre,  da  hun  havde  dannet  otte  udmær- 


*)  Ogsaa  blandt  de  Disciple,  som  kom  til  mine  Brødre, 
var  der  mange  senere  bekendte  Navne,  som  Preben 
Rosenkrantz,  Axel  Oxenstierna,  Ferd.  Neergaard  o.  a., 
som  ogsaa  alle  var  Faders  Konfirmanter. 
(Forf.s  Ånm.) 

^  Købmand  Jacob  Kornerup  (1760—1840),  gift  med  Maria  Elisabeth  Bruun 
(1771-1842).  ^ 

2)  Købmand  Jacob  Borch  (1757—1821),  gift  med  Else  Cathrine  Bruun  (1772 
-1840). 

8)  Købmand,  Stadsofficer  og  Konsumtionsforpagter  Søren  Bruun  (1742—1813) 
gift  med  Inger  Dorothea  Borch  (1752-1821). 


66 


kede  Husmødre,  der  udbredte  Velsignelse  og  Velstand 
i  deres  Krese. 

Det  var  nu  den  Omgangskreds,  man  stødte  paa  i 
Provstegaarden,  som  jeg  omtrent  kan  navngive,  men 
foruden  den  var  der  en  talløs,  unævnelig  Skare  af  Rej- 
sende, som  tog  deres  Tilflugt  til  den.  Man  rejste  paa 
den  Tid  ikke  saa  let  som  nu  paa  3  å  4  Timer  fra  Ho- 
vedstaden til  Korsør  eller  Vordingborg  og  omvendt,  — 
man  brugte  2  å  3  Dage  til  den  Tur.  Og  da  var  det  jo 
meget  behageligt  at  puste  lidt  undervejs  gratis  hos  de 
gæstfri  Provstefolk.  Det  var  en  ganske  almindelig  Sag, 
at  allerbedst  som  vi  stod  ved  et  eller  andet  husligt  Ar- 
bejde, Slagtning,  Syltning  osv.,  holdt  der  et  Læs  Frem- 
mede for  Døren,  og  Moder  og  jeg  —  da  jeg  var  voxet 
til  —  maatte  da  overlade  Arbejdet  til  Tante  Wandel  og 
gaa  ud  og  være  gæstfri  og  behagelige,  og  det  stundom 
i  flere  Dage,  da  Folk  syntes,  der  „var  godt  at  være". 
En  Lykke  var  det,  at  Moder  var  baade  forstandig  og 
økonomisk  og  havde  en  trofast  Medhjælp  i  Wandel, 
der  visselig  intet  skulde  øde  eller  forsømme.  Der  skete 
næsten  heller  aldrig  nogen  Afvigelse  fra  den  daglige 
Orden  i  vore  Anretninger,  fordi  der  kom  uventede 
Gæster,  og  det  var  ogsaa  den  eneste  Maade,  hvorpaa 
dette  stadige  Gæstgiveri  kunde  holdes  ud,  thi  der  kom 
baade  Venner  og  Frænder  og  næsten  ubekendte  Stør- 
relser, saa  det  blev  dyrt  nok  alligevel,  især  da  de  rigtig 
dyre  Tider  begyndte  fra  1805. 

Medens  jeg  her  efter  fattig  Evne  har  tegnet  det  Pa- 
norama af  Gæster,  der  samledes  i  Provstegaarden,  er 
jeg  flere  Gange  kommen  til  at  omtale  en  Person,  der 
baade  som  virkeligt  Medlem  af  Familien,  og  fordi  hun 
blev  et  Slags  Inventarium  i  Huset,  lige  til  det  ved  min 
elskede  Faders  Død  opløstes,  bør  beskrives  lidt  nøjere 
i  en  Familiekrønike,  nemlig  Tante  Wandel^  som  hun 
næsten  blev  kaldt  af  alle,  og  idet  jeg  her  nedskriver 
hendes  Navn,  tilstaar  jeg,  at  det  for  første  Gang  falder 
mig  ind,  at  man,  naar  man  lærer  hendes  sørgelige  Ung- 


67 


domsliv  og  daarlige  Opdragelse  at  kende,  snarere  maa 
beundre  den  mangesidige  Dygtighed,  hun  virkelig  havde 
erhvervet  sig,  end  forundre  sig  over  hendes  i  flere 
Henseender  bagvendte  Kluntethed  og  Enfoldighed,  der 
ofte  vakte  Spotterier.  Hun  var  egenlig  Søskendebarn 
til  min  Bedstefader  Koch,  Datter  af  en  Købmand  Wandel 
i  Nykøbing  paa  Falster,  og  det  var  nok  hans  Kone,  som 
var  Moster  eller  Faster  til  Bedstefader,  men  hun  var 
dog  nok  yngre  end  han.  De  havde  fire  Børn,  en  Søn 
og  tre  Døtre,  den  ældste  Mette  Lene  og  den  yngste 
Cathrine  var  nok  smukke  Børn,  men  stakkels  Lisbeth 
var  stedmoderlig  udstyret  af  Naturen,  saa  hendes  Mo- 
der slet  ikke  kunde  lide  Lisbeth,  men  tidlig  byttede 
hende  bort  for  en  Søsterdatter,  Thrine  Døllner,  og  Lis- 
beth maatte  rejse  med  Madam  Døllner  ned  til  Altona, 
hvor  hendes  Mand  var  ved  Postvæsnet.  Hun  tog  sig 
ikke  af  Barnets  aandelige  Udvikling,  men  maa  dog 
have  sørget  for,  at  hun  lærte  nogen  Haandgerning,  thi 
som  ældre  var  Wandel  ferm  i  al  Kvindegerning;  mær- 
keligt nok,  at  hun  ikke  kunde  tilegne  sig  noget  af 
denne  Kones  fine  Verdenstone;  for  den  besad  Fru 
Døllner  virkelig  som  gammel  Dame,  da  jeg  saa  hende. 
Da  var  hun  Enke  og  ansat  som  Vartfrue  hos  Kron- 
prinsesse Caroline,  i)  I  de  Aar  Lisbeth  Wandel  nu  op- 
holdt sig  i  Altona,  døde  Faderen,  og  Moderen  giftede 
sig  med  en  Enkemand  Schrøder,  der  havde  mange 
Børn.  Da  Lisbeth  nu  kom  hjem  til  Nykøbing,  havde 
hun  rent  glemt  sit  Modersmaal  og  talte  formodentlig 
plattysk,  som  disse  nye  Søskende  ikke  forstod,  saa 
drillede  og  plagede  de  hende,  indtil  hun  i  Fortvivlelse 
styrtede  ud  i  Gaarden,  løb  rundt  og  holdt  sig  ved  et 
stort  Træ  og  raabte  was  is!  was  is!  2)  Det  gamle  Træ 


1)  Madam  Cathrine  Døllner,  f.  Wandel  (1737-1815). 

2)  Elisabeth  Wandel  var  Datter  af  Købmand  Caspar  Nielsen  Wandel  i  Ny- 
købing p.  F.  (1720-86)  og  Elisabeth  Schiønning  (1738—1812).  der  først  havde 
været  gift  med  en  Kaptajn  Schrøder  og  for  tredle  Gang  blev  gift  med  Rektor 
Mathias  Bastholm. 


68 


var  hendes  eneste  Trøst,  Mennesker  var  der  ingen, 
hun  kunde  holde  sig  til. 

Saa  blev  hun  konfirmeret  og  sendt  over  til  sin  Hel- 
broder, der  havde  nedsat  sig  som  Købmand  i  Saxkø- 
bing, hvor  hun  blev  taget  i  Tjeneste  som  den  simple- 
ste Butikskarl,  maatte  i  klingrende  Frost  trave  om  i 
Butik,  i  Kælder,  paa  Loft  og  i  Gaard  og  rage  i  Salt, 
Sæbe,  Sild,  Tjære,  kort  alt,  hvad  der  hørte  til  grov 
Kolonialhandel,  og  det  med  Hænder,  som  var  ophov- 
nede og  sprukne  af  Frost,  og  hendes  Fødder  var  saa 
tykke  og  ømme,  at  hun  næppe  kunde  gaa  eller  staa 
paa  dem.  Hvor  mange  Aar  hun  førte  dette  Trælleliv, 
véd  jeg  ikke,  men  det  véd  jeg,  at  hendes  Hænder  altid 
beholdt  den  grueligste  Fa9on  og  Farve,  lige  som  vist 
ogsaa  mangen  Svaghed,  hun  led  af,  skrev  sig  fra  den 
Tid.  Hendes  Aandsudvikling  gik  heller  ikke  fremad, 
vel  lærte  hun  igen  sit  Modersmaal  og  glemte  Tysken, 
men  da  hun  hørte  daarligt,  opfattede  hun  mange  Ord 
galt  og  førte  et  Sprog,  som  jeg  ikke  kan  nægte,  tidt 
klang  pudserligt  nok. 

1806,  den  30.  Marts  fyldte  Bedstefader  Koch  sit  84. 
Aar,  og  et  Par  Dage  senere  kom  der  Brev  med  sort 
Segl  fra  Horbelev  til  mine  Forældre:  den  gamle  tro 
Tjener  var  hjemkaldt  af  sin  Herre.  —  Samme  Aar  ved 
Paasketid  blev  Peter  Thrige  konfirmeret,  og  i  den  An- 
ledning var  der  stort  Middagsgilde  i  Præstegaarden. 
Han  var  et  smukt  lille  Menneske,  velskabt,  med  lyse 
Proptrækkerkrøller  ned  ad  de  fine  røde  og  hvide  Kin- 
der, et  Par  Forglemmigei-Øjne  og  en  kroget  stolt  Næse. 
Han  saa  meget  fornem  ud  i  den  fine,  sorte  Kjole,  dito 
Silkevest,  Knæbenklæder  med  smaa  lakerede  Spænder, 
sorte  Silkestrømper  og  Saffianssko  ogsaa  med  Spænder. 
Ja,  jeg  var  ganske  stolt  af  den  pæne  Broder,  men  dog 
bange  for  at  komme  ham  for  nær,  og  han  selv  var 
ogsaa  ængstelig  for  sin  Stads;  dog  saa  han  meget  al- 
vorlig og  bevæget  ud,  da  han  gik  bort  med  Forældrene. 


69 


Jeg  véd  ikke,  om  det  var  denne  Højtid,  der  havde 
samlet  næsten  alle  mine  Onkler,  eller  om  det  maaske 
var  et  Slags  Sam  frændeskifte  i  Anledning  af  Bedste- 
faders Død.  Samtidig  skulde  den  første  Examen  holdes 
i  den  nye  Latinskole,  og  det  var  vel  denne  Nyhed,  der 
samlede  Tilhørere  fra  alle  Kanter  og  alle  Stænder. 
Blandt  disse  var  Landinspektør  Schultz,  vistnok  for  at 
se  sin  Broder  fungere  første  Gang  som  Rektor.  I  Skole- 
salen  sad  han  ved  Siden  af  Pastor  Broager,  en  lille 
livlig  og  vittig  Mand.  i) 

„Hvem  mon  den  lange  Præstemand  er,  der  kommer 
dér?"  spurgte  han  Schultz, 

Schultz:  „Det  er  Provstens  Svoger  fra  Falster."  ^ 

Broager:  „Ja  saa,  men  hvem  er  da  den  lange  Rækel 
dér  med  de  gule  Ben?" 

Schultz:  „Det  er  Provstens  Svoger,  Landmanden 
fra  Falster."  ^) 

Broager:  „Naa,  véd  De  ogsaa,  hvem  den  Bolle  er, 
som  der  triller  ind?" 

Schultz:  „Det  er  Provstens  Svoger,  Sømanden  fra 
Falster."  *) 

Broager:  „For  Pokker,  Provsten  er  nok  besvogret 
med  hele  Falster." 

Schultz:  „Ja." 

Broager:  „Men  se  nu  dér  —  hvem  er  den  sort- 
smudsede Krøltop,  dér  kommer,  kender  De  ham? 

Schultz:  „Det  er  Provstens  Svoger,  Degnen  fra  But- 
terup." 5) 

Broager:  „Nej,  nej,  holdt  nu  min  gode  Mand,  lad  os 
nu  sige  stop  med  det  Svogerskab!  De  vil  vel  ogsaa 
bilde  mig  ind,  at  den  Søofficer  er  Provstens  Svoger?" 


^)  Præsten  i  Rerslev  —  senere   i    Gadstrup  —  Eggert  Christopher  Broager 
(1775-1840). 

2;  Hans  Christopher   Elers    Koch,  hidtil    Kapellan  hos  Faderen  i  Horbelev 
og  nu  hans  Eftermand.  Se  Side  28. 

')  Cand.  philol.,  Gaardejer  og  Sognefoged    paa   Falster  Ole  Stampe   Koch 
(1778-1831). 
_  *)  Frederilt  Christian  Biering  gift  med  Marie  Koch.  Se  Side  50. 

^)  Niels  Poulsen  Taarning  gift  med  Dorthea  Elisabeth  Koch.  Se  Side  38. 


70 


Schultz:  „Ja,  ganske  rigtig,  det  er  Lieutenant  Koch,^) 
men  nu  kan  De  sætte  Punktum,  for  nu  troer  jeg  ikke^ 
der  er  flere  Svogre." 

Broager:  „Skade  vi  ikke  fik  det  halve  Dusin  fuldt!"  — 

Saavidt  jeg  mindes  var  det  mod  Slutningen  af  1806, 
at  Arveprins  Frederik  døde  og  blev  bisat  i  Roskilde 
Domkirke.  Jeg  saa  dog  ej  mere  af  denne  Højtidelighed 
end  et  Par  Herrer  af  Følget,  som  blev  indkvarterede 
hos  os,  og  af  dem  kan  jeg  kun  erindre  den  ene,  en 
Kommandør  Lindholm,  en  pyntelig,  gammelagtig  Mand, 
men  grim  af  Ansigt.^)  Jeg  saa  ham  om  Morgenen  tidlig 
ved  Lys  i  hans  brillante  Søofficers-Uniform,  medens 
Moder  maatte  hjælpe  ham  at  fæste  Floret  om  hans 
Arm.  Den  anden  var  en  Kaptajn  af  Landetaten,  men 
jeg  har  glemt  baade  hans  Navn  og  Person.  Derimod 
kan  jeg  huske,  at  jeg  hørte  megen  Tale  om  Prinserne 
Christian,  en  smuk,  ung  Mand,  og  Ferdinand,  en  køn 
Dreng.3)  Man  fortalte,  at  de  fulgte  Faderens  Kiste  til- 
hest, ledsagede  af  den  tykke  Bliicher,  som  var  saa  svær, 
at  Hestens  Ryg  knækkede  under  ham,  —  om  det  er 
bogstavelig  sandt,  véd  jeg  ikke  — ,  men  Billedet  af  de 
to  bedrøvede,  blege,  sortklædte  Sønner  gjorde  levende 
Indtryk  paa  min  barnlige  Fantasi,  skøndt  jeg  ikke  saa 
dem  selv,  og  i  lang  Tid  efter  var  det  min  og  mine  to 
smaa  Brødres  kæreste  Leg,  at  jeg  kørte  ud  som  Prin- 
sesse Juliane  i  en  væltet  Træstol,  som  var  min  Karet, 
fandt  to  smaa  Drenge  liggende  i  Sneen,  tog  dem  hjem 
med  mig  til  Slottet,  gjorde  Børge  til  Prins  Christian  og 
hvid  Ridder  ved  at  binde  et  Haandklæde  skraas  over 
hans  Skulder,  og  Michael  til  Prins  Ferdinand  og  rød 
Ridder  med  et  gammelt  Silketørklæde  over  Skulderen, 
og  saa  levede  vi  herligen  i  Gammen  og  Glæde  paa  vort 
Slot  (Pigekammeret).  At  jeg   fandt   Børnene  i  Sneen, 

»)  Jacob  Olaus  Koch.  Se  Side  29. 

•)  Kommandørkaptajn  og  kgl.  Jagtkaptajn  Hans  Lindholm  (1757—1821). 
•)  Prins    Christian    (Kong    Christian  VIII)  var   dengang   21    Aar  og    Prins 
Ferdinand  15  Aar. 


71 


foranledigedes  vistnok  af  den  strænge  Vinter,  det  i 
Virkeligheden  var. 

Et  Bevis  paa  den  strænge  Vinter  husker  jeg  ved  at 
Moder  og  Tante  Wandel  flyttede  med  Skrædderbordet, 
hvorved  de  syede  nye  og  lappede  gamle  Klæder  til 
Drengene,  helt  ned  til  den  store  Kakkelovn  med  „Sa- 
maritanen" paa,  som  vistnok  paa  den  Tid  brændte  min 
Arm,  og  medens  de  søgte  Varme  dér,  frøs  de  smaa 
Ruder  i  Blyrammerne  til  med  tykke  Blomster,  som  vi 
Børn  imellem  fik  Lov  at  optø  et  lille  Kighul  paa  med 
Pressejernet,  naar  det  var  afkølet. 

Hermed  slutter  jeg  mine  Erindringer  fra  1806,  men 
jeg  har  tænkt  mig,  at  det  vist  har  været  i  disse  to  første 
Aar  af  Faders  Ophold  i  Roskilde,  at  han  har  udarbej- 
det „Vandringen  til  Emaus",  skøndt  jeg  maa  tilstaa 
baade  med  Skam  og  Sorg,  at  jeg  er  ligesaa  ubekendt 
med  dette  hans  Arbejde,  som  med  Apokalypsen;  jeg 
véd  ej  om  det  er  trykt,  og  jeg  har  aldrig  set  det  eller 
véd  om  noget  Exemplar  deraf  endnu  existerer.^) 

Her  skulde  nu  egenlig  1806  sluttes,  og  maaske  vil 
mangen  Læser  sige,  at  dette  Aar  kun  indeholdt  faa  og 
lidet  mærkelige  Minder,  men  saa  maa  man  erindre,  at 
jeg  dengang  selv  var  liden.  Hvad  der  ellers  hjælper 
mig  til  at  erindre  temmelig  sikkert,  er  min  Sted-Hu- 
kommelse. Jeg  ser  altid  Begivenhederne  lige  som  frem- 
trædende for  mig  i  den  eller  hin  Stue,  og  jeg  véd  jo, 
naar  omtrent  de  gamle  Værelser  blev  ombyggede  og 
nye  indrettede.  Saaledes  husker  jeg  godt,  at  den  gamle 
Dagligstue  blev  til  i  sin  første  Form  1808,  da  blev  der 
Køkken  i  den  østlige  Længe  og  Dagligstuen  blev  flyttet 
op  i  den  søndre  Længe,  hvor  Havestuen  før  var;  men 
denne  Længe  modtog  dog  ej  sin  fulde  Forandring  før 
1810.  Indtil  den  Tid  stod  den  gamle  „Storstue"  og  de 
to  gamle  Gæstekamre  endnu  paa  deres  Plads,  og  de 
havde  endnu  deres  Vinduer  med  smaa  Blyruder. 

Men  mellem  Storstuen  og  Dagligstuen  blev  anbragt 

^)  Nævnes  ikke  i  Erslews  Forfatterlexikon. 


72 


en  stor  Fløjdør,  som  jeg  fandt  meget  stadselig,  og  1811 
fik  Fader  indrettet  en  smuk  Forstue  Vest  for  Daglig- 
stuen, hvor  der  nu  blev  Indgang  fra  den  nye  Forgaard, 
der  blev  planeret  og  beplantet,  fik  to  store  Stakitporte 
ud  til  Kirkegaarden,  hvor  det  gamle  Konventhus  før 
stod,  og  mod  Sydlængen  Espaliers  med  Ferskner,  Apri- 
koser  og  Druer  med  et  lavt  Stakit  for.  Da  blev  der 
ogsaa  indrettet  en  stor  Sal,  6  Fag  lang  og  5  Fag  bred 
paa  den  anden  Side  af  Forstuen,  med  Vinduer  baade 
mod  Syd  og  mod  Vest,  saa  man  derfra  kunde  nyde  den 
dejlige  Udsigt  ned  over  St.  Jørgensbjærg,  Fjorden  og 
de  fjærne  Skove,  —  dog  til  denne  Sal,  vore  muntre 
Ungdomsdages  livlige  Tumleplads,  vil  min  Fortælling 
oftere  føre  mig  tilbage,  om  Gud  giver  mig  Kræfter  til 
at  fortsætte  dette  Familiemaleri. 

Endnu  er  jeg  kommen  i  Tanker  om  en  lidt  mystisk 
Begivenhed  fra  1806.  Der  blev  en  Formiddag  dækket 
et  usædvanligt  Frokostbord  med  Chokoladekopper  osv. 
i  Dagligstuen.  Lidt  før  Middag  holdt  en  Vogn  for  Døren 
med  4  å  5  Fremmede.  Den  ene  af  disse  troer  jeg  vist 
var  Jfr.  Greif^  og  en  Herre  lignede  hende  saa  meget,  at 
jeg  mener  det  var  hendes  Broder.  Han  løftede  en  ung 
Dame  ned,  som  saa  meget  bleg  og  svag  ud  og  var 
ganske  sortklædt.  Hvordan  den  eller  de  andre  saa  ud, 
husker  jeg  ikke.  De  kom  tilbords,  fik  Chokolade  m.  m. 
og  imidlertid  blev  Brudeskamlen  hentet  fra  Farbroder 
[Klokker  Hertz]  og  stillet  op  i  Havestuen.  Den  var 
grumme  brillant  i  mine  Øjne;  overtrukken  med  lyse- 
rødt, stribet  Silketøj  og  Sølvfryndser  om  stod  den  paa 
et  Tæppe  af  samme  Slags.  Nu  kom  Fader  ind  i  Ornat 
og  førte  den  rødhaarede  Herre  til  Brudeskamlen,  og 
Moder  førte  fra  den  anden  Side  den  blege  Dame,  der 
nu  havde  faaet  Myrthekrans  paa,  hen  til  Brudeskamlen, 
og  Fader  viede  dem  sammen.  Bruden  græd  meget,  og 
strax  efter  Vielsen  fik  hun  ondt  og  maatte  have  Hoff- 
mannsdraaber,  og  saa  kørte  de  bort.  Jeg  havde  jo  aldrig 
set  en  Vielse  før,  og  dertil,  at  jeg  aldrig  fik  at  vide, 


73 


hvem  de  Folk  var,  hvor  de  kom  fra,  og  hvor  de  rejste 
hen,  gjorde  naturligvis  stærkt  Indtryk  paa  min  barn- 
lige Fantasi. 

Saa  naaede  vi  da  1807,  det  Rædselsaar,  da  Slangen, 
Snogen,  den  engelske  Hugorm  omsnoede  os  under 
Venskabs  Maske!  Huggede  sin  giftfyldte  Tand  i  os  og 
knuste  Danmarks  Hjærte !  Havde  de  engelske  Kæltrin- 
ger og  Røvere  ladet  os  i  Fred,  ikke  stjaalet  vor  Flaade 
og  ødelagt  vor  Hovedstad,  medens  de  udsugede  hele 
det  øvrige  Lands  Kræfter,  alt  under  Venskabs  Løgne- 
maske,  saa  var  vi  visselig  aldrig  blevne  saa  svage,  saa 
usle  og  fattige.  Saa  havde  vi  ikke  været  nødt  til  at 
give  vor  venlige  Nabo  Norge  eller  vor  Fjende  Hertug- 
dømmerne. Saa  havde  der  endnu  været  Marv  i  vore 
Ben,  Kraft  i  vore  Arme! 

Dog  før  jeg  fordyber  mig  i  Beskrivelsen  af  disse 
Krigsulykker,  som  da  ogsaa  egenlig  først  tog  deres 
Begyndelse  ved  Midsommertid,  har  jeg  et  Par  Smaa- 
begivenheder  fra  Foraaret  at  berette.  Mindes  jeg  vel, 
blev  min  Broder  Hans  [og  Broderen  Christian]  konfir- 
meret denne  Paaske  og  vist  ogsaa  den  elskelige  Marie 
Kornerup.  Derved  kom  hun  da  hyppigere  i  Provste- 
gaarden  end  nogen  af  de  andre  i  Familien,  og  det  gav 
vel  Anledning  til,  at  da  der  strax  efter  Paasken  kom 
en  Danselærer  til  Byen,  kom  hun  til  at  lære  at  danse 
med  mine  Brødre  og  mig.  Det  var  en  stor  og  mærkelig 
Begivenhed  i  vor  lille  By,  da  denne  „Dansemester", 
en  Figurant  Stahl  fra  det  kgl.  Theater,  kom  tilsyne  i 
Roskilde,  hvor  der  intet  saadant  Fænomen  havde  vist 
sig  i  flere  Aar.  Han  fik  derfor  ogsaa  strax  et  stort  Antal 
Elever;  alle  nogenlunde  konditionerede  Familier  lod 
deres  Børn  lære  hos  ham,  og  han  fik  da  Tilladelse  til 
at  samle  disse  i  de  Huse,  hvor  der  var  bedst  Plads.  I 
Provstegaarden  havde  vi  jo  en  „Storstue",  og  da  mine 
fem  Brødre  skulde  lære  Kunsten,  blev  denne  indrøm- 
met Hr.  Stahl,  Foruden  mine  Brødre  kom  der  endnu 


74 


5  å  6  Skoledisciple  paa  vort  Parti,  men  da  der  ingen 
andre  Damer  kom  til  os  end  Marie  Kornerup^  var  det 
vel  for  hendes  Skyld,  at  jeg  fik  Lov  at  danse  med, 
skøndt  jeg  kun  var  7  Aar.  Stahl  havde  bragt  Kone  og 
to  Børn  med  sig.  i)  Han  blev  behandlet  som  en  stor, 
velkommen  Kunstner,  og  der  blev  gjort  Selskaber  for 
ham  og  Familie.  Da  vi  var  skredne  noget  frem  i  Kun- 
sten, samlede  han  imellem  alle  de  Dansende  i  en  stor 
Sal,  som  blev  overladt  ham  i  det  gamle  Konventhus 
lige  for  Provstegaarden,  og  der  lærte  vi  i  Forening  en 
theatralsk  Dans,  hvormed  Afdansningsballet  skulde 
sluttes.  Den  havde  vist  været  svær  for  Hr.  Stahl  at 
sammensætte  i  sit  Hoved.  Han  kaldte  den  „Taksigelses- 
dansen",  og  hver  af  de  kunstige  Ture  endte  saaledes, 
at  vi  stod  opstillede  i  et  Bogstav,  men  at  lægge  disse 
Bogstaver  sammen  til  Ord,  vilde  vist  være  en  Umulig- 
hed for  Tilskuerne;  vi  fandt  i  det  mindste  ikke  ud 
deraf.  Saa  meget  saa  vi  dog,  at  det  var  flere  Ord  og  i 
disse  forekom  2  „I "-er  og  i  disse  var  Børge  altid  Prik- 
ken over  „I"-et,  han  dansede  godt  og  lærte  let  med  et 
eget  Sving  at  snurre  sig  ud  og  staa  som  den  lille  Prik. 
Omsider  kom  da  det  længselsfuldt  ventede  Afskedsbal, 
og  efter  at  baade  Forældre  og  Elever  havde  moret  eller 
kedet  sig  tilstrækkeligt  i  nogle  Timer,  blev  et  Trans- 
parent, hvis  Inskription  var  dækket  med  smaa  Klapper, 
stillet  op  i  et  stort  Vindu,  og  lige  foran  det  begyndte 
„Taksigelsesdansen".  Hver  Gang  vi  nu  stod  i  et  Bog- 
stav blev  en  Klap  taget  af,  og  da  til  allersidst  sex  af 
de  største  Damer  stod  paa  ét  Ben  og  strakte  en  lille 
Krans  henimod  Transparentet  og  Hr.  Stahl  midt  imel- 
lem dem  med  Haanden  paa  Hjærtet,  kunde  man  læse 
de  højrødt  straalende  Ord  paa  den  mørke  Grund: 
„Leve  De  i  Roeskilde!'' 

Der  blev  da  en  almindelig  Bukken  og  Komplimen- 
tering, men  ingen  blev  vel  mere  overrasket  end  Hr.  Stahl 

1)  FIgurant  Johan  Valentin  Carl  Stahl   død    1829,  54  Aar  gammel,  gift  med 
Ane  Cathrine  JVllddleton,  død  1856,  74  Aar  gammel.  (Richter). 


75 


selv,  da  han  vendte  sig  om  og  saa  lige  over  for  sit 
Transparent  et  dito  i  det  modsatte  Vindu  med  Ind- 
skription:  „Modtag  vor  Tak!"^  og  lige  foran  Transpa- 
rentet en  stor,  smuk  Sølvthepotte  som  Gave  fra  For- 
ældrene. Sjælden  er  vist  en  Dansemester  blevet  saa- 
ledes  lønnet.  Mine  Brødre  og  et  Par  andre  Disciple 
havde  forfærdiget  og  indsmuglet  dette  Taksigelsesværk. 
Et  Par  Aar  senere  kom  Stahl  atter  til  Roskilde.  Da 
havde  han  udfundet  den  Forandring,  at  sætte  „Modtag 
min  Tak"  paa  Transparentet,  men  jeg  troer  dog  ikke 
han  fik  nogen  Sølvthepotte.  — i) 

Men  nu  til  de  større  Begivenheder.  Det  er  natur- 
ligvis ikke  min  Hensigt  at  prøve  paa  en  Skildring  af 
hele  Englændernes  Skændselsdaad  og  mit  stakkels 
Fædrelands  Undertrykkelse;  Historien  har  allerede  og 
vil  end  mere  i  kommende  Tider  paatrykke  den  sit 
Stempel  som  et  uhørt  Niddingsværk.  „Ja,  ve  hver  en 
Engellænder,  som  ej  bliver  bleg,  naar  Forfædres  Udaad 
i  Hu  ham  rinder,  og  ve,  hver  en  Dansker,  som  ej  bliver 
hed  ved  Fortidens  bitreste  Minder!"  (Se  Storms  Digt 
om  Zinclairs  Røvertog  til  Norge!)  Mange  vil  maaske 
sige,  at  Preussernes  Grusomhed  i  Frankrig  nu  over- 
gaar  den  Tids  Rædsler,^)  men  saa  glemmer  de,  at  her 
er  dog  en  aabenbar  erklæret  Krig,  som  giver  dem  Vaa- 
ben  ihænde.  Englænderne  kom  med  smilende  Lader 
som  Katten  og  sønderrev  og  slugte  sit  Bytte!  Dog  til 
Begivenhederne,  som  foregik  i  min  Nærhed,  i  min  Fa- 
milie. — 

Jeg  kan  ret  godt  huske,  hvorledes  der  daglig  kom 
Rygter  om  engelske  Soldater,  som  efter  at  Tropperne 
var  sat  i  Land,  sværmede  om  og  plyndrede  nu  hist,  nu 
her.  Ligeledes  hed  det  hvert  Øjeblik  i  Roskilde:  nu 
kommer  her  engelske  Tropper  til  Byen  og  skal  ind- 
kvarteres her,  dem  maa  man  vogte  sig  for!  De  plyndrer 

1)  Kort  efter  faldt   Forf.  i  en  haard   Sygdom.   Beretningen  herom  forbigaas. 
*;  Dette  er  altsaa  skrevet  under  den  fransk-tyske  Krig  1870—71. 


76 


og  røver  alt,  hvad  de  ser!  Det  meste  af  disse  Rygter 
var  opdigtet  og  overdrevet,  men  imidlertid  indjog  det 
dog  Folk  Skræk  og  i  hvert  Hus,  hvor  man  havde  mere 
Linned  og  Sølvtøj  eller  andre  Kostbarheder,  som  ej 
var  nødvendige  til  det  daglige  Forbrug,  pakkede  man 
slige  Sager  i  Kofferter  og  Kister  og  forvarede  dem  paa 
bedste  Maade.  Hos  mine  Forældre  blev  saaledes  en 
stor  Kiste  gravet  ned  i  Logulvet  og  en  dito  muret  ind 
i  en  gammel  Kamin  i  2.  Etage.  Alt  dette  Hemmelig- 
hedsværk,  som  mest  gik  for  sig  om  Aftenen,  satte 
min  Fantasi  i  stærk  Bevægelse,  for  saa  vidt  jeg  be- 
mærkede det.  — 

En  Dag  blev  de  stakkels  Roskildensere  stærkt  allar- 
merede  ved  et  Rygte,  der  lig  en  Løbeild  foer  Byen 
rundt.  Gud  véd,  hvorfra  det  kom?  Det  hed  at  Gene- 
ral Wellesley  (senere  Lord  Wellington)  marcherede  med 
sin  Armé  mod  Byen  for  at  brandskatte  den.  En  Ræd- 
sel overfaldt  næsten  alle  ved  denne  Tidende,  og  hvem 
der  kunde  slippe  fra  Hus  og  Hjem  og  havde  Heste 
og  Vogn  at  raade  over,  pakkede  baade  Gods  og  Men- 
nesker paa,  saa  meget  og  saa  mange  det  lod  sig  gøre, 
og  flygtede  til  Holbæk,  Ringsted  eller  hvor  de  kunde 
finde  paa,  saa  Byen  i  en  Haandevending  var  halv  øde.^) 
Imidlertid  var  der  mange  af  de  gamle,  ærlige  og  virke- 
lig gudfrygtige  Købmænd  og  andre  ligesindede,  som 
havde  saa  megen  Respekt  for  Kirken  selv  og  Kirkens 
Embedsmænd,  at  de  troede,  at  Englænderne  dog  ogsaa 
maatte  have  nogen  Gudsfrygt  i  Livet,  at  de  sikkert 
ikke  vilde  overfalde  denne  Del  af  Byen,  hvad  de  saa 
vilde  foretage  dem  med  Resten:  Kirke,  Provst  og 
Præstegaarde  maatte  være  sikre  Tilflugtssteder.  Saa- 
ledes sendte  Købmand  Jakob  Kornerup  Bud  til  mine 
Forældre,  om  de  ikke  tillod,  at  han  lod  et  nyt  Forte- 
piano bringe  ned  i  Provstegaarden  et  Par  Dage.  Na- 


')  J  Roskilde",  skriver  Engelstoft  den  23.  Septbr.  1S07,  „er  Skoleunder- 
visningen afbrudt,  da  Rektor  og  Lærere  uden  Nødvendighed  have  forladt  Byen*. 
(Danske  Saml.  III,  Side  139). 


77 


turligvis  kunde  de  intet  have  derimod,  og  strax  blev 
Instrumentet  baaret  ned  til  os.  Det  var  lukket  af,  men 
Dragerne  klagede  over,  at  det  var  urimelig  tungt  — 
dengang  kendte  man  ikke  Jærninstrumenter  —  og  der 
var  nogle,  som  ymtede  om,  at  Klaviaturet  nok  var  taget 
ud  og  Kassen  fyldt  med  Sølv  og  Guld  og  andre  Kost- 
barheder. Ogsaa  for  deres  Børn  antog  mange  det  for 
et  sikkert  Tilflugtssted  i  den  ærværdige  Provstegaard, 
og  fra  flere  Kornerupper,  Borchs  og  andre  Familier 
blev  Børnene  sendt  ned  til  mine  Forældre  den  Efter- 
middag. Saa  stort  et  Børneselskab  havde  vi  aldrig  havt, 
og  der  blev  Leg  og  Støj  i  Stue,  Have  og  Gaard.  — 
Det  var  den  Dag  dog  kun  blind  Allarm,  og  mod  Aften 
gik  hver  rolig  til  sit. 

En  Omstændighed  erindrer  ieg  fra  denne  Sommer, 
men  kan  ej  nøje  bestemme,  naar  det  var,  nemlig  at 
der  laa  en  Del  af  vore  egne  Tropper  i  Lejr  paa  Mar- 
kerne mellem  Roskilde  og  Bistrupgaard.  Rimeligvis 
har  det  vel  været,  inden  Englænderne  kom  til  Roskilde 
og  Omegn,  men  jeg  husker  godt,  hvor  smukt  det  saa 
ud  med  de  hvide  Telte  og  røde  Dannebrogsflag  og 
Vimpler,  og  at  vi  morede  os  med  at  gaa  ud  og  høre 
paa  Musikken.  Men  hvad  det  var  for  Regimenter,  hvor- 
længe  de  kamperede  dér,  naar  de  drog  bort  og  hvor- 
hen, derom  har  jeg  ingen  Forestilling.^)  Men  ét  erin- 
rer  jeg  endnu  tydeligt  fra  den  Tid  og  det  maa  jeg  an- 
føre; nuværende  Etatsraad  Hoffmann-Bang,  Stamherre 
til  Hoffmansgave,  ejede  og  beboede  den  Gang  Bistrup- 
gaard, og  som  en  ægte  Dannemand  ofrede  han  frivillige 
Gaver  paa  Fædrelandets  Alter.  Daglig  forsynede  han 
Lejren  med  alt,  hvad  hans  Gaard  formaaede :  Mælk, 
Ost,  Smør,  Brød,  Frugt  osv.,  og  jeg  hørte  ham  ofte  i 
den  Anledning  omtale  med  sand  Beundring.  2) 

1)  Der  kan  ikke  gives  Oplysning  om  nogen  Lejr  ved  Roskilde  af  danske 
Tropper  paa  den  Tid.  Den  omtales  ej  heller  i  Hofman-Bangs  „Mine  Hændelser 
under  Krigene  1807«,  (Pers.  Tidsskr.  IV.  I). 

2)  Niels  Hofman-Bang  (1776—1855).  Han  havde  1805  købt  Bidstrupgaard 
til  Forsøgsanstalt  for  Agerdyrkning,  men  solgte  den  1808  til  Staten  til  Sinds- 
sygehospital. 


78 


Strax  efter  den  Dag,  da  der  blev  gjort  blind  Allarm  i 
Roskilde,  var  det  nok,  at  Englænderne  belejrede  Kjø- 
benhavn,  og  Kommandanten  lod  Byen  afspærre  saa- 
ledes,  at  ingen  mere  kunde  komme  ud  af  den,  og  ingen, 
som  var  ude,  komme  ind.  Mange  Familier  var  i  Som- 
merferien rejst  bort  fra  Staden  i  Fred  og  Ro  for  For- 
nøjelse. Nu  vendte  de  tilbage  og  vilde  ty  til  deres 
Hjem  og  Slægt  og  Venner  for  at  være  samlede  i  Nø- 
dens Tid,  men  fra  de  lukkede  Porte  maatte  de  drage 
bort  igen  og  se,  hvor  de  kunde  finde  Husly.  Roskilde 
var  da  et  af  de  nærmeste  Steder,  og  da  den  paa  den 
Tid  just  ej  var  rig  paa  Hoteller,  saa  var  „Prinsen"  og 
„Postgaarden"  snart  overfyldte  med  Gæster.  Hvem 
der  kom  senere,  maatte  ty  til  Venner  og  Bekendte, 
om  de  havde  nogen. 

Saaledes  holdt  pludselig  en  Dag  en  Vogn  med  4 
Damer  for  Provstegaarden  og  bad  om  Kvarter.  Det 
var  den  bedagede  Enkeprovstinde  Blicher  med  tre 
Døtre.  Hendes  Mand  havde  været  Provst  paa  Falster 
i  mange  Aar,  og  meget  gode  Venner  med  Horbeleverne 
var  hele  Familien.  De  blev  følgelig  modtagne  paa  det 
hjærteligste  af  mine  Forældre.  Provstinde  Blicher  var 
en  mild  og  behagelig  gammel  Dame  ^)  og  de  tre  Døtre 
smukke,  livlige,  dannede  og  huslige,  saa  jeg  antager, 
at  deres  tre  Ugers  Ophold  just  i  denne  Tid  var  endog 
en  stor  Behagelighed  og  Adspredelse  for  mine  Foræl- 
dre; og  da  et  Par  Dage  senere  Notarius  publicus  Goti- 
ske Olsens  Frue  med  to  Døtre  ogsaa  bad  om  Logis, 
var  det  vistnok  mine  Forældre  kært  ikke  at  kunne 
modtage  flere  Gæster,  thi  skøndt  lidt  af  Familien,  var 
disse  københavnske  Modedamer  kun  lidet  harmone- 
rende med  deres  Smag.2)  Fru  Olsen  fik  da  ogsaa  Plads 


1)  Provstinde  Mette  Blicher,  f.  Povlsen  (1737—1826)  var  Enke  efter  Provst 
D.  N.  Blicher  til  Gunslev,  død  1805. 

«)  Gottsche  Hans  Olsen  (1760—1829)  var  som  bekendt  1797  blevet  foretruk- 
ket P.  A.  Heiberg  som  Notarius  publ.  Han  var  en  Morbroder  til  Domprovst- 
inden. Hans  Frue  Elisabeth  Dorothea  Balle  (1775—1853)  var  en  Datter  af  Bi- 
skop Balle. 


79 


i  „Prindsen"  og  kom  saa  imellem  paa  en  Visit  ned  til 
os;  men  i  Hotellet  førte  de  nok  et  muntert  Liv. 

Stakkels  Fru  Blicher  havde  imidlertid  megen  Mod- 
gang, Ængstelse  og  Sorg  at  kæmpe  med.  Hendes  yngste 
Datter!)  yar  bleven  i  Kjøbenhavn,  fordi  hun  den  Som- 
mer gik  til  Konfirmations-Forberedelse ;  to  Sønner  havde 
hun,  som  var  Studenter,  og  den  ældste  Datter,  Marley 
en  yndig  bly  Pige,  var  forlovet  med  en  stud.  theol. 
Poul  Egede  Glahn,  ^)  og  disse  tre  unge  Studerende  var 
alle  i  Studenterkorpset  og  havde  maaske  derfor  ikke 
kunnet  faa  Permission  til  at  forlade  Byen  under  disse 
kritiske  Omstændigheder.  De  tre  unge  Damer  fandt 
sig  for  Resten  snart  tilrette  i  deres  uventede  Stilling 
og  var  som  husvante  i  Provstegaarden,  deltog  i  alle 
Slags  Sysler,  plukkede  ind  med  fra  Haven  Blomster 
og  Grønt  til  Køkkenet,  pillede  og  skallede,  skrællede 
Asier  og  snittede  Bønner,  og  her  maa  jeg  sige,  at  jeg 
hverken  da  som  Barn  eller  siden  som  Voxen  har  set 
nogen  udføre  dette  Arbejde  med  den  vidunderlige  Fær- 
dighed, som  den  yngste  af  Søstrene,  L/s^.  3)  Jeg  standser 
her  ved  hendes  Navn  for  at  tilføje,  at  hun  blev  nogle 
Aar  efter  gift  med  Grundtvig,  som  mente,  at  han  havde 
tjent  for  denne  sin  første  Hustru  som  Jacob  for  Rachel 
i  syv  Aar.  Aa  ja,  det  kan  gerne  være,  at  han  havde 
forelsket  sig  i  Lise  Blicher  i  hendes  16.  Aar,  thi  da  skal 
hun  have  været  noget  af  det  yndigste,  man  kunde  se 
(har  andre  sagt  mig),  men  den  gode,  for  kvindelige 
Yndigheder  vist  altid  temmelig  svage  Grundtvig  pnttQde 
nok  adskillige  smaa  Rachler  ind  imellem  denne  syv- 
aarige  Tilbedelse.  Dog  havde  den  yndige  Lise  vel  intet 
at  bebrejde  ham,  thi  i  det  sidste  Par  Aar,  før  han  vandt 

1)  Jane  Mattia  Blicher  (1791  —  1853),  død  ugift. 

*j  Bodil  Marie  Elisabetii  Bliclier  (1783—1862),  gift  1808  med  Sognepræst  til 
Ulsø-Braaby  Poul  Egede  Glahn  (1778—1846),  senere  res.  Kapellan  til  Garnisons- 
kirken i  Kbh. 

8)  Elisabeth  Christine  Margrethe  Blicher  (1787—1851).  Hun  var  altsaa  den- 
gang kun  10  Aar  gammel.  I  Septbr.  1811  blev  hun,  kun  14  Aar  gammel,  for- 
lovet med  Grundtvig,  med  hvem  hun  først  blev  gift  1818.  —  Den  fjerde  Sø- 
ster, Anne  Pouline  Blicher,  f.  1785,  døde  først  94  Aar  gammel  1880  som  Enke 
efter  Grosserer  Christian  August  Schmidt,  der,  født  1782,  døde  1853  af  Kolera. 


80 


hendes  Ja,  var  han  vist  trofast  Bejler,  og  deres  Ægte- 
skab blev  da  ogsaa  lykkeligt. 

Kort  efter  at  Blichers  var  flyttede  ind  til  os,  holdt 
General  Wellesley  virkelig  sit  Indtog  i  Roskilde  med 
et  temmelig  stort  Korps.  *)  Han  tog  med  en  Del  af  sin 
Stab  Kvarter  paa  det  kongelige  Palais,  og  det  saa  næ- 
sten ud,  som  om  de  kristeligt  tænkende  Roskildensere 
skulde  faa  Ret,  thi  endskøndt  hele  Byen  blev  belagt 
med  Indkvartering  saa  stærkt,  at  man  i  de  større  Køb- 
mandsgaarde  fik  mellem  50  til  100  Menige  og  dertil 
ofte  endda  en  Officer  med  Oppasser,  saa  blev  Provste- 
gaarden  endnu  dog  ganske  forskaanet.  Men  et  Par  Dage 
senere,  just  som  de  tre  Frøkner  Blicher  og  min  Moder 
en  Formiddag  stod  beskæftigede  med  Strygning  i  vor 
store  Dagligstue,  og  Fader  tilfældigvis  var  kommen  lidt 
ned  fra  sit  Studerekammer,  ser  vi  fire  fuldtvæbnede 
engelske  Soldater  spasere  op  ad  Gaarden  henimod  den 
høje  Stentrappe.  „Nu  faar  vi  nok  dog  Indkvartering," 
siger  Fader,  og  idet  han  gaar  hen  til  Forstuedøren, 
beder  han  Damerne  blot  blive  rolige  ved  deres  Arbejde 
og  lade,  som  om  intet  var  paafærde.  Ude  i  Forstuen 
hører  vi  ham  paa  bedste  Maade  tale  med  Soldaterne, 
baade  paa  Latin  og  Tysk,  thi  han  forstod  ikke  Engelsk 
og  de  ikke  de  Sprog,  han  prøvede  til  dem,  men  efter 
en  kort  Konference  aabnede  han  Dagligstuedøren  for 
dem  alle  fire  og  siger  til  Moder:  „Nej,  de  skal  ikke 
blive  hos  os,  men  beder  høfligt  om  noget  Mad.  Vil  Du 
lade  Frokostbord  dække,  med  hvad  vi  har."  Hurtig 
blev  der  nu  dækket  et  Bord  til  dem  i  det  ene  Hjørne 
af  Stuen  og  rigeligt  forsynet  med  alle  Slags  Spisevarer 
og  Rødvin,  Fader  vilde  intet  Brændevin  have  ind.  De 
fire  Drabanter  lod  meget  ordenlige,  nikkede  blot  mildt 
til  de  smukke  Damer,  satte  Geværer  og  Huer  fra  sig 
og  tog  godt  for  sig  af  Maden.  Brød  brugte  de  ikke, 
men  man  kunde  snart  se,  at  de  just  ikke  var  vant  til 

»)  26.  August  1807  sendte  den  engelske  Hær  et  Korps  paa  6000  Mand  til 
Roskilde  og  derfra  til  Køge.  (Vaupell:  Den  dansk-norske  Hærs  Hist.) 


81 


saa  god  Beværtning.  De  fraadsede  ordenlig  i  alle  disse 
Herligheder,  skar  tykke  Skiver  af  den  fine  Ost,  smurte 
Smør  paa  dem  og  belagde  dem  med  Kalvesteg  og  Skinke, 
og  det  gled  glat  ned  i  dem  forsat  med  dygtig  Vin.  Om- 
sider var  de  dog  færdige,  og  hvad  de  havde  levnet  af 
Vin,  tyllede  de  i  deres  Feltflasker,  hvorpaa  de  nikkede 
og  takkede,  bød  Fader  Haandslag,  men  fjernede  sig 
derpaa  i  en  Hast,  som  om  de  frygtede  for  at  blive 
overrumplede.  Af  deres  Kaudervælsk,  der  nok  næppe 
heller  var  godt  Engelsk,  havde  mine  Forældre  dog  ud- 
fundet, at  det  egenlig  var  Marodører,  der  saaledes 
furagerede  paa  egen  Haand,  og  at  de  var  bange  for,  at 
Generalen  skulde  faa  det  opsporet.  Det  var  jo  kun  et 
muntert  Forspil,  men  Tragedien  fulgte  efter. 

Alt  i  nogle  Dage  gik  Folk  og  lyttede  og  mente,  de 
hørte  en  fjærn  Dundren  af  Kanoner.  Det  var  Begyn- 
delsen til  Kjøbenhavns  skrækkelige  Bombardement, 
som  virkelig  kunde  høres  saa  langt,  og  som  rystede 
Jorden  med  sit  grove  Skyts,  naar  man  lagde  Øret  til 
Jorden.  Snart  saa  man  ogsaa  Røg  ad  den  Kant,  og  den 
anden  Bombardements-Aften  var  Branden  synlig  nok. 
Vi  kom  alle  ned  i  Haven,  og  fra  vort  Lysthus  „Kig- 
genborg",  hvorfra  der  var  en  vid  Udsigt,  egenlig  mod 
Nord  over  vor  dejlige  Fjord,  kunde  man  ogsaa  se  tem- 
melig frit  baade  i  Vest  og  Øst,  og  her  i  denne  Himmel- 
egn trak  en  bred  blodrød  Stribe  sig  langs  med  Hori- 
sonten. De  Voxne,  som  saa  gennem  Faders  Kikkert, 
fortalte,  at  de  saa  lyse  Spidser  fra  Striben  stige  højt  i 
Vejret  snart  hist  snart  her,  ja  af  og  til  Funker  i  Luf- 
ten, som  de  antog  for  Bomber  og  Granater.  Medens 
vi  nu  alle  med  Rædsel  betragtede  dette  Ødelæggelsens 
Skuespil,  faldt  gamle  Fru  Blicher  besvimet  om  og  blev 
baaret  ind  og  bragt  tilsengs.  Afmagten  varede  dog  nok 
ikke  længe,  men  vi  blev  dog  alle  forskrækkede  for  den 
kære  Gamle.  Efter  at  Bombardementet  var  standset, 
gik  der  dog  mange  Dage,  jeg  husker  ej  hvor  mange, 
inden  man  kunde  faa  Efterretning  om,  hvad  der  vir- 


82 


kelig  var  sket.  Saavidt  jeg  mindes,  forblev  Staden  nok 
spærret,  og  ingen  fik  Lov  at  komme  hverken  ud  eller 
ind,  før  Røverne  havde  opnaaet  deres  Hensigt,  som  de 
ved  deres  Niddingsdaad,  Byens  Ødelæggelse,  tiltvang 
sig,  nemlig  vor  Flaades  Udlevering.  Jeg  siger  atter: 
Ve  hver  en  Dåne,  som  ej  bliver  hed,  naar  han  paa  det 
Røverpak,  den  engelske  Kæltringenation,  tænker!!! 
Men  mine  Læsere  bryder  sig  vel  kun  lidt  om  mine 
Exklamationer,  og  Efterkommere,  som  ikke  har  oplevet 
denne  Jammerperiode,  kan  maaske  ikke  engang  sym- 
pathisere  med  disse  bitre  Følelser. 

Nogle  Dage  efter  at  Bombardementet  var  standset, 
inden  Efterretningen  om  Flaadens  Udlevering  endnu 
var  naaet  ud  til  Roskilde,  sad  vi  en  Eftermiddag  rolige 
i  vor  Dagligstue,  da  Døren  gik  op,  og  en  i  mine  Barne- 
øjne dejlig  ung  Mand  i  Studenteruniform  traadte  ind. 
I  samme  Nu  laa  Marie  Blicher  i  hans  Arme.  Det  var 
den  unge  Glahn,  som  havde  benyttet  det  første  Øje- 
blik, da  Stadens  Porte  blev  aabnede,  for  at  ile  ud  til 
sin  Elskede.  Gamle  Fru  Blicher  fik  da  den  store  Trøst, 
at  hendes  tre  Børn  i  Kjøbenhavn  dog  var  frelste  og 
uskadte  baade  paa  Liv  og  Lemmer,  men  tungt  var  det 
for  den  stakkels  Enke  at  erfare,  at  hendes  Lejlighed 
derinde  og  alt,  hvad  hun  ejede  af  Møbler  og  Gods,  var 
fortæret  af  Luerne  og  hun  en  ruineret  Kone.  Dog  hvor 
Nøden  er  størst,  er  ogsaa  Hjælpen  stor.  En  af  dem, 
hvis  Ædelmodighed  viste  sig  storartet  ved  denne  Lej- 
ligked,  var  den  dengang  rige  Grosserer  Hans  Friis,  en 
sand  Hædersmand,  i)  Senere,  flere  Aar  efter,  kom  han 
desværre  selv,  sagtens  ved  de  paa  Krigen  følgende 
uheldige  Handelskonjunkturer,  næsten  til  Bettelstaven 
og  maatte  spise  Naadensbrød  hos  en  Søn,  som  nok 
heller  ikke  havde  Overflod.  Men  da  han  [dengang]  var 
saa  heldig,  at  hans  Bolig,  Pakhus,  Kontor  og  alt  laa  i 
Kvæsthusgade,  der  omtrent  ganske  blev  forskaanet  af 

1)  Grosserer  og  deputeret  Borger   Hans   Friis,  død  i  Alsted  ved  Ringsted 
1828,  75  Aar  gi. 


83 


Bomber  og  Ild,  hjalp  han  mange  med  sin  Velstand,  og 
da  Fru  Blicher  var  en  af  hans  kæreste  Venner,  ja  siden 
endog  blev  besvogret  med  ham,  saa  tog  han  sig  af 
hende  som  en  trofast  Broder  og,  saavidt  jeg  véd,  er- 
stattede hende  det  meste  af  hendes  Tab. 

Da  nu  den  unge  Glahn  hin  Eftermiddag  havde  med- 
delt sin  tilkommende  Svigermoder  alt,  hvad  han  vidste, 
trak  han  og  hans  lille  Marie  sig  tilbage  til  den  noget 
afsides  liggende  Havestue  for  at  tale  lidt  sammen  i 
Enrum.  Om  jeg  fik  et  Ærinde  derop,  eller  om  „den 
smukke  Student"  tiltrak  mig  saa  meget,  véd  jeg  ikke, 
men  kun  at  jeg  kom  derind  lidt  efter,  og  at  jeg  syntes, 
at  jeg  aldrig  havde  set  noget  dejligere  end  dette  smukke 
Par  Arm  i  Arm  paa  den  lysegrønne  Damaskes  Otto- 
man og  halvt  med  Taarer  og  halvt  med  Smil  hviskende 
meddele  hinanden  deres  Længsel,  Angst  og  Glæde 
under  den  pinlige  Adskillelse.  Saa  vidt  jeg  mindes, 
blev  Glahn  hos  os  nogle  Dage,  og  derpaa  vendte  han 
tilbage  med  de  fire  Damer,  som  han  nok  skulde  an- 
mode om  at  tage  Ophold  hos  Grosserer  Friis  indtil 
videre.  Jeg  tror,  det  var  et  Savn  for  os  alle,  da  disse 
elskværdige  Mennesker  forlod  os.  — 

I  denne  urolige  ængstende  Tid  var  det  en  almindelig 
Skik  i  de  større  Huse  i  Roskilde,  at  der  altid  vaagede 
nogle  af  Husets  Folk  af  Natten,  thi  bestandig  frygtede 
man  enten  for  Ildspaasættelse  eller  anden  Voldsgær- 
ning  af  de  talrige  Fjender,  som  havde  taget  Station 
dér,  uden  at  man  kunde  fatte  Hensigten  med  dette  dog 
temmelig  rolige  og  langvarige  Besøg  i  den  fredelige 
lille  By.  Sagtens  har  det  været  Mangel  paa  Levnets- 
midler  til  den  hele  Armé  inde  ved  Kjøbenhavn,  som 
har  drevet  dem  til  denne  Udvandring.  I  Provstegaarden 
fulgte  vi  imidlertid  Byens  forsigtige  Skik,  og  hver  Nat 
skiftedes  de  Voxne  til  at  vaage  i  to  Hold. 

Den  Nat,  som  jeg  her  vil  fortælle  om,  havde  Moder 
og  Fader  været  oppe  til  Klokken  henved  ét  og  havde 
nu  kaldt  paa  mine  to  sdXåsiQ^vøåvQ  Peter  Thrige  ogHans 


84 


og  en  ung  Seminarist  Jørgensen,  en  Skomagers  Søn  i 
Roskilde,  1)  som  Fader  havde  taget  sig  af,  da  han  øn- 
skede at  komme  paa  Jonstrup  Seminarium;  og  da  han 
nu  var  færdig  med  sin  Examen,  men  endnu  intet  Leve- 
brød havde,  antog  min  Fader  ham  som  Lærer  for  mig 
og  mine  to  yngste  Brødre.  Just  som  disse  tre  Afløsere 
kom  ned  i  Dagligstuen,  havde  min  Fader  trukket  sit 
Uhr  op  og  lagt  det  fra  sig,  taget  Støvler  af  og  Tøfler 
og  Nathue  paa.  I  det  samme  bliver  der  dundret  fryg- 
teligt paa  Indgangslaagen  til  Gaarden,  som  førte  fra 
Kirkegaarden  gennem  den  mørke  Hyldeallé,  som  jeg 
har  beskrevet.  At  nogen  Fremmed  ved  Nattetide  skulde 
kunne  finde  denne  Vej,  var  utroligt,  de  mente  derfor, 
at  det  maatte  være  Bekendte,  som  trængte  til  hurtig 
Hjælp,  og  derfor  løb  Fader  i  den  Dragt,  han  var,  fulgt 
af  de  tre  Unge,  gennem  Gaarden  ned  til  Laagen  og 
spurgte:  „Hvem  der?"  Til  Svar  dundredes  der  endnu 
stærkere  paa  Døren,  medens  forskellige  Stemmer  raabte: 
„Make  up!"  „Mach  auf!"  „Ouvrez!"  Saa  vidste  han  da, 
hvem  det  var,  der  vilde  ind.  Modstand  kunde  her  ikke 
nytte,  han  aabnede  forsigtig  Laagen,  som  blev  trukken 
rask  op  af  flere  Militære,  der  atter  i  Munden  paa  hver- 
andre brølte:  „Licht!«  „Laterne!"  „The  Preter!«  „The 
Parson!«  „Der  Probst!"  „Le  privot!«  Medens  Fader  nu 
forklarede,  at  det  var  ham  og  spurgte,  hvad  man  vilde 
ham  paa  denne  Tid  af  Natten,  var  Jørgensen  løbet  ind 
efter  en  Lygte,  og  de  saa  nu  5  å  6  Militære  og  der- 
iblandt en  Officer.  Paa  Faders  Spørgsmaal  svaredes,  at 
han  strax  skulde  følge  med  op  til  Generalen.  „Til  Ge- 
neralen! Hvad  vil  han  mig  midt  om  Natten?"  Ja,  det 
fik  han  nok  at  vide.  Han  skulde  følge  med  strax!  og 
et  Par  greb  ham  i  Armen.  „Jeg  kan  da  ikke  gaa  uden 
Hat  og  Støvler!"  Støvler  behøvedes  ikke.  Hatten  kunde 
en  af  de  andre  hente.  Ham  slap  de  ikke  mere.  En  af 
mine  Brødre  hentede  da  Hatten,  og  saa  slæbte  de  af 

>)  Maaske  den  Hans  Fridcrich  Jørgensen,  f.  c.  1790,  der  nævnes  i  A.  Petersens 
»Den  ionatrupske  Stat«,  S.  175,  og  som  1840  skal  have  været  Lærer  i  Nyborg. 


85 


med  ham.  Fader  bad  Officeren  om,  at  han  i  det  mindste 
vilde  sende  sende  en  af  sine  Folk  ind  og  sige  hans 
Kone,  at  det  var  en  Officer,  der  skulde  hente  ham  op 
til  Generalen,  det  vilde  dog  berolige  hende  lidt.  „Nej, 
han  skulde  have  betænkt,  at  han  havde  Kone  og  Børn, 
før  han  indlod  sig  paa  slige  Kæltringestreger!" 

„Hvad  har  jeg  gjort?  Hvad  beskyldes  jeg  for?" 

„Aa,  han  skulde  ikke  lade  saa  uskyldig.  Inden  i 
Morgen  skulde  han  dingle  i  den  højeste  Galge"  osv. 

De  unge  Mennesker  havde  dog  set,  at  der  var  en 
Officer  med,  som  kunde  lidt  Tysk,  og  han  havde  sagt, 
at  Fader  skulde  op  til  Generalen.  Det  var  alt,  hvad 
hun  fik  at  vide.  Et  Par  Gange  sendte  hun  de  Unge  ud 
paa  Rekognoscering;  alt,  hvad  de  kunde  berette,  var, 
at  der  endnu  var  Lys  paa  Palaiset,  og  en  Gang  skim- 
tede de  Lys  i  Kirken,  men  overalt  stod  der  Skildvag- 
ter, som  hindrede  Enhver  Indgangen. 

Imidlertid  blev  min  Fader  som  sagt  ført  til  Palaiset 
og  op  i  den  store  Sal,  hvor  jeg  nogle  Aar  senere  har 
faaet  mig  mangen  lystig  Svingom,  og  hvor  endnu  læn- 
gere hen  i  Tiden  Stænderne  forsamledes  for  at  beraad- 
slaa  om  „Landets  Bedste  og  Borgernes  Vel".  Hin  Nat 
saa  Fader  i  en  dunkel  Nattebelysning  nogle  Officerer, 
tilsyneladende  temmelig  ligegyldige  og  søvnige,  spanke 
op  og  ned  ad  det  lange  Gulv,  og  en  lille  Klynge  af  ci- 
vile Mennesker  staa  i  en  Krog  og  stikke  Hovederne 
sammen,  medens  bevæbnede  Skildvagter  var  opstillede 
ved  begge  Dørene.  Da  man  overlod  til  ham  selv  at 
vælge  sit  Selskab,  opdagede  han  snart,  at  han  maatte 
høre  til  den  lille  Klynge,  da  han  i  den  genkendte  den 
gamle  Amtmand  Treschow  og  Borgmesteren.  ^)  Til  dem 
gik  han  hen  for  om  mulig  at  erfare  noget  om  Hensigten 
af  dette  Nattestævne,  men  forgæves.  Der  stod  foruden 
de  to  den  lille  Lars  Ringer,  to  Politibetjente  og  to  Væg- 


^)  Højesteretsassessor  Michael  Treschow  (1741  —  1816)  blev  Amtmand  i  Ros- 
kilde 1800,  men  tog  Afsked  1808.  Borgmesteren  var  Peter  Friis,  der  døde  1811, 
84  Aar  gammel. 


86 


tere.  Alle  var  de  pludselig  hentede  derop  med  den 
Ordre,  at  de  skulde  til  Generalen  og  hænges  inden  i 
Morgen,  men  hvorfor,  vidste  ingen.  Saaledes  tilbragte 
de  efter  Faders  Skøn  mere  end  en  Time  uden  anden 
Afbrydelse,  end  at  en  Officer  engang  kom  ud,  formo- 
denlig fra  Generalens  Soveværelse,  gik  hen  til  de  sam- 
menslæbte  Fanger,  som  man  vel  maatte  kalde  de  stak- 
kels Roskildensere,  og  med  Papir  og  Blyant  i  Haanden 
paa  gebrokkent  Tysk  udspurgte  dem  om  deres  Navne 
og  Bestillinger,  som  han  da  optegnede.  Ved  denne  Lej- 
lighed maatte  Fader  tildels  agere  Tolk.  Saasnart  Adju- 
tanten,  som  han  vel  var,  havde  faaet  denne  Optegnelse, 
forsvandt  han  igen,  og  atter  stod  de  ventende  i  lang 
Tid.  Lidt  efter  kom  en  af  de  spaserende  Officerer  hen 
til  Fader,  det  var  en  Hannoveraner,  og  spurgte  ham: 
Hvad  mon  Klokken  er?  Fader  svarede,  at  han  vidste 
det  ikke,  han  var  i  Færd  med  at  gaa  i  Seng  og  havde 
lagt  sit  Uhr  fra  sig,  da  de  kom  og  øjeblikkelig  kom- 
manderede ham  op  til  Generalen.  „Ja,"  svarede  Lieute- 
nanten,  „det  gik  mig  ligesaa.  Jeg  havde  jour  igaar  hos 
Generalen,  kom  temmelig  træt  hjem  og  skyndte  mig  i 
Seng,  men  var  næppe  faldet  i  Søvn,  før  jeg  blev  banket 
op  og  fik  netop  min  Surtout  kastet  om  mig,  og  nu  gaar 
vi  her  og  driver  Natten  hen.  Gud  véd  hvorfor?"  Min 
Fader  indlod  sig  nu  lidt  nærmere  i  Samtale  med  denne, 
som  det  lod  til,  dannede  og  ret  vakre  Mand  og  bekla- 
gede, at  hans  stakkels  Kone  gik  hjemme  i  Uvidenhed 
om,  han  endnu  var  levende  eller  dræbt,  hvorpaa  Han- 
noveraneren  gav  ham  det  Raad  at  gaa  hjem  uden  vi- 
dere: „hvad  vilde  man  vel  kunne  gøre  ham  for  det?" 
„Nej,"  svarede  Fader,  „er  jeg  hentet  herop  med  Magt, 
beskyldt  for  Kæltringestreger  og  truet  med  at  hænges, 
saa  vil  jeg  dog  vide,  hvad  jeg  har  gjort." 

Kort  efter  kom  Adjutanten  tilbage  med  sin  Liste, 
gik  lige  hen  til  Fader  og  spurgte : 

„Siden  De  er  Domprovst,  har  De  vel  Kirkens  Nøg- 
ler?« 


87 


Fader:  „Ja,  jeg  har  Nøglen  til  den  ene  Kirkedør, 
men  den  hænger  hjemme." 

Adjutanten:  „Hvem  har  de  øvrige  Nøgler?" 

Fader:  „De  plejer  at  opbevares  hos  Klokkeren." 

Adjutanten:  „Hvor  er  han?  Han  er  jo  ikke  bragt 
herop!" 

Fader:  „Nej,  han  er  Podagrist  og  kan  ikke  gaa  ud, 
men  maaske  Ringeren  har  Nøglerne."  Fader  pegede 
paa  ham. 

Adjutanten:  „Har  De  dem?" 

I  stor  Angst  forklarede  Lars  nu,  at  Nøglerne  altid 
var  hos  Klokkeren. 

„Adjutanten:  Saa  march  afsted,  gaa  og  hent  dem 
allesammen  baade  til  Døre  og  Begravelser  og  alle 
Smuthuller  og  glem  ingen!" 

To  Soldater  blev  kommanderet  til  at  følge  ham.  Ad- 
jutanten vedblev  at  examinere  Fader: 

„Hvor  mange  Indgange  er  der  paa  Kirken?" 

Fader:  „Fire." 

Adj.:  „Der  er  flere." 

Fader  betænkte  sig  lidt.  „Ja  det  er  sandt,  der  er  en 
femte  her  ind  til  Palaiset." 

Adj.:  „Ja,  ser  De!  Der  greb  jeg  Dem  i  Løgn,  min 
gode  Hr.  Provst!  Tag  Dem  iagt,  vi  er  bedre  under- 
rettede end  De  troer.  Flere  Løgne  kunne  komme  Dem 
dyrt  at  staa!"  Han  tog  sig  betydningsfuldt  om  Halsen. 

Her  blev,  maaske  heldigvis  for  Fader,  der  vel  kunde 
blevet  hidsig  og  forløbet  sig,  Examen  afbrudt  ved  Rin- 
gerens Tilbagekomst  med  en  Masse  Nøgler,  og  strax 
blev  saa  de  otte  Roskildensere  beordret  gennem  den 
lukkede  Gang  fra  Palaiset  ned  i  Kirken.  Adjutanten 
fulgte  dem  selv  til  Døren  og  to  Soldater  med  spændte 
Haner  sluttede  Troppen.  Ved  Døren  blev  de  talte.  De 
8  Mand  med  4  Lygter  fik  Ordre  til  at  gennemsøge 
hver  en  Vraa  og  Hul  i  Kirken  for  at  finde  og  bringe 
tilbage  med  dem:  de  danske  Militærey  som  var  skjult 
derinde.  „Danske  Militære  skjulte  i  Kirken!"  udbrød 


88 


Fader  forbavset.  „Ja,  lad  kun  ikke  saa  uvidende,"  sva- 
rede Adjutanten,  „De  ser,  vi  har  opdaget  Skurkestre- 
gerne. De  vilde  jo  bryde  ud  imod  os  forleden  Dag, 
men  heldigvis  var  vor  Skildvagt  paa  sin  Post  og  jog 
dem  tilbage." 

Saasnart  de  var  ene  i  Kirken,  talte  Fader  med  Amt- 
manden og  Borgmesteren  om,  at  det  jo  var  en  ren 
Taabelighed  [at  tro  at]  der  skulde  være  nogle  af  Vore 
skjult  i  Kirken,  hvad  skulde  de  dér,  til  hvad  Nytte 
for  os  eller  Skade  for  Fjenden?  Der  maatte  stikke 
noget  under,  at  de  havde  samlet  alt,  hvad  der  hørte 
til  Øvrighed  og  Politi  i  Byen;  de  maatte  have  noget 
ondt  i  sinde.  Han  vilde  derfor  raade  til,  at  Amtman- 
den, som  jo  desuden  var  tilaars  og  ikke  saaledes  ved 
Nattetid  kunde  taale  at  trave  om  i  den  kolde  Kirke, 
skulde  blive  oppe  paa  Omgangen  med  en  af  Betjentene 
og  en  Lygte  for  gennem  Vinduerne  at  holde  Udkig 
over  Byen  og  se,  om  de  ikke  stak  den  i  Brand  eller 
sligt.  Imidlertid  vilde  de  andre  i  tre  Partier  se  efter, 
om  Fjenden  havde  skjult  noget  derinde.  Denne  Plan 
blev  da  fulgt.  Efter  nogen  Tids  Forløb  blev  der  givet 
Signal,  at  noget  var  opdaget  og  i  Hast  samledes  de  alle. 
Lars  Ringer  havde  udfundet,  hvad  det  var,  der  havde 
forskrækket  Englænderne. 

Han  havde  nemlig  en  Dag  vist  en  irsk  Officer,  som 
havde  faaet  Adgangskort  af  Generalen,  omkring  i  Kir- 
ken. Kortet  lød  paa  Ind-  og  Udgang  af  den  nordre  Kir- 
kedør. Efter  at  de  et  Par  Timer  havde  gaaet  om  og 
talt  og  lukket  Døre  op  og  i,  lukkede  Lars  Irlænderen 
rigtig  ud  af  den  nordre  Dør,  men  efter  gammel  Vane 
gik  han  selv  om  til  den  søndre^  som  laa  nærmest  hans 
Hjem,  stak  Nøglen  i  og  aabnede  Døren,  men  i  det 
samme  satte  Skildvagten,  som  vel  ej  vidste  Grunden 
til  den  Larm  han  længe  havde  hørt  inde  i  Kirken,  Ge- 
været for  Brystet  af  Ringeren,  som  skreg  forskrækket 
og  lukkede  Døren  i  og  løb  tilbage  til  den  nordre  Dør, 
hvor  der  nu  ingen  Skildvagt  var,  thi  den  anden  havde 


89 


gjort  Aliarm  og  kaldt  dem  alle  til  den  søndre.  Saale- 
des  slap  Lars  ubemærket  ud.  Men  det  var  vistnok 
denne  hans  Fejltagelse,  der  havde  bragt  dem  paa  den 
Tro,  at  der  laa  Soldater  skjult  derinde. 

De  fandt  nu  alle,  at  Ringeren  vel  havde  fundet  det 
rette,  gik  tilbage  til  Døren  og  bankede  paa.  Ringerens 
Beretning  blev  meddelt  Adjutanten,  der  dog  lod,  som 
han  ikke  fæstede  Lid  til  den  Historie,  men  sagtens 
selv  ked  af  denne  Nattevagt  hjempermitterede  de  syv 
og  beholdt  den  arme  Lars  som  Gidsel.  Han  blev  sat  i 
Arrest  og  sagtens  glemt,  thi  han  maatte  i  flere  Uger 
bøde  dér  for  sin  Fejltagelse.  Fader  kom  hjem  og  i 
Seng  og  havde  om  Morgenen  en  hidsig  Feber,  saa 
Doktoren  strax  maatte  hentes.  Foruden  Medicin  gav 
han  det  Raad  at  sende  Bud  til  Generalen  med  en  At- 
test fra  ham,  at  den  ringeste  Uro  kunde  koste  Prov- 
stens Liv,  og  forlange  en  Sauvegarde.  Budet  blev  sendt 
—  men  Fuglen  var  fløjet  og  Reden  tom,  alle  Engelsk- 
mænd var  som  blæste  bort,  hvorhen  vidste  ingen.  De 
havde  kun  efterladt  et  Kompagni  Hannoveranere, 
hvis  Chef,  den  vakre  Kaptajn  Ompteda,  kom  ned  for 
at  se  til  Fader  og  berolige  Moder.  Han  sendte  strax 
en  Sauvegarde,  og  levede  vi  i  Fred  i  Provstegaarden 
fra  den  Dag  af.  Ja  saa  fredeligt  havde  vi  det  dernede 
bag  Kirken,  at  vi  næsten  aldrig  saa  en  fremmed  Sol- 
dat, derfor  blev  vi  Børn  ofte  hentede  op  til  Rektor 
Schultz,  som  boede  i  den  store  Gade,  naar  man  vidste, 
at  der  kom  nye  Tropper  til  Byen,  ofte  var  det  kun 
paa  Gennemmarche  eller  en  Dags  Hvil.  Hvorfra  de 
kom,  eller  hvorhen  de  skulde,  véd  jeg  ikke,  men  de 
kom  altid  fra  Ringstedgadens  Port  og  drog  ud  ad  Røde 
Port,  som  den  ud  ad  Kjøbenhavns  Vejen  til  kaldtes, 
og  det  var  stor  Morskab  for  os,  at  se  de  statelige  Trop- 
per og  høre  deres  smukke  Musik.  De  Korps,  som  det 
især  morede  os  at  se,  var  dog  Højskotterne  med  deres 
blanke  Hjælme,  brogede  Klæder  og  solbrændte  nøgne 
Knæ  over  de  i  tærnede  Klude  indviklede  Skinneben. 


90 


Det  var  næsten  uden  Undtagelse  høje,  smukke,  kraf- 
tige og  alvorlige  Folk  at  se  til,  og  gerne  havde  de  tyr- 
kisk, larmende  Musik.  — 

Med  Beretningen  om  disse  Bagateller  vil  jeg  nu 
slutte  dette  Sorgens  og  Rædselens  Aar.  Mit  Barne- 
hoved var  jo  heller  ikke  i  Stand  til  at  opfatte  al  den 
Nød  og  Elendighed,  det  beredte  mit  stakkels  Fædre- 
land, men  en  Del  deraf  vil  dog  nok  skinne  igennem 
med  sine  Følger  i  Fremtiden,  som  jeg  gaar  over  til. 
Vist  er  det,  at  alle  Danske  dengang  betragtede  denne 
Skændselsdaad  som  enestaaende  i  Historien,  som  no- 
get, der  aldrig  kunde  gentage  sig.  Man  var  her  i  Lan- 
det saa  lang  Tid  vant  til  at  leve  i  Fred  og  Ro,  og  man 
vidste  ikke  bedre  end  at  man  stod  sig  godt  med  alle 
andre  Nationer.  Det  var  kun  Englænderne,  der  var 
saadanne  Skurke  og  Røvere.  Jeg  mindes  godt,  at  Fader 
dengang  ofte  sagde  til  os:  Ja  Børn,  naar  I  bliver  gamle, 
vil  I  have  noget  at  fortælle  Eders  Børn,  thi  slige  Gru- 
somheder gentages  ikke  i  hvert  Sekulum,  maaske  ikke 
saalænge  Verden  staar!  Den  kære  Fader  oplevede 
heller  ikke  vort  lille  Lands  næst  paafølgende  Krige, 
men  vel  at  vi  mistede  Norge,  og  det  var  ham  en  stor 
Hjærtesorg. 


Aaret  1808  begyndte  med  en  for  os  Børn  meget 
interessant  Begivenhed.  Vor  Fader  blev  nemlig  tilsagt 
at  møde  ved  Ordenskapitulet  den  29.  Januar  for  at 
modtage  Ridderslaget  af  Kong  Frederik  den  Sjettes  egen 
Haand.  ^)  Fader  skulde  være  Ridder  af  Dannebrog!  Vi 
jublede.  „Jeg  véd  rigtignok  ikke  af,  at  jeg  nogensinde 


^  Forf.  siger  I  en  Note,  at  hun  er  blevet  gjort  opmærksom  paa,  at  det  først 
var  1812,  men  hun  hævder,  at  det  var  1808.  Hun  har  imidlertid  Uret,  det  var 
ved  Ordensfesten  den  28.  Januar  1812,  at  Domprovsten  blev  Ridder  af  Danne- 
broge.  Hun  tilføjer:  „Men  det  gør  forresten  intet  til  Sagen,  i  hvilicet  Aar  det 
var.  Det  hele  Optrin  foregik  saaledes,  som  jeg  her  har  fortalt."  Det  maa  dog 
bemærkes,  at  hendes  Beretning  i  flere  Detailler  ikke  stemmer  overens  med 
Ceremoniellet  fra  1809,  saaledes  som  det  er  gengivet  i  P.  Brocks :  Efterr.  om 
Rosenborg.  HI,  Side  4  fF. 


91 


har  udøvet  nogen  Ridderdaad,"  sagde  Fader  med  sit 
humoristiske  Smil,  som  klædte  ham  saa  godt,  „men 
skal  jeg  nyde  den  Ære  at  bære  Korset  paa  mit  Bryst 
for  „Gud  og  Kongen",  saa  vil  jeg  stræbe  at  blive  begge 
mine  Herskere  en  nidkær  og  trofast  Tjener,  thi  saa- 
dan  kan  man  dog  nok  tjene  to  Herrer." 

Bedstemoder  Boye  sagde  med  et  sarkastisk  Smil: 
„Men  paa  Korset  staar  jo:  „Og  Gud!  Kongen!"  Hun 
fandt  vist,  at  den  Fugl  Phønix,  der  her  hævede  sig  af 
sin  Aske  over  Hovedstadens  endnu  rygende  Ruiner, 
var  vel  kostbar  at  kalde  tillive  med  saa  megen  Pomp 
og  Pragt,  som  det  i  første  Aar  skete  med  Dannebrogs- 
ordenen, medens  hele  Landet  sukkede  under  Følgerne 
af  det  Hjærtesaar,  Niddingerne  havde  bibragt  det.^) 

Jeg  erindrer  ikke,  om  jeg  allerede  dengang  var  i 
Kjøbenhavn  paa  Besøg  eller  om  Fader  tog  mig  med, 
da  han  rejste  ind  til  denne  Højtid,  men  jeg  logerede 
hos  Onkel  Jurgensens  i  de  Dage,  —  længere  hen  vil 
jeg  komme  til  nærmere  at  omtale  denne  kære  Familie, 
som  vi  kom  til  at  staa  i  saa  mange  inderlige  Forhold 
til.  Min  Tante  og  hendes  tre  Børn  var  indbudne  hos 
Bekendte,  som  boede  i  Amaliegade,  til  at  spise  Fro- 
kost paa  denne  Højtidsdag  og  for  fra  deres  Vinduer  at 
se  Riddertoget,  og  hun  tog  mig  med  derhen.  Da  det 
kan  være  muligt,  at  nogle  af  dem,  som  læser  disse 
Linier,  aldrig  har  set  et  saadant  Optog,  saa  vil  jeg  her 
beskrive,  hvilken  Herlighed  mine  Barneøjne  den  Dag 
fik  at  skue.  Det  højtidelige  Optog  var  bestemt  at  skulle 
begynde  Kl.  9  om  Morgenen  fra  Kolonaden  paa  Ama- 
lienborg op  til  Christiansborg  Slot,  2)  hvor  Riddersla- 
gene skulde  uddeles.  I  betimelig  Tid  var  naturligvis 
vi  tilligemed  adskillige  andre  Gæster  samlede  hos 
Petersens  (saaledes  troer  jeg.  Familien  hed).  Gaderne 
var  rensede  saa  godt  det  lod  sig  gøre  trods  Sne  og 


1)  Den  første  Ordenshøjtidelighed   for  Dannebrogsordenens   Udvidelse  blev 
afholdt  den  28.  Januar  1809. 

')  Der  menes:  fra  Amalienborg  til  Rosenborg  Slot. 


92 


Slud,  Militære  opstillede  en  haie  hele  Ruten,  Folk 
strømmede  frem  og  tilbage  og  holdtes  med  Møje  i  Or- 
den af  det  talrigt  samlede  Politi.  Alt  dette  tjente  jo 
en  Tidlang  til  Underholdning  for  os,  men  snart  be- 
gyndte vi  dog  at  længes  efter  noget  mere  at  se  paa,  og 
de  Ældre  talte  om,  at  der  maatte  være  kommen  noget 
i  Vejen,  da  Kongen  ellers  altid  var  saa  præcis  i  alle 
sine  Bestemmelser.  Tilsidst  var  vi  nær  ved  at  tabe 
Taalmodigheden,  thi  Klokken  blev  10,  10^2?  omsider 
11,  da  lød  det  glædelige  Forbud:  en  Art  af  Fanfare  af 
Livgardens  Trompeter  fra  Amalienborg.  Nu  kommer 
de!  — Ja!  Toget  begyndte!  Det  var  den  kongelige  Liv- 
garde til  Hest,  som  nu  er  afskaffet  af  Kong  Christian 
IX  som  et  altfor  kostbart  Legetøj,  der  ingen  Nytte 
kunde  gøre,  da  den  aldrig  kunde  bruges  i  Krigstilfælde. 
Det  var  maaske  en  rigtig  Beregning  for  vort  lille  Land, 
men  vist  er  det:  det  var  en  statelig  Kongevagt  at  se 
til!  —  Musiken  var  dengang  larmende  tyrkisk,  der 
næsten  ogsaa  kunde  høres  helt  tilbage  i  det  lange  Tog, 
hvoraf  de  første  Vogne  vist  havde  passeret  Kongens 
Nytorv,  længe  før  de  sidste  kom  frem  fra  Kolonaden. 
Efter  Livgarden  fulgte  et  Par  Kareter,  vist  nok  med 
mere  underordnede  Hofbetjente,  saa  en  Rideknægt  i 
højrød  Dragt,  derpaa  Overhofmarskalken  i  firspændig 
Karet,  og  efter  hver  Vogn  fire  kongelige  Løbere,  der 
satte  Fødderne  kunstigt  som  i  stærkt  Løb,  skøndt  To- 
get gik  Parademarch,  og  havde  deres  Nød  med  at  vogte 
de  hvide  Silkestrømper  for  Stænk  fra  Gaden,  deres 
Dragt  var  hvidt  Kachemir  med  højrøde  Skærf,  blanke 
Messinghjælme,  aaben  foroven  og  fyldt  med  kunstige 
Blomster  og  den  lange,  hvide  Springstok  med  den 
store  Guldknap  i  Haanden.  Nu  kom  endelig  det,  jeg 
længe  havde  længtes  efter:  Kongen  i  sin  „Guldkaret" 
trukken  af  6  Skimler.  Paa  de  tre  Fjermere  (hedder  det 
nok)  sad  højrøde  Rideknægte,  men  den  forreste  „Nær- 
mere" var  „Springeren"  og  den  anden   „Danseren"^) 

1)  I  en  Note  oplyser  Forf.  sin  Fejltagelse,  idet  „Springeren"  og  „Danseren* 
ilike  var  i  Forspandet,  men  blev  redne  frit  foran  dette  af  Rideknægte. 


93 


Disse  to  Dyr  skulde  være  Glanspunktet,  da  de  aldrig 
blev  set  uden  ved  største  Parade.  Det  var  dog  mere 
underligt  at  se  disse  dresserede  Dyr  end  egenlig  smukt. 
„Springeren"  gik  eller  løb  ikke,  men  sprang  altid,  først 
med  Forbenene,  saa  med  Bagbenene,  og  „Danseren" 
trippede  bestandig  med  Benene  paa  Kryds  som  til  En- 
trechat. Bedre  tog  Pagerne  sig  ud,  som  trippede  6  ved 
hver  Side  af  Vognen  i  hvide  Silkestrømper  og  Knæ- 
benklæder, højrøde  Spidskjoler,  trekantede  Hatte  og 
smaa  Kaarder  ved  Siden,  alt  rigt  besat  med  Guldtres- 
ser og  alle  smukke  unge  Mennesker  og  saa  de  to  Hej- 
dukker, som  stod  hver  paa  sit  Vogntrin,  ganske  i  hvidt 
Atlask  og  Guld,  og  derinde  sad  den  gamle,*)  kære  hvid- 
hovede  Kong  Frederik  den  Sjette  i  Purpurkaabe  med 
Hermelin  og  nikkede  og  nikkede  til  alle  Folk,  som 
svingede  med  Hattene  og  overdøvede  Musikken  med 
de  uendelige  jublende  Hurraer,  og  vi  i  Vinduerne  jub- 
lede og  klappede  i  Hænderne.  Blomsterregn  kendte 
man  dengang  ikke  til,  men  mangen  Glædestaare  gled 
ned  ad  Kinderne.  Og  næsten  lige  saa  jublende  mod- 
toges Dronning  Marie,  som  ligeledes  i  Glaskaret,  truk- 
ken af  6  snehvide  Heste,  fulgte  tæt  bag  efter  Konge- 
vognen med  4  Pager  og  2  Hejdukker.  Ogsaa  hun  var 
i  Fløjl  og  Hermelin.  Efter  hende  kom  en  Suite  af 
Prinser  og  Prinsesser  og  Hof  kavalerer  og  Damer,  alle 
i  kongelige  Ekvipager,  saa  Ministrene,  uden-  og  inden- 
landske, og  tilsidst  alle  de  vordende  Riddere  i  Hyre- 
kareter. Der  var  saa  meget  at  se  og  bemærke,  at  jeg 
ej  engang  husker,  om  jeg  fik  Øje  paa  Bedstefaders 
Karet  med  min  egen  kære  Fader.  Vi  saa  og  saa  vist 
i  to  Timer  og  glemte  næsten  Chokoladen  og  Frokosten. 
Nogle  Dage  efter  hørte  jeg  Fader  fortælle  Moder, 
hvorledes  den  egenlige  Højtidsakt  var  foregaaet  i  Rid- 
dersalen paa  Christiansborg  [o:  Rosenborg].   Kongen 


*)  Gammel  af  Udseende  med  det  sølvhvide  Haar  og 
de  magre  Træk,  men  dog  kun  42  [44]  Aar.  (Forf.s  Anm.) 


94 


havde  siddet  paa  Tronen,  foran  hvilken  de  tre  store 
Sølvløver  var  opstillet  og  mellem  dem  en  rød  Fløjls 
Skammel  ved  Tronens  Fod.  Dronningen  og  alle  de 
Kongelige  sad  paa  ophøjede  Sæder  til  begge  Sider  af 
Tronen,  længere  ned  efter  Ministrene  og  Hofdamer  og 
Hof  kavallerer.  En  Koral  blev  afsungen.  Biskoppen  holdt 
en  kort  Tale,i)  og  derpaa  blev  de  vordende  Riddere 
fremkaldt  en  efter  en  til  at  knæle  paa  Skamlen.  Kon- 
gen steg  ned  af  Tronen,  og  medens  der  af  en  Kavaler 
blev  oplæst  en  Edsformular,  som  den  Knælende  maatte 
sige  efter  med  oprakte  tre  Fingre,  hvilede  Kongen  sit 
Scepter  paa  den  Sværgendes  Skulder,  rakte  ham  der- 
næst egenhændig  Korset,  saa  blev  han  stedet  til  Haand- 
kys,  ved  hvilket  Kongen  hævede  ham  op,  og  Kavaleren 
hjalp  ham  at  anbringe  Korset  i  sit  Knaphul.  Der  var 
adskillige,  som  den  Dag  blev  slaaet  til  Riddere,  2)  saa 
Ceremonien  tog  temmelig  Tid.  Til  Slutning  blev  atter 
sunget  en  Koral,  saa  blev  Fløjdørene  aabnede  og  de 
Kongelige  gik,  fulgt  af  deres  Suite.  Ridderne  var  blandt 
de  sidste,  som  kom  ud  i  Vestibulen,  men  dér  stod  saa 
en  Lakaj,  som  tilsagde  dem  at  møde  civil  til  Taflet, 
men  de  maatte  være  i  Sko  og  Silkestrømper,  Knæben- 
klæder og  Spidskjole  med  Chapeaubas,  hvilken  Dragt 
Fader  heldigvis  var  forberedt  paa  og  halvt  iført  under 
Præstekjolen.  Om  Taflet  fortalte  han  adskilligt,  men 
jeg  kan  kun  huske,  at  en  af  Retterne  var  smaa  Blod- 
pølser til  min  store  Forundring.  Hvad  der  ellers  af 
Faders  Fortælling  gjorde  mest  Indtryk  paa  mig  var,  at 
Grunden  til  det  lange  Ophold  om  Morgenen  var  den, 
at  just  som  Kronprinsesse  Caroline  stod  færdig  i  hvid 
Atlaskes  Robe  til  at  tage  bort,  kom  der  en  Stafet  med 
den  sørgelige  Efterretning,  at  hendes  trolovede  Brud- 
gom, Dronningens  Broder,  Prins  Carl  af  Hessen  var 
gaaet  fra  Forstanden.  Den  stakkels  Caroline  fik  ondt, 
faldt  om  og  tilsmudskede  sin  Stads,  saa  hun  maatte 

1)  Det  var  Holmens  Provst  F.  C.  Gutfeld,  der  holdt  Talen  1812. 
»)  Der  blev  den  28.  Januar  1812  dekoreret  220  Personer. 


95 


omklædes;  at  blive  hjemme  tillod  Etiketten  hende  ikke. 
Det  maa  jo  have  været  et  alvorligt  Anfald  af  Vanvid, 
thi  Forlovelsen  blev  strax  hævet,  men  jeg  kan  ikke 
huske,  om  han  levede  længe  i  den  Tilstand  eller  døde 
snart.  ^) 

Kort  efter  at  Fader  var  blevet  dekoreret  med  Ridder- 
korset, blev  han  udnævnt  til  Amtsprovst.  2)  Jeg  véd 
ikke,  om  han  havde  ønsket  dette  Tillæg  i  sin  Embeds- 
virksomhed og  tillige  ogsaa  Tillæg  i  Gage,  thi  Stillingen 
paalagde  ham  ogsaa  mange  Udgifter  til  Kontorhold  og 
til  en  Vikar,  som  det  kaldtes,  som  Amtsprovsterne 
skulde  antage,  da  de  ved  mange  verdslige  Forretninger, 
Visitatsrejser  osv,,  som  denne  Stilling  medførte,  umu- 
lig ogsaa  til  enhver  Tid  ogsaa  kunde  udføre  de  gejst- 
lige Forretninger  og  altsaa  maatte  have  en  ordineret 
Medhjælper.  —  Han  [o:  Provst  Hertz]  var  en  af  de 
fem,  som  først  blev  valgt  til  Amtsprovster.  Hans  Amt 
blev  sammensat  af  Sømme,  Voldborg,  Tune,  Lejre  og 
Ramsø  Herreder.  Jeg  erindrer  godt,  hvor  højtideligt 
det  saa  ud,  da  de  fem  midaldrende  Mænd  sad  i  en 
Halvcirkel  foran  Alteret  iført  de  hvide  Messeskjorter, 
og  Bispen  i  fuld  Ornat  indviede  dem  og  saa  en  hel 
Mængde  andre  Præster  traadte  frem  og  tilligemed 
Bispen  lagde  Hænderne  paa  deres  Embedsbrødres 
Hoveder,  medens  han  lyste  Velsignelse  over  dem. 

Om  Glahn  paa  den  Tid  søgte  til  Fader  eller  Fader 
ham,  véd  jeg  ikke,  men  han  blev  den  første  Vikar  hos 
Fader,  giftede  sig  strax  med  sin  yndige  Marie  og  flyt- 
tede ind  i  en  net  lille  Lejlighed  i  Roskilde,  hvor  jeg 
vilde  have  fundet  det  meget  rart  imellem  at  besøge  de 
smukke  unge  Folk,  dersom  de  ikke  havde  en  lille  Pen- 


1)  Prins  Christian  (ikke  Carl)  af  Hessen,  født  1776,  liavde  ganske  vist  fra 
ung  været  udset  til  at  være  Kongens  Svigersøn,  men  hans  Forlovelse  med 
Prinsesse  Caroline  (1793—1881)  blev  først  deltlareret  14.  Septbr.,  som  Ordens- 
festen gik  for  sig  28.  Jan.  1812.  Han  var  dog  allerede  dengang  svag,  men  døde 
dog  først  to  Aar  efter  som  Sindssyg  1814.  Muligvis  har  han  paa  Ordensfestens 
Dag  havt  et  Anfald  af  sin  Sygdom.  Se  Memoirer  og  Breve.  III.  Reg. 

*)  I.  M.  Hertz  blev  allerede  den  w/jg  1807  udnævnt  til  Amtsprovst. 


96 


sionær,  som  jeg  havde  mangen  sorgfuld  Time  over. 
Jeg  nævner  ham  egenlig  her,  fordi  han  siden  er  bleven 
en  bekendt  og  meget  agtet  Lingvist,  det  var  nemlig 
Carl  Mariboe.  ^)  Han  var  paa  min  Alder,  en  smuk, 
meget  artig  og  overordenlig  proper  Dreng,  som  aldrig 
tilsmudskede  hverken  sine  Klæder  eller  Hænder  og 
altid  saa  pænere  ud  end  jeg,  der  dog  var  en  lille  Pige. 
Disse  Sammenligninger  kostede  mig  dengang  mange 
Taarer. 

Glahn  blev  omtrent  kun  et  Aar  i  dette  lille  Embede. 
Ved  den  gamle  Inspektør  Deichmann,  som  strax  blev 
indtaget  i  den  vakre  unge  Mand,  blev  han  bekendt 
med  Grev  Danneskjold-Samsøe,^)  og  da  der  Aaret  efter 
blev  et  ret  godt  Kald  ledigt  paa  Gisselfeld,  saa  kaldte 
Greven  Glahn  dertil.  Min  Fader  skulde  følgelig  søge 
sig  en  ny  Vikar,  og  denne  Gang  meldte  Wegener  sig. 
I  det  Ydre  kunde  han  rigtignok  ikke  taale  at  sammen- 
lignes med  Glahn,  skøndt  endnu  ung,  var  han  dog 
skaldet  og  bar  en  rødbrun  Geniparyk,  var  meget  bleg 
og  havde  et  Par  store  fremtrædende  Glasøjne,  men 
forresten  dog  ret  fine  veldannede  Lineamenter  og  et 
roligt,  fast  Væsen.  Kort  efter  at  han  var  ordineret, 
giftede  han  sig  med  Marie  Bindesbøl,  Datter  af  den 
gamle  Pastor  Bindesbøl  i  Ledøje.  Ved  Siden  af  sit  Vi- 
kariat paatog  Wegener  sig  Timeundervisning  i  Latin- 
skolen, gav  Privattimer,  udgav  den  dengang  meget 
yndede  „Husven",  havde  flere  Pensionærer  og  forøgede 
saaledes  sine  Indtægter,  og  skøndt  de  blev  en  talrig 
Familie,  troer  jeg  dog  de  kom  ret  godt  ud  af  det  i  den 
lange  Tid  han  forblev  Vikar,  nemlig  10  Aar,  til  han 
gik  over  til  at  blive  Forstander  for  Jonstrup  Semina- 
rium. 3) 


1)  Den  senere  saa  bekendte  Skolemand  Carl  Rudolph  Ferdinand  Mariboe 
(1800-1860). 

*)  Grev  Christian  Conrad  Sophus  DanneskjoldSamsøe  (1774—1823). 

»)  Jens  Ernst  Wegener  (1781  —  1846)  blev  1809  Kapellan  hos  Domprovsten 
og  1833  Lærer  ved  Latinskolen.  1819  blev  han  Forstander  for  Jonstrup  Semi- 
narium. 1811  gift  med  Birgitte  Marie  BlndesbøU  (1793—1856). 


Stedet  tilhøjre  viser  det  nuværende  Nr.  67  i  Nyhavn 


97 


Og  saaledes  slipper  jeg  nu  Vikarerne  for  en  Stund 

)g  tager  atter  fat  hvor  jeg  slap  i  1808.  I  Pinsedagene 

Ik  vi  Besøg  af  Onkel  Jiirgensens  fra  Kjøbenhavn,  dog 

jr  jeg  taler  videre  om  disse  kære  Mennesker  vil  jeg, 

jora  jeg  lovede  Side  91,  nærmere  berette,  hvorledes  vi 

far  i  Familieforhold  til  dem. 

Mægler  og  Dispachør  Johan  Buntzen  stammede  fra 

[olsten   eller  Slesvig,   som   Dreng    kom   han  paa  et 

Læglerkontor  i  Hamborg.  Om  hans  Ophold  dér  har  jeg 

|kke  hørt  andet  mærkeligt,  end  at  han  i  et  Aar  havde  ar- 

)ejdet  i  Kontoret,  som  laa  i  et  snævert,  mørkt  Stræde, 

)g  da  han  derfra  aflagde  et  Besøg  i  sit  Hjem,  opdagede 

lan  til  sin  Sorg,  at  han  var  bleven  saa  kortsynet,  at 

»an  ikke  mere  kunde  se  den  frie  Egn  om  sit  Fødested. 

Jenere  bosatte  han  sig  i  Kjøbenhavn  som  Mægler  og 

dispachør  og  giftede  sig  med  en  Datter  af  en  Sadel- 

lager  Koch  i   Haderslev,   en   Søster  til    Bedstefader 

Ians  Peder  Koch.  Med  denne  Kone  troer  jeg  ikke  han 

lavde  Børn,  men  efter  hendes  Død  ægtede  han  nok  en 

j'øbenhavnerinde,  en  Jomfru  Moldt,  saavidt  jeg  véd, 

>g  med  hende  havde  han  nok  fem  Døtre. 

1)  Thomasine  Christine  Buntzen,  første  Gang  gift  med 
^eter  Andreas  Heiberg,  og  ved  ham  Moder  til  Johan 
Mdvig  Heiberg,  anden  Gang  giftede  hun  sig  med  Ba- 
ron Gyllembourg-Ehrensvård,  Hun  og  hendes  Skrifter 
5r  jo  bekendte  nok, 

2)  Buntzens  anden  Datter  var  Elisabeth  Dorothea, 
[ift  med  hans  Fuldmægtig  og  senere  Kompagnon  og 
eftermand.  Mægler  og  Dispachør  Froderus  JUrgensen, 

født  i  Frederiksstad  i  Slesvig, 

3)  Den  tredie  Datter  var  Laurentze,  som  blev  gift 
med  min  Morbroder  Hans  Christopher  Ehlers  Koch, 

4  og  5)  To  yngre  Døtre:  Johanne  og  Bolette  døde 
begge  ugifte  i  Trediveaars- Alderen.  *) 


1)  Ovenstaaende  Oplysninger  er  ikke  rigtige,  Her  skal  kun  bemærkes,  at 
Johan  Buntzen  var  en  Bondesøn  fra  Slesvig,  blev  født  1728  og  døde  i  Kbhvn. 
1807.   Han  blev  Skibsmægler  og  Dispachør  stds.  og  giftede  sig  med  Elisabeth 


98 


I  mit  sjette  Aar  kan  jeg  mindes  med  min  anden 
Moder  at  have  besøgt  disse  Slægtninge.  Gamle  Buntzen 
levede  endnu  dengang.  De  havde  Sommerværelser  paa 
Blegdamsvejen,  og  jeg  husker  godt  den  smukke  ven- 
lige gamle  Bedstefader  siddende  i  sin  Lænestol  i  Slob- 
rok  og  Nathue,  men  han  døde  vistnok  Aaret  efter. 

Dér  saa  jeg  nok  ogsaa  første  Gang  Onkel  Jiirgensen 
og  disse  Tanter  og  gjorde  Bekendtskab  med  de  to  Ku- 
siner og  Fætteren.  Jurgensens  ældste  Datter  Bolette 
Sophie  var  dengang  henved  1 1  Aar,  den  anden  Johanne 
Christine  henved  9  og  Peter  Andreas  Heiberg  Jiirgensen 
i  Alder  med  mig.  Jeg  mindes  endnu  fra  dette  Besøg 
deres  Have  med  store  Ribs-  og  Stikkelsbærbuske.  — 
Bedstefader  Buntzen  var  nok  en  ganske  velhavende 
Mand  og  ejede  et  Hus  inde  i  Byen,  Nr.  34  i  Nyhavn.^) 
Dér  levede  de  om  Vinteren,  dér  var  Kontoret,  og  dette 
Hus  beholdt  Jiirgensen  efter  hans  Død,  og  Tante  Jiir- 
gensen beholdt  det  flere  Aar  efter  sin  Mands  Død.  Til 
dette  Hus  knytter  sig  mange  af  mine  gladeste  Barn- 
domserindringer. 

Ved  dette  Tidsrum  [1808]  var  det  omtrent,  at  vort 
lille  Land  atter  blev  oversvømmet  af  udenlandske 
Tropper,  idet  Napoleon  sendte  os  en  hel  spansk  Armé 
paa  Halsen.  Saa  gik  det  da  igen  med  Indkvartering  over 


Dorothea  Koch  (1735—66),  Datter  af  en  Skolelærer  i  Slesvig  og  Broder  til  Hans 
Peter  Koch.  To  Sønner  døde  som  Børn.  Anden  Gang  giftede  han  sig  med  Anna 
Bolette  Sangaard  (1751—82)  Datter  af  Sejlmager  Ole  Peder  Sangaard  i  Kbhvn, 
Af  deres  fem  Døtre  nævnes  de  tre  hyppigt  i  denne  Bog : 

Thomasine  Christine  Buntzen  (Tante  Sine)  Johan  Ludvig  Heibergs  Moder, 
Hverdagshistoriernes  Forfatterinde  (1773-1856;,  gift  1790  med  P.  A.  Heibei^ 
(1758-1841),  skilt  */i2  1801  og  gift  "/^g  s.  A.  med  Carl  Frederik  Baron  Gyllem- 
bourg-Ehrensvard  (1767—1815). 

Elisabeth  Dorothea  Buntzen  (Tante  Lise  eller  Tante  Jiirgensen)  (1776—1867), 
blev  1795  gift  med  sin  Faders  Kompagnon,  Dispachør  og  Mægler  Froderus 
Christian  Jiirgensen,  født  i  Sønderjylland  1759,  en  svagelig  Mand,  der  døde 
1810.  Det  var  til  deres  Hjem  P.  A.  Heiberg  betroede  sin  Søn,  da  hans  Hustru 
svigtede  ham,  og  det  var  til  dem  den  unge  Heiberg  tyede,  da  han  flygtede  fra 
Rahbeks.  Hun  har,  som  det  ogsaa  fremgaar  af  disse  Memoirer,  været  en  ud- 
mærket Kvinde. 

Laurenze  Marie  Buntzen  (1781  —  1854)  opholdt  sig  som  ung  meget  i  P.  A. 
Heibergs  Hus,  og  blev  1800  gift  med  res.  Kapellan  i  Falkerslev  Hans  Chri- 
stopher Ehlers  Koch  (1794  —  1847)  senere  Sognepræst  i  Horbelev  og  Falkerslev. 
(Se  Side  46). 

1)  Nuværende  Nr.  67.  Stedet  staar  endnu,  vistnok  uforandret. 


99 


en  lav  Sko,  som  man  siger  i  Roskilde.  Denne  Sommer 
gik  det  nu  ogsaa  raskt  med  Provstegaardens  Nedriv- 
ning og  Ombygning,  under  hvilke  Omstændigheder  det 
just  ikke  var  saa  belejligt  at  tage  mod  Indkvartering. 
Saaledes  erindrer  jeg  just  en  Dag,  da  vi  i  Middags- 
stunden, medens  Haandværksfolkene  var  borte,  alle 
stod  sammen  med  Fader  og  Moder  oppe  i  den  forhen- 
værende lille  Havestue,  hvor  alle  Murene  var  ned- 
brudte og  kun  Stolperne  stod  tilbage.  Vi  saa  os  om  i 
dette  Øde,  der  nu  skulde  omdannes  til  en  rummelig 
Dagligstue,  da  kom  der  en  Politibetjent  og  tilsagde  [os] 
12  Mand  og  Officer  til  Indkvartering  næste  Dag.  — 
Resultatet  blev  nok,  at  Fader  maatte  betale  for  det 
tilsagte  Antal  i  Byen,  og  saadan  gik  det  mange  Gange, 
altsaa  en  svær  Skat,  thi  vel  skulde  man  gemme  Ind- 
kvarteringssedlerne  og  et  Par  Aar  senere  melde  sig 
for  at  faa  Erstatning,  men  om  jeg  husker  ret,  saa  fik 
man  l^/g  Skilling  for  hver  Mand  i  Døgnet,  derfor  holdt 
Moder  ogsaa  snart  op  med  at  gemme  disse  Sedler, 
som  ellers  blev  trukne  paa  Traade  og  hængt  hen  paa 
Søm  i  en  Krog. 

I  denne  Sommer  fik  jeg  Tilladelse  at  tilbringe  nogle 
Uger  inde  i  København  hos  Onkel  Jiirgensens.  En  Dag 
havde  vi  en  særdeles  Fornøjelse.  Onkel  Jurgensen 
havde  i  flere  Dage  havt  Forretninger  med  og  for  en 
hollandsk  Skibskaptajn;  hans  store  Skib,  der  kaldtes 
en  „Fløjte",  laa  for  Anker  ikke  langt  fra  Gammel  Holm. 
Nu  var  Kaptajnen  snart  sejlfærdig  igen  og  han  havde 
saa  indbudt  Onkel  med  Familie  til  et  Besøg  paa  Skibet. 
I  et  yndigt  Vejr  roede  vi  da  derud  i  Baaden,  som  af- 
hentede os  og  blev  saa  en  efter  en  hejsede  op  i  en 
Tridse-Lænestol  ad  Skibets  Side,  der  forekom  mig 
lige  saa  høj  som  Onkels  tre-Etages  Hus.  Det  var  mor- 
somt at  se  det  brede  og  lange  blankt  skurede  Dæk,  de 
pyntede  Matroser,  alt  Messing  og  Metal  skinnende  i 
Solen  som  Guld,  og  saa  et  Par  rigtig  pæne  Skipper- 
koner i  nationale  hollandske  Dragter  med  stive,  klare 


100 


Hovedtøjer,  fastholdt  ved  Ørene  med  store  straalende 
Metalplader,  som  jeg  ej  véd  var  af  Guld  eller  Messing. 
Vi  blev  naturligvis  trakterede  overmaade  pænt  og  rige- 
ligt og  saa  viste  om  overalt  paa  dette  store  svømmende 
Hus,  og  vi  fik  saa  ved  Solnedgangstid  en  uventet  Mor- 
skab, idet  Spanierne,  som  vi  nok  hele  Eftermiddagen 
havde  set  bevæge  sig  ovre  paa  Gammel  Holm  i  deres 
hvide  Uniformer  med  de  højrøde  Kraver  og  Rabatter, 
nu  begyndte  at  spille  og  synge  og  danse  deres  Fan- 
dango etc.  De  hoppede  og  sprang  saa  let  og  saa  raskt, 
og  Musikken  lød  saa  klart  over  til  os,  at  vi  fik  os  en 
lille  Svingom  paa  det  blanke  Dæk.  — 

Da  Jiirgensens  fulgte  mig  ud  til  mine  Bedsteforældre 
[Boye],  hvor  Faders  Vogn  var  og  skulde  tage  mig  hjem 
med  til  Roskilde  igen,  græd  jeg  saa  jammerligt  paa 
Vandringen,  at  Niels,  da  han  kom  tilbage,  sagde  til 
Tante:  „Det  var  da  Synd,  Madammen  vilde  sende  det 
stakkels  Barn  hjem!  Det  var  godt  at  se,  hun  har  Sted- 
moder hjemme,  saa  forsørget  hun  var."  Det  var  Skade 
han  ikke  kunde  følge  mig  lige  hjem  til  Provstegaarden 
og  se,  hvor  glad  jeg  sprang  af  Vognen  og  i  Forældre- 
nes Arme,  som  begge  stod  paa  Trappen  for  at  modtage 
deres  lille  Lise.  Og  saa  kom  Brødrene  løbende  en  efter 
en:  „Er  Lise  kommen?  Er  Lise  kommen?"  En  nappede 
mig  og  en  anden  klappede  mig,  og  kærligt  og  godt  var 
det  altsammen  indenfor  den  Provstegaards  Mure  og 
nok  værd  at  hedde  Lise  dér. 

Morsomt  var  det  ogsaa  at  løbe  omkring  mellem 
disse  gamle  Mure  og  se,  hvor  meget  de  var  blevne 
fornyede,  medens  jeg  var  borte.  Her  var  altsaa  nyt 
nok  for  mig  at  se.  ^) 

Det  var  vist  i  dette  Aar  eller  maaske  først  1809, 
jeg  er  ikke  ganske  sikker  heri,  men  det  gør  heller 
intet  til  Sagen,  at  gamle  Professor,  Rektor  Tauber 
solgte  sit  for  en  privat  Mand  ualmindelig  store  Biblio- 

1)  De  hyppigt  forekommende  Beskrivelser  af  Provstegaardens  Ombygninger 
udelades  for  en  Del,  da  den  hele  Bygning  senere  blev  nedrevet. 


101 


thek  til  Grundlag  for  det  sjællandske  Stiftsbibliothek, 
som  skulde  oprettes  og  opbevares  i  Roskilde  Domkirke, 
og  hvilket  min  Fader  tilbød  sig  at  ordne  og  registrere, 
saa  vidt  jeg  véd  aldeles  gratis.  Taubers  Bøger  udgjorde 
nok  8000  Bind,  og  saasnart  det  var  afgjort,  at  Stifts- 
bikliotheket  skulde  oprettes,  blev  der  sendt  Gaver  til 
det  af  Bøger  fra  alle  de  offentlige  Bibliotheker  i  Kjø- 
benhavn,  især  af  deres  Dubletter,  saa  der  strax  blev 
12000  Bind  at  begynde  med.  ^)  I  mange  Aar  var  som 
bekendt  dette  Bibliothek  paa  Riddersalen  i  Domkirken, 
men  da  Salen  ikke  kunde  opvarmes,  kunde  Fader  jo 
ikke  arbejde  der  om  Vinteren.  Men  i  flere  Aar  stod 
Fader,  som  ellers  plejede  at  læse  et  Par  Timer  om 
Morgenen  paa  Sengen,  nu  op  Kl.  5  og  gik  over  paa 
Bibliotheket  og  arbejdede  dér  til  Kl.  10  å  11. 

Undertiden  hændte  det  jo,  at  der  kom  Folk,  som 
skulde  tale  med  Fader  paa  den  Tid,  han  var  oppe  i 
Riddersalen,  da  morede  det  os  Børn  at  løbe  over  i 
Kirken,  op  ad  de  mange  Trapper  og  rundt  om  ad  den 
lange  Omgang  for  at  hente  Fader,  og  morsomt  var  det 
ogsaa,  naar  vi  imellem  fik  Lov  at  besøge  ham  dér  og 
se  paa  de  i  mine  Øjne  uhyre  Dobbelt-Reoler,  som  var 
nye  og  smukke  og  opstillede  i  Rækker  som  lange  Ga- 
der og  saa  efterhaanden  se  dem  blive  fyldte  med  Bø- 
gerne, som  laa  i  Stabler,  dels  paa  det  lange  Bord,  dels 
paa  Gulvet.  Naar  Fader  saa  tog  sig  et  lille  Pusterum, 
gik  han  omkring  med  os  for  at  vise  os  de  mange  mærk- 
værdige gamle  Bøger,  især  Munkeskrifterne,  i  hvilke 
der  ofte  var  mange  Billeder  og  mange  kunstige  Bog- 
staver, som  vi  slet  ikke  kendte.  Før  Stiftsbibliotheket 
blev  bragt  op  paa  Riddersalen,  var  denne  tagen  i  Brug 
til  Landemodernes  Konventforsamlinger,  og  nu  blev 
der  sat  et  stort  smukt  Gitter  tværs  over  Salen,  som 

1)  Provst  Daniel  Smith,  der  icalder  det  oprettede  Stiftsbibliothek  lidet  nyt- 
tigt, siger  at  Rektor  Tauber  ved  sin  Afsked  1808,  tvunget  af  sine  maadelige 
Finanser  ved  Biskop  Miinters  Godhed  fik  5000  Rbd.  for  sit  Bibliothek.  Ved 
kgl.  Resolution  af  1811  blev  Summen  udredt  af  Domkirkens  Midler.  (Se  Kirke- 
hist.  Saml.  III,  4,  S,  673.  Pers.  Tidsskr.  IV,  3,  S.  169). 


102 


delte  den  i  to  Rum.  I  det  bageste  blev  Bibliotheket 
anbragt,  og  i  den  forreste  Afdeling  stod  et  langt  Bord 
med  grønt  Klæde  over  og  Stole  omkring,  hvor  Gejst- 
ligheden sad  under  Landemode-Forhandlingerne.  Dette 
store  Bord  benyttede  Fader  nu  til  sit  Arbejde.  Denne 
Forandring  blev  nødvendig  ved  Konventerne,  da  det 
gamle  Konventhus,  som  jeg  har  omtalt,  efterhaanden 
var  forfaldent  og  ubrugeligt.  En  af  Landemodets  Høj- 
tideligheder gik  imidlertid  det  simplere  Publikum 
glip  af  ved  denne  Forandring,  nemlig  den  højtidelige 
Procession,  naar  Præsterne  parvis  med  Bisp  og  Stift- 
amtmand i  Spidsen  marcherede  fra  Kirken  til  Kon- 
venthuset til  Takten  af  den  Salme,  som  Basuner  ud- 
førte fra  det  lille  Kirkespirs  Lydhuller.  Det  kaldte  altid 
en  Del  Tilskuere  sammen  paa  Kirkegaarden,  men  nu 
gik  Processionen  kun  nede  fra  Kirken  over  Omgangen 
op  til  Riddersalen  ved  Orgelakkompagnement,  og  det 
saa  ingen  uden  de  faa,  som  havde  havt  Taalmodighed 
til  at  blive  i  Kirken  under  hele  den  lange  Gudstjene- 
ste med  Ordination  og  alt. 

Denne  Forandring  var  meget  heldig  for  Provste- 
gaarden,  thi  det  gamle  Skræmsel,  som  stod  og  skyg- 
gede for  den  og  tog  Solen  fra  den,  dette  gamle  grimme 
Konventhus,  blev  nu  solgt  til  Nedbrydelse  og  nedbrudt 
et  Aars  Tid  efter. 

Da  Efteraaret  nu  indtraadte,  og  man  behøvede  Kak- 
kelovnsvarme, var  den  ny  Dagligstue  tør  og  brugbar  — 
forstaar  sig  i  raa  Materie,  vel  gibset  og  med  afrevne 
Vægge;  males  og  betrækkes  kunde  den  ikke  endnu, 
men  vi  flyttede  dog  derind  og  fandt  den  i  alle  Maader 
bekvem  og  hyggelig. 

Hvem  der  havde  Lyst  at  se  et  muntert,  kærligt  Fa- 
miliestykke,  skulde  have  tittet  ind  i  denne  rummelige 
Stue  i  Skumringen  om  Vinteraftnerne,  naar  Ilden  blus- 
sede i  den  smukke  moderne  Kakkelovn  —  (moderne 
efter  Datidens  Brug),  —  der  stod  midt  paa  Væggen 
mdlem  Sovekammer-  og  Gangdøren  og  oplyste  hele 


103 


Værelset.  Da  sad  stundom  Fader,  dog  oftere  Hans  ved 
Klaveret,  Herman  med  sin  Violin  i  Krogen  ved  Siden 
af  og  Børge  med  sin  Fløjte  paa  det  lave  Hjørneskab, 
der  dannedes  af  Brystpanelet;  saa  gik  Fader  og  Moder 
Arm  i  Arm  i  Midten  og  saa  mange  af  os  Børn  og  an- 
dre unge,  som  var  forsamlede  og  kunde  rummes  i  den 
brede  Række  tværs  over  Stuen,  Haand  i  Haand,  frem 
og  tilbage  og  sang  med  rene,  klare  stærke  Stemmer 
til  Akkompagnement  af  de  Instrumenter,  alt  godt  sam- 
menspillet og  sammensunget,  den  ene  smukke  Sang 
efter  den  anden.  Mange  var  af  den  ældre  Hartmanns 
Kompositioner,  f.  Ex.:  „Den  vrede  Bølge  krusede,* 
„Alt  fnysed  Heltene,  da  Rota  vild  bebuded,«  „Liden 
Gunvor"  eller  og  „Kong  Christian  stod  ved  højen 
Mast,"  eller  ogsaa  blidere,  livligere  Sange  som:  „Der 
var  en  Tid,  da  jeg  var  meget  lille",  „I  Østen  sølvblaa" 
og  saa  videre.  Jeg  kunde  blive  ved  i  det  uendelige,  thi 
Fader  havde  lært  os  en  Mængde  af  sine  Horbelevske 
Ungdomssange,  —  og  hvor  glade  og  lykkelige  var  ikke 
alle  Ansigter  under  denne  Marche!  Undertiden  morede 
det  ham  ogsaa  i  Mørkningen,  naar  han  kom  ned  fra 
Studerekammeret,  at  øve  os  yngre  Børn  i  udenads 
Regning  og  Stavning,  og  stundom  ofrede  han  og  Moder 
et  Par  Timer  i  de  længere  Vinteraftener,  naar  vi  ingen 
Fremmede  havde,  for  at  more  os  Børn  med  Øvelser  i 
bouts  rimes,  som  Fader  da  gerne  opgav  os,  og  enhver 
af  os  sad  saa  med  sin  Tavle  og  anstrængte  sin  Hjærnes 
poetiske  Evner.  Ved  Kaffebordet  om  Middagen  der- 
imod gennemgik  Fader  altid  med  de  ældre  Sønner  de- 
res latinske,  græske  og  hebraiske  Lektier,  Moder  hjalp 
os  med  de  franske. 

Det  var  dette  Familieliv,  der  knyttede  Børn  og  For- 
ældre saa  fast  sammen.  Der  var  Tugt  og  Orden  i  Huset, 
men  aldrig  Strænghed  eller  frastødende  Kulde,  alt  var 
enigt  og  kærligt.  En,  der  bestandig  var  rede  til  at  tage 
sig  af  de  Smaas  Morskab  i  Mørkningen,  var  den  stille, 
altid  venlige  og  hjælpsomme  Broder  Christian.   Han 


104 


havde  særegne  Gaver  til  at  fortælle  Eventyr,  og  naar 
det  kunde  lade  sig  gøre,  satte  han  sig  i  Skumringen  i 
den  dunkleste  Krog  i  Stuen  med  hele  Børneskaren  om 
sig,  gærne  med  Michael  paa  Knæet,  vi  andre  rundt  om 
ham  paa  Skamler  og  Gulv,  som  vi  kunde  bedst,  og 
næppe  har  nogen  Professor  havt  et  opmærksommere 
Auditorium.  Der  var  3  å  4  Historier,  som  han  afvex- 
lede  med:  „Kongens  Skatkammer",  „Espen,  Asken  og 
Musene",  „Tommeliden"  og  „Troldmanden  og  Prinses- 
sen". Den  sidste  var  ustridig  Yndlingshistorien  og 
blev  oftest  forlangt,  jeg  kan  saamænd  huske  dem  alle 
tydeligt  og  har  ofte  siden  moret  andre  Børn  med  at 
fortælle  dem. 

Den  29.  December  1808  fyldte  vor  kære  anden  Mo- 
der sit  40.  Aar.  Hendes  Fødselsdag  var  ikke  tidligere 
bleven  overholdt,  —  men  denne  Gang  fik  Fader  isinde 
at  overraske  hende  med  et  stort  Middagsselskab  i 
hendes  eget  Hus!  —  Først  havde  Fader  hemmelige 
Konferencer  med  Tante  Wandel  om,  hvorledes  hun 
skulde  faa  beredt  en  fin  Diner  til  et  stort  Selskab  uden 
at  Moder  mærkede  det.  Suppe,  Fisk  og  nogle  Mellem- 
retter paatog  hun  sig  at  skaffe  uden  at  det  mærkedes, 
naar  Moder  blot  kunde  komme  bort  et  Par  Timer  den 
Formiddag,  men  Kagen  og  Stegen  maatte  besørges  af 
en  Kogekone,  da  de  Ting  duftede  for  meget.  Borddæk- 
ningen skulde  hun  ogsaa  sørge  lige  saa  godt  for,  som 
Moder  selv.  Hun  listede  sig  saa  om  Aftenen  ud  til 
Slagter  og  Kogekone,  og  et  Par  Nætter  var  hun  oppe 
for  sine  egne  Tilberedelser.  Hun  var  ret  i  sit  Es  ved 
saaledes  at  være  Faders  Fortrolige  og  var  fuldkommen 
tavs.  Mindre  heldig  var  Fader  med  Peer,  Karlen,  som 
om  Aftenen  i  Mørke  blev  betroet  at  hente  adskillige 
Flasker  Vin  hos  Jacob  Kornerup,  Den  Vin  skulde  Peer 
nu  i  Stilhed  ad  en  Bagtrappe  liste  sig  op  med  paa  Fa- 
ders Studerekammer,  hvor  han  selv  var  tilstede,  mod- 
tog dem  og  gemte  dem  i  et  Skab.  Men  Peer  var  altfor 
glad  ved  denne  Opdagelse  til  ganske  at  kunne  tie  med 


It 


105 


den;  og  fortalte  Pigerne,  saa  snart  han  kom  ned,  at  nu 
vilde  Provsen  rigtig  til  at  fornøje  sig.  —  Om  Aftenen 
før  den  store  Dag  havde  Tante  nok  en  lille  Debat  med 
Moder,  som  endelig  vilde  have  Risengrød  til  Formad 
næste  Dag  og  vanskelig  vilde  gaa  ind  paa,  at  det  var 
pænere  med  Kødsuppe,  da  de  skulde  have  Chokolade 
om  Formiddagen.  Endelig  fik  Wandel  sin  Krig  frem, 
hvilket  var  nødvendigt,  for  at  Suppegryden  itide  kunde 
sættes  paa,  men  næppe  var  de  blevet  enige  om  den 
Sag,  saa  kom  Fru  Møller  hjem  fra  en  gammel  Faster 
med  Indbydelse  til  at  drikke  Chokolade  næste  For- 
middag i  Anledning  af  Fødselsdagen.  Den  gamle  Jom- 
fru Møller  var  det  elskværdigste  Væsen  og  livlig  for 
sin  Alder,  i)  Hun  havde  nylig  fyldt  80  Aar,  og  førte 
dog  endnu  en  pæn  lille  Husholdning  for  sin  gamle 
Fætter,  Kæmner  Hersleb,  som  var  Pebersvend. 2)  Imel- 
lem kom  de  to  Gamle  til  mine  Forældre,  dog  gik  Mo- 
der oftere  til  dem.  Moder  maatte  da  ogsaa  her  give 
efter  og  love  at  gaa  med  derhen  næste  Formiddag.  — 
Næppe  var  Døren  lukket  efter  de  to  Damer,  før  alle 
Hænder  kom  i  Gang.  Brænde  blev  ført  ind  i  Storstuen, 
og  Fader  kom  selv  med  Ild  og  fyrede  i  paa  Kraft,  den 
kolde  Storstue  skulde  jo  opvarmes  paa  et  Par  Timer. 
Et  Spisebord  blev  stillet  derop  saa  langt,  som  Stuen 
kunde  rumme  det.  Tante  kom  med  det  fine  Kløverblads- 
damask,  i  Køkkenet  blev  der  „sødet  og  braset",  og  paa 
Slaget  1^2  var  alt  parat.  I  det  samme  kom  ogsaa  de 
første  Gæster:  Rektor  Schultz  og  Frue,  og  saa  blev  da 
endelig  Stafetten  afsendt  efter  Damerne  hos  Hersleb. 
Moder  havde  længe  siddet  som  paa  Naale  lige  fra 
Klokken  12,  og  da  nu  Budet  kom,  sprang  hun  op.  „Naa, 


1)  Fru  Møller  og  hendes  Mand  var  i  Julen  1808  i  Besøg  i  Provstegaarden. 
Niels  Christian  Møller  var  i  Følge  Fru  Fichs  Optegnelser  ansat  ved  asiatisk 
Kompagni.  Han  blev  1815  Toldkasserer  i  Svendborg,  1820  Kammerraad,  1829 
Justitsraad,  1830  Konsumtionskasserer  i  Roskilde,  1837  tillige  Toldkasserer.  Han 
var  gift  med  sin  Kusine  Elise  Marie  Møller.  Hendes  Faster,  den  gamle  Jomfru 
Møller  døde  1809.  (Tildels  meddelt  af  Arkivar  Kringelbach). 

')  Kæmnerkasserer  Thomasius  Peter  Hersleb  blev  Student  fra  Roskilde 
Latinskole  ved  hvilken  han  var  Skolekasserer  til  1819.  Han  døde  1821. 


106 


der  ser  Du,  Lise  Møller.  Du  skal  rigtignok  bære  Skyl- 
den. Jeg  har  jo  længe  villet  være  afsted.  Er  Fader  ikke 
vred?"  spurgte  hun  Børge,  som  var  Stafet.  —  Saa  kom 
da  Moder  i  Hast  i  Hat  og  Kaabe,  og  Fru  Møller  kunde 
knap  følge  hende,  saa  rask  løb  hun  hjemad.  Men  hvor 
meget  hun  end  skyndte  sig,  var  der  dog  alt  samlet  flere 
Gæster,  da  hun  traadte  ind  og  ganske  forbavset  stand- 
sede i  Døren.  Foruden  Schultzes  var  der  nu  kommen: 
Farbroder  Hertz  og  Kone,  Professor  Gamborg  og  Frue, 
Hartmanns,  Glahns,  Købmand  Jacob  Kornerup  og  Kone, 
begge  vore  gamle  Inspektører  Deichmann  og  Schultz. 
Hun  blev  som  sagt  staaende  i  Døren  og  stirrede  lidt, 
men  da  de  nu  alle  kom  frem  med  Gratulationer,  gik 
hun  venlig  og  smilende,  men  dog  ganske  forlegen  om- 
kring imellem  dem  og  sagde:  „Ja,  jeg  takker  alle  gode 
Venner  for  Deres  store  Opmærksomhed,  men  jeg  kan 
ikke  begribe,  hvorledes  det  er  blevet  saa  bekendt,  at 
jeg  fylder  40  Aar  i  Dag.  Lise  Møller!  Du  og  Din  Mand 
maa  bestemt  have  løbet  Byen  rundt  som  Udraabere. 
Men  hvad  skal  jeg  dog  nu  byde  alle  disse  Gæster? 
Det  bliver  vist  for  sent  at  koge  Chokolade  nu,  og  til 
Middag  tør  jeg  ikke  indbyde  saa  mange  uventet,  men 

dersom  jeg  turde  bede  Dem  komme  igen  i  Aften " 

Her  afbrød  Fader  hende:  „Ja,  lille  Stence,  tør  Du  ikke 
bede  dem  til  Middag,  saa  tør  saamænd  jeg.  De  skal 
alle  være  velkomne  ved  vort  Bord."  „Men,  kære  Mand, 
saa  har  Du  da  ladet  Wandel  spæde  Suppen  forskræk- 
keligt!" „Aa  nej,  den  slaar  nok  til,"  svarede  han  og 
gik  hen  for  at  aabne  Døren  til  Storstuen,  medens  Gæ- 
sterne tog  Hat  og  Kaabe  fra  Moder;  da  gik  Gangdøren 
op,  og  ind  traadte  gamle  Faster  Møller  ogHersleb.  „Men 
hvad  er  dog  dette?"  raabte  Moder,  „De  med!"  Og  me- 
dens Moder  havde  vendt  Ryggen  til,  havde  Fader  aabnet 
begge  Fløjdøre  til  Storstuen  —  og  hele  det  pyntelige 
Bord  med  Frugter  og  Blomster  og  den  store  Kranse- 
kage paa  Midten  straalede  hende  i  Møde,  og  atter  maatte 
hun  udbryde:  „Men  hvad  er  dog  dette,  lille  Mand?" 


107 


Og  Glædestaarer  glinsede  i  hans  kærlige  Øjne,  da  han 
svarede:  „Dette  er  min  Stences  40aarige  Fødselsdag, 
som  jeg  nu  beder  disse  gode  Venner  hjælpe  mig  at 
højtideligholde!"  Og  saa  førte  han  Moder,  medens  hun 
stille  skjulte  sine  Øjne  i  Lommetørklædet,  ind  til  den 
midterste  Plads  lige  for  den  stolte  Kage,  der  prangede 
med  hendes  Navn  i  Purpur  paa  hvid  Sukkerbund.  — 
Morsomt  var  det  at  høre  Moder  ved  hver  ny  Anret- 
ning sige:  „Naa,  hvad  mon  vi  nu  skal  have?  Hvad 
mon  Wandel  nu  trakterer  med?"  Alle  morede  sig  over 
den  fuldkomne  Surprise,  Fader  ikke  mindst,  og  jeg 
tvivler  paa,  at  nogen  af  Deltagerne  i  denne  Diner  no- 
gensinde havde  bivaanet  en  muntrere.  Og  da  nu  Gaflen 
kom  i  Stegen,  blev  der  omdelt  en  Sang  af  Farbroder, 
forresten  husker  jeg  ikke  mere  af  Sangen  end  de  sidste 
Strofer: 

Lev  for  os  og  lev  for  alle, 

Som  har  kendt  og  følt  Dit  Værd! 

Lev  til  Børnebørn  Dig  lalle: 

Kære  Bedstemoder  bliv  her! 

Vi  stemmede  i  med  Jubel,  og  efter  Skaalen  kom  et 
Hurra,  som  gav  tredobbelt  Klang  over  mod  den  gamle 
Kirke.  Vor  Herre  var  da  ogsaa  saa  god  at  bønhøre 
Ønsket,  thi  hun  blev  baade  Bedstemoder  og  Oldemoder. 

Med  denne  lille  Familiefest,  som  jeg  mener  sætter 
Læseren  ret  livligt  ind  i  det  kærlige  Familieliv  i  Provste- 
gaarden,  er  Aaret  1808  jo  omtrent  afsluttet,  men  plud- 
selig er  jeg  kommen  i  Tanker  om  en  Begivenhed  fra 
Spaniernes  Tid  i  denne  Sommer,  som  jeg  selv  undrer 
mig  over  at  have  glemt,  da  den  dog  dengang  gjorde 
stærkt  Indtryk  paa  mit  Barnesind,  ja  jeg  tør  vel  sige, 
den  var  temmelig  uhyggelig  for  enhver  Roskildenser, 
da  den  indtraf. 

Det  var  en  Søndag  [den  31.  Juli],  kort  efter  at  jeg 
var  kommen  hjem  fra  den  omtalte  Københavnstur,  at 
vi  Børn  fik  Lov  at  gaa  over  i  Palaisgaarden  og  se  paa 


108 


den  stadselige  [spanske]  katholske  Gudstjeneste,  hvor 
alle  Officererne  og  flere  af  deres  Damer  mødte  i  ele- 
gante Dragter;  Fløjl,  Silke,  Guld  og  Sølv  straalede, 
hvorhen  man  vendte  Øjet.  Damerne  sad  i  to  Rækker 
ved  Siden  af  Hovedindgangen  til  Palaiset,  og  naar  der 
skulde  knæles,  og  naar  de  skulde  staa  op,  gik  de  alle 
som  trukne  paa  en  Snor  i  Takten  af  den  dejlige  Musik, 
de  havde.  Den  broget  pyntede  Præst  stod  øverst  paa 
Indgangstrappen  og  talede  og  messede  skiftevis.  Hele 
Gaarden  var  fuld  af  Soldater,  som  trolig  fulgte  alle 
Bevægelser.  Naar  vi  stod  rolige  og  stille,  fik  vi  Lov  at 
staa  i  den  lille  Gaard  og  se  til,  og  det  var  jo  et  helt 
Skuespil  for  os.  Paa  Palaiset  boede  Generalen  med  sin 
Stab  og  de  fleste  Officersfruer.  ^)  Om  Generalen  var 
spansk  eller  fransk,  det  véd  jeg  ikke,  men  han  var 
ikke  yndet  af  Soldaterne,  sagde  man,  og  der  havde  nok 
af  og  til  været  lidt  Mytteri  imod  ham  igære,  men  en 
fransk  Adjutant,  han  havde,  forstod  da  gerne  at  tale 
Folkene  til  Orden  igen,  da  han  var  meget  yndet  af  de 
Menige. 

Den  forannævnte  Søndag  var  vi  tre  yngste  Søskende 
budne  op  til  Jacob  Kornerups  om  Eftermiddagen,  maa- 
ske  mine  ældre  Brødre  endnu  var  paa  Ferierejse.  Vi 
havde  vel  været  en  Timestid  ude  i  Kornerups  dejlige 
store  Have  og  leget  med  deres  Børn  og  var  nu  alle 
samlede  paa  den  høje  Sneglebakke,  da  vi  pludselig 
hørte  en  underlig  Dundren:  Puf!  Puf!  „Hvad  er  dog 
det?"  spurgte  en  af  os.  Vi  lyttede  alle  lidt,  men  saa 
raabte  Drengene:  „Aa,  det  er  de  uartige  Gadedrenge 
ude  i  Strædet,  der  kaster  Sten  paa  vor  Havelaage,  men 
vi  skal  lære  dem!"  Og  derpaa  stormede  alle  Drengene 
ned  ad  Bakken  hen  til  Laagen  og  bombarderede  den 
indenfra  med  Sten.  Det  gjorde  imidlertid  ingen  Virk- 
ning.  Puf!   Puf!  blev  det  ved  at  lyde  udefra,  og  vi 


1)  Den  franske  General  Frangols  Nicolas  Frirlon  (1766—1840)  havde  Kom- 
mandoen over  de  to  spanske  Regimenter  Asturias  og  Guadalajara,  der  laa  1 
Roskilde  og  Omegn. 


109 


Pigebørn  begyndte  netop  at  blive  bange  og  tale  om,  at 
det  var  lige  som  Skud,  da  Hr.  Kornerup  selv  kom  ned 
til  os  og  sagde,  at  vi  maatte  strax  komme  ind,  der  var 
Bud  efter  os  fra  vore  Forældre,  som  var  nede  hos 
Schultz's,  hvis  Pige  var  der  for  at  hente  os  derned. 
Herover  blev  vi  jo  meget  forundrede  og  endnu  mere, 
da  Pigen  sagde  os,  at  hun  skulde  gaa  med  os  om  ad 
Provstestrædet  og  Bondethinget  ind  i  Schultz's  Have. 
Vi  maatte  ikke  gaa  ad  Gaden  eller  Kirkegaarden,  for 
dér  var  saa  mange  Soldater,  som  skød.  Det  var  det 
altsaa,  vi  hørte.  Halv  bange,  dog  endnu  mere  forbav- 
sede fulgte  vi  da  med  hende  den  anviste  Vej  og  snur- 
rigt nok,  da  vi  kom  til  Rektorens  Haveport  ud  tit 
Bondethinget,  gik  Sønnerne  derinde  og  kastede  Sten 
paa  Porten,  da  de  ogsaa  troede,  at  det  var  Drengene 
udenfor,  der  slog  med  Sten.  Men  da  vi  kom  op  i  Stuen 
til  vore  Forældre,  fik  vi  dog  lidt  mere  at  vide.  De 
havde  da  hørt,  at  da  Soldaterne  om  Eftermiddagen  sam- 
ledes i  Palaisgaarden,  hvor  de  efter  Ordre  plejede  at 
opføre  Koncert  hver  Søndag  Eftermiddag,  havde  de  i 
Stedet  for  Instrumenter  bragt  Geværer,  Kugler  og  Krudt 
med  og  begyndte  at  raabe  paa  Generalen,  skyde  paa 
Vinduerne  og  true  ham  påa  Livet.  Han  vovede  sig  dog 
ud  i  Døren  og  begyndte  at  kommandere  dem  til  Orden,, 
men  maatte  flygte  ind  igen,  da  Larmen  kun  tiltog.  Mere 
vidste  man  ikke,  men  nu  standsede  Skuddene  pludse- 
lig, og  man  saa  mange  Soldater  fare  ganske  forstyrrede 
omkring  paa  Gaden.  Lidt  efter  blev  alt  stille,  og  kun 
hist  og  her  stod  Soldater  samlede  i  smaa  Hobe  og  hvi- 
skede sagte.  Det  var  nu  Aften,  og  vore  Forældre  gik 
hjem  med  os  gennem  Schultz's  Have  ad  Bondethinget 
og  op  over  Kirkegaarden,  og  paa  den  Vej  saa  vi  ikke 
en  Militær.  Først  næste  Morgen  fik  vi  Sammenhængen 
at  vide.  Da  Generalen  ikke  kunde  stille  Tumulten,  gik 
hans  franske  Adjutant  modig  ud  blandt  Folkene  og 
haabede,  stolende  paa  sin  Yndest  hos  de  Menige,  at 
kunne  tale  dem  tilrette;  men  ophidsede  som  de  var,. 


110 


hørte  de  ikke  hans  Ord,  men  trængte  ind  paa  ham 
med  Vold,  saa  han  maatte  flygte,  og  da  de  spærrede 
Indgangen  for  ham,  vilde  han  flygte  ind  ad  et  aabent 
Vindu.  Da  fik  han  i  det  samme  en  Kugle  i  Nakken  og 
styrtede  død  ind  paa  Stuegulvet.  Da  de  fik  at  vide  i 
Gaarden,  hvilken  Udaad  de  havde  øvet,  overfaldt  dem 
dog  en  Skræk,  og  al  Skydning  ophørte.  Imidlertid  var 
der  dog  adskillige,  som  holdt  med  Generalen  og  ej 
havde  deltaget  i  Mytteriet.  Ved  deres  Hjælp  blev  nok 
Ophavsmændene  grebne  og  arresterede.  Mere  véd  jeg 
ikke  derom.  Et  Par  Dage  senere  drog  alle  de  Spanske 
bort  fra  Roskilde.  Hvor  den  franske  Officers  Lig  blev 
bragt  hen,  har  jeg  aldrig  hørt.  Jeg  troer  ikke,  han  blev 
begravet  der  i  Byen,  ellers  havde  jeg  nok  faaet  hans 
Grav  at  se.  i) 

Og  saa  Farvel  til  1808. 

Et  livligt  Minde  har  jeg  fra  Fastelavns  Man- 
dag 1809 :  Mine  Brødre  havde  den  Dag  første  Gang  faaet 
Lyst  til  at  give  en  lille  Forestilling  i  Samling  med  nogle 
af  deres  Skolekammerater.  Vore  Forældre  havde  intet 
derimod  og  overlod  dem  villig  Storstuen  til  Skueplads. 
Den  var  jo  rummelig,  og  med  Anbringelsen  af  nogle 
Skærmbrætter  og  et  Par  Sengetæpper  til  Fortæppe  var 
Theatret  snart  i  Stand.  Holbergs  „Julestue"  blev  da  valgt 
til  at  aabne  den  Privatscene  i  Provstegaarden,  som 
senere  i  mange  Aar  tjente  til  at  forhøje  vore  Juleglæ- 
der. Til  den  første  Forestilling  havde  de  ikke  andre 
Damer  end  mig,  der  nok  kunde  være  med  at  afgive 
et  værdigt  Exemplar  af  et  Skolebarn.  De  nødvendige 
Medhjælpere  blandt  Disciplene  blev  valgte.  Theatret 
blev  indrettet  af  Christian  Jensen,  Søn  af  en  Kantor- 
enke, som  et  Par  Aar  senere  [før]  blev  gift  med  Pro- 
fessor Taubers  ældste  Søn  Emanuel^  der  blev  Rektor 

1)  Den  nøjagtigste  FremstilUng  af  Begivenhederne  findes  i  „Fra  Arkiv  og 
Museum  II  (Oberst  F.  J.  d'Orignys  Dagbog).  Den  fransite  Lieutenant  B.  Ma- 
rabails  Lig  blev  i  Følge  kgl.  Ordre  begravet  i  Kbhvn.  med  militær  Honnør. 
Medd.  fra  Krigsarkiverne  III.  S.  480. 


111 


Aalborg.  Chr.  Jensen  var  en  dygtig  Mekanikus  i  sin 
►pvæxt  og  gav  sig  af  med  alle  Kunstpillerier,  i)  Til 
disse  Fastelavnsløjer  var  Christian  Kali,  en  Søn  af 
Doktoren,  valgt  til  Suflør.  Han  kom  tidt  ned  i  vort 
Køkken  og  hjalp  mine  Brødre  med  deres  Mellemmad; 
man  sagde  Moderen  var  lidt  knap  mod  den  lange 
Dreng,  der  løb  svært  op.  2) 

Da  Forestillingsaftenen  kom,  gik  alt  ypperligt,  syntes 

I  vi,  idet  mindste  til  fælles  Tilfredshed  og  det  var  jo  nok. 
Man  erindrer  maaske,  at  jeg  har  omtalt,  at  Onkel 
JUrgensen  døde  1809.  Det  var  endnu  Vinter,  korte 
Dage  og  lange,  mørke  Aftener;  jeg  kan  huske,  jeg  gik 
en  saadan  med  Fader  og  Moder  i  Blæst  og  Sne  og 
Smudsk  ned  ad  den  lange  mørke  Nyhavn  (Hovedsta- 
dens Belysning  var  dengang  ikke  stort  bedre  end  Smaa- 
byernes  med  de  dunkle  Tranlamper)  ind  til  den  kære, 
stakkels  Tante  JUrgensen,  som  sad  i  dyb  Sorg  med  sine 
tre  Børn.  Foruden  Sorgen  at  have  mistet  sin  Mand  og 
Fader  var  der  endnu  et  haardt  Tryk:  smaa  Omstændig- 
heder; Onkel  var  gaaet  pludselig  bort  endnu  temmelig 
ung  og  havde  ikke  naaet  at  samle  noget  til  Hjælp  for 
sine  Efterladte.  Mæglerforretningen  var  øjeblikkelig 
overtaget  af  Onkels  Fuldmægtig,  Rink,  for  dennes 
egen  Regning,  ^)  og  Tante  havde  knap  nogen  Enkepen- 
sion, idetmindste  kunde  der  da  ingen  tilfalde  hende 
af  det  Offentlige.  Part  i  en  lille  Tontine  havde  hun 
engang  faaet  af  sin  Fader,  og  foruden  denne  var  hun 
omtrent  overladt  til  selv  at  skulle  sørge  for  sig  og 
Børnene.  Det  lille  Hus  var  dog  hendes,  det  beholdt 
hun.  Det  er  jo  ikke  Tante  Jiirgensens  og  hendes  Fa- 
milies  Historie  jeg  her  skriver,  men  jeg  kan  dog  ikke 

1)  Johan  Christian  Jensen,  født  1790,  blev  Student  fra  Aarhus  1810,  blev 
Sognepræst  til  Laurbjerg  o.  a.  St.,  1840  til  Houlbjerg,  Afsked  1877  og  døde 
1885,  95  Aar  gammel. 

2)  Johan  Christian  Kali  (1795-1858),  Student  fra  Roskilde  1812,  Dr.  juris 
1828,  Byfoged  i  Vordingborg  1830,  Afsked  paa  Grund  af  Embedsforsømmelse 
1834,  politisk  Medarbejder  ved  Berlingske  Tidende. 

8)  Vistnok  Grosserer  Johannes  Rink,  født  i  Ditmarsken,  død  1865,  81  Aar 
gammel. 


L 


112 


lade  være  at  udtale  min  dybe  Beundring  og  Højagtelse 
for  denne  udmærkede  Kone,  hvem  jeg  næsten  ogsaa 
betragter  som  min  tredie  Moder.  Hvorledes  hun  for- 
stod ved  sit  Malertalent  og  mange  andre  udmærkede 
Evner,  ikke  alene  selv  at  arbejde  sig  frem,  men  meget 
hurtig  ogsaa  at  bringe  sine  begavede  Døtre  til  at  hjælpe 
hende  med  at  erhverve  et,  vistnok  kun  tarveligt,  men 
anstændigt  Udkomme,  det  var  virkelig  forbavsende! 
De  kom  snart  til  at  illuminere  Flora  danica,  de  ma- 
lede Border  paa  Silketøj  for  Hoffet,  Portefeuiller  og 
mangehaande  Nettiteter  til  det  dengang  nylig  oprettede 
Industrimagasin,  i)  og  det  saa  udmærket  smukt,  at  der 
ingen  Mangel  var  paa  Afsætning,  de  arbejdede  alle  fra 
tidlig  Morgen  til  Midnat.  Ogsaa  paa  andre  Maader,  ved 
at  undervise,  tage  Pensionærer  i  Huset  osv.  vidste  hun 
at  forøge  sine  Indtægter,  saa  at  hun  kunde  skaffe  sine 
Pigebørn  en  udmærket  Opdragelse,  svarende  til  deres 
Evner.  Skøndt  hendes  Søster  Fru  Qyllembourg  unægte- 
lig var  meget  begavet  og  vistnok  fortjener  den  Beun- 
dring for  sine  Skrifter,  som  Verden  ogsaa  i  fuldt  Maal 
yder  hende,  2)  saa  var  Tante  Lises  (som  vi  altid  kaldte 
hende)  Begavelse  vist  ingenlunde  ringere,  og  i  hendes 
hele  Færd  var  hun  en  saa  fuldkommen  Kvinde  og 
Moder,  som  man  længe  skal  søge  en  Lige  til,  og  dertil 
var  hun  saa  from,  kristelig  troende,  med  en  saa  fast 
Tillid  til  Guds  Forsyn  og  Fadergodhed  baade  i  hendes 
trange  og  i  hendes  bedre  Kaar,  at  hun  ogsaa  i  den 
Henseende  staar  for  mig  som  et  lysende  Exempel, 
langt  over  Tante  Sine  (Fru  Gyllembourg). 

Endnu  ser  jeg  saa  tydelig  for  mig  det  blege,  magre 
Ansigt  med  de  rødgrædte  Øjne  under  den  sorte  Krep- 
kappe,  og  Bo/^«e  3)  var  den  Aften  et  Sidestykke  til  Mo- 

1)  »Selskabet  for  indenlandsk  Kunstflid"  blev  oprettet  1808  og  besørgede  I 
«it  Industrimagasin  paa  Hjørnet  af  Admiralgade  og  Vingaardsstræde  kvindelige 
Haandarbejder  udstillede  til  Salg.  (Jul.  Clausen.  Studier  over  Heibergs  Vaude- 
viller, s.  79.) 

*)  Det  vil  erindres,  at  Fru  Gyllembourgs  Forfattervirksomhed  først  begyn- 
der 1827,  altsaa  efter  den  Tid,  disse  Memoirer  omhandler. 

')  Fru  jUrgensens  ældste  Datter  Bolette  Sophie  (1795—1881).  Den  yngste 
Datter  hed  Johanne  Christine,  født  1805,  døde  36  Aar  gammel,  se  nedenfor. 


ELISABETH  DOROTHEA  JURGENSEN  født  BUNTZEN 
(„Tante  Lise").  Efter  Maleri 


113 


deren,  bleg,  mager  og  svag  saa  hun  ud.  Med  mine 
Forældre  talte  Tante  Lise  meget  om  sin  fremtidige 
Indretning.  Hun  vilde  leje  de  to  underste  Etager  bort 
af  sit  Hus  og  selv  flytte  op  i  den  øverste,  som  var 
Mezzanin  og  derfor  vilde  give  mindre  Leje.  Der  oppe 
var  ogsaa  et  Værelse  bag  Køkkenet,  som  hun  kunde 
leje  ud,  naar  der  fandtes  et  skikkeligt  Menneske,  som 
ville  tage  tiltakke  med  den  Indgang.  Og  det  fandt  mine 
Forældre  strax  i  Broder  Peter  Thrige,  som  skulde  være 
Student  dette  Efteraar.  — 

Den  Sommer,  som  fulgte  paa  denne  Vinter,  var 
ellers  slem  nok  for  stakkels  Peter,  Kold  feber  grasse- 
rede stærkt  et  Par  Aar  i  Roskilde,  og  han  havde  den 
tre  Gange,  medens  han  læste  til  sin  Examen.  Imidler- 
tid hjalp  vor  Herre  ham  dog  til  lidt  Kræfter  igen  henad 
Efteraaret,  og  sund  og  rask  og  rødmusset  drog  den 
unge  Student  til  Hovedstaden.  Det  var  samme  Aar 
som  Johan  Henrik  Clausen  blev  demitteret  fra  Metro- 
)olitanskolen,  og  han  og  Broder  Peter  kappedes  nok 
»m  Æren  at  blive  den  ypperste  det  Aar,  og  om  jeg 
lusker  ret,  saa  stred  de  samme  to  ogsaa  om,  hvem 
ler  skulde  indkaldes  til  anden  Examen;  men  det  var 
rist  Clausen,  der  vandt,  skøndt  Peter  var  vel  egenlig 
pge  saa  dygtig,  i)  Han  var  altid  meget  flittig,  havde 
5n  udmærket  Hukommelse  og  godt  Mod  ved  Examina. 
Ian  var  nu  fuldkommen  installeret  i  Tante  Lises  Hus 


1)  Forf.  mener  naturligvis  Henrik  Nicolai  Clausen  (1793—1877),  den  senere- 
Universitets  Professor  og  Sjællands  Biskop.  Hans  Peter  Thrige  fik  Udmærkelse 
til  alle  Examiner,  saavel  som  H,  N,  Clausen.  Denne  dvæler  i  sine  Memoirer 
(Optegnelser  om  mit  Levneds  og  min  Tids  Historie.  Kbh.  1877.  Side  57  ff.> 
længe  ved  sine  Besøg  i  Provstegaarden  i  Roskilde.  Han  skriver:  „Min  Ven 
Thrige,  senere  Overlærer  ved  Roskilde  Skole,  havde  i  en  Sommerferie  indført 
mig  i  Stiffaderens,  Domprovst  Hertz's,  Hus  i  Roskilde,  og  siden  den  Tid  til- 
bragte jeg  i  en  Række  af  Aar  Juleugen  derude  i  Præsteboligen.  Allerede  for 
flere  Aar  siden  er  den  nedreven,  men  den  laa  omtrent  paa  samme  Sted  som 
den  nuværende,  kun  anderledes  vendt,  mellem  Domkirken  og  Isefjorden  og 
med  Udsigt  til  begge.  Det  lykkelige  og  herlige  Familieliv  blev  til  Festens  Tid 
beriget  med  Besøg  af  elskværdige  Slægtninge  og  Venner  fra  Hovedstaden,  og 
Ugens  Dage  gik  hen  i  Munterhed  og  megen  Moro;  der  var  ikke  alene  Musik 
og  Sang,  men  ogsaa  Komedie  med  alle  fornøjelige  Tilberedelser  og  Bal  baade 
i  Hjemmet  og  paa  Byens  Raadhus  eller  i  Palaisets  Sal  —  senere  Stændersalen*. 
Og  med  stor  Glæde  omtaler  han  derefter  Weyse  mellem  „de  faste  Julegæster  i 
Roskilde  Provstegaard." 

8 


114 


som  et  Lem  af  Familien,  blev  ganske  behandlet  som 
Søn  og  fulgte  ofte  med  dem  i  Familier,  hvor  de  havde 
Omgang.  Da  nu  Julen  kom  dette  Aar  og  han  skulde 
hjem  i  Ferien,  blev  Tante  og  hendes  Børn  indbudt  at 
komme  med  ud  til  Roskildejulen,  og  fra  den  Tid  havde 
vi  hvert  Aar  den  Glæde,  at  de  var  vore  Julegæster, 
dog  altid  saaledes,  at  de  tilbragte  Juleaften  hos  Gyl- 
lembourgs, hvor  der  var  svensk  „Juleklap",  om  hvilken 
de  da  fortalte  os  meget  morsomt,  og  hvor  der  altid 
var  en  stor  Forsamling  af  vittige  Hoveder,  som  hjalp 
til  at  gøre  Spøgen  interessant  og  underholdende.  Dér 
kom  den  Aften  L.  Kruse,  begge  Ørstederne,  Weyse, 
Baggesen  o.  fl.,  som  alle  længe  iforvejen  beredte  sig 
til  at  frembære  deres  Julegaver  paa  den  morsomste  og 
vittigste  Maade,  som  ingen  ved  den  Lejlighed  maatte 
støde  sig  over,  om  han  end  fik  en  lille  Ters.  Da  var 
jo  Johan  Ludvig  Heiberg  ogsaa  voxen;  han  blev  Student 
samme  Aar  som  Peter  Thrige  og  var  da  alt  begyndt  at 
optræde  som  Digter  og  vække  Opsigt  ved  sin  satiriske 
Vits.  1) 

Første  Juledag  sendte  Fader  sin  Vogn  ind  saa  be- 
tids, at  den  kunde  bringe  Tante  Lise  med  hele  hendes 
Ungdom  ud  til  vor  Julemiddag,  og  hvilket  Liv  kom 
der  da  ikke  i  Huset!  Saa  blev  de  hos  os  til  den  7.  eller 
S.  Januar,  og  saa  kørte  Vognen  dem  ind  igen,  for  den 
9.  Januar  var  det  Gyllembourgs  Fødselsdag,  og  da  fort- 
sattes Juleklappen,  som  gerne  var  saa  righoldig  med 
Deviser,  Deklamation  og  Sange,  at  det  ikke  kunde 
endes  paa  én  Aften. 

[1810—1811]  —  At  Fader  i  disse  to  Aar  og  flere 
paafølgende  Aar  vedblev  at  arbejde  troligt  paa  Stifts- 
bibliothekets  Ordning,  kan  man  vel  forstaa;  om  han 

1)  Johan  Ludvig  Heiberg  kom  strax  ved  Faderens  Landsforvisning  i  Huset 
bos  sin  Tante  Lise  Jiirgensen  til  1802,  derpaa  til  Rahbeks  til  1804  og  dernæst 
atter  til  Mosteren,  til  han  blev  Student  1809. 

Hvilken  Rolle  Julefesten  spillede  i  det  Gyllembourgske  Hus  kan  ses  af 
Brevene  til  og  fra  Heiberg,  da  han  1812  var  i  Sverige.  (Museum  1890.  Side 
558.  ff.) 


115 


beskæftigede  sig  med  andre  Aandsarbejder,  foruden 
sine  Prædikener,  i  disse  Aar,  véd  jeg  ikke,  uden  om 
ét,  som  jeg  godt  erindrer  just  blev  færdigt  1811  i  For- 
aaret.  Det  var  et  historisk  Drama:  „Slaget  ved  Nisaa", 
som  han  kaldte  det.  Kort  før  Hermann  skulde  konfir- 
meres, fik  jeg  Omgangssygen :  Koldfeber,  men  havde 
min  gode  Dag,  da  Fader  en  Aften  vilde  forelæse  Moder 
og  Schultz's  sit  Stykke,  før  han  sendte  det  ind  til  The- 
aterdirektionen,  som  var  hans  Hensigt,  og  da  jeg  in- 
derlig gerne  vilde  høre  med,  men  var  meget  mat,  fik 
jeg  Lov  at  ligge  bag  Faders  Ryg  paa  en  Pude  i  Sofaen. 
—  Jeg  hørte  vist  kun  et  Par  Scener,  før  jeg  sødelig 
slumrede  ind  og  vaagnede  først,  da  jeg  hørte  det  en- 
stemmige Bifald,  som  blev  Stykket  til  Del  ved  dets 
Slutning.  Ja,  dette  Publikum  var  henrykt  derover,  og 
jeg,  som  ej  alene  siden  har  læst  det  flere  Gange,  men 
endnu  ejer  Manuskriptet,  kan  heller  ikke  begribe, 
hvorfor  Direktionen  ikke  vilde  antage  det,  da  det  vist 
vilde  gøre  Lykke  hos  et  større  Publikum,  men  maaske 
manglede  der  Personale  til  at  udføre  det,  og  maaske 
vilde  de  nye  Dekorationer,  som  det  udkrævede,  koste 
for  meget.  Jeg  véd  det  kort  sagt  ikke,  men  Fader  fik 
det  tilbage  med  Protest,  og  saa  lod  han  det  ligge  utrykt 
og  ubrugt,  og  jeg  har  aldrig  dengang  eller  senere  hørt 
ham  ytre  nogen  Vrede  eller  Fortrydelighed  over  dette 
mislykkede  Forsøg. 

En  af  disse  Vintre,  maaske  var  det  i  Begyndelsen 
af  1810,  blev  Heiberg-Jiirgensen^)  angreben  af  den  for- 
færdelige Sygdom,  som  kaldes  St.  Veits  Dans,  og  det 
i  en  saa  høj  Grad,  at  ingen  af  Kjøbenhavns  Læger 
havde  set  den  eller  kendt  den  med  saa  voldsomme 
Ytringer.   Han  havde  været  ude  paa  Skøjter  med  en 


^  Peter  Andreas  Heiberg-Jiirgensen  (1800—1860).  Han  gik  i  Efterslægtens 
Skole,  men  paa  Grund  af  Svagelighed  kom  han  1812  i  Huset  hos  Domprov- 
stens i  Roskilde,  hvor  han  blev  Student  1819.  Han  blev  1843  Sognepræst  I 
Nørre-Vedby  og  Alslev  og  1852  Stiftsprovst.  1827  blev  han  gift  med  sin  Kusine 
Thomasine  Elisabeth  Johanne  Koch  (1809-86),  Datter  af  Pastor  Hans  Chri- 
stopher Elers  Koch  og  Laurenze  Buntzen. 


8* 


16 


Ven  og  Skolekammerat,  Ludvig  KUngberg  (Søn  af  Høje- 
steretsadvokaten),  Isen  brast,  og  Ludvig  KUngberg  faldt 
i,  blev  med  Nød  trukken  op  af  Heiberg-Jiirgensen  og 
fik  saa  den  heldige  Drenge-Ide  at  krybe  op  i  et  Træ  i 
en  af  Alleerne  og  sidde  og  tørre  sine  Klæder  for  ej  at 
gaa  drivvaad  gennem  Byen.  Heiberg-Jiirgensen  stod  ne- 
denfor og  ventede  trolig  paa  ham.  Følgen  blev  natur- 
ligvis, at  Ludvig  strax  fik  en  Feber,  som  gik  over  til 
en  Gren  af  St.  Veits  Dans  og  endte,  saa  vidt  jeg  véd, 
med  Døden.  Heiberg-Jiirgensen  saa  flere  Gange  til  ham 
under  Sygdommen,  saa  vel  ogsaa  Ytringer  af  St.  Veits 
og  sørgede  meget  over  Vennens  Død.  Han  var  i  det 
hele  en  sart  Dreng,  opvoxet  mellem  Moder  og  Søstre, 
og  havde  for  at  fordrive  Tiden  ofte  moret  sig  med  at 
lære  baade  at  strikke  og  brodere  Tamburin  af  Søstrene. 
Derfor  havde  han  færre  Kræfter  til  at  modstaa  St. 
Veitsdansens  Angreb,  der  meldte  sig  hos  ham  kort 
efter  Ludvig  Klingbergs  Død  og  strax  tog  hæftig  til. 
Flere  af  de  dygtigste  Læger  blev  tilkaldt,  skøndt  Tantes 
Kaar  var  saa  knappe,  men  ingen  fandt  paa  Raad.  Midt 
i  denne  sørgelige  Periode  traf  det  sig,  at  jeg  kom  til 
Byen  for  at  besøge  Kusinerne  et  Par  Dage,  men  Hei- 
berg-Jiirgensen blev  saa  glad  ved  mit  Komme,  og  da 
hans  Sygdom  tiltog,  hver  Gang  der  var  Tale  om  min 
Hjemrejse,  saa  blev  mit  Besøg  efterhaanden  forlænget 
fra  et  Par  Dage  til  et  Par  Maaneder,  og  jeg  fik  da  god 
Lejlighed  til  at  lære  denne  voldsomme  Sygdom  at  kende 
i  alle  sine  mærkværdige  Faser,  i) 

Omsider  maatte  jeg  dog  hjem  igen  efter  dette  lange 
Besøg,  min  stakkels  Fætter  var  endnu  lige  syg,  og 
Lægerne  lige  raadvilde.  Da  kom  Professor  Ørsted  (Ke- 
mikeren), som  Tante  kendte  fra  Gyllembourgs,  op  til 
hende  og  spurgte,  om  han  ikke  maatte  prøve  at  mag- 
netisere hendes  Søn.  Det  var  just  i  den  Tid,  da  han 
ivrigt  experimenterede  med  Magnetismen  som  Læge- 
middel.  Lægerne  blev  nu  kaldt  til,  og  efter  nogen  De- 

1)  Den  indgaaende  Beskrivelse  af  Sygdommen  forbigaas. 


117 


liberation  blev  de  enige  om  at  prøve  dette  sidste  Mid- 
del. Ørsted  kom  da  og  magnetiserede  Drengen  to  Gange 
daglig.  Det  var  ikke  vanskeligt  at  bringe  den  svækkede 
krampeexalterede  Syge  i  magnetisk  Søvn.  Han  sov  næ- 
sten strax  og  vaagnede  netop  igen  til  den  af  Profes- 
soren bestemte  Tid;  forskellige  Experimenter  blev  og- 
saa  prøvet  med  ham  under  Søvnen,  der  dog  altid  var 
urolig.  Undertiden  talte  han  i  Søvne  og  svarede  end- 
ogsaa  rigtigt  paa  Spørgsmaal.  En  Dag  sagde  han  uop- 
fordrety  medens  han  sov,  at  de  skulde  bruge  Staalbade 
til  ham.  Det  blev  ogsaa  forsøgt,  og  til  almindelig  Glæde 
var  Virkningen  af  denne  Kur  forbavsende.  —  Hen  paa 
Sommeren,  da  Drengen  blev  noget  stærkere,  erklærede 
Lægerne  og  Professoren,  at  det  vilde  være  nødvendigt, 
at  han  kom  ud  af  det  indesluttede  Stueliv,  helst  paa 
Landet  blandt  andre  Drenge.  Saa  tilbød  mine  Forældre 
paa  en  Prøve  at  tage  imod  ham.  Gik  det  saa  godt, 
kunde  han  maaske  omsider  gaa  i  Skole  derude  med 
mine  Brødre,  og  det  blev  da  Resultatet  til  Tantes  store 
Glæde  og  min  Fætters  store  Held.  Sygdommen  veg 
efterhaanden  for  det  friske,  muntre  Liv.  Han  blev  sund 
og  stærk,  gik  i  Latinskolen  og  blev  Student  1820.  — 

Saaledes  blev  da  Broder  Peter  Thriges  Plads  ved 
Bordet  i  Provstegaarden  udfyldt,  og  det  var  for  at  naa 
til  dette  lille  Resultat,  at  jeg  svang  mine  Læsere  saa 
længe  omkring  i  den  rædsomme  St.  Veits  Dans. 

Det  var  ellers  just  i  disse  Aaringer,  at  Priserne  paa 
alle  Livets  Fornødenheder  steg  saa  umaadelig  højt,  at 
man  næppe  nu  bagefter  kan  fatte,  hvorledes  Folk  bar 
dem  ad  for  at  leve.  Vore  Penge  faldt  ganske  i  Værdi, 
vistnok  fordi  vi  næsten  kun  ejede  Papirspenge  her  i 
Landet.  Lidet  Kobber,  mindre  Sølv  og  intet  Guld.  En 
Dukat  til  2  Rdlr.  kostede  50,  60,  ja  jeg  tror  tilsidst  100 
Rdlr.  i  Sedler.  Det  var  en  svær  Tid  for  Fader  at  bygge 
i  og  efterhaands  at  sende  Sønnerne  til  Universitetet, 
og  dog  var  Domprovstiet  et  stort  Embede,  og  det,  at 
han  fik  sine  Tiender  in  natura  var  jo  en  stor  Fordel, 


118 


thi  Kornet  var  jo  som  alt  andet,  urimelig  dyrt.  Men  for 
Fattigfolk,  Enker  og  Embedsmænd,  som  sad  paa  fast 
Gage,  f.  Ex.  en  Adjunkt,  som  var  gift  og  havde  400 
Rdlr.  aarlig,  hvordan  de  Mennesker  slap  igennem  de 
mange  dyre  Aar,  er  ubegribeligt.  Lidt  blev  der  jo  lagt 
til  Pensioner  og  Gager  af  Kongens  Kasse  hvert  Aar 
under  Navn  af  Gratialer,  men  hvad  forslog  det!  50  til 
100  Rdlr.,  naar  et  Par  Støvler  kostede  20  Rdlr.,  en 
Mandshat  20 — 30  Rdlr.  Fader  fik  paa  den  Tid  en  ny 
Præstekjole,  vist  ikke  af  fineste  Klæde,  den  kostede 
600  Rdlr.  1  Pund  The  kostede  20  Rdlr.,  en  Otting  Smør 
100  Rdlr.,  og  Kaffe  og  Sukker  var  næsten  ikke  til  at 
opveje  med  Penge. 

Ubeskrivelige  er  de  Forfalskninger,  som  fandt  Sted. 
Ordenligt,  spiseligt  Rugbrød  var  næppe  at  faa  for  dem, 
der  ikke  selv  lagde  Dejgen.  Bagerne  blandede  den  ikke 
alene  med  Bygmel,  men  med  Kartofler,  Grut  og  alle 
Slags  for  Mennesker  uspiselige  Ting.  Det  blev  da  en 
Nødvendighed  i  ethvert  nogenlunde  ordenligt  Hus  at 
finde  paa  al  mulig  Industri  og  Tilberedelse  af  mange 
Ting  hjemme,  som  man  aldrig  før  havde  tænkt  paa. 
Moder  og  Tante  Wandel  hjalpes  troligt  at  udspekulere, 
hvad  de  selv  kunde  fabrikere.  Fra  den  Tid  bryggede 
vi  01  hjemme.  Moder  satte  Eddike,  lavede  Ribsvin, 
kogte  al  den  Sæbe,  som  blev  brugt,  fik  Bistader  i  Ha- 
ven og  indsamlede  Honning;  næsten  alt,  som  blev  syltet 
til  Husholdning,  blev  syltet  i  Honning.  Der  blev  næ- 
sten ikke  brugt  Sukker  i  Huset  uden  til  Fader  og  til 
Fremmede.  Moder  og  Wandel  tog  en  Smule  Pudder- 
sukker i  Munden  til  deres  Kaffe  og  The.  Jeg  husker 
endnu  tydelig,  hvorledes  Moder  sad  med  lidt  Sukker 
paa  en  Theske  og  rystede  den,  indtil  der  kun  laa  et 
Par  Gran  paa  Spidsen.  Men  naar  jeg  siger  Kaffe  og 
The,  er  det  fejlagtigt.  The  blev  kun  brugt,  naar  der 
kom  Fremmede,  til  daglig  havde  vi  Brødkager,  som 
blev  tagne  fra  Rugbrødsdejgen,  før  den  kom  til  Bage- 
ren   og    tørrede    i    Flader   som    en  Tallerken    i    vor 


119 


Stegeovn,  siden  skaaret  i  Strimler  og  ristede  og  bræk- 
kede i  Thepotten  og  skænket  kogende  Vand  paa,  og 
dette  Brødvand  syntes  jeg  dengang  smagte  bedre  end 
The.  Og  Kaffen  bestod  af  lollandske  Vikker,  som  blev 
dyrket  i  Haven,  Ærter  og  kogte  Gulerødder,  skaarne 
i  Tærner.  Disse  tre  Surrogater  blev  brændt  sammen 
med  1/4  Part  Kaffebønner.  Det  var  i  flere  Aar  mine 
Forældres  Kaffe.  Vi  Børn  fik  Mælkevand  for  The  og 
aldrig  Kaffe,  før  vi  blev  voxne. 

Hør  blev  der  saaet  i  vort  store  Vænge.  Moder  og 
vi  Børn  ruskede  den  med  stor  Plaser.  Saa  blev  den 
„røddet"  i  vor  Dam,  tørret  paa  Græsset,  braget  og 
skættet  i  Vænget  under  Moders  Tilsyn,  heglet  paa 
Loftet  af  Tante  og  Pigen,  spundet  mest  af  Moder  og 
Tante,  bleget  eller  farvet,  alt  som  den  nu  skulde  bruges, 
og  kun  vævet  ude.  Vi  holdt  Faar,  og  Ulden  blev  lige- 
ledes behandlet  hjemme  indtil  Vævningen  til  Klæde 
eller  Gulvtæpper.  Kort,  der  var  en  Industri  og  Flid, 
som  gav  Liv  i  Huset  og  sparede  Fader  mangen  Skilling. 
Og  man  maa  ikke  tro,  at  vi  levede  ensomt  under  al 
den  Travlhed,  nej  Gæster  kom  og  gik  fremdeles,  baade 
indenbys  og  udenbys,  altid  modtagne  med  Venlighed 
og  Gæstfrihed.  — 

En  Art  af  Forlystelse,  som  man  næppe  skulde  tro 
kunde  bestaa  i  disse  dyre  Tider,  kom  dog  virkelig  i 
Gang  og  holdtes  vedlige  i  flere  Aar.  Det  var  de  saa- 
kaldte  „Skolekoncerter",  som  Kantor  Hartmann  med 
nogle  af  Adjunkternes  og  Disciplenes  Hjælp  fik  arran- 
geret. Han  havde  udmærkede  Gaver  til  at  finde  og 
bruge  de  bedste  Sangstemmer,  det  beviste  han  især 
ved  den  udmærkede  Korsang,  som  han  skabte  af  Bor- 
gerskolens Drenge  i  Domkirken,  der  blev  beundret 
endog  af  Musikkendere  i  Kjøbenhavn  (for  et  Par  Aar 
siden  bemærkede  jeg  med  Sorg,  at  hans  Søn  ikke  havde 
forstaaet  at  bevare  dette  udmærkede  Kor);  han  var 
Syngelærer  i  Latinskolen,  og  paa  disse  Koncerter 
[Skolekoncerterne]  fik  man  først  et  Par  Instrumental- 


120 


numre  og  saa  Vokalmusik.  Ved  de  første  spillede 
Hermanns  Violin  ikke  nogen  ubetydelig  Rolle,  stundom 
hjalp  Hans  lidt  med  Violoncellen,  og  i  Sangen  var  hans 
Sopran  et  Par  Aar  den  vigtigste,  Børge  afløste  ham  og 
overgik  ham,  Hartmann  kaldte  ham  „Skolens  Madam 
Frydendal'^,  og  hun  var  jo  i  den  Tid  det  kgl.  Theaters, 
ja  maaske  Danmarks  første  Sangerinde.  Disse  Kon- 
certer medtog  gerne  et  Par  Timer,  saa  dansedes  et 
Par  Timer.  — 

I  Efteraaret  1811  begyndte  Rektoren  at  skrante, 
Sygdommen  tog  snart  til  og  Kræfterne  af.  Først  i  No- 
vember maatte  han  tage  til  Kjøbenhavn  for  at  kon- 
sulere Professor  Fenger,  Dronning  Maries  Livlæge,  som 
var  en  god  Ven  af  ham;  Fenger  erklærede  det  for 
Brystvattersot  og  vilde  beholde  ham  i  Kur  i  sit  Hus. 
Saa  maatte  hans  Kone  ogsaa  derind.  —  Henimod  Jul 
var  han  omtrent  opgivet. 

Første  Juledag  kom  Jiirgensens  og  Peter  Thrige,  og 
husker  jeg  ret,  saa  blev  Rasmus  Montanus  spillet  paa 
Moders  Fødselsdag,  og  vi  Unge  var  glade.  Det  var  vist 
første  Gang,  den  unge  Clausen  var  med  som  Student 
til  Julebesøg  hos  os.  Da  var  hans  Fader  bleven  Stifts- 
provst efter  Plum,  der  var  bleven  Biskop  i  Fyen.^)  Da 
han  [Plum]  flyttede  derover,  husker  jeg  han  skrev 
til  Fader  fra  Kjøbenhavn,  at  han  kom  selv  13de 
til  Roskilde  og  bad  om  Nattelogis  én  Nat  for  alle 
Tretten  i  Provstegaarden.  Og  der  blev  da  ogsaa  ind- 
rettet Senge  til  dem  alle,  skøndt  det  kneb.  Og  saa 
kniber  jeg  her  ud  af  1810  og  1811,  som  blev  mig 
lange  nok,  maaske  for  lange  for  Læserne.  Naar  jeg 
sidder  saaledes  alene,  næsten  kun  henvist  til  mit  eget 
Selskab,  som  jeg  saa  ofte  gør,  da  jeg  er  saa  tunghør, 
saa  er  det  mig  en  behagelig  Adspredelse  og  Opmun- 
tring ganske  at  hengive  mig  til  gamle  Minder  og  prøve 
min  egen  Hukommelse,  hvor  langt  den  kan  naa  til- 

1)  Stiftsprovst  i  Sjælland,  Frederik  Plum  (1760-1834)  blev  Biskop  1811  og 
afløst  som  Stiftsprovst  af  Henrik  Georg  Clausen  (1759—1840). 


121 


bage,  endog  i  Smaating,  men  nu  videre  frem!  Altsaa 
til  1812. 

Vore  Julegæster  var  næppe  rejste,  som  sædvanlig 
den  7.  Januar,  før  der  kom  Stafet  til  Fader,  at  den 
kære  Schultz  ikke  havde  mange  Dage,  maaske  Timer 
tilbage.  —  Næste  Formiddag  kom  der  atter  Stafet  med 
Brev:  Schultz  var  død  om  Natten  Kl.  3.  —  Skade 
at  han  kun  i  saa  faa  Aar  var  Skolens  Rektor!  Under 
hans  Styrelse  var  den  alt  voxet  betydelig  i  Anseelse 
og  Elevantal.  Mange  rige  og  højtstaaende  Folk  havde 
fra  fjerne  Steder,  ja  fremmede  Lande,  sendt  deres 
Sønner  dertil,  og  især  ansaas  det  for  en  Lykke  at  faa 
dem  anbragt  i  Rektorens  Hus. 

Overlærer  Dr.  Schmidt  i)  blev  —  om  jeg  tør  sige 
det,  uheldigvis  konstitueret  til  Rektor  i  Schultz's  Sted. 
Han  var  vistnok  langtfra  den  Post  voxen.  Hvordan 
han  senere  var  som  Gejstlig,  véd  jeg  ikke,  men  som 
Lærer  var  han  mildest  talt  en  Fusentast,  som  sjælden 
vejede  sine  Ord,  men  bruste  frem  med  dem  i  Liden- 
skabelighed. Ofte  var  han  stræng  uden  Grund,  maaske 
lige  saa  ofte  mild  uden  den.  ^)  — 

Hans  blev  Student  1811,  han  var  dengang  et  ual- 
mindelig smukt  ungt  Menneske  med  et  Par  dejlige 
levende  brune  Øjne,  mørkt  Lokkehaar,  en  Kulør,  som 
nok  kunde  tyde  lidt  hen  paa  det  hektiske,  men  dog 
ikke  endnu  dengang  gav  ham  et  egenlig  svagt  Ud- 
seende, veldannede  Lineamenter,  og  dertil  var  han, 
skøndt  ikke  meget  stor,  dog  meget  velskabt.  Mange 
behagelige  Selskabstalenter  besad  han  ogsaa.  Han  dan- 
sede smukt,  gav  en   indtagende  Elsker  paa   Scenen, 

1)  Ovennævnte  Daniel  Smith,  se  Side  59. 

2)  Provstens  yngste  Søn  Børge  Theodorus,  som  det  iicke  gik  godt  i  Skolen, 
hvor  han  blev  miskendt  af  den  konstituerede  Rektor,  Daniel  Smith,  blev 
paa  den  Tid  sat  i  Lære  i  Agent  Johan  Gottlieb  Wildes  Klædefabrik  i  Kbhvn. 
Denne  Begivenhed  fortælles  overordentlig  vidtløftigt,  men  er  uden  anden  In- 
teresse, end  at  den  yderligere  fremhæver  det  inderlige  Familieliv  i  Provste- 
gaarden,  og  den  gode,  stilfærdige  Drengs  Bortrejse  fylder  Hjemmet  med  Sorg. 
Den  senere  Fremstilling  afbrydes  ofte  med  bekymrede  Beretninger  om  „den 
stakkels  Børge". 


122 


en  meget  opmærksom  og  fin  Kavaler  i  Selskab.  Spil- 
lede godt  Fortepiano,  til  Nød  lidt  Violoncel,  Violin  og 
Fløjte,  kunde  godt  tage  sit  Parti  i  en  Duet,  Terzet  osv., 
skrev  nette  lyriske  Vers,  komponerede  nette  Smaating 
og  skrev  nydelige  Noder  til  unge  Damer,  naar  han 
forærede  dem  sine  Sonnetter.  Man  kan  vel  tænke  sig, 
at  min  kære  Broder  Hans  med  dette  behagelige  Ydre 
og  disse  selskabelige  Talenter  snart  blev  en  velkom- 
men Gæst  i  mange  Krese,  og  skøndt  han  var  kommen 
til  at  bo  hos  vore  gamle  Bedsteforældre,  Toldskriver 
Boyes,  i  hvis  Hus  ikke  just  megen  Selskabelighed 
havde  fundet  Indpas  og  han  der  hjemme  kunde  sidde 
i  Ro  paa  sit  Kvistkammer,  fra  hvilket  den  fordums 
Lystighed  nu  var  flygtet,  saa  manglede  han  dog  ingen- 
lunde Adspredelse  og  Venner.  Meget  hurtigt  og  let 
stiftede  han  Bekendtskaber  i  mange  fine,  ja  fornemme 
Huse,  hvor  mine  andre  Brødre  aldrig  fik  Adgang.  Han 
kom  bl.  a.  i  Grev  Danneskiolds  Hus,  naar  de  laa  i 
Kjøbenhavn  om  Vinteren;  med  gamle  Deichmann  havde 
han  alt  tidligere  besøgt  Grevens  paa  Gisselfeldt.  I 
Konferensraad  Bruuns  dengang  saa  bekendte  brillante 
Hus,  hvor  Alverdens  Skønaander  forsamlede  sig  om 
den  yndige  Ida  og  i  flere  af  de  udenlandske  Attaché- 
ers Huse,  overalt  var  han  som  hjemme.  Dog  forglemte 
han  ikke  Tante  Jiirgensens  Hus,  men  kom  der  ofte,  og 
vel  endnu  oftere  hos  Gyllembourgs,  hvor  han  jo  ogsaa 
traf  udmærket  Selskab;  og  her  gjorde  han  et  Bekendt- 
skab, som  blev  af  megen  Indflydelse  paa  hans  hele 
følgende  Liv  og  ej  alene  blev  ham,  men  os  alle  meget 
vigtigt.  Det  var  nemlig  vort  lille  Danmarks,  jeg  tør 
vel  sige  det,  største,  i  al  Fald  genialeste  Komponist 
C.  E,  F.  Weyse.  i) 

1)  Domprovstens  ældste  Søn  Hans  Peter  Boye  Hertz,  født  i  Nørhaa  >/a 
1793  (se  Side  37),  blev  undervist  af  sin  Fader  og  1804  sat  i  Roslcilde  Domskole. 
Han  blev  1811  Student  og  1816  cand.  theol.  Efter  at  have  været  Huslærer  hos 
Godsejer  F.  H.  Barner  til  Eskildstrup,  blev  han  1819  pers.  Kapellan  hos  sin 
Fader,  1824  Sognepræst  til  Kiricehvalsø  og  1829  Sognepræst  til  Vor  Frue  Kirke 
I  Roskilde.  1846  Konsistorialraad.  Efter  sin  Afsked  1865  levede  han  til  sin 
Død  1868  hos  sin  Søn,  Kateket  ved  Domkirken  Jens  Mathias  Hertz.    Han  var 


123 


Ja,  Bekendtskabet  med  denne  udmærkede,  aandrige 
og  hjærterige  Mand  blev  snart  fra  Bekendtskab  til 
Venskab,  inderligt,  trofast  Venskab,  som  voxede  med 
Aarene  og  først  blev  afbrudt,  da  Døden  skilte  Ven- 
nerne ad,  der  visselig  dog  er  genforenede,  dér  hvor 
ingen  Adskillelse  mere  finder  Sted. 

Det  er  en  bekendt  Sag,  at  Weyse  gerne  sluttede  sig 
til  Ungdommen  og  altid  havde  en  Skare  unge  Venner 
til  sin  stadige  Omgang,  og  det  var  vistnok  Hans's  lyse 
Hoved  og  lette  Opfattelsesevne  tilligemed  hans  ikke 
almindelige  musikalske  Talent,  som  drog  Weyse  til  den 
unge  smukke  Student,  —  og  at  Hans  blev  fængslet 
af  ham  var  nu  intet  Under.  Hvem  kunde  kende  Weyse 
rigtig  uden  at  elske  ham?  Men  jeg  troer  næsten,  hvem 
der  ikke  havde  set  ham  i  Roeskilde,  kendte  ham  i  Grun- 
den slet  ikke;  han  var  dér  et  andet  Menneske.  Der 
fremskinnede  alle  hans  elskværdige  Egenskaber  først 
i  deres  rette  Glans,  thi  dér  følte  han  sig  snart  hjemme 
som  intet  andet  Sted.  Det  maa  være  Grunden  til  de 
mange  forvanskede  Skildringer,  man  har  af  hans  saa 
originale,  ejendommelige  Karakter.  Men  maa  ikke  et 
saa  stort  alsidigt  Geni,  som  Weyse  virkelig  var,  være 
anderledes  i  mange  Maader  end  de  almindelige  daglig- 
dags Mennesker?  Just  fordi  han  er  det,  forstaar  de 
ham  ikke  og  bedømmer  ham  falskt.  Weyse  havde  na- 
turligvis sine  Fejl.  Maaske  kunde  han  stundom  være, 
som  han  ofte  er  skildret,  tvær  og  gnaven,  og  i  dette 
Lune  sær,  ja,  uartig,  men  det  var  kun  sjældent  det 
kom  over  ham;  det  var  intet  fast  Karaktertræk  hos 
ham.  I  otte  Aar,  som  jeg  har  kendt  ham,  har  jeg  en 


tom  ung  Student  en  intim  Ven  af  Johan  Ludvig  Heiberg  (se  Museum  1890  og 
1895  I.  Reg.),  og  hos  Fru  Gyllembourg  sluttede  han  sit  inderlige  Venslcab  med 
Weyse  (se  dennes  Biografi  af  A.  F.  Berggreen.  Kbh.  1876).  Venskabet  mellem 
disse  Mænd  vedvarede  til  Døden  skilte  dem,  og  Weyses  Besøg  i  Roskilde 
fortsattes  efter  at  Domprovsten  var  blevet  Biskop.  Hos  Pastor  H.  P.  B. 
Hertz  havde  han  sit  andet  Hjem,  hvor  f.  Ex.  Ingemanns  Aften  og  Morgensange 
blev  komponerede,  og  paa  Graabrødreklrkegaarden  i  Roskilde  udsaa  Weyse  sig 
sin  Begravelsesplads. 


124 


eneste  Gang  set  ham  saaledes  —  dog  det  kommer  jeg 
maaske  længere  hen  til  at  berøre.  ^) 

Jeg  vil  hellere  nu  lade  ham  selv  træde  op  paa  Sce- 
nen i  den  roskildensiske  Provstegaard  saa  godt  jeg 
formaar,  saa  kan  Læserne  jo  ogsaa  selv  dømme,  da  de 
maaske  ellers  anser  mig  for  en  partisk  Dommerske, 
ja  maaske  falder  de  paa  den  samme  kloge  Ide,  som 
jeg  har  hørt  flere  Kjøbenhavnere  skal  have  havt,  da 
de  ikke  kunde  forstaa,  hvad  der  tiltrak  ham  saa  meget  i 
Roskilde:  de  mente  da,  at  han  maatte  være  forlovet  med 
Provstens  Datter,  men  Læserne  maa  erindre,  at  jeg  var 
dengang  kun  12  Aar  og  Weyse  vel  40,  maaske  mere. 

Kort  før  dette  Aars  Sommerferie  skrev  Hans  hjem 
og  bad  om  Tilladelse  at  bringe  Weyse  med  sig  i  Ferien. 
„Weyse f^  udbrød  Moder,  „hvad  skal  vi  dog  gøre  med 
ham  her?  Han  skal  jo  være  en  ren  Pernittengryn. 
Her  vil  da  intet  være  ham  tilpas,  hverken  Huset  eller 
Maden  eller  vi  selv!  Lad  os  bare  blive  fri  for  ham!" 

„Hm,  ja,"  svarede  Fader,  „det  kan  gerne  være,  det 
bliver  vanskeligt  nok  at  gøre  ham  tilpas  og  at  skaffe 
ham  Underholdning  og  Tidsfordriv,  men  det  er  ikke 
godt  at  sige  nej.  Hans  maa  jo  allerede  have  talt  til 
ham  derom,  siden  han  skriver:  Weyse  har  stor  Lyst 
dertil.  Saa  vi  maa  vel  sige,  han  skal  være  velkommen, 
og  nægte  kan  jeg  ikke,  at  det  vil  interessere  mig  at 
lære  en  saa  stor  Musikus  at  kende." 

„Ja  som  Du  vil,  lille  Mand,  men  mig  interesserer 
det  rigtignok  slet  ikke.  Jeg  er  bange  for  ham,  for  jeg 
har  hørt,  han  skal  ha'  sin  Næse  allevegne  i  Husene, 
hvor  han  kommer,  og  saa  gaar  det  da  ud  over  Konen, 
naar  alt  ikke  staar  paa  Pinde  for  ham."  — 


1)  Komponisten  Christoph  Ernst  Frederik  Weyse  (1774—1842)  var,  da  han 
1812  første  Gang  besøgte  Domprovstens  Hus,  i  sin  Manddoms  fulde  Kraft  og 
en  berømt  Mester.  Han  var  Organist  ved  Frue  Kirke  i  Kbhvn.  Hans  ulykke- 
lige Kærlighedsforhold  til  den  18aarige  meget  smukke  og  meget  musikalske 
Julie  Tutein  havde  forbitret  ham  Livet  og  bidraget  sit  til  at  gøre  ham  til  det 
mærkelige  Menneske,  han  var  i  Omgang  og  Væsen.  Men  fra  1807  havde  han 
med  „Sovedrikken"  begyndt  at  arbejde  for  Scenen,  og  I  den  her  omhandlede 
Periode  af  hans  Liv  fremkom  hans  berømteste  Værker. 


125 


Saa  kom  da  Ferien  og  med  den  Hans  og  Weyse.  Vi 
gjorde  os  vist  alle,  hver  især,  sin  Forestilling  om 
denne  meget  omtalte  berømte  og  forskelligt  bedømte 
Mand,  men  jeg  troer,  at  vi  bleve  alle  skuffede  i  vore 
Forventninger.  Hans  Ydre  kan  jeg  let  beskrive,  skøndt 
ogsaa  det  var  originalt,  men  Væsnet  og  Manererne 
vil  falde  vanskeligt  at  afbilde  klart.  Han  var  af  middel- 
maadig  Højde,  hverken  mager  eller  fed,  meget  blond, 
med  det  lyse  Haar  hængende  blødt,  glat  og  frit  ned, 
saaledes  som  det  ses  paa  Portrættet  fra  hans  Ungdoms- 
tid. Hans  Komplexion  var  temmelig  bleg,  og  Ansigtet 
egentlig  ikke  udtryksfuldt,  naar  han  sad  stille  og  tavs, 
men  ved  det  ubetydeligste  Ord  han  sagde,  kom  der 
et  forunderligt  Liv  i  hans  Miner.  Hans  Øje  var  ube- 
skrivelig talende,  som  man  ogsaa  kan  se  paa  Billedet, 
hans  Lineamenter  var  hverken  svære  eller  paafaldende, 
men  det  var  hans  Profil,  der  havde  noget  meget  fugle- 
agtigt.  Hans  Mund  var  temmelig  lille,  blød  og  fin,  og 
det  fik  man  snart  følelig  Kundskab  om,  da  han  havde 
for  Skik  altid  at  kysse  de  unge  Piger  til  Goddag  og 
Farvel  i  Huse,  hvor  han  jævnlig  kom,  og  saa  kaldte 
han  dem  alle  „Tante",  hvorfor  vi  igen  kaldte  ham 
„Onkel  Weyse*^  —  jeg  havde  den  Ære,  sagde  man,  at 
mit  Kys  lignede  hans,  ogsaa  min  Profil  lidt.  Hans  sta- 
dige Dragt  var  en  blaa  Kjole  med  blanke  Knapper  og 
lyse  drapkulørs  Pantalons.  Jeg  véd  aldrig,  jeg  har  set 
ham  i  anden  Habit  og  dertil  lys  Vest,  bredt  Kalvekrøs 
og  hvidt  Tørklæde,  om  Sommeren  hvide  Strømper  i 
Sko. 

Saaledes  kostumeret  traadte  han  da  den  smukke 
Sommerdag  første  Gang  ind  i  Provstegaarden,  hilste 
mildt,  næsten  ærbødigt  paa  mine  Forældre,  gav  mig 
til  min  Forbavselse  strax  det  omtalte  Kys  og  tilføjede: 
„Naa,  det  er  da  Tante  Lise!^  hvilket  Spørgsmaal  Hans 
besvarede  med  et  Nik.  Som  „Fremmed"  gererede  han 
sig  intet  Øjeblik,  takkede  med  et  lille  Nik,  fordi  man 
vilde  have  ham,  pustede  over  den  varme  Køretur  og 


126 


var  i  ti  Minutter  som  hjemme  i  Familien.  Han  fulgte 
snart  Fader  i  Haven  for  at  se  den  og  hvorledes  der 
var  afstukket  til  nyt  Anlæg.  En  lille  Lund,  som  Fader 
havde  betænkt  at  plante  paa  det  Stykke,  der  før  havde 
udgjort  den  gamle  Baggaard,  interesserede  ham  især, 
og  han  lovede  til  Efteraaret  at  skaffe  unge  Træer  og 
smukke  Blomsterbuske  fra  en  Gartner,  han  kendte. 
(Dette  Løfte  holdt  han  punktlig,  kom  selv  en  Dag  kø- 
rende med  et  helt  Læs  af  sligt  og  blev  et  Par  Dage 
for  at  være  med  og  anordne  alt  rigtigt.  Denne  Lund, 
som  virkelig  voxede  smukt  og  godt  til,  vedblev  at  in- 
teressere ham  alle  de  Aar  vi  boede  i  Roskilde.)  Da  de 
kom  ind  fra  Haven,  viste  Fader  ham  Tegningerne  til 
den  Del  af  Provstegaarden,  hvis  Ombygning  skulde 
paabegyndes  næste  Foraar.  Ogsaa  her  viste  han  Inter- 
esse og  Sagkundskab. 

At  han  ikke  holdt  af  at  blive  bedt  om  at  spille  — 
og  endnu  mindre  af  at  blive  bedt  for  at  spille  —  det 
vidste  vi,  og  Fader  vilde  desuden  ikke  byde  ham  vort 
gamle  Klaver.  Altsaa  blev  der  ikke  talt  om  Musik, 
men  i  Mørkningen  aabnede  han  selv  det  gamle  Instru- 
ment og  —  ja,  det  var  som  hans  Fingre  ved  et  Tryl- 
leri omskabte  dets  Toner!  Stille  lyttende,  næsten  med 
tilbageholdt  Aandedræt  sad  vi  alle  tavse  i  Beundring 
og  Forbavselse.  Morsomt  var  det  at  se  den  kære  Fa- 
ders udtryksfulde  Ansigt  —  han  saa  næsten  ud,  som 
han  baade  vilde  le  og  græde  paa  én  Gang.  Men  plud- 
selig slog  Weyse  en  underlig  Disharmoni  an  og  begyndte 
at  pruste  og  hvæse  og  miave  som  den  skinbarligste 
Kat,  og  saa  gav  han  os  sin  bekendte  og  berømte  „Kat- 
tens Bravourarie".  Da  var  det  umuligt  at  tvinge  Lat- 
teren, skiøndt  vi  vist  alle  gjorde  os  Umage  derfor  for 
ej  at  tabe  en  Tone.  Saa  slog  han  en  brillant  Slutnings- 
akkord med  en  Dissonans  bagefter,  miauede  endnu  en- 
gang, sprang  op,  lukkede  Instrumentet  og  istemmede 
Latterkoret,  som  brød  løs.  Vi  rejste  os  alle  og  Fader 
udbrød:  „Nu  har  jeg  i  20  Aar  spillet  paa  det  gamle 


127 


Hakkebræt,  men  aldrig  anet,  at  det  gemte  saadanne 
Toner  i  sin  Sangbund."  „Ja,"  svarede  Weyse,  „jeg  spil- 
ler hellere  paa  de  gamle  Klaverer  end  paa  vore  mo- 
derne Pianoforter;  i  dem  kan  man  aldrig  lægge  noget 
rigtigt  Udtryk."  Og  som  en  Bekræftelse  paa  disse  hans 
Ord  aabnede  han  ofte  det  gamle  Klaver  og  glædede 
os  med  sine  mageløse  Fantasier.  Bedt  om  at  spille  blev 
han  aldrig  i  Provstegaarden,  men  næsten  regelmæssig 
spillede  han  altid  i  Mørkningen,  naar  Fader  kom  ned 
fra  Studerekammeret.  Imellem  sad  han  ogsaa  ved  In- 
strumentet og  komponerede,  slog  enkelte  Toner  an, 

nynnede  lidt  og  skrev  paa  sit  Nodeblad 1) 

og  stundom  klagede  han  over  Texten:  den  var  „kan- 
tet", „haard",  „urimelig",  „den  duer  sgu  ikke  til  Mu- 
sik" var  hans  Kraftudtryk,  naar  han  blev  hed  i  Hove- 
det, —  det  var  vist  Musikken  til  „Faruk",  han  den- 
gang bearbejdede. 

For  alt,  hvad  han  saa  og  stødte  paa,  viste  han  Inter- 
esse og  Opmærksomhed,  alt  lod  til  at  more  ham,  me- 
dens han  morede  os  alle  ved  sit  godmodige  og  dog 
sprudlende  Vid,  sin  komiske  Mimik  og  Tale,  sine 
mange  snurrige  Indfald  og  næsten  barnlige  Glæde  over 
Smaating.  Saa  talte  han  paa  Vers,  saa  sang  han  pud- 
sige Smaaviser,  lærte  os  Unge  komiske  Lege,  legede 
selv  med  og  kaldte  Fader  og  Moder  til  som  Tilskuere, 
naar  han  havde  faaet  en  Stampemølle,  en  Jødeskole, 
en  naragtig  Rundsang  eller  sligt  sat  i  Gang,  og  saa 
kunde  han  more  sig  derover  som  et  Barn.  Kom  han 
ud  i  Gaarden,  stod  han  stille  midt  imellem  Fjerkræet 
og  galede,  kaglede,  pludrede,  kækkede  og  rappede, 
indtil  den  hele  Flok  kom  i  Allarm  og  stormede  sam- 
men om  ham,  saa  Moder  undertiden  maatte  kalde  til 
Orden.  Men  naar  han  om  Aftenen  kom  ud  og  saa 
den  stjærneklare  Himmel,  var  han  Astronom  og  tilbad 
Guds  Almagt.  Allerhelst  var  han  dog  ovre  i  den  dej- 
lige, ærværdige  Domkirke  med  os  alle.  Han  gik  saa 

^)  Ved  Manuskriptets  Indbinding  er  en  Linie  skaaret  bort. 


128 


omkring  og  besaa  alt  det  mærkelige,  men  gik  tillige 
stadig  paa  Opdagelser  og  vilde  finde  et  eller  andet  af 
det  Hemmelighedsfulde,  som  han  mente  skjulte  sig  i 
de  dunkle  Gange  og  de  mørke  Trapper.  En  Dag  fik 
han  baade  Moder  og  os  Børn  med  sig  paa  en  saadan 
Opdagelsesrejse  ad  den  mørke  Trappegang  op  til  Om- 
gangen, og  her  opdagede  virkelig  Herman  og  Michael^ 
der  var  i  Spidsen,  en  mørk  Vindeltrappe,  som  vi  ikke 
før  havde  kendt.  Den  gik  fra  en  lav  hvælvet  Dør  ned 
i  et  dybt  Mørke.  Weyse,  som  stadig  spekulerede  paa 
at  finde  Spor  af  den  underjordiske  Gang,  som  Sagnet 
beretter  skal  have  gaaet  fra  Domkirken  til  Isefjorden 
—  ja,  man  har  endog  sagt  ned  under  Fjorden  over  til 
Haraldsborg  Slot,  —  faldt  strax  paa,  at  denne  Trappe 
mulig  førte  ned  til  nævnte  Gang,  og  det  maatte  nu 
strax  undersøges.  Vi  vilde  da  alle  med  paa  dette  vig- 
tige Tog  og  stavrede  saa  godt  vi  kunde,  en  efter  anden, 
ned  ad  den  forfaldne  Murstenstrappe.  Den  var  baade 
snæver  og  mørk,  og  det  gik  langsomt,  men  paa  engang 
raabte  Hermann:  „Holdt!  Gaa  ikke  videre,  her  er  flere 
Trin  itu,  men  jeg  vil  prøve  at  kravle  ned  til  en  Laage, 
som  jeg  skimter  dybt  nede."  Nu  stod  de  ved  Laagen, 
men  forgæves  prøvede  de  paa  at  aabne  den,  den  var 
lukket  med  en  stor  Jærnlaas.  „Nej,"  raabte  Hermann^ 
„op  faar  vi  den  ikke,  men  gennem  en  Sprække  kan 
jeg  se,  den  fører  til  noget  ligesom  et  Kapel  og  der  er 
lyst  derinde,  jeg  kan  se,  der  er  malet  glimrende  Vaa- 
ben  med  Rødt  og  Blaat  og  Guldstads."  „Er  der  lyst," 
raabte  Weyse^  „maa  vi  jo  være  uden  for  Kirkegrun- 
den." Og  nu  overvandt  Nysgerrigheden  Frygten;  han 
og  saa  mange  af  os  andre  som  kunde,  kravlede  ned 
ad  de  smuldrende  Trin  og  kiggede,  hvor  vi  fandt  en 
lille  Sprække,  ind  i  det  brogede,  solklare  Rum,  indtil 
endelig  en,  jeg  troer  det  var  Christian^  udbrød:  „Men 
det  er  jo  de  Hahners  Begravelse,  som  vi  ser  nede  fra 
den  mørke  Gang  i  Kirken.  Jeg  kan  tydelig  se,  det  er 
deres  Vaaben."  Der  stod  vi  da  med  lange  Ansigter, 


c.  E.  F.  WEYSE 
Efter  Haandtegning  af  Kratzenstein-Stub 


129 


vi  maatte  le  ad  os  selv  og  klatre  op  igen,  Weyse  lo 
med. 

Ofte  gik  han  ogsaa  med  en  Lygte  og  en  stor  Nøgle 
omkring  i  Kælderen  under  Provstegaarden,  som  var 
hvælvet  og  opmuret  af  svære  Kampesten,  saa  kiggede 
han  om  i  alle  Kroge  og  bankede  med  Nøglen  og  lyt- 
tede, om  det  ikke  klang  hult,  der  havde  jo  i  Fortiden 
staaet  en  Klosterbygning,  der  kunde  jo  være  skjult  en 
Skat  eller  en  Løngang.  Megen  Interesse  havde  Weyse 
ogsaa  af  at  besøge  Fader  ved  hans  Arbejde  i  Biblio- 
theket  paa  Riddersalen,  og  dér  forbavsedes  Fader  ofte 
over  hans  store  literære  Kundskaber.  Han  kendte 
mange  af  de  ældste  Skrifter  og  læste  mange  Sprog 
færdigt,  ogsaa  Latin,  ja  selv  Græsk,  skøndt  han  ikke 
var  Student. 

Men  en  af  hans  bedste  Fornøjelser  i  Kirken  var  dog, 
naar  han  kunde  faa  samlet  mange  Unge  med  Sang- 
stemmer om  sig.  Saa  stillede  han  os  op  efter  Stem- 
mernes Værdi  paa  den  runde  Omgang  ovenover  Sakri- 
stiet, og  medens  de  Gamle  og  de,  der  ej  havde  Stemme, 
gik  nede  i  Kirken  og  lyttede  til,  fantaserede  han  for 
dem  paa  sit  „levende  Orgel"  som  han  kaldte  os,  det 
vil  sige:  han  gik  hurtig  bag  ved  hele  Rækken  og  gav 

ver  piano  en  Tone,  som  vi  da  maatte  huske  og  istemme, 
r  han  gav  Signal,  først  piano,  saa  forte-fortissimo 

g  saa  ned  igen  til  pianissimo,  alt  efter  hans  Tegn,  og 
r  denne  Akkord  rent  døde  hen,  gav  han  os  nye  Toner 
og  saaledes  fremdeles  i  de  vidunderligste  Akkorder  og 
Overgange,  som  især  nede  i  Kirken  tog  sig  prægtige 
ud.  Fader  sagde,  at  han  forestillede  sig,  at  det  var 
„Sfærernes  Harmonier"  han  hørte. 

Et  Par  Dage  efter  Weyse  kom  Tante  Jurgensen  med 
sine  Døtre  for  at  hente  Heiberg-Jiirgensen,  som  skulde 
følge  med  dem  til  Onkel  Elers  [Koch]  og  Tante  Lau- 
rence i  Horbelev,  hvor  de  gerne  plejede  at  tilbringe  et 
Par  Sommermaaneder.  Og  omtrent  samtidig  med  dem 

o 


vil 

i 


130 


kom  Broder  Peter  [Thrige]  med  to  Studenter,  som  han 
havde  faaet  Tilladelse  til  at  invitere.  Det  var  en  Fyenbo, 
Mads  Schou,  som  studerede  Jura,  en  pertentlig  Herre, 
som  græd,  naar  der  kom  Stænk  paa  hans  gule  Støvle- 
kraver eller  Krøller  paa  hans  Kalvekrøs,  han  var  hvid 
og  rød  som  en  blomstrende  Boghvedeager; i)  den  anden 
Student  var  Theolog,  en  Nordmand,  Sommerfeldt,  tør 
og  stiv  som  de  norske  Fjælde  og  Stokfisk.^)  Forresten 
var  det  to  skikkelige  Fyre  og  flinke  Studenter,  som 
jeg  her  omtaler  lidt  nærmere,  fordi  de  i  flere  Aar  blev 
stadige  Feriegæster  hos  os,  —  maaske  havde  de  ingen 
Slægtninge,  som  de  kunde  ty  til. 

Da  vi  nu  blev  saa  mange  Unge,  var  Weyse  ret  i  sit 
Es.  Jiirgensens  kendte  han  jo  godt,  og  dér  var  to  Tanter 
til:  „Tante  Bolette''  og  „Tante  Hanne'',  den  første  var 
desuden  en  fortrinlig  Sopran,  høj  og  klar  til  vor  Kirke- 
Harmonika,  og  Tante  Jiirgensen  var  en  god  Tilhører- 
inde,  som  selv  sang  en  smuk  Alt.  —  Dog  jeg  maa 
slutte  mine  vidtløftige  Ferieberetninger.  —  Jeg  vil 
ikke  paastaa  at  alt,  hvad  jeg  her  foran  har  fortalt  om 
Weyse,  netop  passerede  denne  første  Gang  han  var  i 
Præstegaarden,  men  jeg  har  med  Villie  samlet  noget 
af  det  mest  karakteristiske  hos  ham,  for  at  give  Læ- 
seren saa  klart  et  Billede  af  ham,  som  jeg  formaaede. 
—  Da  han  tog  Afsked  denne  første  Gang,  bad  han 
om  at  maatte  komme  igen  til  Jul,  hvilket  naturligvis 
glædede  os  alle.  „Ja,"  sagde  han,  „naar  jeg  har  faaet 
min  Juleklap  hos  Gyllembourgs  og  spillet  mit  Orgel  til 
Højmesse  første  Juledag,  saa  kommer  jeg."  — 

Det  er  temmelig  længe  siden  jeg  har  omtalt  Bedste- 
forældrene Boye  i  Kjøbenhavn  og  jeg  kommer  nu  til  en 
vigtig  Katastrofe  i  deres  hidtil  saa  rolige  Liv.  Efter 
min  Beregning  maa  den  være  indtruffen  i  Efteraaret 

1)  Stud.  jur.  Mads  Schou  (1791-1761)  blev  Kandidat  1815,  Byskriver  i 
Holstebro  1829,  1850  Byskriver  i  Assens.  Justitsraad.  Afsked  1859. 

8)  Stud.  theol.  Søren  Christian  Sommerfeldt  (1794—1838).  Død  som  Sogne- 
præst i  Ringebo  i  Norge,  bekendt  Botaniker. 


131 


1812  eller  Foraaret  1813,  dog  gør  denne  Tidsforskel 
intet  til  Sagen.  Allerførst  maa  jeg  dog  bede  Læserne 
fastholde  i  Erindringen,  hvad  jeg  skrev  om  Bedste- 
Boye,  at  han  var  en  særdeles  retskaffen,  akkurat  og 
redelig  Embedsmand  og  tillige  meget  ærekær,  men 
denne  sidste  Egenskab  kan  sikkert  siges  blev  en  Pind 
til  hans  Ligkiste.  Hans  Embede  som  Toldskriver  var 
nok  ret  godt  og  indbringende,  og  da  de  gamle  Folk 
levede  saa  stille  og  han  var  en  god  Økonom,  havde 
han  i  sin  lange  Embedstid  samlet  sig  en  ret  betydelig 
Formue,  fuldkommen  per  fas,  uden  al  nefas.  En  Del 
af  denne  satte  han  først  i  en  Landejendom  1  å  2  Mil 
fra  Kjøbenhavn,  som  kaldes  „Pilegaarden",!)  et  Par 
Aar  efter  solgte  han  den  og  købte  i  dens  Sted  en  dejlig 
Gaard  i  Lyngby  med  en  overordenlig  stor  og  frugtbar 
Have.  Den  beholdt  han  i  flere  Aar,  og  dér  tog  de 
Gamle  ud  hver  Lørdag  Eftermiddag  og  blev  til  Mandag 
Morgen,  saalænge  det  var  Sommervejr.  Hver  Gang  jeg 
var  i  Besøg  hos  Tante  Jiirgensen  i  Kjøbenhavn,  blev 
jeg  bedt  til  at  tage  ud  om  Lørdagen  med  Boyes  og 
kørte  derud  med  dem  i  deres  Karet.  Det  var  meget 
fornøjeligt,  og  jeg  havde  da  Frihed  til  at  tumle  mig  i 
den  store  Have,  og  der  var  intet  mig  forbudet  Træ. 

Der  var  ogsaa  et  stort  muret  Lysthus  med  Vinduer 
til  Gaden  og  der  morede  det  mig  tidt  at  lukke  alle 
Vinduerne  op  og  sidde  med  en  Bog  eller  et  Strikketøj, 
som  jeg  naturligvis  ikke  brugte,  og  synge  af  fuld  Hals 
alle  mine  kæreste  Viser  og  saa  se  Folk  standse  uden- 
for, ja  stundom  sige  et  Par  Ord  til  mig  ind  ad  Vin- 
duet. Saaledes  husker  jeg  godt  en  Dag  jeg  istemte  min 
Yndlingssang: 

„Naar  jeg  ret  betænker, 
Lykkelig  jeg  er! 
Ingenting  mig  krænker, 
Alle  har  mig  kær,  osv.« 


^)  Pilegaarden  ligger  ved  Mørkhøj,  Gladsaxe  Sogn. 


132 


Og  da  jeg  kom  til  Verset: 

„Kyllinger  og  Kapuner, 
Ænder  og  Kalkuner, 
Alt  forsamler  sig, 
Naar  jeg  viser  mig. 

Stak  en  ældre  Herre  Hovedet  ind  ad  Vinduet  og  sagde: 
„Det  var  ret  min  lille  Pige,  er  Du  altid  saa  fornøjet, 
og  har  Du  saa  mange  Kyllinger?"  Jeg  blev  lidt  und- 
selig, men  vi  fik  os  en  lun  lille  Passiar,  som  vel  mo- 
rede  Herren  lige  saa  godt  som  mig.  Just  som  han 
sagde  Farvel  og  gik  sin  Vej,  kom  Dorthe  Boye,  den 
senere  Fru  Dampe,  ind  i  Lysthuset  og  spurgte:  „Hvem 
talte  Du  med?"  Men  jeg  fik  ikke  Tid  til  at  svare,  thi 
i  det  samme  kom  to  unge  Herrer  og  stak  Hovederne 
ind  ad  Vinduet.  Dorthe  fløj  strax  hen  til  den  ene,  tog 
ham  om  Halsen  og  kyssede  ham  ud  af  Vinduet:  „Aa,  j 
søde  Jacob,  er  Du  dér!  Det  var  heldigt  at  jeg  slap  fra  \ 
den  Gamle  just  nu."    Og  nu  fulgte  der  en  halv  hvi-  | 
skende,  halv  høj  Samtale  mellem  de  tre,  hvoraf  jeg 
hørte,  at  den  anden  Herre  hed  Dahl,  og  at  de  gjorde  i 
Aftale  om  at  mødes  i  Sorgenfri  Skov  om  Eftermiddagen,  i 
men  hvad  Jacob  hed  til  Efternavn  [o:  Dampe]  fik  jeg  | 
ej  at  vide.  Da  de  Herrer  gik  bort,  tog  Dorthe  mig  ved  I 
Haanden  og  sagde:  „Kom,  nu  maa  vi  skynde  os,  vi  i 
skal    tilbords."    Paa  Vejen  op  sukkede  hun  kælent:  | 
„Den  Stakkel,  han  kan  jo  ikke  komme  til  mig  ander-  i 
ledes."  Da  vi  kom  ind   til  Bedstemoder,  sagde  hun:  i 
„Lille  Lise  har  saadan  Lyst  til  at  komme  i  Skoven,  til-  | 
lader  Moder  ikke,  at  jeg  gaar  lidt  derover  med  hende 
i  Eftermiddag?"  I  Skoven  mødte  vi  de  to  Herrer,  som  i 
saa  beværtede  os  med  Kaffe,  men  da  vi  derefter  spa-  I 
serede  omkring,  mærkede  jeg  snart,  at  Hr.  Dahl  havde 
paataget  sig  at  more  mig  og  løbe  omkring  med  mig, 
for  at  faa  mig  bort  fra  de  tvende  Elskende,  for  at  jeg 
ikke  skulde  lægge  for  meget  Mærke  til  deres  Færd. 
Jeg  havde  imidlertid  ret  godt  opfattet  det  hele  Spil, 
og  da  jeg  kom  hjem  til  Tante  Jurgensen,  diverterede 


ha 

i 


133 


jeg  hende  og  Kusinerne  med  Historien  om  stakkels 
Jacob  etc.  til  fælles  Morskab.  ^) 

Længe  blev  denne  Forlovelse  dog  ingen  Hemmelig- 
hed. Dampe  tog  tidlig  theologisk  Embedsexamen  med 
Udmærkelse  og  kort  efter  disputerede  han  for  Doktor- 
graden og  blev  saaledes  en  velkommen  Frier  for  de 
Gamle,  blev  optaget  i  Familien  og  fik  Lov  til  at  præ- 
sentere sin  Dorthe  for  Papa  Skrædermester,  og  hun 
blev  snart,  mine  Bedsteforældre  uafvidende,  Prima- 
donna paa  Skræderklubbens  Theater  og  hos  den  til- 
kommende Svigerfader.  Og  da  Jacob  Dampe  et  Aarstid 
efter  blev  Adjunkt  ved  Slagelse  lærde  Skole,  stod  Bryl- 
luppet. Saavidt  syntes  jo  alting  herligt.  Bedsteforæl- 
drene besøgte  dem  endog  i  Slagelse,  efter  at  de  havde 
mistet  Farbroder //^/tz  i  Roskilde  [1810].  Men  —  Enden 
blev  ikke  Begyndelsen  lig. 

Det  var  vist  omtrent,  da  min  Bedstefader  i  Efter- 
aaret  1812  kom  hjem  fra  dette  Besøg,  at  han  fik  den 
højst  overraskende  Efterretning,  da  han  første  Morgen 
igen  kom  ud  paa  Toldboden,  at  hans  Fuldmægtig 
Luden  ikke  havde  ladet  sig  se  paa  Kontoret  i  alle  de 
Dage,  Toldskriveren  havde  været  fraværende.  Luden 
havde  været  i  Faders  Tjeneste  i  flere  Aar.  —  Ved 
frejsen  havde  han  netop  paalagt  Luden  at  passe  Kon- 
ret  godt  i  hans  Fraværelse  og  kunde  derfor  ikke  for- 
are sig  hans  Forsømmelse  uden  i  Sygdoms  Tilfælde. 
Luden  var  rejst  bort  samme  Dag  som  Toldskriveren 
og  havde,  før  han  rejste,  sagt  sine  Værelser  op,  afgjort 
sin  Regning  med  Værten  og  sagt,  at  han  ikke  mere 
kom  igen,  da  han  havde  faaet  en  Ansættelse  udenlands. 
Forfærdet  begyndte  Bedstefader  nu  en  nøjagtig  Under- 
søgelse paa  Kontoret.  Penge  og  Protokoller  var  i  Or- 
den, men  derimod  fandtes  der  et  stort  Antal  Told-  eller 
Passer-Sedler  (hvad  de  kaldes?)  paa  indførte   Kaffe- 


^)  Tidspunktet  for  denne  Beretning  er  kun  løst  angivet  og  for  Dampes  Ved- 
kommende forrykket.  Han  tog  1809  theologisk  Embedsexamen,  blev  8.  Jan.  181 1 
Lærer  i  Slagelse  Latinskole  og  5.  Marts  s.  A.  gift  med  Dorthe  Boye  (Johansen). 


134 


bønner,  som  Boye  ej  kunde  mindes  at  have  set  før, 
skøndt  han  maatte  erkende,  at  han  virkelig  selv  havde 
underskrevet  dem,  men  forklare,  hvorledes  der  kunde    | 
existere  saa  mange  Indførselsbeviser,  uden  at  Oppe-    | 
børslerne  for  dem  fandtes  i   Kassen,  og  uden  at  de    \ 
var  indført  i  hans  Bøger,  det  forstod  han  ikke.  —  | 

Der  blev  anstillet  Undersøgelser,  lagt  Sag  an  imod  j 
ham,  og  han  blev  suspenderet  fra  sit  Embede.  Han  j 
satte  sig  strax  i  sin  Vogn  og  kørte  til  Roskilde,  i 
Efter  en  lang  Raadslagning  [med  min  Fader]  beslut-  ; 
tede  de,  at  han  skulde  antage  Klingberg  ^)  til  sin  i 
Defensor,  og  Fader  lovede,  at  han  vilde  skrive  Ind- 
lægene i  Sagen  saa  godt  han  formaaede,  naar  de  vilde 
sende  ham  alle  mulige  Oplysninger.  Det  gjorde  han  | 
ogsaa.   Mange,  mange  Ark  skrev  han   i  denne  ulyk-    ■ 


kelige  Sag,  og  Klingberg  erklærede  dem  alle  for  ud- 
mærkede, men  noget  Resultat  kunde  de  ikke  komme 
til.  At  Toldsedlerne  maatte  være  forfalskede  paa  en 
eller  anden  Maade,  derom  var  ogsaa  Klingberg  over- 
bevist. —  Sagen  trak  ud  og  trak  ud,  og  min  stakkels 
gamle  Bedstefader  gik  i  den  frygteligste  Spænding. 
Det  nedtrykte  hans  Humør  og  nedbrød  hans  Helbred. 
Han  kededes  ved  alt,  gad  ikke  se  Folk.  Gaarden  i 
Lyngby  blev  solgt,  ja,  han  tænkte  endogsaa  at  sælge 
den  i  Amaliegade.  Kunde  han  ikke  vinde  sin  Sag,  blev 
han  ikke  alene  afsat  fra  sit  Embede,  men  Slaveriet 
blev  hans  Alderdoms  Bolig,  det  var  vist. 

Før  jeg  skrider  til  Slutningen  af  denne  ulykkelige 
Periode,  maa  jeg  erindre  Læserne  om  de  forfærdelige 
dyre  Tider,  om  den  forfærdelige  Told,  som  var  lagt 
paa  alle  udenlandske  Varer,  navnlig  Kolonialvarer  og 
fornemmelig,  troer  jeg,  paa  Kaffe.  Det  meste  blev  paa 
forskellige  Maader  og  Veje  indsmuglet.  Bl.  a.  sagdes 
det  forvist,  at  Grossereres  og  andre  Handlendes  Koner 
og  Døtre  i  Kjøbenhavn  var  meget  driftige  Smuglersker. 
De  spaserede  flittig  ud  af  Byens  Porte  med  store  bru- 

»)  Se  Side  58. 


135 


sende  Pufganeringer  udstoppede  med  Vat,  gjorde  ned- 
ladende Visiter  i  et  eller  andet  Bondehus  paa  Vejen 
og  mærkværdigt:  naar  de  kom  hjem,  var  Vattet  for- 
vandlet til  Kaffebønner.  Der  skulde  virkelig  nogle  af 
disse  Smuglerdamer  være  blevne  angivet  for  Toldvæs- 
net, anholdte  og  visiterede  i  Toldboden,  grebne  paa 
fersk  Gerning  og  stærkt  mulkterede.  Under  disse  For- 
hold var  det  jo  netop  dobbelt  misligt  for  en  Toldem- 
bedsmand at  blive  mistænkt  for  Toldsvig.  Mere  end 
et  helt  Aar  stod  Sagen  endnu  paa  samme  Punkt  eller 
rettere  sagt,  den  nærmede  sig  Slutningen:  fuldstændig 
Afsættelse  fra  Embedet  og  Dom  til  Slaveriet!  Hans 
Fortvivlelse  var  forfærdelig. 

En  Aften  i  Vinteren  1813  henad  Jul  stod  han  alene 
i  Mørkningen  i  det  Kabinet,  som  førte  til  Hovedtrap- 
pen, da  der  blev  ringet  stærkt  paa.  Han  aabnede  Dø- 
ren og  en  Mand,  tæt  indhyllet  i  en  stor  Kappe,  trængte 
sig  hurtigt  ind  til  ham  med  de  Ord:  „Hr.  Toldskrive- 
ren selv?  Det  var  heldigt,  jeg  strax  traf  Dem!" 

„Hvem  er  De,  min  gode  Mand?"  spurgte  Boye  æng- 
stelig. 

Manden  slog  Kappen  tilside  og  traadte  hen  til  Vin- 
duet. „Kender  De  mig  ikke?" 

Bedstefader  saa  nærmere  til.  „Luden!  Hvorfra?" 

Luden  afbrød  ham  ængsteligt:  „Tys,  tys,  nævn  mig 
ikke,  tal  ej  saa  højt,  saa  flygter  jeg  strax." 

„Men  hvor  kommer  De  fra  og  hvad  vil  De  mig?  Vil 
De  styrte  mig  i  en  ny  Ulykke?" 

„Desværre",  svarede  Luden,  „har  jeg  i  mit  Skjul 
for  sildig  erfaret  den  Fare,  mit  Bedrageri  har  sat  Dem 
i.  Jeg  drømte  ikke  om,  at  Toldskriveren  kunde  blive 
beskyldt  for  Falsk,  men  troede,  at  man  naturligvis 
vilde  kaste  Mistanken  paa  den  Flygtede.  Saa  snart  jeg 
hørte  det  modsatte,  er  jeg  ilet  hid  for  at  opklare  alt 
og  frelse  Dem,  trods  Faren  for  selv  at  blive  grebet  og 
straffet.  Kan  De  nu  udvirke  et  Frihedsbrev  for  mig, 
saa  at  jeg  uhindret  kan  rejse  igen,  naar  jeg  har  oplyst 


136 


de  Herrer  Advokater  om,  hvori  Forfalskningen  bestaar, 
saa  skal  jeg  i  et  Nu  aabne  deres  Øjne." 

Bedstefader  mente,  at  han  lige  saa  godt  strax  kunde 
sige  ham  det,  men  han  vilde  have  den  Triumf  over  de 
blinde  Herrer,  selv  at  aabne  deres  Øjne.  Resultatet  af 
Samtalen  blev,  at  han  næste  Aften  vilde  komme  igen. 
Bedstefader  lovede  da  at  forsøge  at  skaffe  ham  det 
forlangte  Frihedspas.  Det  lykkedes  ved  Klingbergs 
Hjælp  at  faa  Sagen  ordnet.  Luden  mødte  den  følgende 
Dag  i  Retten  og  viste  nu,  at  Forfalskningen  var  sket 
med  Varerne.  „Sukker"  var  raderet  ud  og  gjort  om  til 
„Kaffe".  Nu  da  de  vidste  det,  kunde  alle  strax  se,  at 
at  det  var  gjort  saaledes.  Sedlerne  stemmede  nu  med 
Bøgerne,  og  Luden  rejste  uhindret  bort.  Bedstefaders 
Ære  var  frelst,  han  fik  Æreserklæring,  blev  indsat  i 
Embedet  igen  og  fik  Justitsraads  Rang,  —  men  hans 
nedbrudte  Helbred  kunde  ikke  oprejses  igen.  Han 
solgte  Gaarden  i  Amaliegade  og  købte  det  smukke 
„Søholtegaard"  paa  Østerbro  i  det  Haab,  at  den  friere 
Luft  derude  skulde  styrke  ham.  i)  Haabet  slog  fejl. 
Et  Par  Aar  efter  maatte  han  tage  sin  Afsked,  og  i  Be- 
gyndelsen af  1815  gik  han  tilsengs  og  sov  stille  hen 
i  Sommeren  [8.  Juni]  det  Aar. 

Jeg  har  sagt,  at  Bedstefader  Boye  efterlod  sig  80000 
Rdlr.,  men  at  hans  Enke  kun  lidet  forstod  sig  paa 
Penge  og  Penges  Værd.  Om  sin  Rigdom  brød  hun  sig 
ikke  stort,  men  over  sin  gamle  Ægtefælle  sørgede  hun 
dybt.  —  Hun  havde  levet  for  sine  Aandsarbejder,  og 
ved  Siden  deraf  i  en  inderlig  varm,  skøndt  altfor  blød 
og  eftergivende  Kærlighed  til  sin  ældste,  karaktersvage 
Søn  [Klokkeren  Christian  Hertz]  og  Hengivenhed  for 
sin  Mand.  Nu  havde  hun  mistet  dem  begge  og  lagde 
derfor  kun  liden  Vægt  paa  den  Rigdom,  som  Møl  og 
Rust  kunde  fortære.  Dem,  der  havde  Mod  eller  rettere 

1)  Søholtegaard  eller  som  Stedet  tidligere  hed:  »det  hvide  Hus"  laa  paa 
det  nordre  Hjørne  af  Kastelsvejen  og  Østerbrogade.  Det  havde  to  Etager  og 
en  bred  Gavl.  Bjælkeværket  sagdes  at  stamme  fra  Struensees  Skafot.  Det  var 
her  gamle  Rosenkilde  boede,  da  det  ejedes  af  en  Snedkermester  Granberg. 


137 


Frækhed  nok  til  at  tilvende  sig  denne  ved  at  gaa  hende 
under  Øjne,  tænkte  hun  aldrig  paa  at  hindre  deri,  og 
saaledes  bortdunstede  hendes  store  Formue  uden  at 
komme  hendes  lovmæssige  Arvinger  til  Nytte  for  en 
Skilling.  Efter  sin  Mands  Død  har  hun  maaske  ogsaa 
tabt  Lysten  til  sine  Aandsbeskæftigelser,  thi  jeg  har 
ikke  hørt  Tale  om  noget  efterladt  i  hendes  Dødsbo. 
Jeg  kan  ikke  afholde  mig  fra  at  ytre,  at  jeg  først  i 
det  sidste  Aarstid  ret  har  lært  at  vurdere  og  elske  — 
kan  jeg  gerne  føje  til  —  min  forevigede  Bedstemoders 
høje  Aand  og  rene  Religiøsitet  derved,  at  jeg  har  øvet 
mig  i  at  udfinde,  hvilke  Salmer  der  er  de  102  i  Guld- 
berg Salmebog,  som  hun  har  udarbejdet  efter  Kong 
Davids  Salmer,  og  jeg  synes  nu,  at  jeg  føler  mig  saa 
inderlig  hendragen  til  hende,  at  jeg  vilde  ønske,  hun 
levede  endnu,  eller  rettere,  at  Gud  vilde  skænke  mig 
den  Naade  at  samles  med  hende  hisset,  hvor  vistnok 
ligestemte  Aander  mødes,  Aander,  som  mener  og  troer 
det  samme,  om  Gaverne  end  ej  er  lige. 

Min  Broder  Christian^)  blev  Student  1812  og  en 
kort  Tid  kom  ogsaa  han  til  at  bo  hos  Bedsteforældrene 
tilligemed  Hans.  Men  dels  var  det  vel  de  ulykkeligt 
indtrufne  Omstændigheder,  der  foranledigede,  at  Fader 
opsøgte  et  andet  Logi  til  dem  hos  et  Par  simple,  men 
vakre,  aldrende  Folk,  en  Instrumentmager  Schultz^ 
hvor  de  blev  saa  længe  de  var  i  Kjøbenhavn,  og  hvor 
Hermann  flyttede  ind  med. 

Christian,  som  ellers  havde  været  saadan  en  stille, 
alvorlig  lille  Fyr,  fik  et  Par  Aar  tidligere  pludselig 
Lyst  til  at  blive  Militær,  formodentlig  ved  at  se  de 
mange  Militære,   som    siden    1807   vedblev  at  drage 

1)  Christian  Elers  Hertz  født  i  Nørhaa  1795,  blev  Student  1812  og  Aaret 
efter  Sekondlieutenant  i  Kongens  Regiment,  men  gjorde  Tjeneste  i  Ingeniør- 
regimentet fra  1814—22.  Han  tog  juridisk  Embedsexaraen  1819,  blev  Premier- 
lieutenant  1822  og  s.  A.  udnævnt  til  Byfoged  i  Bogense,  1829  til  Herredsfoged 
i  Nørre  Herred,  1842  til  Byfoged  i  Frederikssund  og  1848  til  Borgmester  i 
Aarhus.  1864  blev  han  Konferentsraad  og  døde  14.  Jan.  1866.  Han  var  en 
meget  dygtig  og  højt  agtet  Embedsmænd. 


138 


omkring  i  Landet  fra  det  ene  Kantonnement  til  det 
andet,  og  bad  Fader  om  at  maatte  gaa  ud  af  Skolen  og 
tage  Officersexamen.  Men  Fader  ønskede,  at  han  skulde 
blive  ved  Studeringerne,  i  det  mindste  til  han  havde 
taget  de  tre  første  Examina.  Christian  var  af  en  alt  for 
blød  og  bøjelig  Karakter  til  at  modsætte  sig  Faderens 
Ønsker  og  blev  da  i  Skolen  og  fik  Laud  til  alle  sine 
Examiner. 

Til  Julen  1812  kom  Weyse  igen  til  Provstegaarden 
I.  Juledag  i  Selskab  med  Jiirgensens,  Thrige,  Hans  og 
Christian  og  øvrige  Julegæster,  og  Liv  kom  der  i  Hu- 
set. Vi  blev  over  en  Snes  tilbords  daglig  og  desforuden 
fik  vi  næsten  hver  Aften  Besøg  af  forskellige  Studen- 
ter, som  holdt  Jul  hos  andre  Familier. 

Mærkværdigt  var  det  Opsving,  som  vore  Skuespil- 
fornøjelser fik  fra  den  Tid  Weyse  blev  vor  stadige  Jule- 
gæst. Han  interesserede  sig  levende  for  dem,  og  med 
ham  og  Fader  til  Instruktører  var  det  ikke  underligt, 
at  mangt  et  Talent  udviklede  sig  næsten  til  Mester- 
skab, tør  jeg  nok  sige.  Fra  den  Tid  af  blev  det  ogsaa 
sædvanligt,  at  vi  begyndte  med  Prologer  og  sluttede 
med  Epiloger,  som  Fader  eller  Hermann  skrev,  i)  og  i 
disse  forekom  altid  Syngenumre,  hvortil  Hans  kom- 
ponerede Musik  under  Weyses  Vejledning,  og  paa  Fore- 
stillings-Aftenen blev  Klaveret  flyttet  ind  bag  Kulis- 
serne og  Weyse  gav  da  altid  en  smuk  Ouverture,  stun- 
dom med  et  Par  Instrumenters  Akkompagnement,  og 
desuden  akkompagnerede  han  altid  Sangnumrene.  Den 
første  Gang,  han  bivaanede  og  bidrog  saa  meget  til  den 
forhøjede  Nydelse,  troer  jeg  nok,  vi  gav  Oehlenschlæ- 
gers  „Frejas  Alter"  med  Musik  af  Hans,  Ouverture  af 
Weyse  og  en  smuk  ny  Skovdekoration,  malet  af  Chr. 
Jensen  og  Hanne  JUrgensen, 

1)  Forf.  Goldschmidt  omtaler  Herman  Hertz's  DIgtcrtalent  I  sine  Erindringer 
1,  Side  173  f.  Blandt  lians  literære  Arbejder  kan  nævnes:  „Gustav  Erichsen 
Vasa,  Sverrigs  Befrier.  Et  historisk  Digt,  Kbhvn.  1856«  og  , Udkast  til  Tempe- 
raments-Lærens Historie.«  Med  en  Fortale  af  F.  C.  Sibbern.  Kbh.  1856. 


139 


Siden  jeg  nu  er  ved  vore  Komedier,  vil  jeg  nævne 
nogle  Stykker  af  vort  Repertoire,  som  vi  efterhaanden 
bragte  paa  Scenen,  og  man  vil  deraf  se,  at  vi  ikke  var 
saa  Sinker,  —  Holbergs  „Barselstue"  med  alle  Visit- 
ter, „Maskeraden"  med  Mellemspil,  „Stakket  Dans  er 
snart  sprungen"  ^)  med  Musik,  „Rasmus  Montanus", 
„Den  Stundesløse",  „Jean  de  France"  (i  hvilken  Thrige 
udbad  sig  Titelrollen  og  udførte  den  særdeles  godt). 
„Gert  Westphaler",  „Gulddaasen"  af  Olufsen  o:  af 
Farbroder  Hertz,  Klokkeren,  „Virtuosen  Nr.  1"  af 
P.  A.  Heiberg  o.  a.  fl.  Dog  maa  jeg  bemærke,  at  et 
Par  af  de  her  nævnte  Stykker  just  ikke  blev  opført  i 
Provstegaarden,  men  i  Professor,  Rektor  Blochs  Hus, 
da  denne  elskelige  Familie  nogle  Aar  senere  kom  til 
Roskilde. 

Her  vil  jeg  anføre  et  Par  af  de  omtalte  Pro-  og  Epi- 
loger, —  skulde  nogle  af  mine  Læsere  trættes  ved 
disse  Bagateller,  saa  har  de  jo  Lov  til  at  springe  dem 

over.2) Til  „Barselstuen",  som  vi  gav  et  Par  Aar 

senere,  leverede  Fader  baade  Prolog  og  Epilog.  Da 
Tæppet  [efter  Prologen]  gaar  op  igen,  sidder  en  lang, 
bleg  Barselkvinde  i  hvid  Trøje  og  Skørt  og  Natkappe 
med  en  fiffig  rød  Sløjfe  under  Hagen,  i  en  Lænestol. 
„Hvem  er  dog  det?"  „Sikken  en  lang  En!"  „Hvem 
kan  det  dog  være?"  „Er  det  en  Dame?"  hvisker  Da- 
merne blandt  Tilskuerne  halvhøjt  til  hverandre.  Weyse 
bøjer  sig  ned  over  en  ung  Pige  og  hvisker  hende  i 
Øret,  saa  højt,  at  hele  Publikum  godt  kan  høre  det: 
„Det  er  bare  den  lange  Student  Kali,  der  troer  han 
har  faaet  en  Lille."  Damen  holder  forskrækket  for 
Ørene:  „Uf,  Weyse  dog."  Weyse:  „Tys,  vi  maa  være 
stille.  Nu  begynder  Stykket."  Ja,  Stykket  begyndte  og 
Latteren  begyndte.  Det  gik  godt.  Hans  var  Hjeronymus 
[o:  Corfits]  og  saa  spidsborgerlig  nok  ud.  Hans's  Ma- 
damme var  meget  svag  og  lugtede  stadig  til  Hoved- 

1)  Et  fransk  Syngespil,  som  ikke  havde  gjort   Lykke  paa  det  kgl.  Theater. 
>)  Udg.  følger  Forf.s  Tilladelse  og  forbigaar  dem. 


140 


vandsægget.  Peter  Thrige  som  Ane  Kandestøbers  og 
Christian  som  Ingeborg  Blytækkers  slog  Knips  for  hin- 
anden, Bolette  som  Else  David  Skolemesters  gjorde 
Publikum  stor  „Fornøjelse  Contentement  og  Plaisir", 
Hanne  knejsede  som  Fruen,  medens  Heiberg-Jiirgensen 
ydmyg  bar  hendes  Slæb,  Meisling^)  nejede  sirligt  med 
den  spidse  Hat  som  Engelke  Hattemagers,  Herman 
græd  ynkeligt  som  Geske  Klokkers  over  sit  mavre 
Kødben  —  kort,  enhver  gjorde  sit  bedste,  men  hver 
havde  ogsaa  flere  Roller.  Jeg  f.  Ex.  en  Dame,  en  Kone 
og  endelig  Stine  Isenkræmmers.  En  Mængde  Dragter 
havde  Tante  JUrgensen  dels  bragt  med  fra  Kjøbenhavn, 
dels  selv  indrettet  alle  Slags  Hovedtøjer.  —  Og  saa, 
ja  saa  forsvandt  Kulisser  og  Tæpper  og  hele  Stadsen 
for  Smørrebrødet  og  Kniplingskager,  Punsch  og  Kirse- 
bærsuppe osv.,  og  derefter  fulgte  Dans  til  Klokken 
slog  2.  Saaledes  sluttede  altid  disse  muntre  Aftener, 
—  men  en  lille  Ulempe  førte  de  med  sig:  alle  vore 
Bekendte  vilde  se  disse  Forestillinger,  men  der  var 
dog  ikke  Plads  til  alle.  Ikke  altid  kan  dog  Husrum 
svare  til  Hjærterum,  og  det  troede  Folk  dog  det  maatte 
gøre  i  Provstegaarden,  thi  adskillige,  som  ikke  blev 
budne,  sendte  Bud  og  meldte  dem  selv.  Stundom  blev 
vi  saaledes  over  80  Personer  og  stod  paa  Hovedet  af 
hverandre. 
Farvel  1812. 

Aaret  1813  var  jo  for  hele  Danmark  et  alvorligt, 
ængsteligt  Tidspunkt,  da  hele  Landet  gjorde  den  store 
Fallit.  Hvorledes  dette  kunde  lade  sig  gøre,  hvilke 
Følger  et  saadant  Skridt  af  Regeringen  kunde  og  maatte 
have  for  mange,  ja,  vel  for  alle  Indbyggere  i  Landet? 
Det  var  de  Spørgsmaal,  som  daglig  afhandledes  næsten 
i  alle  Samtaler  mellem  Mænd,  stundom  vel  endog 
mellem  Kvinder,  men  især  erindrer  jeg  ofte  at  have 

1)  Søren  Meisling  var  Kontorist  hos  Domprovsten,  som  han  fulgte  til  Ribe 
og  forblev  hos  til  hans  Død. 


141 


hørt  Fader  og  gamle  Professor  Gamborg  afhandle  dette 
vandrende  op  og  ned  ad  Gulvet  med  hinanden.  Om 
det  var  et  klogt  Skridt  af  Kongen  eller  ej,  kunde  de  ikke 
komme  paa  det  rene  med,  men  det  var  vel  nødvendigt. 
I  alt  Fald  ansaa  Frederik  den  Sjette  det  for  det  eneste, 
der  kunde  frelse  hans  elskede  Folk  fra  Undergang, 
han  gjorde  det  maaske  af  Nødvendighed,  men  ganske 
vist  af  Kærlighed  til  Folket. 

Bedstefader  Boye  laa  paa  den  Tid  midt  i  den  store 
Proces,  som  jeg  i  forrige  Afsnit  har  berettet  om,  men 
da  den  endte  til  hans  Fordel,  har  jeg  ikke  hørt  omtale, 
at  hans  Kapitaler  var  undergaaet  nogen  Forandring 
ved  hin  Katastrofe,  og  i  vor  Provstegaard  vedblev  alt 
uforandret  sin  sædvanlige  Gænge.  Endog  sin  Bygning 
fortsatte  Fader  ufortrøden,  skøndt  det  nu  undrer  mig, 
hvorledes  han  kunde  bestride  de  daglige  Udgifter  under 
saa  vanskelige  Konjunkturer.  Hvorledes  han  havde 
akkorderet  med  sin  Bygmester,  véd  jeg  ikke,  men  det 
véd  jeg,  at  han  hver  Aften  udbetalte  Dagleje  til  6  å  8 
Arbejdere,  Murere  og  Tømrere.  Fra  disse  Aften-Udbe- 
talinger maa  jeg  fortælle  en  lille  Anekdote.  Man  havde 
dengang  næsten  ingen  Metalmønt,  men  kun  Sedler, 
usle,  forslidte  var  de,  især  var  8  og  12  Skillingssedler 
nogle  smaa  bitte  Papirslapper,  som  ved  den  idelige 
Cirkuleren  fra  Mand  til  Mand  næsten  ikke  var  til  at 
røre  ved  for  Smuds  og  Huller.  En  Aften  paa  den  Tid 
vi  Børn  fik  vor  Mellemmad  (Fidtebrød),  kom  der  en 
Stadsvisit  til  Forældrene,  en  Husaroberst  Biilow  med 
Frue.  Midt  under  Besøget  ser  Fader,  som  var  noget 
kortsynet,  at  Obersten  lægger  sin  Arm  op  i  Vindues- 
karmen paa  nogle  Bunker,  der  for  Fader  saa  ud  som 
sammenlagt  Fidtebrød.  Ganske  forfærdet  løber  han  ud 
for  at  kalde  mig  til  Frelse  for  Oberstens  Ærme.  Det 
var  jo  mig,  der  smurte  Mellemmaden  og  altsaa  havde 
stillet  den  saa  forkert  op  i  Vinduet.  Jeg  var  nede  i 
Laden  og  tumlede  mig  i  Halmen  med  Brødrene,  og 
Fader  var  vred,  da  jeg  omsider  kom  tilsyne.  At  jeg 


142 


ikke  havde  stillet  Fidtebrød  i  Vinduet,  forsikrede  jeg 
strax,  men  Fader  var  vis  paa,  at  der  stod  6  Bunker 
paa  Rad,  og  jeg  maatte  strax  komme  ind  og  tage  dem 
bort.  Jeg  opdagede  da  strax,  at  det  var  6  Bunker  8 
Skillings  Sedler,  som  Fader  selv  havde  aftalt  til  Haand- 
værkerne.  — 

Min  Broder  Hermann,  som  jo  nu  var  den  ældste  Søn 
i  Hjemmet,  var  siden  sin  Konfirmation  bleven  et  ganske 
andet  Væsen  end  før,  da  han  stedse  sprudlede  af  Ly- 
stighed og  Spilopper;  hvad  der  var  Grunden  hertil  véd 
jeg  ikke,  men  naar  vi  andre  Børn  legede  og  morede 
os  i  Haven  om  Aftenen,  gik  han  ofte  og  fantaserede 
paa  sin  Violin  oppe  i  den  halvfærdige  Sal.  Saaledes 
var  det  just  en  Aften  i  Slutningen  af  Juli  Maaned,  da 
Feriegæsterne  allerede  havde  indfundet  sig  og  blev  i 
Haven  til  det  næsten  var  mørkt,  at  Hermann  var  alene 
i  Mørket  i  den  store  Sal  og  gik  og  fantaserede  paa  sit 
Instrument.  Pludselig  kommer  en  Skikkelse  sagte  gen- 
nem den  aabne  Mur,  snapper  ham  Violin  og  Bue  ud 
af  Haanden  og  besvarer  hans  Forfærdelsesraab  med  et 
brillant  Løb  hen  over  alle  Instrumentets  Strænge. 
„Hvem  Pokker  er  det!  Giv  mig  Violinen!"  raaber 
Hermann,  men  som  et  Fantom  flygter  denne  Mørkets 
Spillemand  baglænds  fra  ham.  Da  griber  Hermann  ham 
med  sine  kraftige  Hænder:  „Holdt,  det  er  Weyse,  det 
kan  ingen  andre  være."  „Av,  av!"  raaber  Gespenstet, 
„slip  Hermann,  Du  brækker  min  Arm!"  Hermannn  slap 
Armen,  og  Weyse  Violinen,  og  saa  trak  Hermann  ham 
ned  med  i  Haven  og  der  blev  almindelig  Fryd  over 
denne  nye  Feriegæst. 

»J^)  j®g  huskede  nok,  vi  skrev  den  26de  i  Morgen," 
sagde  Weyse.  Han  havde  erindret  Faders  Fødselsdag 
fra  ifjor  og  havde  nu  indfundet  sig  til  Gratulation. 
Mine  Brødre  havde  arrangeret  en  lille  Have-Illumina- 
tion til  den  næste  Aften,  og  Weyse  var  naturligvis 
snart  en  indviet  Deltager.  Det  var  rundt  om  Plænen,  at 
Træer  og  Buske  straalede  i  alle  Farver  og  især  det 


143 


runde  Lindelysthus,  der  dannede  en  Baggrund  og  var 
oplyst  som  et  prægtigt  Tempel.  I  dets  Midte  stod  et 
Alter,  hvor  Faders  Navn  brændte  i  Transparent  og  en 
blussende  Offerskaal  ovenpaa  Alteret.  Da  nu  Weyse 
og  Moder  førte  Fader  ud  i  Haven,  fulgt  af  de  Personer, 
som  ikke  havde  Sangstemmer,  modtog  vi  dem  med  en 
ret  smuk  Kantate  af  Hans  og  Herman.  Da  vi  nu  alle 
var  samlet  i  Lysthuset,  gjorde  Peter  Thrige  Fader  op- 
mærksom paa  en  stor  Sæk,  der  saa  ud,  som  den  inde- 
holdt en  Ledstolpe.  Da  Fader  gik  hen  til  Sækken,  fandt 
han  den  forseglet  og  adresseret  til  ham.  Han  aabnede 
den,  og  ud  af  den  kom  en  smuk  riflet  Sandstens  Støtte 
som  til  en  Solskive.  Fader  havde  engang  ytret,  at  han 
nok  havde  Lyst  til  at  sætte  en  Solskive  paa  den  store 
Plæne.  Dette  Ønske  havde  Weyse  mærket  sig  og  kom 
nu  frem  med  Rekvisiterne  til  Støtten,  hvorover  Fader 
blev  meget  glad,  og  nu  havde  han  og  Weyse  i  flere 
Dage  travlt  med  at  faa  Solskiven  stillet  solret  paa  den 
grønne  Plæne,  hvor  den  pyntede  smukt  og  daglig  mo- 
rede Fader.  — 

Det  var  en  Glæde  for  mine  Forældre,  at  Broder 
Christian  i  dette  Foraar  [1813]  tog  filosofisk  Examen 
med  bedste  Karakter  og  derefter,  da  han  bestandig 
havde  Lyst  til  det  militære,  i  August  Maaned  blev  an- 
sat som  Lieutenant  ved  Frederik  den  Sjettes  Regiment 
[„Kongens  Regiment"],  noget  som  den  Tid  ansaaes  for 
meget  heldigt.  Og  fra  den  Tid  foregik  der  en  betyde- 
lig Forandring  i  hans  før  saa  stille  Væsen,  det  var 
som  om  Fuglen  følte  sig  fri  og  var  kommen  i  sit  rette 
Element,  saa  munter  og  spøgefuld  blev  han,  saa  at  han 
blev  yndet,  hvor  han  kom. 

Et  Bekendtskab  gjorde  vi  forresten  ogsaa  dette  Aar. 
Det  var  den  senere  som  Rektor  ved  Kolding  lærde 
Skole  og  selv  som  lærd  Mand  bekendte  Peter  Grib  Fi- 
biger, som  vist  samme  Aar  var  bleven  ansat  som  Ad- 
junkt ved  Roskilde  lærde  Skole.  Han  skal  især  have 
skrevet  udmærket  Latin,  og  min  Fader  formaaede  ham 


144 


til  at  øve  Herman  i  latinsk  Stil.  Som  Ækvivalent  skulde 
Fibiger  indtagQ  sin  Middagsmad  hos  os.  Undervisningen 
udførte  han  vist  meget  samvittighedsfuldt,  og  medens 
den  vedblev,  kom  han  ogsaa  daglig  til  vort  Middags- 
maaltid,  men  dersom  Fader  havde  gjort  Regning  paa 
interessant  Underholdning  med  den  lærde  unge  Viden- 
skabsdyrker, blev  han  rigtignok  skuffet.  Fibiger  traadte 
næsten  altid  ind  ad  Døren  præcis  i  det  Moment,  Ma- 
den kom  paa  Bordet,  og  da  han  vidste  sin  Plads  for 
Bordenden  ved  Siden  af  Fader,  saa  søgte  han  øjeblik- 
kelig —  om  jeg  tør  sige  det  —  sin  Baas  som  en  Umæ- 
lende med  et  stumt  Nik.  Naar  Moder  saa  gav  ham  som 
den  Fremmede  første  Portion,  slugte  han  den  i  sig 
koghed,  brændte  sig  ofte  og  bar  sig  da  saa  underligt 
ad,  at  vi  Børn,  især  Fætterne,  Hans  Potter  ^)  var  nu 
ogsaa  kommen  i  Huset)  havde  ondt  ved  at  bare  os  for 
Latter.  Aldrig  saasnart  fik  han  Eftermaden  paa  sin 
Tallerken,  før  ogsaa  den  forsvandt  saa  hurtig  som 
mulig,  og  saa  skød  Fibiger  sin  Stol  tilbage,  rejste  sig 
med  et  kort  Tak  for  Mad  og  afsted  ud  ad  Døren.  Tid 
til  at  drikke  Kaffe  havde  han  aldrig.  En  lille  snurrig 
Begivenhed  syntes  at  bekræfte  hans  Ukendskab  til 
almindelig  Bordskik.  En  Dag  vi  fik  Andesteg  havde 
Moder  skaaret  en  hel  And  i  Stykker,  lagt  den  paa  en 
Tallerken  og  bød  den  først  til  Fibiger,  for  at  han  kunde 
lade  den  gaa  rundt,  naar  han  havde  taget,  hvad  han 
vilde;  men  han  tog  Sauce  paa  samme  Tallerken  og  be- 
gyndte at  snitte  løs  og  spise,  medens  vi  alle  saa  for- 
bavsede til.  Pludselig  betænkte  han  sig  dog  og  sagde 
ganske  mut:  „Ja,  der  er  formeget  til  mig,  det  kan  jeg 
ikke  spise."  Og  saaledes  begik  han  ikke  sjælden  Fejl 
mod  almindelig  Bordskik.  Men  det  var  kun  i  hans 
Ungkarledage,  at  Fibiger  var  lidt  kejtet;  da  jeg  adskil- 
lige Aar  senere  saa  ham  som  Rektor  i  sit  eget  Hus  i 
Kolding,  havde  hans  behagelige,  i  Selskabs  Omgang 
dannede  Kone  (en   Datter  af  gamle  Professor  Tauber 

1)  Se  Side  15  f. 


I 


145 


i  Roskilde),  havt  en  betydelig  heldig  Indflydelse  paa 
hans  Væsen.  ^) 

Saa  kom  da  atter  Juletravlheden,  og  Juleglæden  fulgte 
efter  med  de  mange  Gæster,  Festdage  og  Fornøjelser. 
Naturligvis  kom  JiirgensenSy  Weyse  og  de  sædvanlige 
unge  Herrer  med  mine  Brødre,  og  den  unge  Haagen^) 
forøgede  Antallet  og  Morskaben,  han  var  vakker  og 
talentfuld. 

—  Saasnart  vore  Julegæster  en  af  de  første  Dage 
i  1814  var  rejste,  fik  jeg  travlt  med  min  lille  Garde- 
robe —  lille  var  den,  thi  jeg  blev,  takket  være  min 
forstandige  Moder,  fra  Barndommen  af  vant  til  Tarve- 
lighed i  alt.  Moder  fortalte  mig  nemlig,  at  hun  og  Fa- 
der havde  aftalt  med  Tante  Jiirgensens,  at  jeg  skulde 
ind  til  dem  og  blive  hos  dem  indtil  Foraaret,  for  at 
deltage  i  Undervisning  med  Lucie  Koch  fra  Horbelev.^) 
Faders  Vogn  kørte  ind  med  mig  og  Tante  Wandel^  som 
havde  nogle  Ærinderat  udrette.  Det  var  den  19.  Januar 
om  Formiddagen  vi  kom  ind  til  Staden.  Det  var  vel 
altid  lidt  underligt,  naar  man  rullede  ind  ad  den  lange 
skumle  Vesterport,  pludselig  at  se  og  høre  sig  omgivet 
af  den  larmende  Sværm  i  den  store  By,  saa  forskellig 
fra  den  Rolighed,  man  dengang  var  vant  til  i  det  lille 
stille  Roskilde.  Jeg  mindes,  at  jeg  altid  derved  følte 
en  underlig  næsten  højtidelig  Sitren  gennem  hele  Le- 
gemet; men  skjøndt  dette  plejede  at  være  saaledes, 
syntes  dog  baade  Tante  og  jeg,  at  der  saa  endnu  mere 
uroligt  ud  end  ellers,  da  vi  kom  indenfor  Porten,  og 
da  vi  rullede  gennem  Gaderne  var  det,  som  Folke- 
mængden voxede  mere  og  mere.  Militære  og  Civile 
stormede  formelig  om  mellem  hverandre,  og  overalt 


1)  Peter  Grib  Fibiger  (1784—1833),  Student  fra  Roskilde  Latinskole,  1810 
Adjunkt  ved  samme,  1822  Rektor  i  Kolding.  Gift  med  Cathrine  Jacobine  Smith, 
født  Tauber. 

>)  Christian  Vilhelm  Haagen  (1792—1871).  Søn  af  Politidirektøren  i  Kbhvn. 
Han  blev  juridisk  Kandidat  1812,  senere  Direktør  i  Nationalbanken  og  Konfe- 
rensraad. 

»)  Lucie  Koch  (1801—73),  Datter  af  Pastor  Hans  Chr.  Elers  Koch  og  Lau- 
renze  Buntzen.  Død  ugift. 

10 


146 


taltes  og  raabtes  saa  højt,  som  om  alle  Folk  skændtes. 
Der  maatte  vist  være  noget  usædvanligt  paafærde,  det 
var  vi  enige  om,  før  vi  naaede  ud  i  Nyhavn  og  steg 
af  hos  Tante  Jurgensen. 

Det  var  det  Aar  en  stræng  Vinter,  og  Sundet  havde 
længe  været  tillagt,  saa  der  var  levende  Færdsel  over 
Isen  fra  begge  Sider.  Denne  Morgen  havde  man  plud- 
selig opdaget  en  stor  Masse  Militære  marchere  ud  fra 
den  skaanske  Kyst,  stærkt  bevæbnet  og  førende  Ka- 
noner og  alt  Slags  Krigsmateriale  med  sig  ud  paa  Isen, 
og  af  den  Retning  de  tog  var  det  umuligt  andet,  end 
at  Toget  galdt  Kjøbenhavn.  Aabenbar  Krig  laa  vi  just 
ikke  i  med  vore  Naboer  (som  vi  nu  elske  saa  højt!), 
men  fuldkommen  sikre  paa  deres  Venskab  var  vi  dog 
heller  ikke.  Saa  besluttede  man  at  slaa  Allarm  og  alt, 
hvad  der  var  af  Militært  i  Staden,  kom  paa  Benene,  i) 
Mine  Brødre  var  naturligvis  med,  Christian  med  sit 
Regiment  og  Hans  og  Peter  Thrige  med  Studenterkorp- 
set, som  skulde  stille  paa  Volden  og  Langelinie.  De 
havde  nu  været  ude  flere  Timer.  Hvor  nær  Fjenden 
var,  vidstes  ikke. 

Tante  Wandel  blev  gyselig  forskrækket  ved  denne 
Tidende.  Hun  saa  alt  i  Aanden  Kjøbenhavn  bombar- 
deret, brændende,  indtaget,  og  sig  selv  som  svensk 
Fange.  Hun  vilde  strax  bort  igen  og  gav  Kusken  Ordre 
til  at  møde  med  Vognen,  saa  snart  Hestene  havde 
hvilet  tilstrækkeligt.  Og  saa  var  det  bedst,  jeg  fulgte 
hjem  med!  Hun  turde  ej  lade  mig  blive  i  Kjøbenhavn 
og  komme  hjem  til  Forældrene  uden  mig,  naar  der  var 
saadan  Nød  paafærde.  Dette  modsatte  Tante  Jurgensen 
sig  dog  til  min  Glæde.  Derimod  var  hun  enig  med 
Wandel  i,  at  det  ikke  kunde  nytte  at  gaa  i  Butikkerne 
den  Dag,  da  de  fleste  blev  lukkede,  saasnart  Allarm- 
trommen  gik,  og  Størstedelen  af  de  Handlende  ogsaa 
var    udkommanderede    til    Borgervæbningen,    Brand- 

1)  Om  denne  blinde  Allarmering  den  19.  Januar  1814  se  bl.  a.  Overskou. 
Af  mit  Liv  og  min  Tid.  Side  191  f. 


m 


ti 


147 


væsnet  eller   Livjægerkorpset,  og   ingen   tænkte    paa 
Handel. 

Medens  Tante  Wandel  nu  blev  forsynet  med  lidt 
Frokost  og  Kaffe,  da  hun  ej  vilde  blive  til  Middag,  kom 
mine  Brødre  og  et  Par  andre  Studenter  løbende  op 
for  at  fortælle  noget  om,  hvorledes  Sagerne  stod.  Man 
kunde  endnu  i  den  taagede  Horisont  ikke  skønne,  om 
Fjenden  virkelig  kom  nærmere.  Det  saa  egentlig  ud, 
som  om  de  holdt  en  Slags  Øvelsesmanøvre  endnu  tæt 
under  den  svenske  Kyst.  Munition  var  endnu  ikke 
uddelt  til  Studenterne.  De  gik  med  de  tomme  Torny- 
stre paa  Ryggen.  Overalt  herskede  den  største  For- 
virring, men  kamplystne  var  de  og  —  sultne.  Aftenen 
iforvejen,  den  18.  Januar,  var  det  Kusine  Hannes  Fød- 
elsdag;  hun  havde  fyldt  sit  16.  Aar,  og  i  den  Anled- 
ing  havde  Tante  havt  et  lille  Selskab.  Af  skaaret 
mørrebrød  var  der  levnet  en  Del,  og  det  kom  nu  ret 
tilpas,  desuden  havde  hun  adskillige  stegte  Horbelevs- 
Æbler,  ganske  varme  og  gode  i  Kulden.  Hvad  de  unge 
Herrer  ikke  kunde  fortære  paa  Stedet,  blev  fyldt  i  de 
tomme  Patrontasker  og  Tornystre,  og  dermed  løb  de 
igen.  Spejdere  var  udsendt  paa  Isen,  og  med  dem  ven- 
tede man  snart  Efterretninger  om  Fjenden.  Strax  efter 
kørte  Tante  hjem  igen  alene,  thi  Brødrene  vilde  heller 
kke  lade  mig  tage  hjem. 
I  temmelig  Spænding  tilbragte  vi  nu  Resten  af  den 
larmsdag,  hvert  Øjeblik  ventende  Brødrenes  Tilbage- 
komst med  nærmere  Efterretning.  Vi  lyttede  efter 
hver  Lyd  paa  Gaden  og  løb  mange  Gange  forgæves 
ud  paa  Trappen,  men  først  da  det  næsten  var  mørkt, 
kom  de  allesammen  forfrosne  og  hungrige  og  fortalte, 
at  den  hele  fjendtlige  Hær  havde  opløst  sig  i  en  Del 
Fiskere  fra  Hveen  og  fra  Skaane,  som  Spejderne  havde 
truffet  i  Færd  med  at  hugge  Huller  og  Vaager  i  Isen 
for  at  lette  sig  Fiskeriet  i  denne  lange  strænge  Vinter, 
da  de  var  nær  ved  at  sulte  ihjel  af  Mangel  paa  Føde 
og   Fortjeneste.    Saa  blev  da  endelig   de   forsamlede 

10* 


148 


Fædrelandsforsvarere  hjempermitteredemed  kolde  Fød- 
der og  lange  Næser.  Fra  hvem  de  første  forkerte  Rygter 
var  udgaaet,  fik  man  ej  at  vide. 

Næste  Dag  var  da  Staden  atter  rolig,  og  vi  kom 
ogsaa  snart  i  Ro  og  Orden  med  vore  Undervisnings- 
timer. Tante  og  Hanne  gav  Lucie  og  mig  Undervis- 
ning i  Tegning,  noget  Fransk  læste  Tante  ogsaa  selv 
med  os,  men  forresten  havde  vi  fire  Kusiner  ogsaa 
nogle  Timer  om  Ugen  sammen  hos  en  Madame 
Hummel.  Peter  Thrige  havde  i  længere  Tid  læst  Hi- 
storie og  Geografi  med  Lucie,  nu  fik  jeg  Del  heri, 
men  jeg  véd  ikke,  om  det  var,  fordi  jeg  kom  ligesom 
paa  Hovedet  ind  i  denne  Undervisningsgren  eller  jeg 
ikke  har  Hoved  nok  for  den,  men  vist  er  det,  at  jeg 
hverken  før,  dengang  eller  senere  har  faaet  synderlig 
Geografi  og  Historie  ind  i  mit  firkantede  Hoved. 
Derimod  var  jeg  med  om  Aftenen,  naar  Thrige  læste 
højt  for  os  i  Mungo  Parks  Rejser,  naar  Lucie  faldt  i 
Søvn. 

Broder  Hans  kom  og  spillede  med  mig,  og  Bolette 
og  jeg  sang  sammen,  og  tidt  var  Tantes  Kontra-Alt 
med.  Haandarbejder  blev  heller  ikke  forsømt,  og  da 
Tante  ej  havde  Raad  til  at  holde  Pige,  hjalpes  vi  fire 
unge  Piger  ad  med  alt  husligt  Arbejde.  En  gammel 
Matros  gik  Byærinder  og  hentede  Mad  til  os  fra  et 
Spisekvarter.  Tiden  gik  hurtigt  og  let  for  os,  og  der 
kom  ogsaa  en  Del  Unge,  baade  Damer  og  Herrer,  og 
tilbragte  Aftnerne  hos  os.  Hveranden  Tirsdag  var  vor 
Selskabsaften,  og  da  var  vi  gerne  en  hel  Forsamling. 
Jeg  saa  her  nogle  af  vore  roskildske  Julegæster  igen : 
Clausen,  Schou,  Haagen,  ogsaa  Weyse  kom  imellem,  og 
Joh.  Ludvig  Heiberg;  men  hvem,  der  hørte  til  den  faste 
Stok,  var  Dr.  Bruun,  og  han  kom  ogsaa  ofte  paa  andre 
Aftner.  Saa  medbragte  han  Bøger  og  Musikalier,  nye 
Sager,  —  til  Bolette.  Saa  læste  hun  gerne  højt  for  os, 
og  hun  læste  overmaade  smukt,  men  undertiden  for- 
fortalte  Bruun  os   et  og  andet,   og  uagtet    han   ikke 


149 


havde  noget  smukt  Organ,  fortalte  han  dog  smukt  og 
interessant,  i) 

Hveranden  Torsdag  var  vi  alle  hos  Gyllembourgs, 
og  der  saa  jeg  da  ofte  disse  udmærkede  Mænd,  som 
jeg  tidligere  har  nævnt:  Ørstederne,  L.  Kruse,  Weyse, 
Baggesen  etc.  Bruun  og  Professor  Howitz  —  dengang 
med.  Cand.  2)  ligesom  Bruun  —  kom  der  ogsaa,  og 
skøndt  jeg  jo  var  for  ung  til  egentlig  at  blande  mig 
i  Samtalerne,  saa  havde  jeg  dog  to  Øren  og  Lov  til  at 
bruge  dem,  som  jeg  ogsaa  gjorde  efter  bedste  Evne. 
Beværtningen  her  var  ligesom  hos  Tante  Jiirgensen 
altid  meget  simpel,  men  det  var  kun  en  Bisag:  man 
morede  sig  herligt  begge  Steder.  Gyllembourg  var  nu 
ogsaa  en  udmærket  behagelig  og  smuk  Mand  og  en 
fortræffelig  Vært,  og  Tante  Sine  [o:  Fru  Gyllembourg] 
indtagende,  livlig,  vittig  som  hendes  Mand  og  Søn,  og 
meget  musikalsk.  ^) 

At  Tiden  saaledes  kunde  gaa  godt  for  mig  i  Kjøben- 
havn,  kan  man  vel  nok  forstaa;  men  lærerig  var  den 
ogsaa.  Allerbedst  og  fornøjeligst  syntes  mig  dog  vi 
havde  det,  naar  vi  om  Dagen  sad  roligt  hjemme  ved 
vore  Arbejder,  og  Tante  paa  sin  livlige  Maade  fortalte 
os  om  sin  Ungdom,  sin  Fader  og  sine  Søstre,  eller  om 
Skuespil,  hun  havde  set,  og  som  hun  kunde  gengive 
saa  livligt,  som  om  vi  selv  saa  det  hele;  og  var  det  en 
Opera,  saa  sang  hun  mange  Numre  for  os,  og  under 
alt  det  brugte  hun  Penslen  lige  hurtigt  og  smukt.  Hun 
havde  jo  ikke  Raad  til  at  dovne,  sagde  hun. 

—  Hvide  Tirsdag  [o:  Dagen  efter  Fastelavns- 
Mandag],  som  den  hedder  i  Almanakken,  overraskedes 


1)  Rasmus  Emil  Bruun  (1790-1819)  blev  1812  medicinsk  Kandidat  og  Di- 
striktslæge i  Kbh.  1815  tog  han  den  medicinske  Licentiatgrad  og  blev  1819 
Lektor  i  Anatomi  og  Prosektor  ved  Universitetet.  Gift  1819  med  Bolette  Sophie 
Jiirgensen.  Han  var  en  af  J.  L.  Heibergs  bedste  Ungdomsvenner. 

2)  Den  senere  saa  bekendte  Læge  og  Universitetsprofessor  Frantz  Gotthard 
Howitz  (1789—1826). 

*)  Carl  Frederik  Gyllembourg,  der  var  født  1767,  levede  som  landsforvist 
i  Danmark  fra  1792,  hans  Forhold  til  P.  A.  Heibergs  Hustru,  deres  Giftcr- 
maal  og  Samliv  er  almindelig  bekendt.  Han  døde  kort  efter  han  her  omtales 
W|5  1815. 


150 


jeg  ved  et  Brev  fra  Broder  Hans, inden  i  Hans*s 

Brev  laa  et  fra  —  Marie  Kornerup.  ^)  De  var  forlovede! 
Det  var  en  ligesaa  glædelig  som  uventet  Nyhed,  thi 
vel  var  Hans  meget  ung  og  kun  Student,  men  at  han 
nu  valgte  sig  en  saa  forstandig,  blid  og  stille  Pige  som 
Marie,  syntes  at  være  en  Garanti  for,  at  han  vilde 
tage  alvorligere  fat  paa  Studeringerne.  Han  vilde  være 
Theolog,  og  Fader  havde  vist  alt  tænkt  sig  ham  som 
sin  tilkommende  Vikar,  naar  Wegener  engang  kom  bort. 
Mig  blev  Marie  en  kær  Søster.  Den  Kornerupske  Fa- 
milie viste  ogsaa  tydeligt,  at  de  ansaa  det  for  en  Ære 
og  Lykke  at  komme  saaledes  i  Forbindelse  med  Prov- 
stens og  det  ved  „den  ældste  og  indtagende  unge 
Hertz"". 

Det  var  vist  kort  efter,  at  Weyse  inviterede  mine 
Forældre  ind  til  Byen  for  at  se  og  høre  „Faruk*  paa 
det  kgl.  Theater.  2)  Han  ønskede  vistnok,  at  Fader 
skulde  høre  hans  herlige  Musik  i  dens  hele  Fylde.  Da 
Weyse  havde  taget  en  hel  Loge,  var  Tante  Jiirgensen, 
vi  fire  unge  Piger  og  saa  mange  af  mine  Brødre,  som 
var  i  Byen,  med  i  Theatret  til  denne  Nydelse.  Ja,  en 
sand  Nydelse  var  det  vistnok  for  min  Fader  og  de 
Musikkyndige.  Jeg  for  min  Person  morede  mig  ogsaa 
dejligt,  men  enten  var  jeg  ikke  musikalsk  nok,  eller 
det  kom  af,  at  Musikken  i  denne  Opera  er  sværere  og 
ikke  saa  iørefaldende  som  i  „Ludlams  Hule",  det  véd 
jeg  ikke,  men  kun  et  Par  Numre  af  „Faruk"  har  jeg 
beholdt  i  Hukommelsen,  medens  jeg  næsten  kan  „Lud- 
lams Hule",  som  jeg  hørte  to  Aar  senere,  udenad.  Jeg 
vil  dog  omtale,  hvilke  Optrin  der  den  Aften  tiltalte 
mig  mest.  Strax  den  første  Scene  i  den  dunkle  Skov, 
hvor  den  forvildede  Kurum  kommer  ind  og  synger  sit 

1)  Maria  Elisa  Kornerup  (se  Side  73),  født  1794,  var  en  Datter  af  Købmand 
Jacob  Kornerup.  Hun  blev  gift  med  Hans  Hertz  3.  Septbr.  1819. 

>)  Det  maa  vistnok  have  været  et  Par  Aar  før.  Weyses  Opera  „Faruk*  til 
Text  af  Oehlenschlæger  gik  første  Gang  so/i  1812  og  gjorde  ingen  Lykke.  Forf.s 
Kritik  falder  sammen  med  andre  Samtidiges.  (Se  Overskou,  Den  danske  Skue- 
pladK,  IV,  Side  249). 


I 


151 


Recitativ:  „Solen  synker,  Frøen  klynker  ynkeligt  i 
Kærets  Vand,  Skoven  slaar  i  Panden  Rynker  og  for- 
vilder min  Forstand",  var  jeg  henrykt  over  og  angst  for 
den  stakkels  vildfarende  Slave.  Yndigt  var  det  jo  ogsaa 
siden  at  høre  Kildenymferne  synge  deres  dejlige  Vugge- 
sang for  Mira:  „Risler  alle  Bølger"  osv.,  samt  at  se 
Faruk  ligge  og  sove,  da  Troldene  danser  om  ham, 
samt  at  se  ham  kæmpe  med  dem,  da  han  vaagner.  Men 
hvad  der  ikke  tog  sig  videre  godt  ud,  var  da  den  sorte 
Hexekvind  skal  forvandles  til  den  dejlige  Blomsterpige 
—  og  den  gamle  tykke  Madam  Frydendal  kaster  den 
sorte  Dragt  og  ved  sin  Skønhed  strax  skal  besejre  Fa- 
ruk. 1)  Hun  kunde  vel  dengang  endnu  synge  godt,  men 
se  yndig,  ung  og  indtagende  ud  eller  som  en  ung  uskyldig 
Pige  —  var  hun  rigtignok  voxet  fra  for  længe  siden, 
og  man  maatte  absolut  forbavses  over  Faruks  Blind- 
hed. At  se  Geoncha  pludselig  straale  frem  paa  den 
mørke  Klippe  var  et  overmaade  herligt  Syn,  men  ræd- 
somt var  det  siden  at  se  den  fortvivlede  næsten  van- 
vittige Satschekara  komme  styrtede  ind  fra  Skydeprø- 
ven;  alt  dette  staar  endnu  levende  for  mig,  som  var 
det  igaar,  jeg  havde  set  det;  og  jeg  husker  ogsaa  det 
daarlige  Arrangement  ved  Dekorationsskiftet,  da  Græs- 
bænken, som  hun  skal  synke  om  paa,  blev  skudt  ind 
efter  hende  og  foer  ind  midt  paa  Scenen,  til  et  Træ 
standsede  den.  I  den  dunkle  Belysning  saa  den  ganske 
sort  ud,  og  jeg  hviskede  til  Bolette:  „Fy,  hvad  er  det, 
er  det  en  Ligkiste  hun  skal  ligge  i?" 

Endnu  en  sjælden  Begivenhed  fra  denne  min  første 
Vinter  i  Hovedstaden  maa  jeg  fortælle.  Det  er  vel  ikke 
alle  mine  Læsere  bekendt,  at  der  i  Nyhavn  hører  et 
Stykke  Bolværk  til  hvert  Hus,  saa  langt  som  dettes 
Grund  strækker  sig,  og  det  tilkommer  Husejeren  at 
vedligeholde  dette  Stykke  Bolværk.  2)  Som  vi  en  Dag 


1)  Catharine  Frydendahl,  født  Møller,  (1760—1831)  var  dengang  52  Aar,  men 
først  ti  Aar  efter  optraadte  hun  sidste  Gang  som  Marcelline  i  „Figaros  Bryllup*. 
*)  Saaledes  er  Forholdet  endnu. 


152 


sad  ved  vore  sædvanlige  Sysler,  kom  en  Rode-  eller 
Vandmester,  hvad  han  nu  var,  og  meldte  Tante,  at 
hendes  Bolværk  ved  en  Synsforretning  var  kasseret 
som  forraadnet  og  skulde  anskaffes  af  nyt  inden  en 
vis  Termin.  Det  var  et  sandt  Tordenslag  for  min  stak- 
kels Tante.  Hun  blev  i  Øjeblikket  aldeles  overvældet 
af  denne  Tidende,  thi  at  skaffe  et  nyt  Bolværk  vilde 
blive  hende  en  Sag  paa  5  å  600  Rdlr.  Hvor  skulde 
hun  skaffe  dem  fra?  Da  vi  Unge  saa  hendes  Forfær- 
delse og  hørte  den  Sum,  det  kunde  koste,  blev  vi  na- 
turligvis meget  bedrøvede,  og  medens  hun  talte  med 
sine  Døtre  i  Fortrolighed  derom,  listede  Lucie  og  jeg 
os  ind  i  Kabinettet  og  hviskede  og  græd  sammen  som 
de  andre  inde  i  Stuen.  Vi  talte  den  lille  Beholdning, 
vi  havde  i  vore  smaa  Punge,  fandt  den  meget  utilstræk- 
kelig og  raadslog  om  vi  ikke  skulde  skrive  hjem  og 
bede  dem  hjælpe  med,  hvad  de  kunde.  Men  en  stor 
Beslutning  fattede  vi  dog  bestemt:  vi  vilde  ikke  bruge 
Sukker  mere  til  The  og  Kaffe  og  ikke  spise  Smør,  men 
Salt  paa  Brødet.  Det  maatte  dog  hjælpe  noget.  Snurrigt 
var  det,  at  vi  virkelig  fik  Bolette  og  Hanne  til  at  gaa  i 
Kompagni  med  os  om  denne  Sparemethode,  og  samme 
Aften  begyndte  vi  alle  fire  at  spise  tørt  Brød  med  Salt 
paa.  Men  da  Tante  opdagede  vort  tørre  Brød,  tørrede 
hun  sine  Øjne  og  forbød  os  smilende  at  spare  paa  den 
Maade,  dog  troer  jeg  ikke  hun  nænnede  at  forklare  os, 
hvor  unyttig  den  vilde  være.  Med  Kærtegn  og  Velsig- 
nelser skikkede  hun  os  tilsengs,  og  vi  bad  vist  alle 
den  Aften  samme  Bøn  med  Taarer;  men  da  vi  mødtes 
næste  Morgen  ved  Thebordet,  var  Tante  mild  og  rolig 
og  sagde;  „Vor  Herre  hjælper  nok,  han  har  aldrig  for- 
ladt mig  i  Nød.  I  skal  ikke  bryde  Eder  om,  kære  Børn, 
at  jeg  blev  lidt  forknyt  igaar.  Det  kom  mig  saa  uventet, 
men  naar  jeg  faar  tænkt  mig  lidt  om,  kommer  jeg  vel 
ud  af  denne  Forlegenhed." 

Da  vi  en  Times  Tid  senere  sad  ved  vore  Arbejder, 
bankede  det  paa  Døren,  og  en  ældre  Herre,  som  jeg 


153 


ikke  kendte,  traadte  ind.  Tante  rejste  sig  strax  og  sagde 
i  en  overrasket  Tone:  „God  Morgen  Hr.  Grosserer!" 
bad  ham  sidde  ned,  og  da  hun  kort  efter  kaldte  ham 
Hr.  Nielsen^  gættede  jeg,  at  det  var  Grosserer  NielseUy 
som  ejede  den  store  Gaard  ved  Siden  af  Tantes  Hus.^) 
Efter  nogle  almindelige  gensidige  Høfligheder  bad  han 
om  at  tale  et  Par  Ord  med  hende  under  fire  Øjne. 
Tante  gav  os  et  lille  Vink,  og  vi  forsvandt  strax  i  Kabi- 
nettet. Kort  efter  blev  dog  Bolette  kaldt  ind  igen,  hun 
var  altid  Tantes  Konsulent  i  vigtige  Sager  og  førte 
Regnskabsbogen.  Hun  kom  dog  snart  tilbage  og  saa 
egenlig  glad  ud,  men  havde  dog  vaade  Øjne,  tog  os 
alle,  hver  især  om  Hovedet  og  kyssede  os.  „Aa,  I  søde 
Unger!«  sagde  hun  og  løb  saa  ind  og  tog  Tantes  Hat 
og  Kaabe  frem.  „Skal  Moder  ud?"  „Ja,  Hr.  Nielsen  vil 
vise  hende  noget."  Strax  efter  hørte  vi  de  to  gaa  bort 
sammen.  En  Times  Tid  sildigere  kom  Tante  hjem  og 
løste  da  Gaaden  for  os.  Hr.  Nielsen  havde  nemlig  spurgt, 
om  hun  ikke  vilde  bytte  sit  Hus  bort  for  et,  han  ejede 
i  Kronprinsensgade,  som  var  lidt  større  end  hendes  og 
gav  mere  Leje.  Han  vilde  gerne  bytte  lige  om  lige,  for 
han  trængte  til  et  Pakhus  i  Nærheden  af  sin  Gaard,  og 
dertil  vilde  hendes  Hus  just  passe  fortrinligt.  Først 
blev  hun  jo  lidt  underlig  tilmode  ved  dette  uventede 
Forslag  og  syntes  det  vilde  gøre  hende  ondt  at  forlade 
det  Sted,  hvor  hun  næsten  havde  levet  sit  hele  Liv. 
Hun  erindrede  sig  da  ogsaa  det  daarlige  Bolværk  og 
indvendte,  at  han  vist  ikke  kunde  staa  sig  ved  Byttet, 
da  denne  Bekostning  forestod.  Men  det  vidste  han  og 
brød  sig  ikke  om,  han  havde  Tømmer  nok  liggende  i 
sin  Gaard  og  omtrent  Folk  nok  til  Arbejdet,  saa  jdet 
kunde  ikke  koste  ham  stort.  Han  blev  ved  at  sige,  at 
hun  gjorde  ham  en  stor  Tjeneste,  hvis  hun  gik  ind  paa 
Forslaget  og  overtalte  hende  til  strax  at  gaa  hen  med 
ham  og  bese  Huset  i   Kronprinsensgade.   Dér  havde 

^)  Grosserer  Andreas  Nielsen  boede  i  sin  Ejendom  Hjørnet  af  Nyhavn  og 
Kvæsthusgade,  nuværende  Nr.  69,  men  ombygget. 


154 


hun  nu  været  henne  og  kunde  ikke  nægte,  at  det  var 
et  meget  fordelagtigt  Tilbud.  Hans  Sted  var  et  Fag 
længere  og  en  Etage  højere  end  hendes  og  gav  næsten 
den  dobbelte  Leje.  Det  var  ogsaa  godt  vedligeholdt  og 
pænt  baade  ude  og  inde.  —  Dette  gode  Tilbud  fandt 
hun  ikke  var  ret  at  forkaste,  om  hun  end  nødig  ryk- 
kede ud  af  sin  gamle  kære  Rede,  men  paa  samme 
Maade  slap  hun  jo  ogsaa  uventet  ud  af  Kniben  med 
Bolværket,  og  saa  slog  hun  til.  Hun  skulde  nu  kun 
sende  ham  Skødet  paa  sit  Hus,  saa  vilde  han  overtage 
baade  Ulejlighed  og  Omkostninger  ved  Papirernes  For- 
andring. 

„Se,  kære  Børn,  har  jeg  ikke  Grund  til  at  stole  paa 
Vorherre.  Hvilken  uventet  Hjælp  har  han  ikke  strax 
sendt  mig!"  Saaledes  sluttede  hun  sin  overraskende 
Beretning,  som  vi  alle  modtoge  med  Jubel,  skøndt 
hendes  Døtre  vel  fik  Vand  i  Øjnene  ved  Tanken  om 
at  forlade  det  gamle  Hus  og  nødig  saa  det  omskabt  til 
et  Pakhus.  Denne  sidste  Bekymring  kunde  de  have 
sparet  sig,  thi  „Pakhuset"  havde  kun  været  et  Skjul 
for  Nielsens  Ædelmodighed  og  et  Paaskud  for  at  faa 
Tante  til  at  gaa  ind  paa  Byttet.  Det  gamle  kære  Nr. 
34  i  Nyhavn  var  endnu  i  1865,  da  jeg  saa  det  sidste 
Gang,  idetmindste  udvendig  at  se  til,  uforandret  i  Ska- 
belon, net  og  ordentligt  oppudset  og  syntes  at  være 
beboet  af  pæne  Folk. 

Saaledes  begyndte  Tantes  forbedrede  Omstændig- 
heder; siden  sendte  Vorherre  hende  efterhaanden  flere 
og  flere  Hjælpekilder,  saa  hun  kunde  leve  utrængt  og 
kun  bruge  sine  sjældne  Evner  til  behagelig  Under- 
holdning. — 

Da  Tante  Jiirgensen  denne  Sommer  kom  tilbage  fra 
Horbelev  paa  Falster  med  sine  Døtre,  kom  til  vor 
Overraskelse  Dr.  Bruun  med  dem,  og  med  Glæde  præ- 
senterede Tante  ham  nu  som  sin  Svigersøn.  —  Det 
var  jo  i  mange  Henseenderet  godt  Parti, Bolette  gjorde. 
Bruun  var  en  anerkendt  duelig  Læge  og  eneste  Søn  af 


■ 


155 


en  bemidlet  Enke,  en  vakker  gammel  Dame,  som  for- 
gudede ham.  At  han  nylig  havde  faaet  et  Stipendium 
paa  5  Aar  satte  vel  Giftermaal  temmelig  langt  ud,  men 
de  var  begge  unge,  og  en  saadan  Rejse  vilde  jo  være 
ham  til  betydelig  Fordel,  naar  han  kom  hjem.  Howitz, 
som  var  hans  gode  Ven,  havde  faaet  et  lignende  Sti- 
pendium, og  Begyndelsen  af  Rejsen  vilde  de  gøre 
samlede.  — 

Sidst  i  September  kom  Faders  Søsterdatter,  Ketty 
Potter^)  ud  til  os  [i  Roskilde]  for  at  blive  Vinteren 
over,  og  til  Paaske  konfirmeres  tilligemed  Frikka  Taar- 
ning^)  og  mig.  Det  var  en  stor  Glæde  for  mig,  thi  det 
var  min  kæreste  Kusine,  alle  holdt  af  hende,  hun  var 
saa  venlig,  livlig,  morsom  og  fordringsløs  og  var  voxet 
sig  saa  smuk,  saa  fin  og  spinkel,  at  hun  næsten  saa  ud 
som  et  Barn. 

Til  November  foregik  der  en  vigtig  Forandring  i 
vort  Hus.  Tante  Wandel^  som  var  svagelig,  tog  fra  os 
den  1.  November  og  paatog  sig  at  føre  Huset  for  den 
unge  Organist  Struchy  som  efter  Faderens  Død  fik  Em- 
bedet.3)  I  hendes  Sted  fik  vi  en  ung  Pige,  Louise  Klein^ 
til  Husjomfru,  og  da  vi  nu  var  saa  mange  unge  Piger, 
fandt  Moder  det  for  meget  at  holde  to  Piger,  Stuepigen 
blev  derfor  afskediget,  og  vi  fire  unge  Piger  maatte  dele 
dette  Arbejde  imellem  os. 

Men  jeg  sprang  Oktober  rent  over  i  mine  Beret- 
ninger, og  dog  blev  den  just  en  meget  vigtig  Maaned 
for  os.  Herman  tog  Artium  med  Laud,*)  om  jeg  husker 

1)  Cathrine  Thomasine  (Ketty)  Potter  (1799—1826),  (se  Side  15),  Datter  af 
Grosserer  Thomas  Potter  og  Domprovstens  Søster  Inger  Dorthea  Hertz  (senere 
Reels)   blev  »/g  1819  gift  med  sin  Fætter. Hermann  Adolph  Hertz,  se  nedenfor. 

2)  Marie  Lucie  Frederikke  (Frikka)  Taarning  (1800-1839),  Datter  af  Degnen 
i  Butterup  Niels  Taarning  og  Domprovstindens  Søster  Dorthea  Elisabeth  Koch. 
(Se  Side  38). 

•)  Hun  kom  dog  tilbage  til  Domprovstens  igen  og  fulgte  senere  Familien  til 
Ribe,  hvor  hun  nød  Naadsens  Brød  og  boede  skraas  overfor  Bispegaarden.  (Se: 
Fra  Ribe  Amt  1806,  Side  1.) 

*)  Hermann  Adolph  Hertz,  født  i  Nørhaa  1.  Nvbr.  1796,  blev  Student  1814, 
tog  kirurgisk  Examen  1818  og  nedsatte  sig  som  Læge  i  Kallundborg,  blev  1858 
Distriktslæge  og  døde  4.  Juni  1863.  Han  var  en  højt  begavet  og  meget  agtet 
og  elsket  Personlighed.  Flan  blev  gift  med  ovennævnte  Ketty  Potter.  Efter 
hendes  Død  1826  giftede  han  sig  1828  med  Catharine  Elisabeth  Bayer. 


156 


ret,  og  paa  samme  Tid  tog  Thrige  theologisk  Attestats 
og  fik  „Laudabilis  et  quidem  egregie"  til  stor  Glæde 
for  os  alle,  men  naturligvis  især  for  den  kære  Moder. 
Han  var  dog  hendes  egen  eneste  Søn,  og  jeg  husker 
godt,  hvor  ængstelig  hun  var  for,  at  han  ikke  ved  Flid 
skulde  lønne  Fader  for  alt,  hvad  han  gjorde  for  sin 
Stedsøn. 

Da  nu  de  to  heldige  Kandidater  kom  hjem,  blev  det 
besluttet,  at  der  skulde  gives  en  stor  Féte  til  Ære  for 
dem,  der  skulde  bestaa  i  en  Komedie-  og  Bal-Aften, 
saadan  som  vi  ellers  plejede  at  have  paa  Moders  Fød- 
selsdag, da  denne  i  Aar  skulde  fejres  i  mere  Stilhed; 
thi  Fader  vilde  ikke,  at  vi  unge  Piger  skulde  forstyrres 
med  sligt,  naar  først  Konfirmations-Undervisningen  var 
begyndt.  Det  værste  var,  at  vi  manglede  de  to  kjøben- 
havnske  Kusiner,  som  spillede  saa  godt  og  Tante,  som 
altid  hjalp  saa  udmærket  med  Kostumerne,  men  saa 
maatte  vore  Herrer  tage  tiltakke  med,  hvad  vi  yngre 
Pigebørn  kunde  præstere.  Der  blev  valgt  to  Smaastyk- 
ker  til  Opførelse  for  at  lette  Opgaven.  Det  første  var 
vistnok  „Maleriet  eller  Kong  Pharaos  Datter",  men  jeg 
maa  tilstaa,  at  jeg  ikke  kan  huske  det.  Weyse  var  da 
ogsaa  kommet  med,  det  husker  jeg  nok.  Om  det  andet 
Stykke  véd  jeg  bedre  Besked,  thi  deri  spillede  baade 
Ketty  og  jeg.  —  Hendes  Skønhed  var  den  Aften  nær 
ved  at  forstyrre  alle  Aktørerne,  dog  ingen  mere  end 
stakkels  Herman.  Han  fik  nok  Naadestødet  den  Aften, 
som  ikke  siden  kunde  læges,  før  Ketty  barmhjærtig 
lagde  sin  Haand  som  Balsam  paa  Saaret,  hun  havde 
slaaet.  Aftenen  gik  forresten  meget  morsomt  og  godt. 
Men  jeg  kan  ikke  nægte  mig  selv  den  lille  Triumf,  at 
Tante  Jiirgensen  fortalte  mig,  at  Weyse  havde  været 
oppe  hos  hende  strax  efter  at  han  var  kommen  tilbage 
fra  Roskilde,  og  da  hun  sagde,  at  hun  havde  hørt,  at 
Ketty  havde  været  saa  dejlig  den  Aften  og  spillet. saa 
godt,  svarede  han:  „Aa  ja,  hun  saa  godt  nok  ud,  men 
spille!  Nej    det    kan   hun    ikke,  men  Lise,  hun   kan 


157 


spille!"  At  Weyse  roste  mit  Spil  blev  jeg  henrykt 
over. 

Kort  efter  at  min  Broder  Christian  havde  taget  Of- 
ficersexamen,  blev  han  forsat  til  Ingeniørkorpset.  Dette 
var  ham  egenlig  ikke  imod,  da  han  med  sin  Flid  og 
Arbejdsomhed  nok  havde  Lyst  til  at  tage  Ingeniørex- 
amen,  men  han  beklager  sig  [i  nogle  egenhændige  Op- 
tegnelser] over  at  hans  Chef,  General  Suckow,^)  som 
dengang  laa  i  Rendsborg,  kommanderede  ham  til  Ad- 
jutanttjeneste  ved  den  holstenske  Ingeniørbrigade,  og 
han  maatte  saaledes  forlade  Kjøbenhavn  og  ligge  i 
Rendsborg  til  1816,  hvor  han  slet  ikke  kunde  studere 
og  altsaa  ej  heller  gaa  op  til  Examen.  Da  nu  i  1816 
den  store  Reduktion  skete  i  Armeen,  kunde  de,  som 
ikke  havde  faaet  Examen,  ikke  blive  i  Korpset,  hvor- 
for han  atter  blev  sat  tilbage  til  Kongens  Regiment. 
„Denne  vilkaarlige  Behandling,"  skriver  han,  „gjorde 
mig  aldeles  ked  af  det  militære  Væsen."  Imidlertid 
kunde  han  ikke  undvære  sin  Officersgage  og  blev  der- 
for i  Etaten,  men  begyndte  atter  paa  sine  Studier  og 
tog  Filosofikum  1816  med  bedste  Karakter.  Saa  be- 
gyndte han  at  studere  Jura.  — 

Saa  kom  da  Konfirmations-Søndagen  den  2.  April, 
saa  tidlig  indtraf  Paasken  det  Aar.  Ketty  var  da  Gud 
ske  Lov  bleven  saa  rask,  at  hun  nok  kunde  taale  at 
komme  ned  i  Kirken.  2)  Onkel  Taarnings  og  Tante 
Rech  var  indbudne  til  den  Dag,  og  under  Klokkernes 
Højtidsklang  vandrede  da  vi  tre  unge  Piger  i  vore  lange 
sorte  Silkekjoler,  stille  og  dybtbevægede,  hver  ved  sin 
Moders  Arm,  det  lille  Stykke  Vej  fra  Præstegaarden 
til  Kirken.  Jeg  husker  godt,  det  var  klart  Solskinsvejr, 
men  Blæst  som  altid  paa  den  kære  Kirkegaard.  Vi  var 
det  Aar  6  Døtre  af  saakaldte  Honoratiores,  som  stod 
øverst  paa  Kirkegulvet  i  Pigernes  Række,  men  da  min 

1)  Generalmajor  Christoph  Henrlch  v.  Suckow  (1749—1818),  Chef  for  Inge- 
niørkorpset 1809. 

•)  Hun  havde  i  tre  Maaneder  været  syg  af  en  haardnakket  Krampesygdom, 
hvis  vidtløftige  Beskrivelse  forbigaaes. 


158 


Fader  vilde  være  fuldkommen  upartisk,  fordi  han  havde 
tre  af  sin  egen  Familie  med,  blev  vi  stillet  efter  Alder, 
ikke  som  han  ellers  plejede  efter  Kundskaber,  hvilket 
dengang  ellers  var  almindelig  overalt.  Saaledes  stod 
da  Andrea  Gamborg,  Professorens  Datter,  øverst,  den 
anden  var  Elisabeth  Albrecht,  Datter  af  Kammerraad, 
Forvalter  Albrecht,  Nr.  3  Ketty,  Nr.  4  jeg,  Nr.  5  Bo- 
lette Borch,  Nr.  6  Frikka  Taarning.  —  Hjemme  i  vor 
kære  Præstegaard  havde  vi  den  Dag  en  yndig  rolig 
Højtid.  —  Efter  Bordet  gik  vi  Unge  op  i  den  nye  store 
Sal,  som  endnu  stod  i  halv  raa  Format.  Der  plejede  vi 
gerne  at  more  os  ved  en  eller  anden  Spøg,  medens  de 
Gamle  samtalede  i  Ro  og  Stilhed.  Denne  Aften  læste 
Fader  sine  Taler  for  dem,  der  ikke  havde  været  i  Kirke. 
Vi  Unge  sang  og  legede  nogle  stille  Hviskelege,  til  vi 
omtrent  Kl.  10  blev  afbrudt  af  en  ung,  meget  smuk 
Herre,  som  kom  og  meldte  Thrige  og  Hans,  at  han  nu 
var  færdig  til  Rejsen,  om  de  vilde  med?  Det  var  den 
dengang  unge  Hr.  Frimodt,  Han  var,  saavidt  jeg  véd, 
den  Tid  Fuldmægtig  paa  Birkedommerkontoret  paa 
Løvenborg  Gods,  senere  blev  han  Godsinspektør  paa 
Lerchenborg,  i)  Efter  Aftale  kom  han  for  at  afhente 
mine  Brødre  til  en  Tur  til  Frederiksborg,  hvor  Frede- 
rik den  Sjettes  og  Marie  Sophie  Frederikkes  Kroning 
skulde  foregaa  den  3.  April  1815.  Strax  efter  brød  vi 
alle  op  for  at  søge  vore  Senge,  men  idet  jeg  vilde  gaa 
ud  af  Dagligstuen  med  Ketty  og  Frikka,  kaldte  Moder 
mig  tilbage.  Fader  vilde  tale  med  mig.  Han  gav  mig 
en  lille  Medaillon-Brystnaal  med  sit  og  Moders  Haar 
i  og  ledsagede  den  med  en  kærlig  Velsignelse,  og 
Moder  gav  mig  en  Dukat  indsvøbt  i  et  Stykke  Papir, 
paa  hvilket  hun  havde  skrevet:  Glem  aldrig  den  2. 
April  1815.  Dukaten,  tilstaar  jeg,  er  sprungen,  men 
Omslaget  gemmer  jeg  trolig  endnu.  Det  var  de  Gaver, 
jeg  fik  ved  min  Konfirmation.  Ketty  havde  om  Morge- 

1)  Senere   Kammerraad,    Godsinspektør   paa    Lerchenborg,  Johan   Frimodt, 
død  1855,  63  Aar  gammel. 


I 


159 


nen  faaet  en  lille  Ring  af  sin  Moder,  Frikka  troer  jeg 
ikke  fik  noget.  Det  var  nok  ellers  fra  den  Aften,  at  det 
blev  Skik,  at  jeg  skulde  blive  lidt  bagefter  hos  de  kære 
Forældre  hver  Aften,  naar  de  andre  gik  tilsengs.  Fader 
holdt  af  at  sidde  og  tale  med  Moder  og  mig,  medens 
vi  opkrøllede  vort  Haar,  stundom  sad  han  ogsaa  og 
fantaserede  paa  sit  gamle  Klaver,  medens  Moder  og 
jeg  smaasnakkede  om  Husvæsenet.  Naar  jeg  saa  havde 
sagt  hende  Godnat  og  kysset  hendes  dejlige  hvide 
Haand,  der  vedblev  at  være  fin  og  smuk,  skøndt  hun 
aldrig  skaanede  den  for  noget  Arbejde  i  Hus  eller  Have, 
saa  gik  jeg  hen  og  kyssede  Faders  spillende  Haand; 
han  standsede  saa  og  gav  mig  Godnat-Kysset,  og  saa 
løb  jeg  ned  i  mit  Kammer  og  sov  snart  sødelig  ind. 

I  de  første  Dage  af  Juni  Maaned  var  det  nok,  at 
Vorherre  udløste  gamle  Bedstefader  Boye  af  hans  lange 
Lidelser,  og  omtrent  ved  samme  Tid  troer  jeg  det 
var,  at  den  nye  Rigsbank  blev  oprettet,  vistnok  til  Gavn 
for  Landet,  men  dog  til  Ruin  for  mange,  som  ikke  strax 
forstod  at  indrette  sig  rigtigt  under  disse  nye  Penge- 
forhold.  Blandt  disse  maa  jeg  desværre  regne  min  Bed- 
stemoder, som  ved  sin  Mands  Død  blev  Ejerinde  af 
80,000  Rdlr.  Hun  havde  aldrig  hidtil  havt  noget  med 
Pengesager  at  gøre  og  kunde  nu  slet  ikke  finde  ud  af 
den  Beregning,  at  en  Rigsbanksdalerseddel  var  ligesaa 
god  som  6  af  de  gamle  Sedler.  Saaledes  gav  hun  f.  Ex. 
sine  to  Piger,  som  havde  faaet  100  Daler  hver  i  Løn 
af  de  gamle  Sedler,  nu  100  Rigsbanksdalere  og  Kusken 
200  Rigsbanksdaler  om  Aaret,  og  saaledes  regnede  hun 
altid  i  Rigsbanksdaler  som  i  gamle  Sedler,  overalt  hvor 
hun  skulde  betale  noget,  hvoraf  naturligvis  mange  be- 
nyttede sig.  Fru  Dampe,  som  nu  flyttede  til  hende,  efter 
at  hun  var  bleven  skilt  fra  Manden,  benyttede  sig  til- 
strækkelig af  den  gamle  Kones  Vildfarelse,  ligesom 
hun  ogsaa  godt  vidste  at  finde  de  Obligationer,  som  lød 
paa  „Ihændehaveren",  og  som  Bedstemoder  gemte  i  sit 
Chatol,  hvori  Nøglen  altid  sad,  uden  at  hun  nøje  vidste, 


160 


hvor  mange  hun  havde  eller  fandt  det  nødvendigt  at 
tælle  dem  efter  imellem.  „Hvem  skulde  stjæle  dem? 
Hun  eller  Dorte  Dampe  var  jo  altid  i  Stuen!"  Saa  var 
der  ogsaa  hendes  Kokkepige,  forlovet  med  en  Slave, 
som  tidligere  havde  været  Bedstefaders  Tjener,  men 
nu  sad  fast  paa  Livstid  for  Tyveri.  At  hendes  Lav- 
værge, Justitsraad  Klingberg^  eller  min  Fader  talte  med 
hende  derom,  hjalp  ikke.  Hun  troede  de  Bedragere, 
der  omgav  hende,  altfor  godt,  og  tilsidst  afskedigede 
hun  Klingberg  og  antog  paa  egen  Haand  en  Jøde  Cohn, 
til  Lavværge,  „fordi  han  lignede  min  Fader  meget,""  sagde 
hun.  Nogle  Aar  senere  løb  samme  Cohn  sin  Vej  med 
en  stor  Kasse,  han  havde  under  sin  Bestyrelse,  og  det 
kan  ikke  betvivles,  at  en  Del  af  Bedstemoders  Kapital 
gik  samme  Vei.  Cohn  blev  efterlyst  af  Politiet  i  alle 
Blade,  men  jeg  tror  ikke  han  blev  funden.  Jeg  saa  ham 
engang  hos  Bedstemoder,  og  hun  spurgte  mig  da,  om 
jeg  ikke  fandt  han  lignede  min  Fader,  men  jeg  fandt 
Ligheden  meget  ringe.  Nogen  maa  der  dog  have  været, 
thi  paa  den  Tid  han  blev  eftersøgt,  kom  der  en  Dag 
en  Jøde  farende  imod  Fader  paa  Gaden,  greb  ham  i 
Brystet  og  raabte:  „Er  det  ikke  Hr.  Cohn?"*  Men  da  Fa- 
ders Frakke  ved  det  faste  Tag  sprang  op  og  Jøden  saa 
Ridderkorset  paa  hans  Kjole,  slap  han  ganske  forskræk- 
ket sit  Bytte  og  krøb  ydmygt  bukkende  og  skrabende 
bort  i  Hast. 

Der  var  mange,  som  i  den  Tid  raadede  Fader  til  at 
lade  hans  Moder  erklære  umyndig,  men  det  kunde 
han  dog  aldrig  bekvemme  sig  til.  Hvem  kunde  forudse 
hvilke  Følger  den  Skræk  kunde  bevirke  paa  hendes 
Helbred  og  Liv,  og  Pengesager  fraregnet,  var  hans 
Moder  jo  klogere  end  de  fleste  Damer.  Hun  vedblev 
altsaa  at  styre  sine  Sager,  og  man  behøver  vel  altsaa 
ingen  nærmere  Forklaring  over,  hvorledes  det  gik  til, 
at  hendes  80000  Rdlr.  svandt  ind  i  de  otte  Aar,  som 
hun  overlevede  sin  Mand,  til  lige  saa  mange  Nuller. 
Hun  havde  et  Par  smukke  brune  Heste,  som  vistnok 


161 


var  meget  gamle,  thi  jeg  kan  huske  „Hoplotte"  og 
„Pillotte"  fra  jeg  var  Barn,  men  dem  vilde  hun  ikke 
skille  sig  ved,  skøndt  hun  aldrig  brugte  sin  Karet  uden 
to  Gange  om  Aaret,  naar  hun  kørte  til  Kirke  for  at 
gaa  til  Guds  Bord,  og  én  Gang,  naar  hun  tog  til  Bakke- 
gaarden  og  gratulerede  Bedstefaders  Halvbroder  Kam- 
merraad  Winderslev  til  hans  Fødselsdag,  i)  Hun  maatte 
altsaa  ogsaa  beholde  Kusken,  og  hun  gjorde  Akkord 
med  min  Fader,  at  han  skulde  levere  hende  den  for- 
nødne Havre,  naar  Kusken  forlangte  det. 

For  det  første  forlader  jeg  nu  min  stakkels  gamle 
Bedstemoder  med  samt  hendes  forviklede  Finanser. 

Hen  i  Sommeren,  da  vi  omtrent  var  færdige  med  al 
vor  Syltning,  fik  jeg  den  belovede  Tur  til  Petersborg, 
hvor  baade  Onkels  [Reck]  og  min  kære  Ketty  modtog 
mig  med  megen  Glæde.  Det  var  en  smuk  Ejendom  og 
en  dejlig  Egn.  De  14  Dage,  jeg  tilbragte  der,  løb  hastigt 
og  fornøjeligt  hen.  Her  vil  jeg  kun  fortælle  om  Høst- 
gildet. Naar  man  nævner  „Kulsviere",  troer  jeg  de  fleste, 
ligesom  jeg,  tænker  dem  som  sorte,  forrøgede,  svære 
Karle  med  lumske,  røveragtige,  skumle  Ansigter,  i  det 
mindste  havde  man  den  Forestilling  om  dem  i  de  Dage. 
Med  vore  Gæster  havde  vi  paa  Høstgildedagen  spist 
lidt  sildigere  til  Middag  end  Folkene,  som  alt  var  i 
fuld  Dans,  da  vi  kom  ind  i  „Dansesalen",  som  jeg  gerne 
kan  kalde  den  store  Stue,  som  vi  om  Formiddagen 
havde  dekoreret  med  Blomster,  Kranse  og  Væggelam- 
petter.  Jeg  blev  ganske  overrasket  ved  det  Syn,  den 
viste  os  ved  Indtrædelsen.  En  lang  Kvadrille,  som  vi 
dengang  brugte  dem  paa  de  fineste  Baller,  til  „Engelsk- 
dans" stod  opstillet.  Pigerne  vendte  Ryggen  til  Indgangs- 
døren, men  deres  Dansere,  som  stod  lige  over  for,  saa 
ved  første  Øjekast  ud  som  kække  Officerer  i  Uniform. 
Det  var  næsten  uden  Undtagelse  alle  velskabte,  smukke 
unge  Karle,  og  naar  jeg  tør  være  saa  fri  at  beskrive 

^)  Kammerraad  Adolph  Christian  Windersleff,  død  1828,  boede  paa  Ny- 
Bakkehus. 


162 


hele  deres  Dragt,  begynder  jeg  nedenfra:  Sko  med 
Sølvspænder,  lange  vide  Nankins  Pantalons,  røde  strik- 
kede Uldtrøjer  med  snævre  Ærmer  og  hvide  Haand- 
linninger,  derover  en  mørk  Klædes  Vest  med  to  Rader 
blanke  Topknapper,  sort  Silketørklæde  om  Halsen  med 
hvid  Linning  over  og  en  Bunke  Signeter  og  Uhrnøgler, 
som  glimrede  nede  ved  Uhrlommen,  akkurat  som  Spæn- 
det i  et  Militær-Gehæng.  Alle  saa  opvakte  og  lystige 
ud,  hilste  utvungent,  da  „Herskabet"  traadte  ind  og 
raabte  „Spil  op  Musikant!"  og  klappede  i  Hænderne. 
Et  Par  Karle  raabte:  „Spænd  for  Piger!"  og  saa  be- 
gyndte en  rask  og  adroit  Dans,  ingen  Klodrianer.  Og 
da  Pigerne  blev  svungne  efter  Tur,  saa  vi  ret  kunde 
se  dem  og  deres  Dragt,  var  der  mange  nette  iblandt 
dem  med  Sølvspænder  og  Lænker  ved  Bullen,  hvide 
klare  Forklæder  og  smaa  fiffige  sølv-  og  guldbroderede 
Huer,  ingen  Lin,  men  Haaret  krøllet  foran  og  mange 
Baandsløjfer  i  Nakken.  Efterhaanden  blandede  vi  os 
nu  i  Dansen,  der  kun  meget  lidt  afveg  fra  den,  vi  var 
vant  til  paa  vore  egne  Baller,  og  saalænge  vi  deltog  i 
Gildet  til  henimod  Klokken  2  om  Natten,  saa  jeg  hver- 
ken Vildskab  eller  Fuldskab  iblandt  dem.  Saaledes  viste 
Kulsvierne  sig  for  mig  den  Tid. 

Nogle  Dage  senere  kom  Moder  og  Tante  Wandel  og 
hentede  mig  hjem.  Paa  Hjemturen  spiste  vi  Frokost 
hos  Præsten  i  Farum,  en  gammel  Pebersvend,  hvis 
Navn  jeg  har  glemt,  men  ikke  denne  Præstegaards 
dejlige  Beliggenhed,  der  nok  ogsaa  regnes  for  Perlen 
i  denne  overalt  dejlige  Egn.  Paa  engang  husker  jeg  nu, 
at  Præsten  hed  Kampmann,  i) 

Jeg  har  glemt  at  berette,  at  den  unge  Clausen  havde 
paataget  sig  at  manuducere  min  Broder  Hans  til  Em- 
bedsexamen.  Det  forrige  Aars  Skranten  havde  nok  sat 
ham  meget  tilbage,  thi  ellers  var  det  jo  dengang  ikke 
saa  almindeligt  som   nu   at  holde   Manuduktør.   Man 

1)  Den  gamle  Salmedigter,  Præsten  i  Farum,  Henrik  Kampmann  (1750—1828), 
Edvard  Storms  og  Rahbeks  Ven. 


163 


siger,  hører  jeg,  at  Examinerne  er  blevet  meget  stræn- 
gere  end  før.  Jeg  ved  det  vistnok  ikke,  men  tilstaar 
gerne,  at  jeg  i  det  Stykke  er  en  vantro  Thomasine.  — 
Jeg  har  nu  mine  Tanker  for  mig  selv  om  den  Ting  og 
de  skader  jo  ingen,  —  men  den  megen  Politiseren,  de 
mange  Møder,  Festiviteter,  alle  Slags  sammenblandede 
Forstyrrelser,  som  i  den  senere  Tid  optager  de  unge 
Mennesker,  kunde  vel  stundom  have  nogen  Skyld  i, 
at  Examen  trænges  i  Baggrunden.  Men  man  siger  vel, 
at  jeg  taler  som  den  Blinde  om  Farver. 

Mine  Forældre  havde  aftalt  med  Tante  Jiirgensen, 
at  jeg  skulde  tilbringe  Vinteren  i  Kjøbenhavn.  Tante 
holdt  nu  Pige  og  førte  Husholdning  i  Stedet  for  at  tage 
Mad  fra  Spisekvarter.  Der  var  kommen  to  unge  Piger 
i  Huset  foruden  Lucie  og  mig.  Døtre  af  Godsinspektør, 
Kammerraad  Schmidt  paa  Corselitze.  Vi  sex  havde 
nu  Sproglærere  sammen,  i  Fransk  baade  en  Emigrant 
le  Monniez  ^)  og  Madame  Hummel,  og  i  Tysk  en  Mam- 
sel  Rogert,  en  saare  elskværdig  Dame,  der  senere  blev 
Konferensraad  A.  5.  Ørsteds  anden  Kone.  2)  Desforu- 
den kom  en  Kapelmusikus  og  spillede  Fortepiano  med 
Schmidterne  og  Bolette  og  lærte  mig  Guitare,  og  ende- 
lig fik  vi  fire  Undervisning  i  Dans  af  Figurant  Ville- 
neuve.  ^)  Af  denne  Ramse  kan  man  forstaa,  at  det  om- 
trent var  blevet  et  formeligt  Institut,  alligevel  førte  vi 
et  meget  muntert  og  behageligt  Liv.  Megen  Fornøjelse 
havde  vi  af  jævnlig  Omgang  med  to  særdeles  vakre 
Familier,  som  Tante  nok  egentlig  var  kommen  i  Be- 
kendtskab med  gennem  Bruun,  Bolettes  Forlovede. 
Det  var  Professor  Rosenvinge-Kolderup  og  hans  Svoger, 
Kancelliraad  Winge  —  det  var  deres  Rang  dengang.  *) 


1)  Rimeligvis  Miniaturportrætmaleren  Jean  Joseph  Hubert  le  Monnier,  død 
1853,  92  Aar  gammel.  (Pers.  Tidsskr.  V,  2,  Side  46.) 

2)  Mathilde   Elisabeth    Rogert   (1782—1824),  Datter  af  Landfysikus  i  Viborg 
Joh.  Ph.  Rogert,  blev  gift  1819  med  Anders  Sandøe  Ørsted. 

3)  Figurant  ved  det  kgl.  Theater  Charles  Caillou  Villeneuve,  død  1865,  87 
Aar  gammel. 

*)  Kancelliraad,  senere  Postdirektør  og  Konferensraad  Niels  Winge  (1781 — 
1850)  og  Professor  Janus  Lauritz  Andreas  Kolderup-Rosenvinge. 


i 


11' 


164 


De  var  gifte  med  2  Halvsøstre,  Frøkner  Lange.  Winges 
boede  lige  over  for  os  paa  2den  Sal,  men  oven  over 
dem  boede  Winges  Broder,  som  var  Bureauchef  ved 
det  tunesiske  Departement  og  ugift,  i)  Han  {Ole  Winge, 
som  vi  mellem  os  selv  kaldte  ham  til  Forskel  fra  Bro- 
deren) var  meget  splendid  med  Billetter  til  Komedier, 
Koncerter  og  sligt.  Undertiden  gav  O.  Winge,  som  var 
meget  musikalsk,  ogsaa  Soireer  hos  sig  selv,  hvortil 
vi  da  alle  blev  indbudne.  Ogsaa  hos  Bruuns  gamle  Mo- 
der og  Søster,  2)  som  boede  sammen  i  deres  smukke 
Hus  i  Reverensgade,  som  nok  ligger  der  endnu  med 
sin  pyntelige  Altan,  blev  vi  yngre  indbudne,  saa  vi 
manglede  ikke  Fornøjelser.  Men  et  Menneske  var  der 
dog,  som  jeg  savnede  denne  Vinter  i  Byen:  Onkel 
Gyllembourgy  han  var  død  forrige  Sommer.  Tante 
Sine  vedligeholdt  vel  endnu  sine  Torsdags-Soireer, 
men  naturligvis  i  en  mindre  Stil.  Hun  var  flyttet  langt 
ud  i  Amaliegade  i  en  pyntelig,  men  lille  Lejlighed, 
hvor  hun  modtog  os  og  andre  Gæster  som  sædvanlig, 
men  dels  kom  der  nu  ikke  saa  mange  Celebriteter  som 
før,  kun  adskillige  unge  Herrer,  som  hun  og  Ludvig 
forstod  at  trække  til  dem;  men  Sjælen,  Aanden  i  Sel- 
skabet manglede  dog.  Jeg  har  aldrig  kendt  en  behage- 
ligere Vært  end  Gyllembourg;  han  glemte  ingen  af  sine 
Gæster,  end  ikke  den  ubetydeligste.  Endnu  hører  jeg 
det  venlige  „lilla  Prostinna",  hvormed  han  tiltalte 
mig. 

Vinteren  gik  hurtig  og  let.  Julen  kom,  og  jeg  rejste 
hjem.  Tante  og  Døtre  kom  senere  som  sædvanlig.  Men 
nu  har  jeg  nye  Venner  at  præsentere.  Der  forestod  jo 
ogsaa  en  Mængde  Fornøjelser.  For  det  første  skulde 
der  være  Koncert  og  Bal  anden  Juledag  paa  Palaiset: 


1)  Kancelliraad  Oluf  Bang  Winge,  død  1867,  81  Aar  gammel,  var  Sekretær 
ved  den  kgl.  afrikanske  Konsulatsdlrektlon  og  senere  Grosserer  1  Kbhvn.  Han 
blev  1819  gift  med  Bolettes  Søster  Johanne  Christine  Jurgensen,  der  alierede 
døde  1835,  36  Aar  gammel. 

«)  Catharlne  Dorothea  Bruun  født  Wolff  (1758—1817),  Enke  efter  Gæst- 
giver Peter  Emil  Bruun. 


165 


Jeg  var  anmodet  om  at  synge  med,  og  min  Stemme  til 
Lagertha  laa  og  ventede  paa  mig.  Det  var  Musik,  som 
Professor  Bloch  i)  havde  bragt  med  sig;  mit  Parti  var 
let  og  snart  lært,  og  lillejuleaften  gik  jeg  da  med  mine 
Brødre  over  paa  Latinskolen,  hvor  den  første  Prøve 
skulde  holdes.  Flere  af  Blochs  Familie  skulde  deltage 
i  Udførelsen,  baade  syngende  og  spillende.  Siden  jeg 
kom  hjem,  havde  jeg  hørt  saa  meget  om  „Blochs*^  og 
„Blochs*^  fra  alle  Sider,  saa  jeg  var  meget  begærlig 
[efter],  men  tillige  lidt  bange  for  disse  mange  frem- 
mede Mennesker,  og  kom  til  Prøven  i  en  Slags  Spæn- 
ding. Især  var  jeg  bange  for  den  ældste  Frøken  Bloch, 
jeg  havde  hørt  hun  var  saadan  en  lærd  Dame,  som 
baade  læste  Latin  og  Græsk  med  Disciplene,  og  pud- 
sigt nok,  omtrent  det  samme  havde  hun  hørt  om  mig. 
Da  jeg  nu  kom  ind  i  Salen,  saa  jeg  adskillige  frem- 
mede Damer  og  Herrer,  saa  jeg  hverken  vidste  ud 
eller  ind,  men  saa  troer  jeg  nok,  det  var  Thrige,  som 
præsenterede  mig  for  Professoren  og  hans  Søster,  Fru 
Hensier,  2)  og  hans  ældste  Datter,  Frøken  Grete,  ^)  Pro- 
fessoren var  en  bleg  gammel  Mand,  syntes  jeg,  med 
hvidt  Haar,  hans  Ansigt  saa  noget  strængt  ud,  naar 
han  tav,  men  da  han  talte  til  mig  og  tog  mig  i  Haan- 
den,  var  han  saa  venlig  og  mild,  at  jeg  strax  forvandt 
min  Frygt  for  ham,  men  i  nogen  Tid  troede  jeg  dog 
bestandig,  at  han  var  meget  gammel  og  undredes  over, 
at  han  baade  sang  og  spillede  med  saa  livligt  og  smukt. 


1)  Søren  Nicolaus  Johan  Bloch  (1872—1862)  blev  1815  Professor  og  Rektor 
for  Roskilde  lærde  Skole,  som  han  hævede  til  stor  Anseelse,  han  var  en  ud- 
mærket Skolemand  og  havde  stor  Indflydelse  paa  Datidens  Udvikling  af  vort 
Skolevæsen.  Gift  1794  med  Margrete  Magdalene  Hensier  (1774—1821),  Datter 
af  Ritmester  Bendix  Vilhelm  Hensier. 

2)  Fru  Caroline  Sophie  Emerentze  Hensier  (1778—1830),  Professor  Blochs 
Søster,  var  gift  med  hans  Hustrus  Broder,  Kaptajn  i  Søetaten  Johannes  Nico- 
lai Kragh  Hensier. 

")  Margrethe  Christiane  Marie  Bloch  (1798—1866)  var  Digteren  Poul  Mar- 
tin Møllers  Ungdomskærlighed,  se  herom  og  om  deres  Kærlighedshistorie,  der 
netop  fandt  sin  Afgørelse  i  disse  Aar  (1816),  i  Vilhelm  Andersens  Poul  Møller. 
Kbh.  1894.  Side  69  fF. 

Hun  blev  gift  1819  med  Hans  Peter  Thrige  (se  nedenfor)  og  anden  Gang 
1835  med  Sønderjyden,  Professor  Poul  Detlev  Christian  Paulsen,  der  havde 
været  gift  med  hendes  yngste  Søster. 


i 


166 


Fru  Hensier  behagede  mig  mindre,  jeg  syntes,  hun  saa 
stolt  ned  paa  mig,  men  hun  sang  jo  med  Færdighed 
svære  Numre  og  havde  vist  havt  en  brillant  Stemme, 
som  dog  nu  lod  til  at  være  i  Aftagende.  Hvem  der 
overraskede  mig  mest,  var  Grete,  som  jeg  strax  blev 
indtaget  i.  Min  Frygt  for  hende  svandt  som  Dug  for 
Solen,  hun  var  hverken  stolt  eller  lærd,  i  det  mind- 
ste ikke  i  Væsen.  Hun  kom  mig  hjærtelig  i  Møde 
og  førte  mig  hen  til  sin  Kusine,  Caroline  Bloch,  en 
smuk  Pige  med  et  mildt  Væsen.  ^)  Saa  førte  Grete 
mig  ogsaa  til  sin  Søster  Åntonie,  hun  var  endnu  ikke 
konfirmeret  og  maaske  derfor  noget  mere  tilbagehol- 
den.») 

Paa  Koncerten  2den  Juledag  sad  vi  syngende  Damer 
foran  og  derfor  saa  jeg  ikke  de  to  andre  Frøkner  Blochy 
men  i  Pausen  mellem  Koncert  og  Bal  kom  Frederikke 
Kornerup^)  en  yngre  Søster  til  Marie,  hen  til  mig  og 
spurgte:  „Har  Du  talt  med  Lotte  Bloch ?'^  Jeg  troer  vi 
hilste  venlig  nok  paa  hinanden,  men  maaske  netop 
fordi  Frk.  Kornerap  i  sin  Iver  havde  sagt  til  os  begge, 
at  vi  strax  vilde  blive  Veninder,  varede  det  længe,  in- 
den det  skete.  Hun  var  af  et  livligt  Temperament  og 
havde  en  ualmindelig  Gave  til  at  underholde  baade 
Damer  og  Herrer,  og  denne  Evne  har  hun  bevaret  frisk 
og  oplivende  endnu  paa  de  gamle  Dage.*)  Dengang 
jeg  saa  hende  paa  Ballet,  var  hun  omringet  af  en  Kres 
af  begge  Køn,  som  morede  sig  fortræffeligt  med  hende. 
Af  Ansigt  var  hun  ikke  saa  smuk  som  sine  Søstre, 
men  havde  en  nydelig  Figur  og  dansede  meget  smukt. 
Jeg  sluttede  mig  imidlertid  ikke  til  Klyngen,  men  søgte 
hen  til   Grete  og  fandt  hos  hende  den  yngste  Søster 


1)  Frederikke  Caroline  Bloch  (1898-1851),  Datter  af  Rektorens  Broder, 
Amtsforvalter,  Kammerraad  C.  Fr.  E.  Bloch. 

»)  Antonie  Vilhelmine  Bloch,  død  ugift  1882,  80  Aar  gammel. 

8)  Frederikke  Dorothea  Kornerup,  gift  1826  med  Pastor  Jørgen  Gad. 

*)  Charlotte  Elisabeth  Amalie  Bloch  (1799-1887),  gift  1823  med  Legations- 
sekretær, senere  Geheimelegationsraad  Jacob  Bredon  Heide  (1794— 1855).  Om 
hende  fortælles  det,  at  alle  Skolens  Disciple  sværmede  for  hende  (Familieop- 
tegnelser). 


167 


Thora.^  Hun  var  voxet  sine  tre  ældste  Søstre  over 
Hovedet,  men  naar  man  naaede  (jeg  var  kun  lille)  at 
se  op  i  hendes  yndige  Ansigt,  var  det  ret,  som  om  en 
Uskyldsengel  smilte  til  en  med  de  lysebrune  Øjne  og 
de  søde  Smilehuller  i  Rosenkinderne.  Ja,  man  kan  nok 
blive  lidt  poetisk  stemt  ved  at  tænke  paa  dette  elske- 
lige Ansigt  og  vemodig  ved  Tanken  om,  at  det  kære, 
fromme  Væsen  saa  tidlig  forlod  os. 

Jeg  kan  ikke  huske,  at  jeg  saa  Fru  Bloch  (Professo- 
rens første  Kone)  paa  Ballet.  Hun  var  en  midaldrende, 
endnu  smuk  Dame,  Ungdommens  Spøg  og  Munterhed 
glædede  baade  hende  og  hendes  Mand,  det  saa  og  mær- 
kede man  snart,  og  det  var  ogsaa  altid  muntert  og  be- 
hageligt at  besøge  dem,  hvortil  naturligvis  de  fire  vakre 
Døtre  og  flere  unge  Mennesker  af  Familien,  der  var 
i  Pension  som  Skoledisciple,  bidrog.  At  skildre  alle 
disse  Mennesker  karakteristisk  kan  jeg  naturligvis  ikke 
indlade  mig  paa,  uagtet  vi  jo  snart  blev  besvogrede 
med  dem;  men  vist  er  det,  at  de  udgjorde  tilhobe  en 
behagelig  Tilvæxt  til  vor  Omgangskreds  i  Roskilde, 
saa  jeg  gerne  kunde  sige:  1815  begyndte  den  Blochske 
Æra  i  Roskilde. 

Jeg  gaar  nu  over  til  1816,  der  blev  et  temmelig  vig- 
tigt Aar  for  Familien  i  Provstegaarden.  En  Søster  til 
Marie  Kornerup  havde  nylig  fyldt  sit  16de  Aar  og  var 
indbudt  af  sin  Farbroder  til  at  bivaane  et  Bal  [i  Kjø- 
benhavn]  i  Anledning  af  Frederik  den  Sjettes  Fødsels- 
dag i  „Venskabelig  Selskabs  Klub".  Hun  var  en  smuk 
og  elskværdig  Pige,  kendt  og  yndet  i  en  vid  Kres  under 
Navnet  Anegrete^)  og  var  meget  glad  over  at  skulle  til 


1)  Thora  Alvilde  Bloch  (1802-1834)  gift  1826  med  Professor  Poul  Ditlev 
Christian  Paulsen  (1798—1854).  Hun  og  Heiberg-Jiirgensen  skal  have  næret 
varme  Følelser  for  hinanden,  men  Forældrene  foretrak  den  bekendte  udmær- 
kede og  rige  Mand  for  den  fattige  Student.  Aaret  efter  hendes  Død  blev  Paul- 
sen gift  med  hendes  Søster,  Fru  Thrige. 

*j  Anne  Margrethe  Kornerup  (1798—1864),  Datter  af  Købmand  Jacob  Korne- 
rup, gift  1816  med  Søren  Frederik  Kornerup  (1797—1863),  Søn  af  Købmand 
Hans  Kornerup  (1762—1833)  og  Sophie  Kirstine  Bruun  (1776—1809). 


168 


dette  store  Bal.  Men  pludselig  kom  Kontraordre:  hun 
skulde  straks  hjem  og  —  forloves!  Hun  har  selv  for- 
talt mig,  at  hun  græd  bitterligt,  fordi  hun  skulde  rejse 
og  forloves,  som  hun  aldrig  havde  tænkt  paa,  ligesaa 
lidt  som  paa  Fætteren,  hun  skulde  have.  Sagen  var 
denne.  Hendes  gamle  rige  Farbroder,  Købmand  Hans 
Kornerup  havde  købt  den  store  Købmandsgaard  i  Ring- 
stedgade, som  i  mange  Aar  havde  tilhørt  hans  Sviger- 
forældre og  derefter  hans  Brodersøn,  Niels  Bruun^  der 
var  gift  med  sin  Kusine,  Andrea  Bruun;^)  nu  var  han 
død,  og  da  de  ingen  Børn  havde,  solgte  hun  den  store 
udmærkede  Ejendom  til  Hans  Kornerup.  Men  da  det 
var  nødvendigt,  at  Handelen  i  Gaarden  strax  maatte 
fortsættes,  vilde  han  sætte  sin  næstældste  Søn  ind  i  denne 
Bedrift;  men  naar  Søren,  kun  19  Aar  gammel,  skulde 
kunne  bestyre  denne  store  Forretning  ordentlig,  var 
det  nødvendigt,  at  han  fik  en  flink  Hustru  til  Medhjælp. 
Faderen  skal  have  foreslaaet  ham  at  vælge  en  af  sine 
14  Kusiner  til  sin  Kone,  en  af  Familien  skulde  det 
være,  og  skøndt  den  unge  Søren  ikke  endnu  havde 
tænkt  paa  Giftermaal,  besluttede  han  dog  snart  og  klogt 
at  vælge  Ånegrete.  Da  Faderen  meldte  sig  hos  Jacob 
Kornerup  som  Bejler  for  Sønnen,  blev  der  stor  Glæde, 
og  da  Brylluppet  skulde  bringes  i  Orden  saa  snart 
som  muligt,  blev  Datteren  saa  hovedkuls  hentet  hjem. 
Her  maa  jeg  tilføje,  at  lige  som  hun  selv  har  fortalt 
mig  om  hendes  Skræk  og  Sorg  ved  Forlovelsen,  har 
hun  ligeledes  selv  tilføjet,  at  hun  næppe  havde  været 
forlovet  med  sin  Fætter  i  14  Dage,  før  hun  holdt  in- 
derlig af  ham  og  følte  sig  meget  lykkelig  ved  denne 
uventede  Forbindelse.  Og  det  blev  et  langt  og  lykke- 
ligt Ægteskab;  mindes  jeg  ret,  opnaaede  de  at  fejre 
deres  Guldbryllup  mellem  en  talrig  Skare  af  Børn  [10] 
og  Børnebørn. 

Men  igen  til  1816.  Jeg  skulde  blive  hos  Tante  Jtir- 

1)  Købmand   Niels   Bruun,   f.    1577,  gift  med  Andrea  Bruun   (1780-1838), 
døde  19.  Decbr.  1815. 


169 


gensen  indtil  Pinse  dette  Aar.  „Ludlams  Hule"  skulde 
opføres  Fastelavns  Lørdag.  Jeg  véd  ikke,  om  det  var 
Weyses  Benefice,  men  han  havde  inviteret  mine  Foræl- 
dre ind  til  denne  Forestilling  ligesom  til  „Faruk"  to 
Aar  tidligere  og  givet  dem  en  hel  Loge,  saa  vi  kunde 
alle  komme  med.  Til  stor  Overraskelse  erfarede  vi,  at 
Hermann  særskilt  havde  taget  en  Billet  og  sendt  Tante 
Reck,  „da  det  vilde  glæde  hans  Forældre  at  træffe 
sammen  med  hende  saa  uventet",  det  fortalte  hun  selv, 
da  hun  kom.  At  Hermann  havde  Raad  til  denne  Extra- 
Udgift  forbavsede  os,  dog  Gaaden  blev  snart  løst.  Først 
kom  dog  den  dejlige  Forestillingsaften,  og  havde  vi 
glædet  os  ved  „Faruk",  saa  var  det  i  langt  højere  Grad 
Tilfældet  med  „Ludlams  Hule"  i).  Det  var  vistnok  ikke 
mig  alene,  men  hele  Publikum,  som  var  henrykt  over 
denne  Nydelse.  Denne  Operas  Opførelse  indtraf  netop 
ogsaa  i  Theatrets  musikalske  Glansperiode,  da  den  yn- 
dige Jomfru  Walter  nød  sine  bedste  Triumfer.  At  se 
og  høre  hende  som  Clara  var  noget  af  det  mest  hen- 
rivende, man  kunde  tænke  sig.  Det  var  i  den  Tid,  da 
gamle  Rahbek  „gerne  fra  sit  Bakkehus  gad  krybe  paa 
alle  fire  ind  til  Theatret  for  at  se  Walthers  Semire." 
I  den  Tid  saa  jeg  ogsaa  Semire  og  fandt  den  dejlig, 
men  den  var  intet  imod  Clara.  Endnu  60  Aar  efter 
ser  jeg  hende  i  sin  rosenrøde  Atlaskes  Kjole  med  et 
eneste  Smykke,  Diamantbaandet  om  Svanehalsen,  staa 
i  den  gamle  Riddersal  og  synge:  „Her  sad  de  gamle 
Fædre"  saa  klangfuldt,  og  siden  oplæse  Melodramaet 
om  den  gamle  Borgfrue.  ^)  Og  saa  den  lille  blege,  hvide 
Madam  Foersom  ^)  saa  fuldkommen  genfærdsagtig  stige 
op  af  Graven  ved  hendes  Side.  Jeg  hører  Clara  synge 
sin  mageløse  Bravurarie:  „Jeg  elsker  Dig!"  —  Kan 
man  begribe,  at  en  aldrende  Pebersvend  som  Weyse 

1)  „Ludlams  Hule*  (Text  af  Oehlenschlæger)  opførtes  3clie  Gang  til  Benefice 
for  Weyse  den  24.  Febr.  1816. 

2)  Caroline  Louise  Amalie  Walter  (1797  —  1869)  havde  debuteret  Aaret  før, 
^l9  1815.  Hun  blev  1817  gift  med  Skuespiller  H.  Rind,  efter  hans  Død  med 
Skuespilleren,  Professor  N.P.  Nielsen,  separeret  1831.  Afsked  fra  Theatret  1833. 

»)  Forf.  mener  Madam  Rosing,  (Se  Overskou  IV.  Side  423.) 


170 


kunde  skabe  saa  rent  erotiske  Melodier?  Og  naar  jeg 
saa  tænker  mig  den  yndige  Duo,  som  slutter  anden 
Akt:  „Naar  Mørket  slukker  Aftenrøden,"  og  saa  Fry- 
dendal som  George:  „Vil  Du  være  stærk  og  fri."  Ja, 
det  hele  træder  frem  for  mig  som  i  et  Tryllespejl,  som 
det  dejligste  Mindesmærke  over  vor  tabte  Weyse.  Men 
jeg  er  nu  kommen  hjem  fra  Theatret  og  ud  af  min 
Henrykkelse  derover,  og  mødes  af  Moder  med  en  Ef- 
terretning, som  slaar  ned  i  mit  Sind  som  et  Lyn  paa 
den  klareste  Sommerdag:  Herman  havde  bragt  Tante 
Reck  og  vore  Forældre  sammen  for  paa  engang  at  bede 
dem  alle  om  deres  Velsignelse  til  hans  og  Kettys  For- 
lovelse! Herman  og  Ketty  forlovede,  uden  at  jeg  vidste 
et  Ord  derom  i  forvejen!  Hvor  var  det  muligt?  Jeg 
troer  aldrig  nogen  Efterretning  er  kommen  mig  saa 

par  bricole  som  denne! 

Min  16de  Fødselsdag  stundede  til,  og  der  beredtes 
mig  en  stor  Glæde  ved  at  Moder  skrev,  at  jeg  maatte 
komme  hjem  til  den  18de  Marts  et  Par  Dage.  Fader 
havde  just  faaet  et  Dyr  til  Foræring,  og  de  agtede  at 
celebrere  min  Fødselsdag  med  et  stort  Selskab.  Det 
var  rigtig  nok  til  Ære  for  mig  et  mærkværdigt  Selskab, 
thi  det  bestod  af  alle  de  ældre,  gifte  i  vor  Omgangs- 
kres.  Imidlertig  fik  jeg  dog  en  Hædersplads  ved  Siden 
af  den  kære  Fader.  Da  han  siden  udbragte  min  Skaal 
og  klinkede  med  mig,  spurgte  han  sagte,  om  jeg  havde 
tænkt  paa,  at  det  for  ham  ogsaa  var  en  anden  Højtid 
i  Dag,  hans  „Sølvbryllupsdag"  med  min  egen  Moder. 
Det  havde  jeg  ikke,  men  vi  blev  begge  meget  bevæ- 
gede derved,  og  Moder,  som  havde  lagt  Mærke  dertil, 
kom  med  sit  Glas  og  Taarer  i  de  kærlige  Øjne  og  klin- 
kede med  os.  Først  medens  jeg  nedskriver  dette,  er 
det  gaaet  op  for  mig,  at  det  vist  var  Moder  selv,  som 
havde  foræret  Fader  Dyret  til  denne  Dag  og  foran- 
lediget Højtiden  til  Minde  om  den  kære  Afdøde,  som 
dog  ogsaa  vist  var  den,  som  nærmest  havde  bidraget 
til  den  Forening,  som  nu  i  mange  Aar  var  deres  bed- 


171 


ste  Lykke.  Sikkert  hængte  det  saaledes  sammen,  og 
derfor  vilde  hun  have  mig  hjem,  da  min  Fødsel  jo 
havde  forøget  mine  Forældres  Bryllups[dags]glæde.  • 
Den  følgende  Dag  skulde  vores  Vogn  køre  mig  ind 
til  Byen,  jeg  maatte  ikke  forsømme  mine  Timer  læn- 
gere, men  jeg  var  rigtignok  meget  vemodig,  da  Vognen 
kørte  frem  for  Døren  og  kunde  ikke  lade  være  at  hilse 
den  med  Taarer.  Just  som  jeg  stod  ganske  rødøjet  og 
tog  Rejsetøjet  paa,  kom  der  Bud  fra  Professor  Blochs^ 
om  Fader  tillod,  at  to  Studenter,  som  havde  besøgt 
dem  i  disse  Dage,  kørte  med.  Der  blev  naturligvis  sagt 
Ja,  skøndt  vi  alle  ønskede,  at  jeg  kunde  have  kørt  ene. 
Et  Øjeblik  efter  kom  Herrerne,  en  Berg  fra  Skjolde- 
mose,  i)  Fru  Blochs  Søstersøn,  og  —  Christian  Winther^ 
dengang  dog  endnu  ej  berømt  Digter.  2)  Da  Fader  saa, 
at  jeg  var  ked  af  at  vise  mine  røde  Øjne,  sagde  han: 
Ja  Du  sidder  paa  det  forreste  Sæde,  værsgod  mine 
Herrer,  sæt  Dem  sammen  paa  det  bageste."  Saa  maatte 
de  da  krybe  op,  vi  rullede  bort,  jeg  slog  mit  Slør  ned 
og  græd  bag  det  tynde  Skjul.  Men  Christian  Winther 
har  nok  aldrig  holdt  af  at  se  Folk  græde,  han  begyndte 
strax  at  konversere  lystigt,  og  da  vi  naaede  Hedehu- 
sene, og  han  havde  faaet  mig  lidt  oplivet,  sagde  han 
pludselig:  „Men  Frøkenen  fryser  vist.  De  sidder  saa 
ene  i  det  store  Sæde,  det  er  meget  varmere  at  sidde 
to  sammen."  Og  inden  jeg  anede  hans  Hensigt,  svang 
han  sig  over  Agestolens  Ryg  og  sad  nok  saa  kæk  ved 
min  Side.  Glad  ved  den  varmende  Sidemand  var  jeg 
virkelig  ikke,  men  jeg  havde  dog  ikke  Mod  til  at  vise 
den  dristige  Hr.  Winther  Vintervejen,  og  saa  kørte  vi 
da  saaledes  til  Staden.  Dette  lille  Impromptu  kommer 
jeg  med,  fordi  Christian  Winther  jo  nu  er  en  Celebri- 

1)  Maaske  Jens  Rudolph  Johannes  Berg,  født  1802,  død  1857  som  Præst  i 
Dannemare  paa  Lolland,  Søn  af  Proprietær  Berg  til  Skjoldemose  og  Elisabeth 
Hensier,  altsaa  en  Slægtning  af  Rektorens.  Muligvis  har  det  dog  været  en  ældre 
Broder. 

2)  Digteren  Christian  Winther  (1796-1876)  var  blevet  Student  om  Efter- 
aaret  (1815)  fra  Nykøbing  lærde  Skole,  samme  Aar  Rektor  Bloch  blev  forflyttet 
til  Roskilde. 


172 


tet.  Jeg  blev  virkelig  ogsaa  lidt  opvarmet  i  Sindet  ved 
hans  Passiar,  og  da  jeg  senere  oftere  har  truffet  ham 
i  Blochs  Hus,  har  han  tidt  moret  mig,  skøndt  jeg  aldrig 
udelukkende  har  beundret  hans  Aandsprodukter,  ikke 
engang  den  saa  meget  forroste  „Hjortens  Flugt".  Jeg 
er  kun  Professor  Henrik  Hertfs  Navne,  ikke  hans 
Slægtning,  men  i  noget  slægter  jeg  ham  dog  paa:  jeg 
har  lige  saa  lidt  nogensinde  kunnet  finde  Velklang  i 
ukorrekte  Vers  som  i  falske  Toner. ^) 

I  denne  Høst  var  det,  at  Christian  kom  tilbage  fra 
Rendsborg  [til  „Kongens  Regiment"]  og  tog  fat  paa 
sine  Studier.  Kort  efter  forstyrrede  han  mig  en  Nat  i 
min  bedste  Søvn  paa  en  snurrig  Maade.  Jeg  har  foran 
sagt,  at  Fader  var  færdig  med  hele  sin  Bygning,  mit 
Kammer  i  den  østlige  Længe  havde  sit  Vindu  lige  for 
Stakit-Indkørselsporten,  og  under  mit  Vindu  stod  den 
trofaste  Karos  Hus.  En  Nat,  just  som  det  første  Dag- 
skær begyndte,  vaagnede  jeg  ved  at  høre  Hunden 
knurre  saa  smaat  og  en  Stemme  tysse  paa  ham  og 
„dølge"  ham.  Halvt  forskrækket  rejste  jeg  mig  op  i 
Sengen  og  blev  det  helt,  da  jeg  saa  et  Mandfolk  krybe 
op  paa  Hundehuset  og  sætte  Ansigtet  lige  paa  mit 
Vindue.  Skrækken  svandt  dog,  da  jeg  kendte  Christians 
Stemme,  som,  idet  han  pikkede  sagte  paa  Ruden, 
spurgte:  „Lise,  er  Du  vaagen?"  I  et  Øjeblik  var  jeg 
ved  Vinduet  og  spurgte  til  Gengæld:  „Men  Christian 
dog,  hvor  kommer  Du  fra  paa  denne  Tid?"  „Fra  Kjø- 
benhavn,  men  ikke  alene,  kan  Du  ikke  liste  Dig  op  og 
aabne  Forstuedøren  for  JUrgensens  og  Weyse,  for  de 
staar  udenfor  og  venter.  Men  vær  endelig  stille,  for 
Fader  og  Moder  skal  overraskes  i  Morgen." 

Jeg  listede  mig  ind  og  lukkede  Døren  mellem  Sove- 
kammeret og  Dagligstuen,  som  altid  stod  aaben  om 


»)  Her  forbigaaes  en  ret  vidtløftig  Omtale  af  en  Del  Familie-Begivenheder, 
der  mest  omhandler  Forf.s  Brødre:  Hans  bliver  cand.  theol.  med  2den  Karak- 
ter og  Huslærer  paa  Eskildstrup,  Børge  gør  Mesterstykke  som  Dugmager  og 
forbereder  sig  til  at  udvandre  til  Rusland,  og  endelige  bliver  Peter  Thrige  for- 
lovet med  Grete  Bloch  1  Sommeren  1816. 


173 


Natten  og  aabnede  saa  sagtelig  Hovedindgangsdøren 
og  blev  i  al  Stilhed  favnet  og  kysset  af  alle  Gæsterne. 
Da  alt  skulde  være  saa  stille  og  tyst,  fik  jeg  naturlig- 
vis ingen  Forklaring,  de  bad  blot  om,  at  de  maatte 
liste  sig  ind  i  de  forskellige  Gæstekamre,  som  de  godt 
kendte,  de  vilde  blot  hvile  sig  et  Par  Timer  i  Klæ- 
derne. Saa  skiltes  vi;  jeg  lukkede  atter  Sovekammer- 
døren op,  for  at  ingen  Forandring  skulde  mærkes,  om 
Forældrene  vaagnede,  før  jeg  kom  op.  Ogsaa  jeg  lagde 
mig  med  Klæderne  paa,  saa  var  jeg  atter  paa  Benene 
for  at  have  Frokosten  parat,  naar  Gæsterne  kom  op, 
men  Spisekammernøglen  var  i  Sovekammeret,  og  jeg 
gik  altsaa  op  gennem  Dagligstuen  for  som  sædvanlig 
at  tage  Nøglekurven.  Men  —  ny  Overraskelse!  Da  jeg 
kom  ind  i  Stuen  var  ikke  alene  Gæsterne  allerede 
samlede  dér,  men  to  store  Karle  paa  Hosesokker  tog 
det  gamle  Klaver  og  bar  det  op  i  Salen  —  nu  faldt 
Skællene  mig  fra  Øjnene:  et  stort,  smukt,  nyt  Forte- 
piano blev  sat  i  det  gamle  Klavers  Sted.  Jeg  forstod 
nu,  at  dette  var  en  Gave  fra  Tante  Jurgensen  til  Fader. 
Hendes  Kaar  var  nu  ret  gode  og  Heiberg -Jurgensen ; 
som  nu  var  konfirmeret,  havde  jo  været  4  Aar  frit  i 
Huset  hos  mine  Forældre  og  skulde  blive  der,  til  han 
blev  Student.  Medens  jeg  sørgede  for  The  og  Kaffe, 
begyndte  det  at  blive  levende  i  Sovekammeret.  I  Stuen 
hørtes  ikke  en  Lyd,  alt  skete  ved  Tegn  og  Pantominer. 
Paa  sædvanlig  Tid  og  Maade  lukkede  Moder,  endnu  i 
Nattrøje,  Døren  halvt  op,  stak  Haanden  ind  for  at  tage 
en  Nøgle  i  Kurven  og  sagde  med  sædvanlig  Stemme 
„God  Morgen,  Børn!"  Men  da  hun  i  det  samme  drejede 
Hovedet  og  alle  Hænder  vinkede  og  tyssede  ad  hende, 
gentog  hun  sit  God  Morgen  i  en  egen  langtrukken 
Tone  og  vi  hørte  Fader  spørge:  „Hvem  er  det.  Du 
siger  saadan  God  Morgen  til?"  „Aa,  jeg  syntes,  der 
sad  en  Fremmed  i  Sofaen,"  svarede  hun  ganske  rolig. 
Kort  efter  kom  de  begge  ind  i  Stuen.  Weyse  havde 
aabnet  Instrumentet,  og  medens  alle  vi  andre  omrin- 


174 


gede  den  forbavsede  Fader,  saa  han  ikke  kunde  se 
WeysCy  slog  denne  Musikmester  en  saa  fuldtonig  Fan- 
fare an,  at  Fader  stod  som  forstenet,  men  Weyse  sprang 
op,  løb  hen  til  ham  og  sagde  paa  sin  snurrige  rolige 
Maade:  „Naa,  der  blev  Provsten  overjasket!"  Saa 
maatte  vi  alle  le,  og  det  var  maaske  en  heldig  Opløs- 
ning paa  den  virkelig  gribende  Scene.  —  Denne  Jul 
gik  paa  sædvanlig  Vis  med  de  sædvanlige  Gæster  og 
Juleglæder.  ^) 

1817.  Det  var  nok  i  Begyndelsen  af  dette  Aar,2)  at 
gamle  Biskop  Munter  opfordrede  min  Fader  til  at  skrive 
en  Doktor-Disputats  og  lade  sig  creere  ved  den  fore- 
staaende  Reformations-Jubelfest.  Fader  havde  først 
ikke  meget  Mod  paa  den  Sag,  han  mente,  han  var  for 
gammel  og  havde  tildels  glemt  baade  at  skrive  og  tale 
Latin.  Men  Munter  lod  ham  ingen  Ro,  han  mente  at 
Fader  var  den,  der  af  alle  Landets  Præster  var  bedst 
skikket    dertil.    Kundskaber  manglede    han    ikke,  og 


1)  Forfatteren,  den  senere  Etatsraad  Just  Mathias  Thiele  (1795-1874)  blev 
samme  Aar  Student  og  modtog  af  sine  Venner  Christian  og  Herman  Hertz 
Indbydelse  til  i  Selskab  med  Weyse  at  tilbringe  Julen  i  Roskilde.  „Denne  Vin- 
terfest*, skriver  han  i  „Af  mit  Livs  Aarbøger",  Kbhvn.  1873,  Side  117,  „som 
varede  i  otte  Dage,  er  bleven  mig  uforglemmelig.  Det  var  et  overstadig  muntert 
Liv,  Dag  for  Dag  og  Aften  efter  Aften,  saa  optaget  af  Baller  og  Selskaber,  at 
jeg  nogle  Aftener  maatte  dele  mig.  —  Iblandt  Provstens  Gæster  var  en  be- 
slægtet Fru  Jiirgensen  med  sine  to  elskværdige  Døtre,  Ludvig  Heibergs  Kusi- 
ner, mig  de  interessanteste,  og  uden  Forelskelse  sluttede  jeg  mig  især  til  dem 
i  disse  glade  Dage.  Anden  Juledags  Aften  var  Ballet  hos  Hertz's.  Det  var  en 
dejlig,  maaneklar  Nat,  og  jeg  var  romantisk  stemt.  Ved  Midnat  fik  jeg  under 
Dansen  Lyst  til  at  gaa  ind  i  Kirken,  og  det  lod  sig  let  gøre,  da  Provstegaarden 
laa  ganske  nær  ved  Kirkens  Indgang,  og  Nøglen  til  Kirken  hang  bag  Gadedø- 
ren i  Forstuen.  Jeg  fik  kun  en  Forsmag  paa  den  Herlighed,  som  Maanens 
Straaler  udbredte  rundtomkring,  maaske  har  jeg  ikke  engang  havt  Mod  til  at 
nyde  den  ganske  alene.  Jeg  kom  tilbage  i  den  støjende  Balsal  med  Efterretning 
derom,  og  i  faa  Øjeblikke  var  det  hele  Selskab  med  Weyse  i  Spidsen  paa  Van- 
dring fra  Ballet  over  den  knitrende  Sne,  ind  i  Roskilde  Domkirke.  Højtidelig- 
heden greb  os  alle.  Arm  i  Arm  vandrede  vi  om  i  de  oplyste  Gange  i  passende 
Stilhed,  og  inden  vi  anede  det,  sad  Weyse  paa  Organiststolen  og  forherligede 
den  hele  Scene  med  sit  henrivende  Spil. 

Efter  denne  afkølende  Vandring,  som  ikke  havde  optaget  saa  kort  en  Tid, 
fortsattes  Dansen  den  øvrige  Del  af  Natten,  og  næste  Formiddag  forsamledes 
en  stor  Del  af  Balgæsterne  til  en  meget  smuk  Vandring  over  Snemarkerne  til 
Fjordens  Kyster  og  til  det  idylliske  St.  Jørgen.  Under  disse  Festligheder  vcx- 
Icdc  Aaret  1816  med  1817  for  mig.« 

2)  Det  var  paa  den  Tid,  at  Broderen  Børge  rejste  til  Rusland,  hvor  h»n  fik 
Ansættelse  paa  en  kejserlig  Fabrik. 


175 


man  manglede  en  bekendt  og  dygtig  Personlighed,  som 
kunde  træde  frem  ved  denne  sjældne  Lejlighed  just  i 
det  theologiske  Fag  og  ved  sin  Anseelse  som  Gejstlig 
forhøje  Festen.  Fader  havde  jo  altid  været  en  dygtig 
Latiner  og  vilde  let  ved  nogen  Øvelse  opfriske  sin 
Færdighed  i  Sproget,  og  hvad  Emnet  til  Disputatsen 
angik,  saa  havde  Munter  allerede  tænkt  paa  at  foreslaa 
ham  Kirkefaderen  Irenæus.  Den  kære  Fader  blev  saa- 
ledes  næsten  nødt  til  at  paatage  sig  Arbejdet. 

En  uventet  Fornøjelse  blev  den  Sommer  beredt  hele 
Familien,  idet  Tante  Bugge  i  Throndhjem  meldte  sig 
til  Besøg  i  Roskilde.  Hun  medbragte  tre  Døtre:  Hanne, 
Trine  og  Else,  den  yngste  endnu  ukonfirmeret,  og  des- 
uden en  Tjenestepige  til  deres  egen  Opvartning,  hvilket 
var  meget  godt,  for  Tante  var  lidt  egen  i  sine  For- 
dringer, og  en  umaadelig  Vadsk  brugte  de  fire  Damer, 
hvilket  vi  fik  at  mærke  i  de  tre  Maaneder,  de  blev 
hernede.  Det  var  vel  en  Snes  Aar  siden  nogen  af  Fa- 
milien havde  set  Tante  eller  Hanne,  og  de  yngste  Døtre 
var  alle  ubekendte.  Med  Hensyn  til  Faders  Byggeri 
var  det  netop  ogsaa  det  belejlige  Tidspunkt,  thi  den 
sidste  Haand  var  netop  lagt  paa  Værket.  Dagligstuen 
var  i  dette  Foraar  dekoreret,  malet  og  betrukket,  og 
den  store  Sal,  som  efter  vore  Forældres  enstemmige 
Smag  skulde  forblive  hvid,  var  nu  smukt  møbleret. 
De  gyldengule  Silkemoirés  Gardiner  harmonerede 
smukt  med  de  hvidt  og  forgyldt  lakerede  Stole  og  Sofa 
med  pensé-  og  grøntstribet  Atlaskes  Betræk  og  gav 
et  livligt  gyldent  Genskin  i  tre  Glasgirandoler  paa 
Væggene  og  i  Lysekronen,  medens  det  store  Spejl 
paa  den  vestlige  Gavlvæg  gengav  det  hele  i  fordoblet 
Længde.  Jeg  mente  dengang  aldrig  at  have  set  en  smag- 
fuldere Sal,  og  min  Erindring  om  den  siger  endnu  det 
samme. 

Saa  blev  der  Travlhed  i  Præstegaarden,  for  at  hver 
Plet  og  Krog  kunde  være  pudset  og  pæn  til  Gæsternes 
Ankomst.  Tante  havde  skrevet  hvad  Dag  omtrent  de 


i 


176 


vilde  gaa  ombord  paa  et  godt  stort  Sejlskib  —  (Damp- 
skibe var  endnu  ej  kendte  hertillands)  —  hvis  flinke 
Kaptajn  plejede  at  tilbagelægge  den  lange  Vej  mellem 
Throndhjem  og  Helsingør  i  4  å  5  Uger  i  heldigt  Vejr, 
ved  Modbør  kunde  det  medtage  8  Uger.  Fra  Helsingør 
vilde  de  saa  komme  tilvogns  til  Roskilde,  og  vi  kunde 
da  fra  vort  Lysthus  Kiggenborg  se  dem  komme  ad 
Slangerupvejen  —  men  det  blev  en  lang  Kiggen  og 
Venten.  Hele  tre  Uger  løb  vi  forgæves  ned  i  vort  Lyst- 
hus med  vor  Kikkert;  ærgerligt  var  det  ogsaa,  at  de 
ikke  kom  og  saa  Haven  i  dens  bedste  Foraarsflor,  den 
stod  dér  smilende  i  sin  ungdommelige  Pragt.  Foræl- 
drene begyndte  at  frygte  for,  at  der  skulde  være  til- 
stødt dem  noget,  som  Skibbrud  eller  sligt.  Hvor  tydelig 
husker  jeg  ikke  en  Aften  paa  en  af  de  lange  Junidage, 
da  hele  Huset  var  gaaet  til  Ro,  paa  Fader,  Moder  og 
mig  nær,  der  gerne  var  de  sidste  oppe,  og  vi  var  ogsaa 
i  Færd  med  at  iføre  os  vore  Nathabitter,  —  da  raslede 
en  stor  Vogn  gennem  Hvælvingen  oppe  paa  Kirke- 
gaarden  og  ned  til  vor  Stakitport.  „Der  er  de!  Der  er 
de!"  raabte  vi  i  Munden  paa  hverandre,  og  Fader  løb 
ud  og  aabnede  Porten  for  de  længe  ventede,  som  under 
norsk  Syngen  og  Raaben  rullede  frem  for  Døren.  Ja, 
det  var  dem,  de  kære  Frænder,  som  snart  laa  i  vore 
Arme,  og  under  Kys  og  Latter  og  Glædestaarer  blev 
ført  ind  i  Stuen,  før  vi  endnu  kunde  se  hverandres 
Ansigter.  Naturligvis  hørtes  denne  Larm  over  hele 
Huset,  og  medens  Pigerne  kom  op  og  gjorde  Ild  paa 
til  The  og  jeg  tændte  Lys  og  Lamper,  var  snart  hele 
Husets  Mandskab  paa  Benene,  alle  foer  omkring,  raabte, 
sang  og  skreg  allevegne,  til  endelig  Trætheden  meldte 
sig  og  hver  blev  skikket  til  sit  Natteleje.  Den  norske 
Pige,  Marrith  hed  hun,  var  gammelagtig  og  meget  grim. 
Da  jeg  anviste  hende  sit  Sovekammer,  saa  jeg  hende 
binde  et  gult  Tørklæde  om  sit  Hoved,  saaledes  at  det 
sorte  Uldhaar  struttede  frem  over  den  brune  rynkede 
Pande,  og  jeg  tænkte,  hvad  mon  lille  Johanne  vil  sige 


MARGARETHE  CHRISTIANE  MARIE  THRIGE  født  BLOCH 
som  gift.  Blyantstegning 


177 


til  den  Sovekammerat,  naar  hun  vaagner  i  Morgen  og 
ser  den  Skabning  ved  sin  Side.  Johanne  var  en  lille 
Hønsepige,  vi  havde,  og  hun  laa  just  den  Nat  ene  paa 
et  Kammer  i  en  stor  Seng,  men  sov  som  en  Sten, 
medens  den  norske  Bjørninde  krøb  ned  til  hende.  Om 
Morgenen  gik  det  akkurat  som  jeg  tænkte:  da  Barnet 
vaagnede  og  saa  det  Skabilkenhoved  ved  sin  Side,  skreg 
hun  og  foer  ud  af  Sengen,  og  da  den  Norske  vaagnede 
derved  og  begyndte  med  sin  barske  Stemme  at  norske 
paa,  troede  Johanne  det  var  en  Djævel  og  styrtede 
grædende  og  rystende  ned  i  Køkkenet.  Senere  blev  de 
meget  gode  Venner,  thi  Marrith  var  en  skikkelig  og 
meget  ferm  Pige. 

Den  langsomme  Rejse,  Damerne  havde  gjort,  skrev 
sig  fra  Modvind  og  en  ubetydelig  Lækage,  Skibet  havde 
faaet,  hvorfor  de  maatte  lægge  ind  i  Farsund.  Først  en 
Beskrivelse  af  de  fire  Damers  Personligheder:  Tante 
var  endnu  i  sit  44.  eller  45.  Aar,  en  meget  smuk  Kone, 
som  vidste  hun  var  det,  lidt  mindre  og  fyldigere  end 
Moder,  lys  og  skær  af  Teint,  brunt  Haar  og  glimrende 
blaa  Øjne,  som  hun  forstod  at  bruge  paa  den  mest  ind- 
tagende Maade.  Hanne  var  mørkladen  af  Hud  og  Haar 
og  Sind,  smilte  sjældent  og  stod  ikke  paa  den  venligste 
Fod  med  Moderen,  som  fordi  hun  ikke  var  køn,  havde 
ladet  hende  blive  14  Aar  hos  Bedsteforældrene  i  Hor- 
belev.  Kun  mod  Peter  Thrige  var  Hanne  venlig,  da  hun 
betragtede  ham  som  en  Broder,  i)  Thrine  var  lys  og 
mild  og  i  Alder  med  mig,  og  vi  blev  hurtig  Veninder, 
skøndt  hun  var  af  en  mere  blid  og  rolig  Karakter  end 
jeg.2)  Lise,  den  yngste  af  de  norske  Damer,  var  den 
smukkeste,  men  endnu  halvt  et  Barn,  Moderens  Kæle- 
dægge og  dygtig  selvstændig,  hun  tumlede  sig  helst  med 
Drengene,  og  var  en  øvet  Rytterske,  naar  hun  fik  Lov 
at  ride  paa  vore  Køreheste,  da  vi  ingen  andre  havde.^) 

1)  Agathe  Johanne  Bugge  døde  ugift  ca.  1825. 

»)  Cathrine  Magdalena  Bugge  (1799—1877)  gift  1827  med  Købmand  i  Ham- 
borg Johan  Carl  Vilhelm  Hiipeden. 

8)  Elise  Christane  Marie  Bugge  (1802—79)  gift  1828  med  Pastor  Nicolai 
Benjamin  Flood  i  Christiania. 

12 


178 


Der  blev  naturligvis  gjort  Udflugter  tilfods,  tilvogns, 
tilbaads,  rundt  omkring  for  at  vise  dem  vor  yndige 
Roskildes  smukke  Omegn.  Dog  Tante  Bugge  var  nu 
saa  gennemnorsket,  at  hendes  Fødeland  rent  stod  i 
Skyggen,  og  det  stadig  ærgrede  os,  paa  de  skønneste 
Steder  i  vore  venlige  danske  Egne,  at  høre  hende  sige: 
„Aa  ja,  her  er  jo  ganske  net,  men  I  skulde  se  vore 
stolte  Fjælde  knejsende  i  Sky  og  kronet  af  ranke 
Graner.«  — 

En  af  disse  Udflugter  var  dog  ret  efter  Tantes  Ho- 
ved, nemlig,  da  Fader  og  Moder  gjorde  en  Tur  paa  et 
Par  Dage  med  hende  til  Selsø,  hvor  Tante  da  ifor- 
vejen  skriftlig  udbad  sig  Tilladelse  til  at  gøre  den 
gamle  Geheimeraadinde  Plessen  sin  Opvartning  og 
presentere  sin  Datter  Johanne  for  hendes  naadige  Gud- 
moder.i)  At  jeg  fik  Lov  til  at  følge  med  paa  denne  Tur 
til  Selskab  for  Kusine  Hanne  var  mig  en  stor  Fryd. 
Mine  Forældre  havde  flere  Gange  dels  gjort  Visitter, 
dels  været  indbudne  til  Geheimeraadinden,  2)  og  mine 
Brødre  oftere  været  bedt  derover  som  gode  Dansere  til 
de  store  Baller,  som  den  gamle  Dame  af  og  til  gav  for 
de  mange  unge  Gæster,  som  undertiden  var  dér  i  Be- 
søg. Det  var  da  i  1817  [September]  vi  en  smuk  solklar 
Dag  rullede  op  ad  Alleen  langs  med  Havegitteret  ind 
over  en  sirlig  brolagt  Gaard,  hen  for  den  store  brede 
Stentrappe  midt  for  den  toetages  Rødstens  Hovedlænge. 
Saa  snart  vi  holdt,  stod  to  Domestikker,  en  civil,  en 
anden  i  Livre,  for  at  hjælpe  os  af,  og  midt  i  den  aabne 
Fløjdør  presenterede  sig  med  det  mildeste  Smil  Ge- 
heimeraadindens  lille  Selskabsdame,  Privat-Sekretrice, 
Hushovmesterinde,  kort,  hendes  Naades  Faktotum  i  et 
og  alt,  Frøken  Agathe  Sinding,  en  lille  fin  Dame  med 
et  særdeles  klogt  Fysigonomi,  lidt  forvoxen,  men  saa 

1)  Johanne  Bugge  var  født  i  Skuldelev,  der  hørte  under  det  Plessenske  Gods, 
og  hvor  hendes  Fader  da  var  Præst,  derfor  havde  Gehelmeraadinden  staaet 
Fadder  til  hende;  se  Side  33. 

«)  Agathe  Johanne  Scheel  v.  Plessen  født  von  Qualen  (1745—1829),  Enke 
efter  Amtmand  over  Kbhvns.  Amt,  Geheimeraad  Christian  Ludvig  Scheel  v. 
Plessen  (1741-1801)  til  Selsø  og  Lindholm. 


179 


vever  og  venlig,  at  man  næppe  lagde  Mærke  til  den 
lille  Legemsfejl.  Med  særdeles  Artighed  modtog  hun 
os  alle,  især  dog  Bispinden  og  hendes  Datter,  som 
Moder  præsenterede,  og  førte  os  derpaa  ad  den  brede 
magelige  Trappe  op  i  en  lang  Korridor  i  anden  Etage. 
Dens  Dekoration  forbavsede  mig  saadan,  at  jeg  nær 
havde  glemt  at  følge  med  til  det  Værelse,  hun  anviste 
os.  Den  var  nemlig  fra  Gulv  til  Loft  betrukken  med 
lutter  Kobberstik  i  den  sorte  Kunst,  som  jeg  troer  den 
Slags  i  Streger  afrudrede  Kobberstiksmaade  kaldes,  og 
disse  Billeder,  som  jeg  synes  var  afdelt  i  tolv  Stykker 
i  sorte  Trærammer,  fremstillede  Christi  Lidelsers  Hi- 
storie i  overnaturlig  store  Figurer.  Smukt  kan  jeg  ikke 
sige  det  var,  dette  sorte  og  hvide  Papirsbetræk,  heller 
ikke  var  Christus-Figuren  tiltalende,  men  det  hele 
havde  noget  gribende,  ualmindeligt  ved  sig,  som  strax 
fængslede  mig.  Fløjdøren,  som  den  civile  Tjener  aab- 
nede  for  os  paa  vid  Væg,  førte  ind  i  et  stort  Gæste- 
værelse, lyst  og  smukt,  med  Udsigt  over  Gaarden  til 
Haven,  møbleret  i  Rokoko-Stil.  Hvad  der  især  tiltrak 
sig  min  Opmærksomhed,  var  et  Maleri  af  en  Dame  i 
Legemsstørrelse  over  Kaminlaagen.  Frøken  Sinding 
fortalte  mig,  at  det  var  Familien  Plessens  „Ahnfrau" 
eller  Stammoder,  og  Maleriet,  der  saa  ud  som  var  det 
malet  igaar,  var  flere  hundrede  Aar  gammelt.  Ansigts- 
trækkene var  just  ikke  smukke,  men  meget  melan- 
kolske og  strænge;  da  jeg  ytrede  dette,  svarede  Frø- 
kenen: „Ja,  det  kan  nok  være,  den  ædle  Dame  havde 
lidt  af  begge  Dele  i  sit  Sind.  Nu  staar  hun  jo  dér  saa 
rolig  og  fredelig  om  Dagen,  men  somme  vil  paastaa,  at 
hun  om  Natten  vandrer  om  og  ser  efter,  hvorledes  alt 
gaar  til  her,"  men  da  i  det  samme  Majordomus,  som  jeg 
vil  kalde  den  civilklædte  Tjener,  kom  ind  med  en  stor 
Sølvbakke  med  Chokolade,Vin,  fine  Smørrebrøder,  Kage 
og  Frugt,  som  han  stille  og  højtidelig  satte  paa  Mar- 
morbordet, vendte  hun  sig  og  bad  os  nyde  lidt  Forfrisk- 
ning, hvile  os  ud  efter  Rejsen  og  siden  benytte  Toilet- 

12* 


180 


værelset,  hvor  Kufferterne  var  sat  ind.  Hun  aabnede 
Døren  til  et  mindre  Værelse  og  sagde  til  mig:  „Her  vil 
De  faa  Nattekvarter  og  kan  sove  roligt,  da  Deres  For- 
ældre nok  vil  holde  Vagt  over  den  strænge  Borgfrue. 
Nu  anbefaler  jeg  mig  hos  de  andre  Gæster.  Spisetiden 
er  omtrent  Klokken  4."  — 

Lidt  før  fire  aabnedes  atter  begge  Fløjdøre,  og  Major- 
domus  meldte,  at  hendes  Naade  udbad  sig  vor  Nær- 
værelse, hvorpaa  han  ligesom  vejvisende  vendte  sig, 
gik  foran,  og  vi  fulgte  ham  nu  ned  ad  Trappen  og  atter 
ad  en  lang  Gang,  ved  Enden  af  hvilken  han  igen  aabnede 
begge  Fløjdøre,  og  vi  traadte  ind  i  en  stor  Sal,  hvor 
det  første,  der  viste  sig,  var  en  lille  snehvid,  gammel 
Dame,  siddende  i  en  stor  Fløjls  Lænestol  omtrent  midt 
i  Salen,  med  en  høj  Skammel  under  Fødderne.  Den 
aldeles  hvide  Dragt,  Sløret,  der  faldt  ned  over  Nakken, 
det  lille  blege  Ansigt  med  Sølvlokkerne  mindede  mig 
stærkt  om  Fru  Clara  i  „Ludlams  Hule".  Der  var  noget 
saa  aandeagtigt  i  det  hele  Syn,  at  jeg  næsten  blev 
bange  for  at  komme  hende  nærmere.  Den  gamle  Dame 
rejste  sig  ikke  heller  op  for  at  modtage  os,  kun  en 
sagte  Bøjning  henimod  Døren,  som  for  at  vise,  at  hun 
saa  os  komme;  men  den  lille  vevre  Sinding,  som  stod 
ved  hendes  Side,  skyndte  sig  hen  til  de  Indtrædende 
og  førte  Moder  og  Tante  Bugge,  som  gik  forrest,  hen 
til  hendes  Naade  og  sagde  præsenterende,  idet  hun  tog 
den  sidstes  Haand:  „Hendes  Naade,  Bispinde  Bugge 
fra  Trondhjem."  Geheimeraadinden  rejste  sig  lidt, 
rakte  Hænderne  ud  imod  dem,  men  da  de  gjorde  Mine 
til  at  kysse  Haanden,  fik  de  hver  et  let  Kys  paa  Kin- 
den og  Anvisning  at  tage  Plads  paa  to  Stole,  som  stod 
der.  Fader  fik  med  en  venlig  Hovedbøjning  Tilladelse 
til  at  kysse  den  lille,  fine  Haand,  men  da  Sinding  der- 
paa  præsenterede  Hanne  og  mig,  fik  Guddatteren  et  Kys 
paa  Panden,  medens  jeg  kun  i  Frastand  gjorde  den 
sirligste  Kompliment,  Mr.  Villeneuve  havde  lært  mig. 

Medens  nu  hendes  Naade  med  sagte  Stemme  under- 


181 


holdt  sig  lidt  med  de  to  Æresdamer,  hun  havde  valgt 
sig,  førte  Sinding  Fader  og  os  Pigebørn  hen  til  adskil- 
lige andre  Damer  og  Herrer,  som  jeg  egenlig  først  nu 
opdagede  sidde  noget  afsides  i  den  store  Sal.  Den  første 
vi  kom  til,  præsenterede  hun  for  Fader  som  Højesterets- 
advokat,  Etatsraad  Rotbøll,  en  smuk  midaldrende  Mand 
med  et  Par  levende  Øjne  og  en  høj  skaldet  Pande, 
ligesom  Fader. i)  Ved  Siden  af  ham  stod  hans  Frue  og 
en  gift  og  to  ugifte  Døtre,  som  alle  paa  en  beleven 
Maade  kom  os  i  Møde,  saa  det  stive  Ceremoniel  strax 
forsvandt,  men  Hanne  satte  sit  sure  Ansigt  op  og  for- 
blev tavs.  Præcis  som  Taarnuhret  slog  4,  aabnedes  to 
Fløjdøre  paa  samme  Side  som  Indgangsdøren,  og  Major- 
domus  meldte,  at  der  var  anrettet.  Øjeblikkelig  hoppede 
Sinding  fra  os  hen  til  Geheimeraadinden,  hjalp  hende 
op  af  Stolen  og  bød  hende  Armen.  Idet  de  kom  til  os 
andre,  hilste  hendes  Naade  hen  til  Herrerne  og  bad 
dem  tage  Damer.  Først  nu,  da  hun  saaledes  langsomt 
gik  forbi  os,  kunde  jeg  rigtig  se  den  lille,  spinkle  Fi- 
gur og  det  blege,  udtærede  Ansigt,  der  just  ikke  saa 
strængt  ud,  men  gennemfuret  af  bekæmpet  Sorg.  Ak 
ja,  for  os  Roskildensere  var  det  bekendt,  hvad  den 
vistnok  meget  adelsstolte,  men  just  derfor  des  ulykke- 
ligere og  dog  altid  værdige  gamle  Dame,  havde  lidt 
ved  sin  fortabte  og  dybt  sunkne  eneste  Søn,  da  han 
ægtede  Otto  Slagters  Datter  og  førte  hende  ind  som 
sin  Hustru  paa  Herresædet  Lindenborg,  som  Moderen 
havde  maattet  overlade  ham,  da  hun  ikke  længere 
kunde  omgaaes  ham  eller  taale  at  se  den  raa,  vilde  og 
forsvirede  Drukkenboldt,  som  nu  kun  fandt  sin  Glæde 
i  Omgang  med  Mennesker  af  den  raaeste  Slags.  Otto 
Slagter  var  en  bekendt,  men  rig  Slagter  i  Roskilde, 
som  handlede  med  næsten  alle  de  bedre  Familier  i 
Byen.  Hans  Datter  var,  saavidt  jeg  véd.  Opvartnings- 
pige i   „Prinsen",  da  Hr.  Kaptajn  og  Kammerjunker 

1)  Højesteretsadvokat  Jens   Laasby  Rottbøll  (1766—1824),  gift  med  Ida  Vil- 
hclmine  Sehested  U766— 1839). 


182 


Scheel-Plessen  blev  forlibt  i  hende,  sendte  hende  til 
Kjøbenhavn,  lod  hende  lære  at  klimpre  lidt  paa  Klaver 
og  ægtede  hende  saa  uden  at  tage  Hensyn  til  Moderens 
krænkede  Følelser  (vel  især  omtrent  af  samme  Grund 
som  en  højere  staaende  Person  gjorde  en  .  .  .  til  sin 
Gemalinde),  fordi  hun  var  godt  skikket  til  at  more  sig 
ved  hans  Orgier  og  opvarte  hans  Svirebrødre.  Spille- 
fugle kom  for  at  trække  ham  op  i  Hasardspil  eller  for 
at  svire  med  de  væmmeligste  Orgier,  som  gerne  endtes 
med  hans  Yndlingsfornøjelse:  „at  kvæle  en  Kat"  o: 
tømme  en  Flaske  Gammelrom  i  et  Drag,  og  blive  lig- 
gende paa  Gulvet  og  sove  Rusen  ud.i)  Stakkels  Moder, 
alt  det  vidste  hun  og  kunde  ikke  ændre  det,  hvad 
maatte  hun  nu  ikke  have  lidt! 

Men  nu  kom  vi  da  tilbords.  De  ældre  Damer  fik 
Herrer,  Etatsraaden  bød  Tante  Armen,  Fader  Etats- 
raadinden,  saa  var  der  en  Godsinspektør,  der  tog  Moder 
og  den  unge  Fru  Rotbølly  og  hendes  Mand,  der  tillige 
var  hendes  Fætter,  2)  tog  Hanne  tilbords;  men  de  to 
Frøkner  og  jeg  gik  med  Sinding^  som  kom  løbende  til- 
bage og  tog  os  ind  med,  da  hun  saa,  at  vi  stod  og  trip- 
pede paa  Dørtærsklen.  Samtalen  gik  ret  flinkt  blandt 
de  Ældre,  vi  Unge  sad  heller  ikke  tavse,  men  forresten 
passerede  intet  mærkeligt  ved  Taflet,  det  skulde  da 
være,  at  da  det,  som  vi  antog  for  Dyresteg,  kom  ind 
paa  det  blanke  Fad,  stak  en  Dusk  sort  krøllet  Uld  af 
Halen  frem  ombundet  med  Papir  og  røde  Baand,  og 
vi  fik  nu  at  vide,  at  det  var  en  ung  Gedebuk,  som  var 
fedet  for  at  prøve,  om  Kødet  var  saa  godt  som  et  Daa- 
dyrs,  men  det  var  det  ikke,  det  var  mere  grovt  og 
trevlet  og  lignede  Oxekød.  Strax  efter  Taflet  trak  Ge- 


*)  Gehelmeraadinde  Plessens  eneste  Søn  Major  Kammerjunker  Mogens 
Scheel  v.  Plessen,  død  1819,  40  Aar  gammel,  blev  1805  gift  med  Annette  Mar- 
grete Lund,  Opvartningspige  i  „Prinsen*  1  Roskilde.  (Se  Museum  1894,  II. 
side  164). 

>)  Den  unge  Fru  Nielsine  Petrine  Jensine  Rottbøll  (1795-1874)  var  en  Datter 
af  Fru  Rottbøll,  født  Sehesteds  første  Ægteskab  med  Kammerherre  Fr.  Berre- 
gaard,  og  Kusine  til  sin  Mand,  daværende  Kancellist,  senere  Justitiarius  1 
Højesteret  Christian  Michael  Rottbøll  (1791-1884). 


183 


heimeraadinden  sig  tilbage  i  sine  indre  Værelser.  Vi 
kom  tilbage  til  Salen,  fik  Kaffe  og  havde  et  Par  Timer 
til  Disposition,  som  gik  livligt.  Den  unge  Fru  Rotbøll 
spillede  godt  Piano,  og  jeg  havde  stor  Nydelse  af  med 
Fader  og  med  hans  Forklaring  at  bese  de  mageløse 
Væggemalerier,  mageløse,  tør  jeg  nok  kalde  dem,  thi 
det  var  da  egenlig  disse  sjældne  Kunstværker,  der 
gav  Herresædet  sit  antike  Værd.  Jeg  har  dog  besøgt 
adskillige  Herregaarde  og  Slotte  i  mine  Dage,  men  al- 
drig truffet  nogen  lignende.  Desværre  har  jeg  forglemt 
at  spørge  om  Mesterens  Navn.  i) 

Medens  jeg  gik  omkring  og  besaa  disse  Malerier, 
havde  jeg  dog  lagt  Mærke  til  at  Sinding  kom  ind  og 
hentede  Hanne  ind  til  Geheimeraadinden;  hun  blev 
derinde  et  Kvarters  Tid,  saa  kom  hun  tilbage  med  et 
glædestraalende  Ansigt  og  en  rød  Saffians  Smykke- 
æske  i  Haanden,  som  indeholdt  et  kostbart  Halsbaand 
af  Mosaik  og  Guldkæder,  som  den  gamle  Dame  havde 
skænket  sin  Guddatter,  og  Tante  var  vist  i  det  mind- 
ste lige  saa  lykkelig  derover  som  Hanne  selv.  Kort 
efter  kom  Geheimeraadinden  ind  igen  og  blev  hos 
Selskabet  hele  Aftenen.  Der  blev  musiceret  og  kon- 
verseret, tilsidst  beværtet  med  The,  Smørrebrød  og 
Kager,  lidt  efter  Kl.  10  bød  hun  Godnat  og  saa  gik 
hver  til  sit,  og  jeg  troer  ikke,  Kamin-Fruen  forstyrrede 
nogen  i  deres  Søvn  den  Nat.  Om  den  næste  Dag  véd 
jeg  ej  meget  at  fortælle,  vi  tog  en  ærbødig  og  venlig 
Afsked  med  den  elskværdige  gamle  Borgfrue  og  det 
behagelige  Selskab,  saa  steg  vi  tilvogns  og  rullede  til- 
fredse med  Besøget  og  vel  til  Mode  hjem  til  vor  gode 
gamle  Provstegaard.  — 

Det  var  en  stor  Fornøjelse  for  de  to  yngste  Kusiner, 
at  der  netop  samtidig  med  deres  Ankomst  indtraf  en  Dan- 
selærer, Hr.  Krigsassessor  Jean  Pio,  ^)  Danser  ved  det 


1)  En  lang  Beskrivelse  af  disse  Malerier  udelades. 

*)  Krigsraad  Jean  Pierre  Pio,  død  1867,  var  en  begavet  Skuespiller  og  Dan- 
ser, der  ved  Intriger  havde  faaet  Afsked  fra  det  kgl.  Theater  1811. 


184 


kgl.  Theater  og  Danselærer  for  Landkadetterne,  hvil- 
ken sidste  Omstændighed  han  skyldte  sin  Titel,  der 
var  ham  meget  vigtig.  Han  fik  samlet  en  hel  Del  Ele- 
ver og  lejede  den  store  Sal  paa  Palaiset.  Thrine  og  Lise 
Bagge  skulde  nu  lære  at  danse  paa  Dansk,  og  da  Un- 
dervisningen skulde  endes  paa  en  Maaned,  gav  han  to 
Timer  hver  Aften,  derfor  fik  jeg  Lov  til  at  være  med 
af  Partiet  for  ej  at  blive  for  meget  skilt  fra  Kusinerne, 
skøndt  Pio  strax  erklærede  mig  for  udlært  og  gav  mig 
den  Bestiling  at  se  efter  med  de  yngre.  Det  var  en 
morsom  Læretid,  da  vi  var  saa  mange,  og  naar  de  to 
Timer  var  forbi,  var  det  ikke  sjældent,  at  Herrerne 
skød  sammen  og  betalte  Spillemanden  for  at  spille  en 
Time  længere,  saa  vi  fik  os  et  lille  Bal  bagefter,  i)  — 
Lidt  over  Midten  af  Juli  kom  vi  hjem  til  vor  gode 
Provstegaard,  og  der  var  Glæde  ved  vor  Hjemkomst, 
ja  Fader  og  Moder  var  virkelig,  saa  længe  Vorherre 
lod  dem  leve  sammen,  som  et  Par  unge  Elskende,  der 
vanskelig  kunde  undvære  hinanden.  Med  uforstyrret 
Glæde  saa  vi  den  kære  Faders  Fødselsdag  i  Møde  den 
26de  Juli,  og  Fader  lovede  endog  de  norske  Niecer  et 
lille  Sommerbal  den  Dag,  for  at  de  kunde  faa  Lejlig- 
hed til  endnu  engang  hernede  at  øve  dem  i  Kunsten, 
de  havde  lært  i  Danmark.  Dagen  før  denne  store  Høj- 
tid havde  vi  umaadelig  travlt.  Med  Kusinerne  sad  jeg 
nede  i  vor  kølige  Kælder  og  bandt  over  100  Alen 
Blomsterkranse.  I  Haven  havde  Hans  travlt  med  at 
arrangere  Illumination  og  Transparenter  med  Faders 
og  Tante  Bugges  Navn.  Hele  den  store  Sal  blev  deko- 
reret med  Rosenguirlander  paa  de  hvide  Vægge  og 
Kornblomsterkranse  over  de  gule  Silkegardiner.  Alle 
vore  unge  Venner  var  indbudte  til  Dans,  som  begyndte 
ved  fuld  lys  Dag,  og  den  gik  muntert  i  Salen.  Jeg  hu- 
sker, at  Lise  Bugge  især  gjorde  Lykke  med  en  Krans 

1)  En  Del  af  de  meget  vidtløftige  Beskrivelser  af  de  unge  Menneskers  For- 
nøjelser, Skovture  og  Udflugter,  saavel  som  Beretningen  om  en  Rejse,  de  nor- 
ske Damer  foretog  i  Følge  med  Forf.  og  bendes  Moder  til  Horbelev  Præste- 
gaard,  udelades. 


185 


af  Rosenknopper  om  sine  mørke  Lokker.  Efter  Aftens- 
bordet blev  saa  Fader  og  Tante  i  Triumf  ført  ud  i  den 
oplyste  Have,  og  et  helt  Kor  af  Herrer  og  Damer  af- 
sang Vexelsange  om  Danmark  og  Norge.  Lidt  efter 
begyndte  Dansen  igen  til  Kl.  2,  da  hver  gik  til  sit,  lidt 
trætte  og  meget  fornøjede.  Men  nær  havde  jeg  glemt, 
at  ved  Aftensbordet  overraskede  vor  kære  Grete  og 
hendes  Søster,  Antonie,  os  med  at  omdele  en  Sang. 
Det  var  et  meget  smukt,  historisk-poetisk  Digt  over 
det  broderlige  Kærlighedsforhold,  som  Forfatteren  an- 
tog endnu  at  bestaa  mellem  de  forhen  saa  inderligt 
forenede,  nu  smertelig  adskilte  Danske  og  Norske,  som 
dog  altid  skulde  vedblive  at  betragte  hinanden  som 
Brødre.  Jeg  husker  endnu  kun  det  sidste  Vers: 

„Saaledes  skal  og  Nidaros  og  Lejre 
I  uforstyrret  Brodersamfund  staa! 
De  samme  Glæder  med  hinanden  fejre, 
Og  fælles  Børn  til  fælles  Forsvar  gaa!" 

Ak  ja,  det  var  Forfatterens  skønne  Drøm!  Men 
hvem  var  denne  Forfatter?  Det  var  netop  den  store 
Overraskelse  —  det  var  den  kære  Broder  Peter  Thrige, 
som  aldrig  før  havde  ladet  se  eller  mærke  det  mindste 
Glimt  af  poetisk  Fantasi. 

Tante  Bugges  Hjemrejse  nærmede  sig  nu,  men  først 
vilde  hun  dog  tilbringe  et  Par  Uger  i  vor  Hovedstad 
og  bese,  hvad  der  var  at  se  af  Mærkværdigheder.  Hun 
tog  derind  med  sine  Døtre,  og  jeg,  som  fik  Lov  til  at 
følge  med,  saa  ved  den  Lejlighed  adskilligt,  om  hvis 
Existens  jeg  tidligere  ingen  Anelse  havde.  Hun  valgte 
Christian  til  Cicerone  og  besaa  Kunstkammeret,  Dok- 
ken, Malerisamlingen  paa  Christiansborg  osv.  Rosen- 
borg har  vel  forekommet  den  sparsommelige  Tante  for 
dyrt  at  se.  Og  da  Runden  var  fuldendt,  forærede  hun 
min  Broder  en  brillant  Kaarde  til  25  Rdl.  Jeg  fik  et 
halvt  lille  Silketørklæde  til  3  Mark  til  Erindring  om  den 
kære  Moster.  Ingen  af  de  andre  fik  nogen  Mindegave, 
—  de  huskede  hende  vel  nok  alligevel.  Inde  i  Hoved- 


186 


staden  blev  hun  forresten  malet  en  miniature  af  Cam- 
rath,  den  Gang  vor  berømteste  Portrætmaler,  men 
heldig  var  han  just  ej  med  Tante  hvad  Lighed  angik. 
Hvad  der  lignede  bedst,  var  hendes  lille  fjong  hvide 
Silkehat  med  Violer  paa,  og  i  Virkeligheden  var  Tante 
smukkere  end  Billedet,  det  erkendte  vi  alle,  og  det 
havde  hun  intet  imod  at  høre.  Nej,  jeg  maa  dog  ikke 
gøre  Tante  Uret  med  Hensyn  til  Gaverne  vi  fik,  thi 
da  hun  kom  hjem  til  Trondhjem,  sendte  hun  Moder 
en  Pyntekappe  med  en  stor,  hvid  Rose  paa,  der  for  at 
være  rigtig  naturlig  var  ligesom  i  Færd  med  at  visne 
og  havde  tabt  de  halve  Blade,  og  jeg  fik  7  Alen  smukt 
Musselin  til  en  ny  Kjole  —  formodentlig  en  Halvkjole, 
thi  en  hel  kunde  jeg  umulig  faa  deraf.  Moder  skrev 
derop  og  bad  dem  købe  nogle  Alen  af  samme  Slags 
for  hendes  Regning,  da  vi  ikke  kunde  faa  det  hernede, 
men  fik  til  Svar,  at  der  ikke  var  mere.  Det  var  en 
Rest,  Tante  havde  købt  og  mente,  jeg  vel  kunde  faa 
en  Kjole  deraf  —  jeg  var  jo  kun  lille. 

Imidlertid  nærmede  Tiden  sig  til  vore  norske  Fræn- 
ders Afrejse.  Afskeden  fra  vore  Forældre  fandt  ikke 
Sted  i  Provstegaarden,  da  Fader  og  Moder  tog  med 
dem  til  Helsingør,  Michael  og  Meisling  eskorterede 
Vognen  et  Par  Mil  tilhest. 

Faders  Disputats  om  Kirkefaderen  Irenæus  var  nu 
trykt,  havde  været  indsendt  til  Bedømmelse  ved  Uni- 
versitetet og  kom  tilbage  med  megen  Berømmelse  baade 
over  Indholdet  og  det  smukke  Latin,  og  Fader  rejste  da 
ind  for  at  disputere.  Professor  Engelstoft  var,  saavidt 
jeg  husker,  det  Aars  Dekanus  og  havde  udnævnt  Pro- 
fessor Thorlacius  til  Opponent,  cand.  theol.  L.  Chr,  We- 
stengaard  til  Faders  Respondens  og  cand.  jur.  J.  Chr. 
Kali  til  hans  Defensor.  Som  frivillige  Opponenter 
havde  meldt  sig  H.  N.  Clausen  og  Johan  Ludvig  Hei- 
^^fSj  (jeg  troer  han  dengang  endnu  var  Student)  og 
endelig  Konferensraad  Professor  Moldenhawer,  hvilket 


I 


187 


sidste  blev  anset  som  en  stor  Æresbevisning.  Disputat- 
sen skal  være  gaaet  ganske  udmærket,  man  gjorde  den 
Bemærkning,  at  det  syntes  næsten,  som  de  selvskrevne 
Opponenter  kun  var  traadt  til  for  at  sige  Fader  en 
Mængde  Komplimenter.  Moldenhawer^  som  selv  var  en 
udmærket  Latiner,  skal  have  ytret  sin  Beundring  over, 
at  Fader  i  sin  Embedsstilling  havde  kunnet  vedlige- 
holde, ja  uddanne  denne  Sprogkundskab.  Og  /.  L.  Hei- 
berg skal  have  fremsat  sine  Komplimenter  til  Fader 
paa  en  saa  pyntelig,  let  og  fin  Maade,  at  han  selv  vandt 
Beundring  for  sit  smukke  klassiske  Sprog.  Den  kære 
Fader  var  glad  ved  de  Laurbær,  han  høstede,  og  til- 
freds med  at  have  ladet  sig  overtale  af  Biskop  Munter 
til  det  Skridt,  han  nu  havde  gjort  paa  den  lærde  Hæ- 
dersbane.  i) 

Endnu  et,  vist  ikke  ganske  let.  Arbejde  overtalte 
Munter  Fader  til  at  paatage  sig.  Der  var  jo  valgt  Texter 
af  Epistler  og  Evangelister  paa  begge  de  Kirkedage, 
hvormed  den  forestaaende  Jubelfest  skulde  højtidelig- 
holdes, men  der  skulde  endnu  forfattes  Bønner  baade 
til  Indledning  og  Slutning.  Dette  Arbejde  paalaa  Munter, 
men  han  bad  Fader  overtage  det.  Det  havde  han  nu 
gjort.  Munter  ytrede  sin  fuldkomne  Tilfredshed  med 
Bønnerne  og  —  udgav  dem  under  sit  eget  Navn.  Hvil- 
ket Fader  dog  fandt  lidt  indiskret  af  den  højærværdige 
Biskop,  men  jo  ej  gad  paatale.  Mærkelig  nok  traf  det 
sig  saaledes,  at  da  Munter  et  Par  Aar  senere  indviede 
Fader  til  Biskop  og  stod  ved  hans  Side  foran  Alteret 
og  oplæste  hans  „vita",  maatte  han  ogsaa  nævne  disse 
Reformations-Bønner  blandt  Faders  trykte  kristelige 
Skrifter!  2) 

Saa  kom  da  Reformationsfesten  den  1.,  2.  og  3.  No- 

1)  Domprovst  Hertz  fik  1817,  skriver  Biogr.  Lex.  (Pastor  A.  Jantzen),  „den 
theologiske  Doktorgrad  for  en  Afhandling  om  Firmicus  Maternus,  en  kristelig 
Apologet  i  det  4.  Aarh.  Arbejdet  vidner  om  flittig  Læsning,  men  er  uden  selv- 
stændig Betydning.  Som  Theolog  nød  Hertz  trods  sin  Doktorgrad  ingen  stor 
Anseelse.* 

2)  Prof.  theol.  Friedrich  Carl  Heinrich  Munter  (1761-1830)  blev  1808  ud- 
nævnt til  Sjællands  Biskop. 


188 


vember.  Den  første  Højtidsdag  prækede  Fader  natur- 
ligvis til  Højmesse  i  Domkirken,  men  da  Universitets- 
højtiden  skulde  foregaa  den  anden  Dag  og  de  vordende 
Doctores  creeres  i  Rundekirke,  saa  rejste  Fader  og 
Moder  til  Kjøbenhavn  om  Eftermiddagen  1.  Helligdag. 
Hvor  gerne  havde  Michael  og  jeg  ikke  rejst  med,  men 
vi  skulde  begge  synge  med  ved  Gudstjenesten,  Høj- 
messe og  Aftensang  baade  1.  og  3.  Højtidsdag  i  den 
Kantate,  som  Fader  havde  leveret  Text  til  og  Hartmann 
komponeret.  Ingen  af  vore  Stemmer  kunde  undværes 
de  to  Dage,  følgelig  maatte  vi  blive  hjemme,  —  det 
var  lidt  trangt,  dog  fik  vi  en  god  Trøst,  da  Blochs  var 
saa  venlige  at  invitere  os  hen  til  dem  om  Aftenen  første 
Helligdag,  og  havde  da  en  af  de  sædvanlige  muntre 
Aftener,  af  hvilke  jeg  gerne  vil  give  et  kort  Omrids, 
saaledes  som  de  hurtig  svandt  med  Musik  og  Spøg  og 
aandrig  Underholdning.  Der  var  Rigdom  af  gode  Musi- 
kalier, og  mange  af  Familien  var  musikalske,  ligesom 
der  ogsaa  kom  mange  unge  musikalske  Mennesker  i 
Huset.  Sædvanligvis  sad  Grete  eller  Åntonie  ved  Pi- 
anoet mellem  Thetid  og  Aftensbord,  og  da  kom  „Røver- 
borgen", „Tryllefløjten",  „Ludlams  Hule"  eller  sligt 
frem,  og  vi  sang  Duetter,  Terzetter,  Kor  m.  m.  Pro- 
fessor Bloch  selv  sang  ofte  med  og  hans  Brodersøn 
Fritz^  som  havde  en  dejlig  Stemme,  i)  Ved  det  store 
Aftensbord  gik  Underholdningen  livligt.  Thrige  var  der 
som  oftest  til  Aften.  Naar  vi  saa  til  Slutning  istemte 
nogle  af  de  dengang  brugelige  Bordsange,  da  var  vor 
Professor  ret  i  sit  Es.  Han  sang  gerne:  „Naar  jeg 
drikker,  Amphion,  jeg  i  Sangen  Trods  tør  byde"  osv. 
og  som  ægte  Bakkanter  og  Bakkantinder  faldt  vi  ind  i 
Kor.  Saa  sang  vi  „Danmarks  dejligst  Vang  og  Vænge" 
osv.,  men  vi  sang  ogsaa  i  Kor:  „Jeg  er  en  Mand,  som 
har  saa  vidt  omvandret",  og  da  vi  ikke  dengang  endnu 
var  saa  grovelig  krænket  af  de  røveragtige  Tyskere, 

1)  Frederik  Peter  Emil  Bloch  (1801—1877)  blev  Student  fra  Roskilde  lærde 
Skole  1821.    Han  døde  som  Distriktslæge  i  Kolding. 


189 


sang  vi  ogsaa:  „Am  Rhein,  am  Rhein"  osv.  og  alle  var 
muntre  og  glade,  sang,  uden  just  at  drikke  til,  og  liv- 
ligst næsten  af  alle  var  vor  Professor.  Efter  Bordet 
kom  saa  gerne  Legene  i  Gang.  Undertiden  satte  vi  os 
alle  stille  hen  ved  et  af  de  saakaldte  Kommersspil: 
„Sorteper",  „Casino",  eller  hvad  vi  meget  yndede, 
fordi  det  satte  Aanderne  i  Bevægelse:  „Plukke  Roser". 
Nutiden  kender  maaske  ikke  dette  underholdende  Sel- 
skabsspil?  Jeg  har  idetmindste  ofte  hørt  Unge  nu  sige: 
„Nej,  det  er  altfor  svært,  det  er  kedeligt,  det  skal  man 
jo  tænke  saa  meget  ved."  Men  just  derfor  spillede  vi 
det  gerne,  dér  kunde  vi  ret  faa  anbragt  vort  hele  For- 
raad  af  Gaader,  Karader,  Poesie  og  Sang.  Ogsaa  legede 
vi  Ordsprogsleg.  Imellem  fik  vi  os  ogsaa  en  lille  Svingom 
efter  Pianoet,  Professorens  Violin  elller  Fritz  Blochs 
Fløjte,  og  i  Dansen  var  Lotte  altid  Primadonna.  Ja, 
saaledes  morede  vi  os  ofte  hos  de  elskelige  Rektor- 
folk, det  var  et  Sted,  hvor  man  altid  fandt  sig  vel,  og 
hvorfra  man  ofte  bragte  aandeligt  Udbytte  hjem  med 
sig.  — 

1818.  Om  det  var  i  Begyndelsen  af  1818  eller  i 
Slutningen  af  1817  at  Biskop  Hjort  i  Ribe  døde,i)  hu- 
sker jeg  ikke,  men  omtrent  paa  samme  Tid  blev  det 
nok  besluttet  at  skille  Als  og  Ærø  fra  Lolland-Falsters 
Stift  og  oprette  et  særskilt  Bispedømme  af  de  to  Øer, 
en  Ide,  der  udgik  fra  det  hertugelige  Herskab  paa 
Sønderborg,  da  de  maaske  allerede  dengang  følte  Trang 
til  at  løsne  Baandet  mellem  dem  og  det  øvrige  Dan- 
mark ved  at  faa  oprettet  en  Bispestol.  Saavidt  jeg  véd, 
levede  dog  endnu  den  Gang  den  gamle  Hertug  2)  der- 
ovre, og  „Oprøreren",  det  tilkommende  Hoved  for  Fa- 
milien, var  endnu  ganske  ung  og  nylig  forlovet  med 


1)  Biskop  i  Ribe  Victor  Christian  Hjort  f.  1765,  døde  6.  Juli  1818. 

2)  Ved  den  gamle  Hertug  forstaaes  Hertug  Frederik  Christian  af  Augusten- 
borg, der  døde  1814,  ved  „Oprøreren*  forstaaes  Hertug  Christian  Carl  Frederik 
af  Augustenborg  (1798—1869),  der  i  Vinteren  1816-17  blev  forlovet  og  1820  gift 
med  Louise  Sophie  Komtesse  Danneskjold-Samsøe. 


190 


Louise  Danneskiold-Samsøe,  et  Parti,  som  dog  just  ikke 
vidnede  om  Higen  efter  Kongetronen.  Ved  den  Tid, 
da  begge  disse  Bispestole  nu  stod  vakante,  blev  Fader 
underhaanden  adspurgt,  om  han  kunde  ønske  at  blive 
Biskop  i  Ribe.  Hvorpaa  han  dengang  svarede  nej,  men 
nok  kunde  have  Lyst  til  Bispestolen  paa  Als.  Én  Tid 
lang  hørte  han  intet  videre  herom,  men  vi  gik  saa 
smaat  og  drømte  om  at  komme  over  til  Als,  dette 
Danmarks  Eldorado,  indtil  det  pludselig  blev  offenlig 
bekendt,  at  den  theologiske  Professor  Krog-Meyer  var 
udnævnt  til  at  beklæde  denne  nye  Bispestol  og  Stift- 
provst Tetens  i  Odense  til  Ribe  Bisp.  ^)  Naa,  saa  blev 
vi  da  rolige  igen,  og  syntes  det  var  godt,  at  blive,  hvor 
vi  var,  saa  meget  mere  som  Faders  Vikar  Wegener 
kort  efter  blev  Forstander  paa  Jonstrup  Seminarium,^) 
og  Fader  søgte  at  faa  sin  Søn  Hans  til  Vikarius,  hvilket 
også  blev  bevilliget.  Saa  begyndte  vi  at  tale  om,  at 
baade  han  og  Thrige  snart  kunde  gifte  dem,  og  hvilken 
Fryd  at  have  to  Brødre  boende  gifte  dér  i  Byen! 

Ved  Midsommertid  samme  Aar  fik  vi  endnu  et  kært 
norsk  Besøg  ganske  uventet.  Det  var  netop  St.  Hans- 
dag, da  vi  havde  travlt  med  at  lave  til  Landemode-Sel- 
skab, som  vi  plejede.  Jeg  havde  just  havt  vor  Lyse- 
krone og  Girandoler  nede  at  vadske  af  og  var  i  Færd 
med  at  samle  dem.  Moder  havde  et  andet  Arbejde  for, 
da  det  pikkede  paa  Døren,  og  en  smuk,  elegant  ung 
Mand  traadte  ind,  spurgte  om  det  var  Provstinden  og 
Frøkenen  og  præsenterede  sig  som  Moders  Søstersøn, 
Christian  Bugge  fra  Trondhjem.  ^)  Det  var  jo  en  stor 
overraskende  Glæde,  og  han,  ligesaa  glad  som  vi,  kys- 


1)  Professor  Peder  Krog  Meyer  (1780—1819),  der  havde  været  Lærer  for 
Hertug  Christian  August  af  Augustenborg,  blev  af  denne  udnævnt  til  den  første 
Biskop  paa  Als  1819  (ikke  1818),  men  døde  faa  Maaneder  efter  uden  at  have 
tiltraadt  Embedet.  Hans  Efterfølger  blev  den  til  Biskop  i  Ribe  lige  udnævnte 
Stephan  Tetens  (1773-1855). 

2)  Se  S.  96.  Han  blev  først  1819  Forstander  paa  Johnstrup  Seminarium. 

>)  Christian  Severin  Gabriel  Bugge  (1795— 1884),  Biskop  Bugges  næstældste 
Søn. 


I 


191 


de  Moder  paa  Haand  og  Mund,  og  jeg  —  ja,  inden 
jeg  vidste,  hvorledes  det  gik  til,  havde  Kusinen  ogsaa 
et  varmt  Kys.  Det  var  Onkels  næstældste  Søn,  som 
var  Købmand  i  Trondhjem  i  Kompagni  med  sin  Svo- 
ger Hofflund,  som  for  nylig  havde  haft  Bryllup  med 
den  næstældste  af  Døtrene  Lucie.  De  unge  Købmænd 
ejede  selv  Skib,  og  da  det  skulde  anløbe  Kjøbenhavn, 
tog  min  Fætter  selv  med  for  at  paase  Forretningen  og 
benytte  Lejligheden  til  at  gøre  Bekendtskab  med  Fa- 
milien i  Roskilde,  som  hans  Moder  og  Søstre  nu  altid 
talte  om.  Desværre  kunde  han  kun  blive  hos  os  i  fem 
Dage,  han  var  et  særdeles  vakkert  og  dannet  Menne- 
ske, som  selv  i  de  faa  Dage  blev  os  alle  kær.  Landemode- 
dagen havde  vi  stort  Selskab,  og  de  af  vore  Omgangs- 
venner, som  ved  denne  Lejlighed  saa  den  norske  Gæst, 
blev  ogsaa  strax  indtaget  i  ham;  han  blev  bedt  en 
Dag  til  Kornerups,  en  anden  til  Blochs,  og  Resten  af 
de  faa  Dage  gik  med  Ture  i  Omegnen.  Den  sidste  Af- 
ten, vi  havde  ham  hos  os,  kom  Weyse  uventet  med 
den  unge  Kirstein,  dengang  en  af  hans  unge  Omgangs- 
venner, hvem  vi  ikke  havde  set  før.  i)  Vi  havde  netop 
talt  med  min  Fætter  om,  at  han  burde  se  Ledreborg. 
Men  hvorledes  skulde  det  lade  sig  gøre,  hvem  skulde 
tage  derud  med  ham?  En  maatte  dog  med,  som  kunde 
føre  ham  omkring.  Kirstein  vilde  meget  gerne  med, 
men  var  lige  saa  fremmed,  Thrige  kunde  ikke  forsømme 
sine  Timer,  Michael,  Heiberg-JUrgensen  og  Hans  Potter 
var  alle  tre  i  øverste  Klasse  og  kunde  ikke  forlange 
Frihed.  Paa  engang  slog  Thrige  Hovedet  paa  Sømmet, 
han  var  altid  resolveret:  „Har  Lise  og  Grete  ikke  Lyst 
at  køre  med  og  vise  de  to  Herrer  om?"  Dette  Forslag 
blev  modtaget  med  Akklamation  af  begge  Herrerne,  og 
da  Forældrene  og  vi  heller  ikke  havde  noget  derimod, 
især  da  det  kom  fra  den  Kant,  saa  blev  Bestemmelsen 


^  Rimeligvis  Fuldmægtig  i  Rentekammeret  Carl  Ludvig  Kirstein  (1793— 
1862),  den  senere  Generaldecisor,  Konferensraad,  Direktør  for  det  kgl.  Thea- 
ter osv. 


i 


192 


snart  „fastslaaet",  som  det  nu  hedder.  Kun  tilføjede 
min  Fætter,  om  det  ikke  lod  sig  gøre,  at  Thrige  tillod 
den  lille  Tulle  at  tage  med.  Det  var  en  lille  Discipel, 
som  skulde  i  Pension  hos  Thriges,  men  var  hos  os,  en 
Søn  af  Sukkerraffinadør  Christensen  i  Kjøbenhavn.  Til- 
ladelsen blev  givet  og  Drengen  jublede.  —  Næste 
Morgen  Kl.  4  slog  Reveillen,  og  Kl.  5  sad  vi  alle  paa 
Vognen  og  rullede  i  den  yndigste  Junimorgen  ud  ad 
Ledreborg- Vejen,  hvilket  Grete  og  jeg  fandt  saa  snur- 
rigt, at  vi  knap  kunde  lade  være  at  le,  naar  vi  saa  paa 
hinanden.  Det  var  forresten  en  meget  behagelig  Tur, 
Vejret  var  yndigt.  Herrerne  overraskede  over  det 
skønne,  de  saa.  Naturligvis  besteg  vi  den  høje  Bakke 
og  gjorde  vore  Gæster  opmærksomme  paa  det  hele 
Panorama,  ogsaa  Ekkoet  prøvedes,  og  min  Fætter  til- 
stod, at  han  selv  i  sit  Klippehjem  aldrig  havde  hørt 
det  bedre.  „Men  Fossen  manglede  dog",  indvendte 
han.  —  Vi  gik  nu  ind  i  Herthadalen  og  naaede  snart 
til  Schweizerhuset,  som  Fætter  fandt  hjemligt  og  norsk. 
Grete  og  jeg  gik  ind  og  fik  et  Par  Fade  Surmælk  med 
behørigt  Smør  og  Brød  sat  udenfor  paa  Bordet  og  bad 
saa  Herrerne  spise  Frokost  med  os.  De  havde  imidler- 
tid moret  dem  over  Tullen,  der  legede  i  Græsset  med 
et  tamt  Lam,  og  det  var  virkelig  et  smukt  Syn  at  se 
den  mørklokkede  Dreng  lægge  sit  Hoved  kælende  paa 
det  hvide  Lam.  Jeg  kom  til  at  tænke  paa  det  dejlige 
Kobberstik,  hvor  Johannes  som  Barn  staar  og  klapper 
Lammet.  —  Den  smagte  godt  ovenpaa  vor  Morgen- 
vandring, og  da  den  var  fortæret,  var  Tiden  ogsaa  ud- 
løben. Vi  maatte  skynde  os  op  til  vor  Vogn,  kørte 
rask  hjem  og  holdt  for  Døren  just  som  Middagsbordet 
var  dækket. 

Et  Par  Timer  efter  Middag  var  Vognen  til  min  Fæt- 
ter bestilt  at  møde.  I  Ventetiden  overtalte  den  lille 
Tulle  ham  til  at  gaa  med  ud  at  se  det  store  Vænge 
bag  Provstestrædet,  og  jeg  maatte  da  love  min  Fætter 
at  passe  paa,  naar  Vognen  viste  sig  i  Hvælvingen,  at 


b 


193 


springe  ud  og  hente  ham.  Vognen  kom,  jeg  opfyldte 
mit  Løfte,  men  maatte  næsten  løbe  hele  Marken  igen- 
nem ned  til  de  bekendte  Skræppeskove,  som  var  Tul- 
les Yndlingsplads,  før  jeg  ganske  forpustet  fandt  dem. 
„Stakkels  Kusine,  Du  er  bleven  trangbrystet,"  sagde 
Christian  og  tog  min  Haand,  for  at  vi  roligt  kunde 
vandre  tilbage  sammen.  Paa  Marken  havde  jeg  dog 
trods  min  Hast  plukket  et  Par  Kornblomster,  som  jeg 
holdt  i  den  anden  Haand.  „Giv  mig  dem  til  et  Minde," 
bad  min  Fætter,  og  da  han  saa  en  lille  Glemmigej  ved 
min  Fod,  føjede  han  til,  „og  den  med!"  Jeg  plukkede 
den  og  rakte  ham  den  lille  Buket.  „Tusend  Ære  og 
Tak,  søde  Kusine,"  sagde  han,  kyssede  Blomsterne  og 
lagde  dem  pænt  i  sin  Tegnebog  med  de  Ord:  „I  smaa 
Blomster  skal  mangen  Gang  minde  mig  om  denne 
Dag."  I  samme  Øjeblik  berørte  han  let  et  Halsbaand 
af  blaa  riflede  Perler,  som  jeg  gerne  bar.  „Kusine  el- 
sker den  blaa  Farve,  det  er  jo  Troskabens,"  sagde  han. 
„Og  Venskabets,  mener  jeg.  Ja  naar  man  er  blond  og 
rødmusset  som  jeg,"  føjede  jeg  til,  „klæder  blaat  bedre 
end  rødt."  —  Imidlertid  var  vi  kommen  op,  og  han 
gik  ind  for  at  sige  os  alle  det  Farvel,  der  kostede  ham 
som  os  Taarer.  Skøndt  han  havde  været  saa  kort  hos 
os,  havde  vi  dog  faaet  hinanden  inderlig  kære,  han 
kyssede  og  favnede  os  alle,  og  vi  græd  alle.  Jeg  var 
den  sidste,  han  kom  til,  lagde  sin  Arm  om  min  Hals, 
kyssede  mig  og  bad  sagte:  „Glem  mig  ikke,  søde  Ku- 
sine." Endnu  sagtere  svarede  jeg:  „Gud  velsigne  Dig, 
kære  Fætter."  Jeg  gik  ikke  ud  med  til  Vognen,  men 
saa  efter  den  fra  Vinduet,  til  den  forsvandt  gennem 
Hvælvingen;  saa  gik  jeg  med  Tørklædet  for  Øjnene 
ned  og  satte  mig  paa  Børges  Bænk  i  Haven,  for  ret  i 
Stilhed  at  overtænke  disse  forunderlige  Dage,  som  nu 
aldrig  vendte  tilbage.  Jeg  havde  vel  siddet  dér  i  ti  Mi- 
nutter og  fordybet  mig  i  Beskuelsen  af  vor  smukke, 
rolige  Fjord,  der  just  begyndte  at  bringe  Ro  i  mine 
urolige  Tanker,  da  Weyse  kom  spaserende  op  til  mig. 

13 


194 


Jeg  saa  ham  nok  vanke  om  i  Anlæget,  da  jeg  løb  forbi, 
men  troede  ej,  han  havde  bemærket  mig,  thi  i  den 
lille  Lund,  som  han  jo  havde  været  med  at  plante  og 
selv  skaffet  Træerne  til,  havde  han  altid  travlt  med  at  ^ 
efterse  hver  Gren  og  Kvist,  om  de  voxede  og  trivedes; 
men  set  mig  havde  han  dog,  og  nu  kom  han.  „Tante 
Lise,  sig  mig  dog,  hvad  rimer  sig  paa  Honning?  Jeg 
kan  huske  hele  Provstindens  Sommervise: 

„Solen  den  virker,  og  paa  Bjærget  Sneen  smelter,  ! 

Oxerne  for  Ploven  gaar  og  ud  paa  Ag'ren  ælter,  I 

Blomsterne  de  skyder  frem  af  Jordens  kolde  Gemme, 
Regn  og  Sol  forfrisker  dem,  og  de  bli'r  meget  skønne. 
Bier  suger  deres  Saft  og  drager  deraf  Honning " 

Men  Rimet!  hvordan  er  det  nu?"  I 

Ved  denne  underlige  Tværstreg  i  mine  Tanker  kom 
jeg  næsten  til  at  le  og  svarede  strax:  | 

„Deres  Rige  styres  af  en  suveræne  Dronning." 
„Ja,  ja,  det  er  sandt,  nu  husker  jeg  det,  „en  suve- 
ræne Dronning!"  Det  er  prægtigt,"  raabte  han  og  gned 
sine  Hænder  fornøjet.  „Resten  kan  jeg,  hør  nu:  | 

„Træerne  de  springer  ud,  i  Bøgen  Gøgen  galer, 

Alle  Fugle  bygger  Bo  og  med  hverandre  taler.  ! 

Men  den  skønne  gik  forbi  og  Skoven  hende  gemte. 

Hele  Dagen  tænkte  jeg  og  hele  Natten  drømte: 

Hvor  den  Skønne  Tolosi,  hvor  hun  sit  Leje  havde " 

„Mere  véd  jeg  ikke,"  sagde  han.  i 

»Ja,  jeg  heller  ikke,  Weyse,"  svarede  jeg,  „men  jeg 
synes.  Du  siger  „Tolosi?"  ' 

„Ja,  hedder  hun  ikke  saadan?"  spurgte  han. 

„Nej,  der  staar  i  Visen:  hvor  den  Skønne  tog  Logi," 
rettede  jeg  ham. 

„Ja  saa,  staar  der  saadan?  Men  hvad  hedder  hun       j 
saa?" 

„Ja,  det  véd  jeg  ikke." 

„Jeg  troede  hun  hed  Tolosi,  og  jeg  syntes  sgu  det 
var  et  ganske  pænt  Navn." 


r 

■V  væi 


195 


h 


Saa  nikkede  han  og  gik  bort,  og  jeg  kunde  ikke  lade 
være  at  le  af  hans  Iver  for  den  gamle  Vise.  Om  han 
nogensinde  har  faaet  den  optegnet,  véd  jeg  ikke,  men 
nu  har  jeg  jo  tildels  gjort  det  for  ham.  Og  —  naar  jeg 
har  opskrevet  dette  snurrige  Optrin,  som  jo  var  i  hans 
Karakter,  er  det  dog  faldet  mig  ind,  om  det  maaske 
mere  var  en  gammel  Ven,  der  vilde  spare  en  ung  Ven- 
inde for  at  græde  sine  Øjne  røde,  end  just  Interesse 
for  Visen,  der  bragte  ham  op  til  mig,  thi  det  kunde 
ogsaa  være  karakteristisk  for  ham.  I  saa  Fald  lykke- 
des det  ham.  Jeg  skammede  mig  ved  saaledes  at  sidde 
og  spilde  Tiden  med  dumme  Grublerier,  jeg  sprang  op, 
løb  ind  i  mit  Hummer  for  at  vadske  mine  Øjne  og  glatte 
mit  Haar,  men  da  jeg  kom  hen  for  Speilet,  saa  jeg  til 
min  Forundring,  at  mine  blaa  Perler  var  borte! 

Jeg  vidste  jo,  at  jeg  havde  havt  dem  paa  lige  op  til 
Vængeleddet,  altsaa  maatte  jeg  have  tabt  dem  i  Haven. 
Saa  løb  jeg  da  Haven  og  Huset  rundt  og  ledte,  som 
man  gør,  naar  man  vil  finde  noget  tabt,  paa  de  urime- 
ligste Steder,  men  ikke  Spor  af  en  Perle  var  at  opdage, 
og  tilsidst  maatte  jeg  da  opgive  dette  unyttige  Arbejde, 
men  spekulere  over  Halsbaandets  Forsvinden  kunde 
jeg  i  flere  Dage  ej  lade  være.  Weyse  blev  hos  os  nogle 
Dage  og  gik  omkring  og  puslede  i  Have  og  Hus  paa 
sin  sædvanlige  Maade  og  morede  sig  selv  og  os  andre 
med  sin  herlige  Musik  og  sine  vittige  Indfald,  men 
hvor  Kirstein  var  bleven  af  vidste  jeg  egenlig  ikke, 
dog  gad  jeg  ikke  spørge  derom,  thi  dunkelt  forekom 
det  mig,  at  der  havde  siddet  to  paa  Vognen,  dengang 
jeg  sidste  Gang  saa  Fætteren  oppe  i  Hvælvingen  svinge 
med  sin  Hat  til  Farvel.  Fire  eller  fem  Dage  senere  fik 
jeg  tilsendt  en  lille  Æske  med  et  Brev  fra  Broder 
Christian^  hvori  han  skrev:  „I  Dag  er  Bugge  afsejlet. 
Da  jeg  ledsagede  ham  ombord,  gav  han  mig  medføl- 
gende lille  Æske,  som  han  bad  mig  sende  Dig  med 
mange  kærlige  Hilsener  til  Eder  alle.  Naar  han  kom 
hjem,  skulde  I  høre  fra  ham.  Det  lod  til  at  være  en 

13» 


196 


flink,  vakker  Fyr,  og  i  Roskilde  var  han  meget  ind- 
taget." Med  Æsken  gik  jeg  i  mit  eget  Kammer  og  aab- 
nede  den  først  dér,  men  hvor  forbavset  og  overrasket 
blev  jeg  ikke  ved  at  finde  en  meget  smuk  Wienerkam, 
besat  med  lyseblaa,  riflede  Perler  i  Kulør,  Form  og 
Størrelse  akkurat  Mage  til  mit  Halsbaand!  Hurtig  løb 
jeg  op  med  den  i  Stuen  for  at  vise  Moder  den.  „Det 
var  da  smukt  af  Christian,"  sagde  hun,  „og  den  passer 
godt  til  Dine  Perler,  naar  Du  finder  dem."  „Hvad  er 
det,  fra  hvem  er  det?"  lød  flere  Stemmer,  endogsaa 
Weyse  rejste  sig  fra  Klaveret  og  sin  Komposition  og 
kiggede  med  i  Æsken  og  vendte  sig  derpaa  om  til  mig, 
som  stod  der  lidt  forlegen,  og  sagde:  „Ja,  ja.  Tante 
Lise,  en  Kam  eller  en  Ring,  det  kommer  ud  paa  ét." 
„Det  mener  jeg  dog  ikke,  Weyse,*^  svarede  jeg  lidt 
stødt,  „de  ligner  ikke  hinanden,"  og  Moder  hjalp  mig 
med  den  Bemærkning,  at  en  Ring  jo  var  rund  som  et 
Tegn  paa,  at  den  var  evig  og  uden  Ende,  men  Kam- 
men havde  mange  Ender  og  Spidser.  „Ja,  ja,"  sagde 
WeysCy  „den  Sag  forstaar  jeg  mig  ikke  paa,"  og  gik 
igen  til  Instrumentet.  Ved  mig  selv  tænkte  jeg:  Passe 
til  mine  Perler?  Nej,  nu  véd  jeg  nok,  dem  finder  jeg 
ikke  mere.  Skøndt  raade  den  Gaade  var  mer  end  jeg 
formaaede.  Naar  og  hvorledes  havde  han  tilegnet  sig 
Perlerne?  Men  Kammen  maatte  være  købt  efter  dem, 
det  var  sikkert. 

Det  varede  ellers  længe,  inden  den  Underretning 
om  hans  Hjemkomst  indløb.  I  Slutningen  af  Juli  syn- 
tes Moder,  det  varede  for  længe,  saa  skrev  hun  til 
Tante  og  spurgte,  om  Sønnen  var  kommen  hjem,  og 
jeg  lagde  efter  hendes  Raad  et  Par  Ord  inden  i  til 
min  Fætter  selv  med  Taksigelse  for  Kammen,  og  jeg 
kunde  ikke  bare  mig  for  at  anmærke,  at  han  havde 
været  meget  heldig  i  at  træffe  Perler  ganske  Mage  til 
mit  Halsbaand. 

Imidlertid  indtraf  en  Begivenhed,  som  tildels  drog 
Tankerne  bort  fra  denne  Episode.  Mine  Forældre  skulde 


197 


ind  til  Kjøbenhavn  kort  efter  Faders  Fødselsdag  og 
skulde  logere  hos  Bedstemoder  Boye,  jeg  véd  ikke  selv, 
hvorfor  jeg  dengang  ej  havde  Lyst  til  at  rejse  hjemme- 
fra. Da  Forældrene  nogle  Dage  senere  kom  hjem  igen, 
fik  jeg  rigtignok  ingen  lille  Overraskelse:  Christian 
var  blevet  forlovet  med  Kammerraad  Frederik  Korne- 
rups eneste  Datter  Inger  Sophie.  Hun  var  en  ganske 
net,  livlig  lille  Pige  paa  20  Aar,  Forældrene  var  jævne, 
aldrende  og  velhavende  Folk,  som  kom  mine  Forældre 
i  Møde  med  megen  Venlighed.^)  Foruden  Sophie  havde 

de  en  Søn,  der  studerede  ligesom  Christian, 

Et  godt  Stykke  ind  i  September  kom  der  endelig 
Brev  fra  Throndhjem  fra  Tante,  men  endnu  intet  fra 
Fætteren.  Tante  fortalte,  at  han  paa  Hjemrejsen  havde 
havt  samme  Uheld,  som  hun  paa  sin  Nedrejse  ifjor, 
at  lide  Havari  netop  paa  samme  Sted  tæt  udenfor 
Farsund,  havde  maattet  lægge  op  dér,  og  det  havde 
medtaget  næsten  sex  Uger  for  ham,  i  hvilken  Tid  han 
havde  opholdt  sig  hos  hans  Faders  Familie  dér  i  Byen. 
Nu  endelig  om  nogle  Dage  haabede  de  at  faa,  ikke 
ham  alene,  men  hans  Kusine  Hanne  (jeg  har  glemt 
Efternavnet)  hjem  med,  da  han  havde  forlovet  sig  med 
hende.  Kort  efter  kom  der  da  ogsaa  et  let  og  flygtigt 
Taksigelsesbrev  fra  min  Fætter  selv  til  mine  Forældre, 
det  sluttede  med  venlige  Hilsner  til  Kusinen,  til  lille 
Tulle  og  til  de  Fættere,  han  havde  læt  at  kende,  men 
om  mit  Brev  til  ham  var  der  ikke  et  Ord.  Som  Indlæg 
var  der  et  Par  Ord  fra  Kusine  Thrine  til  mig,  der 
ytrede  sin  Glæde  over  Broderens  Forlovede,  der  ret 
var  en  elskværdig  og  vakker  Jente,  som  de  alle  fandt 
lignede  mig  saa  meget! ^) 

Det  var  Christians  Hensigt,  om  muligt,  at  gaa  op  til 


1)  Kirstine  Inger  Sophie  Kornerup  (1798—1873),  Datter  af  Kammerraad,' 
kasserer  i  Generaltoldkammeret  Frederik  Kornerup  (1761—1834),  blev  1823  gift 
med  Christian  Elers  Hertz. 

8)  Christian  Bugge  var  en  Tid  Købmand  i  Throndhjem  i  Kompagni  med  sin 
ovennævnte  Svoger  Daniel  Hofflund.  Han  blev  senere  Overtoldbetjent  i  Arendal. 
1823  blev  han  gift  med  Johanne  Cathrine  Helsing. 


198 


juridisk  Embedsexamen  til  Nytaar  1819,  men  Herman 
vilde  allerede  gaa  op  til  sin  kirurgiske  i  Oktober.  Han 
[o:  Herman]  sled  som  en  Hest,  som  Ordsproget  siger, 
gik  paa  Hospitalet,  hørte  Forelæsninger,  læste  med 
Manuduktør,  arbejdede  fra  Morgen  til  Aften,  mangen 
Gang  fra  Aften  til  Morgen,  ja  vidste  endog  at  finde 
Tid  til  at  give  nogle  Timeinformationer,  for  derved 
selv  at  kunne  betale  for  sin  Middagsmad;  Fader  anede 
ikke,  at  han,  af  Frygt  for  at  koste  sin  Fader  for  meget, 
ofte  undværede  Middagsmad,  og  nøjedes  med,  naar 
han  Kl.  5  eller  6  kom  til  Recks  og  besøgte  sin  Kettyy 
at  drikke  en  Kop  The  dér.  Denne  hans  Higen  efter  at 
blive  færdig,  (thi  hemmelig  var  det  hans  Bestemmelse 
ikke  at  tage  mere  end  den  kirurgiske  Examen,  saa 
søge  sig  en  Plads  som  prakt.  Læge,  og  hvis  det  gik, 
da  gifte  sig  snarest  mulig),  havde  vel  nok  tildels  sin 
Grund  i  Ønsket  om  snart  at  faa  sin  Ketty,  men  maa- 
ske  var  det  en  vægtigere:  at  skaffe  hende  en  bedre, 
friere  Tilværelse  end  det  Liv,  hun  nu  førte  hos  For- 
ældrene, der  just  paa  den  Tid  havde  det  meget  smaat, 
saa  Ketty  hele  Dagen  omtrent  sad  fængslet  ved  Bro- 
dererammen for  hos  Kræmmere  at  tjene  ved  sit  Ar- 
bejde, hvad  hun  kunde  klæde  sig  for;  maaaske  var  der 
ogsaa  et  eller  andet  i  Livet  derhjemme,  som  ej  var 
saa  ganske  behageligt  for  den  voxne  Datter.  I  alt  Fald 
var  den  megen  Stillesidden  ikke  tjenlig  for  hendes 
Helbred  og  sikkerlig  Aarsagen  til  hendes  senere  Svag- 
hed. Alt  dette  gik  vist  om  i  Hermans  Hoved  og  gjorde 
ham  saa  ihærdig  i  hans  Ilfærdighed.  Nok  er  det,  han 
vilde  op  til  Oktober,  gik  op  i  Oktober  og  fik  Haud  pr. 
gr.  —  Det  varede  ikke  længe,  inden  han  fik  Under- 
retning om,  at  Distriktslægen,  Dr.  Voigt,  i  Kallundborg 
meget  ønskede  at  faa  en  ung  Mand  som  praktiserende 
Læge  til  Byen,  ^)  og  Herman,  som  strax  rejste  ned  og 
talte  med  ham,  fik  Løfte  af  ham  om  at  faa  Raad  og 
Anvisning  med  enhver  vanskelig  Forretning,  og  saa 

»)  Distriktsklrurg  1  Kallundborg  Johan  Christian  Voigt,  død  1835. 


199 


ofte  det  stod  til  ham,  vilde  han  overdrage  ham  al 
udenbys  Praxis,  som  forefaldt,  saa  alt  var  ordnet,  da 
han  faa  Dage  efter  kom  tilbage,  og  til  sin  Ketty,  som 
havde  ventet  paa  ham  hos  os,  sagde  han  strax:  „Ja,  til 
Moders  Fødselsdag  næste  Aar  holder  vi  Bryllup!  Jeg 
skal  nok  spare  sammen,  saa  vi  kan  begynde  en  net 
lille  Husholdning,  min  Pige."  — 

Christian  kom  en  Dag  uventet  ud  om  Formiddagen 
og  kørte  tilbage  igen  om  Eftermiddagen.  Da  han  nær- 
mede sig  Kjøbenhavn,  saa  han  en  stærk  Ildløs  inde  i 
Byen,  erfarede  snart,  at  det  var  Tugthuset  paa  Chri- 
stianshavn, som  brændte,  og  da  han  kom  hjem  i  sit 
Logi,  laa  der  en  Ordre  til  ham  øjeblikkelig  at  møde 
paa  Brandstedet  til  Vagt  over  Fangerne.  ^)  Saa  kom 
han  da  hurtig  i  Uniformen  og  ud  paa  Christianshavn, 
hvor  han  blev  stillet  til  Bevogtning  af  de  i  Gaarden 
løsladte  Fanger.  Regnen  styrtede  ned  i  Strømme,  men 
han  maatte  kampere  med  Fangerne  under  aaben  Him- 
mel ikke  én,  to  eller  tre  Timer,  men  to  hele  Døgn,  48 
Timer,  thi  Forvirringen  var  saa  stor,  at  de  Komman- 
derende glemte  Afløsningen.  Omsider  da  Fangerne 
skulde  stilles  under  Forhør,  ilede  han  hjem  for  at 
skifte  de  vaade  Klæder  og  udhvile,  men  naaede  ikke 
engang  den  første  Vederkvægelse,  før  han  atter  blev 
udkommanderet  til  at  føre  6  dødsdømte  Fanger  til 
Retterstedet  og  maatte  i  de  vaade  Klæder,  uden  engang 
at  faa  en  Hjærtestyrkning,  styrte  afsted  igen  til  denne 
Rædselsvagt.  Han  havde  vel  Kræfter  endnu  til  at  ud- 
føre denne  sidste  Ordre,  men  før  han  naaede  sit  Hjem, 
var  hans  Samling  borte.  —  Min  stakkels  Broder  laa  i 
en  hæftig  Rosenfeber.  Da  han  omsider  kom  op  og  var 
begyndt  at  gaa  ud,  anordnede  Lægen  en  formelig  Sulte- 
kur, og  medens  han  endnu  mat  af  Sygdommen  brugte 
Kuren,  maatte  han  atter  melde  sig  til  Tjeneste  og  ved- 
blev ligefuldt  at  høre  de  juridiske  Kollegier  og  arbejde 

1)  Det  var  den  25.  Juli  1817  Tugthusfangernc  gjorde  Oprør  og  stak  Ild 
paa  Fængslet  paa  Christianshavn. 


200 


fremad  til  sin  Examen,  som  han  mere  end  nogensinde 
længtes  efter  at  faa.  Og  hvad  der  endnu  var  det  stræn- 
geste,  midt  i  denne  trange  og  travle  Tid  kom  Høstma- 
nøvrerne paa  Fælleden.  Han  var  nu  Premierlieutenant 
ved  Kongens  eget  Regiment  og  kunde  ikke  svigte.  En 
af  de  sidste  Dage  var  Manøvren  rigtig  alvorlig.  Kongen 
var  selv  tilstede,  kommanderede  maaske  endog  sit  eget 
Korps,  hvilket  jeg  dog  ej  sikkert  véd,  men  Dagen  var 
varm  og  Affæren  ikke  mindre.  Christian  var  altid  ivrig 
og  rask  til  sin  Gerning,  men  pludselig  styrter  han  be- 
vidstløs om  lige  foran  Kongen,  maa  bæres  bort  og 
køres  hjem,  hvor  da  naturligvis  Feberen  brød  frem 
paany.  Dagen  efter  kom  der  en  Ordonnans  fra  Kong 
Frederik  for  at  spørge  til  hans  Befindende  og  beordrede 
ham  til  at  møde  hos  Majestæten,  naar  hans  Helbred 
tillod  det.  Frederik  tog  venligt  —  paa  sin  Maade  — 
imod  ham,  og  gav  ham  en  meget  lang  Audiens  og  ud- 
spurgte Christian  nøje  om  alle  hans  private  Forhold, 
og  da  han  hørte,  at  han  snart  vilde  tage  Examen  og 
saa  ønskede  civilt  Embede,  fordi  hans  Helbred  ikke 
taalte  Militærtjenesten,  sluttede  Majestæten  Audien- 
sen med  det  Løfte,  at  naar  han  søgte  en  juridisk  Post, 
som  kunde  være  passende  for  hans  Alder  og  Evner, 
skulde  Kongen  vist  erindre  ham.  Dette  Resultat, 
endnu  før  han  havde  Examen,  maatte  jo  kaldes  meget 
heldigt,  men  at  min  stakkels  Broder  bar  paa  et  svæk- 
ket Legeme  hele  sit  Liv  igennem,  maa  dog  anses  for 
et  tungt  Kors,  som  Herren  i  sin  Barmhjertighed  løf- 
tede af  hans  trætte  Skuldre  kort  før  han  fyldte  sit 
72de  Aar.  — 

Til  dette  Aar  havde  Moder  igen  fæstet  en  Husjom- 
fru, da  det  ikke  var  hendes  Hensigt,  at  jeg  stadig 
skulde  passe  Køkkenet,  men  hun  tænkte,  at  jeg  nu  i 
de  to  Aar  havde  sat  mig  saa  godt  ind  i  Husholdnings 
Førelse,  at  jeg  vel  kunde  styre  min  egen,  om  jeg  en- 
gang fik  en.  Vilhelmine  Neumann  var  en  ganske  ung 
Pige,  jævnaldrende  med  mig.  — 


201 

^ulen,  den  venlige  Højtid,  nu  er  der! 
„Barnets  og  Mandens  og  Oldingens  Fest! 
„Julen,  som  samler  de  adspredte  Hjærter! 
„Christbarnet  byder  dem  alle  til  Gæst." 

Saaledes  skrev  jeg  engang  til  den  gamle  elskede 
Moder,  da  hun  havde  mistet  sit  Syn  og  vi  var  legem- 
lig adskilte,  hun  boede  i  Roskilde,  jeg  i  Bogense.  Ver- 
set, som  naturligvis  var  en  hel  Del  længere,  glædede 
hende  dengang,  og  nu  faldt  disse  fire  Linier  mig  just 
ind  som  betegnende  for  vor  Jul  dette  Aar,  der  bogsta- 
velig „samlede  de  adspredte  Hjærter";  thi  til  denne 
Jul  kom :  Christian  og  hans  Sophie  [Kornerupl,  Herman 
og  hans  Ketty  [Reck],  Hans  fra  Eskildstrup  kom 
hjem  til  sin  Marie  [Kornerup],  Thrige  og  hans  Grete 
[Bloch]  var  daglig  sammen  hos  Blochs  eller  i  Provste- 
gaarden,  og  hvad  der  endnu  mere  passede  paa  Verset 
var,  at  Tante  JUrgensen  kom  med  begge  sine  Døtre  for 
i  Roskilde  at  mødes  med  Dr.  Bruun^  der  nu  omsider 
vendte  hjem  fra  den  lange  Udenlandsrejse  til  sin  Bo- 
lette [JUrgensen]y  og  at  han  selv  havde  ønsket,  at  dette 
Møde  maatte  ske  hos  os,  glædede  naturligvis  mine 
Forældre  og  os  alle.  Men  i  den  Tid  gik  saadanne  Rej- 
ser over  Bælter  og  med  Agepost  ikke  just  altid  saa 
akkurat  som  nu  med  Damp  paa  Land  og  Vand.  Han 
havde  nok  ment  at  naa  Roskilde  en  af  de  høje  Hellig- 
dage, dog  gik  vi  alle  og  kiggede  forgæves  „tre  hellige 
Dage  tilende,"  som  der  staar  i  Visen.  Endelig  —  det 
var  nok  den  27.  December  om  Aftenen  —  var  Bolette 
gaaet  lidt  ned  med  mig  i  mit  Kammer,  og  vi  stod  just 
og  pinte  os  med  Gisninger  om,  hvor  han  dog  kunde 
blive  opholdt.  Da  lød  Raabet  oppe  fra  Stuen:  „Bruun 
er  her!  Bruun  er  her!"  Og  vi  fløj  op  i  Hast.  Bagefter 
har  jeg  tænkt  paa,  at  det  ikke  var  meget  delikat,  at  vi 
saaledes  alle  samledes  om  Parret,  men  jeg  maa  tilstaa, 
at  jeg  løb  lige  i  Hælene  paa  den  kære  Bolette,  der 
rigtignok  et  Øjeblik  stod  med  Haanden  paa  Hjærtet, 
som  om  hun  vilde  tvinge  dets  hæftige  Slag,  men  saa 


h 


202 


trak  hun  Vejret  dybt  og  fløj  op  i  Dagligstuen,  og  jeg 
kan  ikke  nægte,  jeg  var  videbegærlig  efter  at  se,  hvor- 
dan man  mødte  sin  Kærest  efter  saa  lang  en  Adskil- 
lelse. Lige  som  vi  nu  kom  ind  ad  den  ene  Dør,  kom 
Bruun  ind  ad  den  anden,  fik  strax  Øje  paa  sin  Bolette 
og  midt  i  Stuen  sluttede  han  hende  i  sine  Arme  uden 
at  se  tilhøjre  eller  venstre,  han  lagde  næppe  Mærke 
til  de  opstillede  Tilskuere,  skøndt  der  var  mange.  — i) 
Hvorledes  vi  fejrede  Julen  det  Aar,  kan  jeg  nu  ikke 
huske,  men  Komedie  blev  der  heller  ikke  den  Gang 
hjemme  hos  os.  Dog  troer  jeg,  at  det  var  en  Dag  i 
denne  Juleferie  vi  spillede  Komedie  hos  Blochs.  Det 
var  et  lille  Stykke,  som  hed  „To  Broderdøtre  for  én". 
Min  Broder  Christian  var  Farbroderen,  Åntonie  Bloch 
den  virkelige  Broderdatter,  som  tilsidst  kommer  rej- 
sende og  forstyrrer  Illusionen,  da  Sønnen  har  villet 
indsmugle  sin  Kæreste  hos  Faderen  under  Navn  af 
den  ventede  Broderdatter.  Jeg  var  denne  kontrabande 
Vare  og  min  Elsker,  en  Adjunkt  Christensen,^)  var 
Sønnen,  som  efter  Faderens  Mening  skulde  elske  Bro- 
derdatteren, men  hun  havde  rigtignok  en  anden  Elsker, 
som  var  Christian  Winther,  der  kom  med  og  gjorde 
Indsigelser  mod  det  projecterede  Giftermaal.  Disse 
Forviklinger  gav  jo  Anledning  til  adskillige  snurrige 
Scener,  men  den  Person,  som  dog  egentlig  var  Styk- 
kets komiske  Bærer,  var  „Frøken  Kåsewurm",  og  hen- 
des Rolle  gav  Lotte  Bloch  saa  morsomt,  at  Publikum 
sad  i  en  Latter,  naar  hun  viste  sig.  Det  andet  Stykke 
var  „Kilderejsen«  af  Holberg,  og  i  det  havde  jeg  den 
Fornøjelse  at  være  Leonore,  —  vistnok  den  eneste 
morsomme  Leonore,  Holberg  har  skabt,  men  jeg  mo- 
rede ogsaa  tilgavns  den  Aften  —  mig  selv  i  det  mind- 
ste. Jeg  havde  pyntet  mig  saa  fantastisk  i  Sort  med 


»)  Den  berømte  Henriette  Herz,  som  Bruun  besøgte  i  Berlin,  omtaler  ham 
paa  en  meget  karakteristisk  Maade  i  et  Brev  til  F.  C.  Sibbern.  Se  Breve  tii 
og  fra  Sibbern.  Kbh.  1866,  Side  65. 

*)  Cand.  theol.  Hans  Christian  Christensen  (1796-1864)  blev  1818  Adjunkt 
ved  Roskilde  lærde  Skole.  1839  Provst  1  Bregninge  paa  Ærø. 


203 


osabaand  og  et  stort  Slør,  at  det  alene  var  nok  til  at 
skræmme  „Papa".  „Hun  ser  jo  ud  som  en  vandrende 
Gøglerske,"  og  saa  sang  jeg  mine  tyske  og  danske 
Vers  med  saa  rørende  Trimulanter  og  Rulader,  saa  de 
skingrede  gennem  Salen  og  var  snart  paa  Knæ  og 
snart  paa  Koturnen,  saa  han  nok  kunde  tro,  jeg  var 
besat  af  en  ond  Aand.  Oven  paa  dette  Divertissement 
og  Souper'en  fik  vi  saa  en  lille  munter  Svingom,  hvor- 
ved vor  gode  Professor  med  sin  Violin  var  Musikdi- 
rektør og  Fritz  Bloch  med  sin  Fløjte  hans  Orkester. 
Det  var  en  morsom  Aften! 1) 

1819.  Begyndelsen  af  dette  nye  Aar  var  glædelig 
nok.  Den  kære,  flittige  Broder  Christian  tog  juridisk 
Embedseksamen  i  Januar  med  bedste  Karakter,  og 
strax  efter  fik  han  Ansættelse  som  Volontær  paa 
Stiftamtmand,  Kammerherre  Lowzows  Kontor,  og  se- 
nere var  han  Assistent  hos  sin  tilkommende  Sviger- 
fader, Kammerraad  Kornerup  i  Generaltoldkammerets 
Sportelkontor. 

Efter  Aftale  kom  Onkel  og  Tante  Reck  ind  til  os  en 
Dag  og  skulde  blive  hos  os  om  Natten  og  næste  Mor- 
gen tidlig  køre  med  Fader  og  Moder  til  Taarnings  i 
Butterup.  En  Times  Tid  efter  at  Recks  var  kommen  til 
Roskilde,  holdt  atter  en  Vogn  for  Døren,  og  Bispinde 
Plum  fra  Odense  og  hendes  Selskabsdame  Frøken 
Schepelern  udsteg.  2)  Det  var  jo  en  meget  ubehagelig 
Visit.  Jeg  havde  meget  at  bestille,  mens  Forældrene 
var  borte,  hele  Huset  skulde  gøres  foraarsrent,  vi 
skulde  vadske  osv.,  der  forestod  jo  megen  Travlhed 
med  Thriges  Bryllup,  og  Hans's  Ordination  nærmede 


1)  Her  forbigaaes  en  Del  vidtløftige  Beretninger  om  Familiebegivenheder, 
saasom  om  Broderen  Børges  Skæbne  i  Rusland,  Familien  Recks  Anlæg  af  et  To- 
baksspinderi  i  Aarhus,  Broderen  Hermans  Giftermaalsplaner  og  Kusinen 
Frikka  Taarnings  Forlovelse  med  Proprietær  Niels  Dyrlund  (1790-1830)  til 
Kaltredgaard,  med  hvem  hun  blev  gift  1820. 

»)  Marie  Sophie  Plum  født  Munk,  død  1829,  63  Aar  gammel,  var  Enke  efter 
Professor  Regensprovst  A.  C.Hviid,  da  hun  i  1792  blev  gift  med  Pastor  Fre- 
derik Plum,  der  fra  1811  var  Biskop  i  Odense. 


b 


204 


sig.  Moder  fortalte  strax  Bispinden,  at  de  absolut 
skulde  bort  i  Morgen  tidlig  Kl.  5,  og  saa  var  der  ingen 
andre  hjemme  end  jeg,  Husjomfruen  og  Drengene; 
men  det  generede  ikke  hendes  Naade,  hun  vilde  blot 
logere  hos  os  om  Natten  og  rejse  til  Kjøbenhavn  næ- 
ste Morgen  Kl.  8.  Saa  blev  jeg  da  beroliget  og  paa 
bestemt  Tid  næste  Morgen  rejste  da  Onkels  og  For- 
ældrene. Bispindens  Vogn  var  bestilt  til  Kl.  8,  men 
først  ved  den  Tid  kom  Frøkenen  ind  og  sagde,  at  Bisp- 
inden sov  endnu.  Vognen  maatte  afsiges  til  Kl.  10. 
Det  skete  da,  og  jeg  begyndte  at  tænke  paa  Frokosten 
til  den  Tid,  men  Kl.  slog  10,  da  Hendes  Naade  kom 
ned  i  sin  Rejsekjole  saa  fjeret,  at  hun  bestemt  maatte 
have  sovet  i  den,  hun  var  dertil  uden  Krave  og  med 
en  lille  sort  Hætte,  hun  rakte  og  strakte  sig  og  mente, 
at  Vognen  helst  maatte  siges  af  til  Kl.  2,  thi  hun  vilde 
dog  gøre  Professor  Blochs  en  Visit,  saa  vilde  hun 
komme  tilbage  mellem  12  og  1,  hvis  jeg  saa  vilde  give 
hende  et  lille  simpelt  Middagsmaaltid.  Frokost  fik  hun 
nok  hos  Blochs.  Saa  gik  de  da.  Fruen  saa  net  som  hun 
var,  og  jeg  fik  i  Hast  Bud  til  en  Slagter  om  Suppekød, 
og  vi  maatte  jage  for  at  faa  Middagsmad  færdig  paa  to 
Timer.  Kl.  1^2  kom  Frøkenen  og  vilde  gøre  os  den 
Ære  at  spise.  Hendes  Naade  blev  til  Middag  hos  Blochs. 
Endnu  engang  Afbud  til  Vognen.  Først  Kl.  6  kørte 
Frøkenen  hen  til  Blochs  og  tog  Bispinden  paa  dér,  og 
glad  var  jeg.  Jeg  har  skildret  denne  lille  Begivenhed 
saa  omstændelig,  fordi  den  virkelig  var  en  træffende 
Karakteristik  af  den  elskværdige  Frues  sædvanlige 
Færd.  Mine  Neumann  og  jeg  fik  nu  travlt.  — 

Thrige  havde  nu  lejet  Værelser  paa  første  Sal  i  Suk- 
kerhuset, hvor  Blochs  boede  i  Stuen.  Det  var  baade  en 
hyggelig,  smuk  og  bekvem  Bolig,  netop  tilpas  for  dem 
med  deres  tre  Disciple  som  Pensionærer.^)  Brylluppet 
var  nu  bestemt  til  den  4.  Juni. 

1)  Den  før  omtalte  Christian  Christensen  (se  Side  92)  og  Christian  og 
Georg  Kofod,  Sønner  af  Grosserer  Kofod  i  Kbhvn. 


205 


Den  3.  Juni,  som  vi  sad  ved  Aftensbordet,  traadte 
Weyse  ind  ad  Døren.  Han  var  bedt  til  Brylluppet,  men 
kom  i  et  jammerligt  Humør,  i  Stedet  for  at  sige  God 
Aften,  foer  han  rundt  om  Bordet  og  klagede:  „Ak,  jeg 
ulykkelige  Kartoffel,  jeg  kan  ikke  komme  til  Bryllup 
i  Morgen,  jeg  har  glemt  mit  Kalvekrøs  hjemme!!!" 
Alle  mente  nu  det  var  det  samme,  han  kunde  vel  und- 
være den  Stads,  men  nej,  det  var  umuligt.  Han  vilde 
ikke  gøre  Skandale  og  møde  uden  Krøs!  Saa  fik  han 
da  Tilbud  fra  alle  Sider  om  at  laane  Kraver  med  Krøs 
eller  løse  Krøs,  som  kunde  ries  i  hans  egne  Kraver. 
Nej,  nej,  det  gik  ikke  an!  Han  var  slet  ikke  at  stille 
tilfreds,  før  Moder  faldt  paa  at  tilbyde  ham,  at  Mine 
Neumann  strax  kunde  gaa  ud  og  købe  Kammerdug  til 
en  nyt  Kalvekrøs,  og  Madam  Honum,  som  just  var  her, 
lovede  at  staa  op  næste  Morgen  før  Solen  og  sy  det.^) 
Saa  skulde  Mine  vadske,  stive  og  stryge  det  og  jeg  kruse 
det.  (Man  kendte  dengang  ikke  Krusemaskiner).  De  bed- 
ste Krøs  blev  lagt  i  overordenlig  fine  Læg  (finere  end 
Maskinerne  siden  kunde)  med  en  Kniv,  medens  man 
trykkede  dem  fast  med  udspilede  Fingre,  Hovedpine 
gav  det  ogsaa  gerne  at  sidde  og  stirre  saa  uafbrudt 
paa  at  Kniven  fulgte  med  Traadene,  men  jeg  havde  jo 
god  Øvelse,  thi  alle  Thriges  Kraver  var  forsynede  med 
Krøs.  Men  alle  disse  Offere  modtog  Weyse  med  Tak- 
nemlighed. Nu  var  han  tilfreds,  kom  tilbords  og  spiste 
godt.  Uheldigvis  vaagnede  jeg  Bryllupsdagens  Morgen 
med  en  slem  Hovedpine,  men  Krøset  var  strøget,  og 
jeg  maatte  tage  fat.  Det  var  nu  ikke  endt  i  en  Hast, 
et  Par  Timer  sad  jeg  fængslet  ved  Arbejdet  med  den 
grueligste  Migræne,  og  Weyse,  som  nok  saa,  hvor  jeg 
led,  trippede  hele  Tiden  omkring  mig:  „Stakkels  Tante 
Lise,  løft  bare  Hovedet  lidt  op,  saa  skal  jeg  magneti- 
sere Migrænen  bort!"  Af  og  til  maatte  jeg  virkelig 
gøre  det,  for  ej  at  faa  altfor  ondt.  Endelig  slap  jeg  da; 

1)  Madam  Honum  født  Birch  var  Enke  efter  en  Toldskriver  Honum  i  Hol- 
bæk. Hun  døde  1829,  68  Aar  gammel. 


206 


Mine  fik  en  Krave  at  ri  Krøset  i,  og  Weyse  var  lyksa- 
lig og  Taknemligheden  selv.  Men  ganske  sporløst  gik 
min  Formiddags  Anstrængelser  ikke  bort. 

Vielsen  var  bestemt  til  Kl.  4  Eftermiddag.  Til  rette 
Klokkeslet,  da  Fader  gik  over  i  Kirken,  var  vi  andre 
fix  og  færdige  i  Pudsen  og  fulgte  parvis  efter  ham,  og 
strax  efter  kom  Brudeparret  kørende  med  Forældre, 
Søstre  og  adskillige  Slægtninge.  Der  var  dengang  ikke 
saa  strængt  Ceremoniel  ved  slige  Lejligheder  som  nu, 
intet  Brudeslør,  ingen  bestemte  Brudepiger.  Brud  og 
Brudgom  kom  kørende  sammen,  det  øvrige  Følge  i 
Vogne,  som  de  kunde  bedst.  Saa  gik  Brudeparret 
foran,  de  andre  fulgte  parvis  efter.  Kirken  var  ikke 
pyntet  med  Blomster,  intet  Tæppe  paa  Gulvet,  kun 
saa  mange  Stole  i  Koret,  som  der  var  Personer  i  Føl- 
get. Men  højtideligt  var  det  dog  i  vor  gamle,  ogsaa  i 
sin  forrige  Skikkelse  altid  dejlige.  Domkirke,  og  med 
den  prægtige  Korsang.  Vi  udgjorde  en  statelig  For- 
samling, som  fyldte  godt  i  Koret.  Grete  [Bloch]  var  en 
yndig  Brud  og  Thrige  en  smuk  Brudgom.  Efter  endt 
Vielse  samledes  vi  naturligvis  alle  hos  Professor  Blochs, 
men  jeg  husker  ikke  flere  Specialia  fra  den  Aften,  — 
maaske  var  mit  Hoved  endnu  lidt  omtaaget  —  und- 
tagen at  vi  alle  fulgte  Brudeparret  op  i  deres  hygge- 
lige, smukt  oplyste  Lejlighed,  og  der  sluttede  vi  unge 
Piger  Kres  om  Bruden,  som  havde  taget  sin  Brude- 
krans i  Haanden  og  var  bleven  bunden  for  Øjnene, 
saa  sang  vi  og  dansede  rundt  om  hende,  til  hun  gav 
Signal  til  Tavshed.  Da  stod  vi  stille  i  spændt  Forvent- 
ning, da  hun  yndigt  hævede  Armen,  svingede  Kransen 
op  mod  Loftet  og  den  dalede  —  meget  sindrigt  ned 
paa  hendes  Søster  Lottes  Hoved.  Jublende  gratuleredes 
hun  nu  af  alle  som  den  næste  Brud,  og  det  var  vist 
ogsaa  kort  efter,  at  hun  blev  forlovet  med  den  unge 
Heide,  som  tre  Aar  senere  blev  hendes  Ægtemand. 

Næste  Morgen  blev  først  Brudegaver  sendt  op,  og 
om  Formiddagen  var  der  stor  Gratulation  hos  de  Unge. 


I 


207 


Den  6.,  en  Søndag,  havde  vi  hele  Brudeselskabet  til 
Aften  i  Præstegaarden,  52  Personer  ved  et  stort  Gaia- 
bord i  vor  store  Sal,  og  her  hjalp  Weyse  mig  troligt 
med  at  dække  Bordet.  Vi  kappedes  om  at  udfinde  nye 
Faconer  at  lægge  Servietterne  paa,  ikke  én  maatte 
ligge  som  den  anden,  og  naar  vi  opfandt  en  rigtig  kun- 
stig Figur,  gned  han  sine  Hænder  af  Fornøjelse  og  lo 
hjærteligt.  Til  Brudeparret  lavede  vi  hver  sin  Vase 
ombunden  med  rosa  Baand  og  fyldt  med  Blomster. 
Og  det  er,  hvad  jeg  husker  om  denne  Bryllupsfest.  — 

Mod  Slutningen  af  Juli  Maaned  var  jeg  i  Kjøbenhavn 
med  mine  Forældre,  der  som  sædvanlig  boede  hos 
Bedstemoder  Boye  paa  Østerbro;  jeg  var  hos  Korne- 
rups og  havde  det  meget  godt.  Megen  Fornøjelse  havde 
jeg  af  at  tilbringe  en  Dag  hos  hver  af  mine  Kusiner  i 
deres  egne  nye  Hjem.  ^)  —  Da  den  kære  Bolette  og 
hendes  Bruun  havde  prøvet  fire  Ugers  lykkelige  Ægte- 
skab —  kun  4  Uger  —  blev  han,  som  altid  havde  havt 
en  svag  Konstitution,  hæftig  syg,  jeg  troer,  det  var 
Leveren,  der  var  angreben.  Fem  Uger  laa  han  under 
sin  elskede  Bolettes  omhyggelige  Pleje,  da  kaldte  Vor- 
herre ham  bort.  Efter  ni  Ugers  Ægteskab  sad  den 
elskelige  unge  Hustru  —  Enke.  2) 

Endnu  en  lille  Begivenhed  fra  dette  korte  Besøg  i 
Kjøbenhavn  —  der  naturligvis  var  endt  længe  før  Bruuns 
Død  —  maa  jeg  omtale,  da  den  hører  til  min  Faders 
Historie  og  havde  en  vigtig  Indflydelse  paa  vor  Tilvæ- 
relse. Vi  blev  nemlig  en  Dag  indbudne  til  et  Middags- 
selskab hos  Etatsraad  Lassen,  han  var  jo  en  af  Kancelli- 
herrerne.3)  Jeg  har  vist  nævnt  ham  tidligere  og  bemær- 


1)  Begge  Fru  Jurgensens  Døtre  havde  den  2.  Juli  havt  Bryllup,  Bolette  med 
Lektor  Bruun  og  Johanne  Christine  med  Oluf  Bang  Winge. 

2)  Hun  blev  gift  igen  to  Aar  efter,  den  4.  Maj  1821,  med  Filologen  Pro- 
fessor Frederik  Christian  Petersen  (1788—1859),  senere  Regensprovst  og  Kon- 
ferensraad.  Hun  døde  1881,  86  Aar  gammel. 

8)  Den  meget  bekendte  Kancellideputeret  og  Departementschef  Christian 
Ludvig  Lassen  (1767—1839),  gift  med  Erasmine  Karine  Lampe  (1771  —  1854). 
Biogr.  Lex.  bemærker  om  ham,  at  han  synes  „at  have  været  en  udpræget  Re- 
præsentant for  det  Overmod,  der  gennem  flere  Menneskealdre  næsten  uafbrudt 
prægede  Kancelliets  Optræden  over  for  de  andre  Kollegier." 


208 


ket,  at  hans  Kone  var  en  Ungdomsveninde  af  Moder. 
Selskabet  var  ikke  stort  og  bestod  mest  af  Familie,  men 
den  Person,  jeg  især  lagde  Mærke  til,  var  Provst  Gut- 
feld.  Jeg  havde  ikke  set  ham  før  og  fandt,  han  var  en 
sjælden  smuk  Mand  med  et  klangfuldt,  fyldigt  Organ, 
som  han  ogsaa  brugte  kækt,  aabent  og  satirisk,  i)  Ved 
Bordet  sad  Lassen  mellem  ham  og  Fader,  der  efter  min 
Mening  ogsaa  var  en  køn  Mand,  men  Lassen  var  en 
lang,  ledeløs  Figur  med  et  ualmindelig  grimt  Ansigt. 
Jeg  har  aldrig  set  saa  stor  en  Mund,  den  gik  næsten 
op  til  begge  Ørene,  og  naar  han  lo,  som  han  gjorde 
hyppigt,  slog  han  Hovedet  tilbage,  og  man  saa  ind  i  et 
uhyre  Gab  indhegnet  af  to  Rader  store  sorte  Tænder, 
og  dertil  var  der  noget  listigt  i  hans  Øjne. 

Gutfeld,  som  mest  førte  Bordsamtalen,  sagde  en- 
gang til  Lassen:  „Men  det  er  sandt,  Lassen,  er  det 
sandt,  at  I  har  givet  Pontoppidan  det  dejlige  Fanefjord 
Kald?«  2) 

Lassen:  „Ja,  min  Ven,  det  er  rigtigt." 

Gutfeld:  „Rigtigt?  Ja,  det  maa  I  Kancelliherrer  for- 
svare, om  I  kan!" 

Lassen:  „Hvi  saa?" 

Gutfeld:  „Hm!  Der  er  mange  Nattergale  i  Fanefjord. 
Nattergalen  er  en  honnet  Fugl;  den  maa  flygte,  naar  I 
sætter  saadan  en  Skurk  derover  til  Præst!" 

Hertil  svarede  Lassen  kun  med  en  skraldende  Latter. 
Da  denne  Paroxysme  standsede  lidt,  begyndte  Gutfeld 
igen,  halvt  som  for  sig  selv,  hen  til  en  Side:  „Hm,  ja! 
Vil  man  bare  se,  det  hedder  ellers:  det  er  godt  at  have 
Bispen  til  Morbror.  Det  har  nu  Pontoppidan  ikke,  men 
Biskop  Jansen^)  er  derimod  hans  Svigerfader,  saa  det  kan 

1)  Holmens  Provst  Frederik  Carl  Gutfeld  (1761  —  1823)  havde  i  sin  Tid  været 
Domprovstens  Formand  som  Præst  I  Korsør.  Han  var  en  berømt  Prædikant 
og  en  Ivrig  Selskabsmand. 

*)  Den  omtalte  Pontoppidan  er  Børge  Pontoppidan  (1776—1854),  der  1803 
blev  afsat  som  Kapellan  i  Grenaa,  derpaa  Feltpræst,  1809  Sognepræst  paa  Bogø 
og  1821  i  Damsholte  paa  Møen.  Han  var  gift  med  Biskop  Jansens  Datter,  Mette 
Marie  Jansen. 

«)  Biskop  i  Aalborg  Rasmus  Jansen  (1746—1827)  blev  —  maaske  med  Urette 
—  tldt  beskyldt  for  Nepotisme. 


209 


dog  ogsaa  hjælpe  lidt."  Lassen  lo  igen,  dog  lidt  tvun- 
gent, men  pludselig  vendte  Gutfeld  sig  om  til  ham: 
„Men  å  propos  om  Bispen!  Nu  bliver  Tetens  vel  Bisp 
paa  Als  hos  det  høje  Herskab,  som  han  saa  gerne  vil, 
siden  Krog-Meier'^)  har  været  saa  artig  at  gaa  af  Vejen 
for  ham?" 

„Ja,  formodenlig,"  svarede  Lassen  lidt  fornemt. 

„Men  hvem  har  vi  saa  til  Ribe?"  spurgte  Gutfeld 
videre.  „Kofoed  da  vel  ikke?"  3) 

Lassen:  „Kofoed!  Nej,  han  er  en  god  Forretnings- 
mand, men  Biskop,  det  duer  han  ikke  til.  Det  er  allerede 
for  længe,  han  har  været  konstitueret.  Nej,  min  gode 
Domprovst,"  her  klappede  han  Fader  paa  Skulderen, 
„dér  maa  vi  have  Dem  over!  De  er  den  rette  Mand 
med  Deres  Dygtighed,  Lærdom  og  Veltalenhed.  De 
maa  over  og  bringe  Orden  i  Bispereden." 

„Nej,"  svarede  Fader  roligt,  „det  duer  jeg  næppe  til. 
Jeg  er  bange  for.  Reden  er  mig  for  snæver." 

Lassen:  „For  snæver!  Ej,  De  har  jo  dér  vort  aller- 
største Stift  at  røre  Dem  i,  og  det  kan  nok  behøve  en 
dygtig  Tilsynsmand  paa  alle  Kanter." 

Fader:  „Om  jeg  kunde  magte  det,  véd  jeg  ikke,  men 
for  at  kunne  det,  maatte  man  have  det  fornødne  at 
leve  af,  og  det  vil  man  sige,  falder  knapt  derovre." 

Lassen:  „Aa,  det  er  kun  Kofoed,  der  udspreder  slige 
Historier.  Han  vil  gerne  skræmme  andre  fra  den  fede 
Steg,  som  han  nok  selv  gad  beholde." 

Fader:  „Men  Tetens  skal  dog  sige  det  samme,  derfor 
vil  han  ikke  dertil." 

Lassen:  „Det  er  Sniksnak,  kan  jeg  forsikre  Dem. 
Det  er  et  godt  Levebrød.  Hvad  der  mangler  i  de  5000, 
lægger  jeg  til  af  min  egen  Lomme."  Her  slog  han  paa 
den  og  skoggerlo  igen  af  sit  eget  Indfald,  men  det 
klingrede  slet  ikke  i  Lommen,  man  hørte  kun  Latteren. 


»)  Se  Side  190. 

»)  Conrad  Daniel  Koefoed  (1763—1831)  var  Præst  ved  Domkirken  \  Ribe  og 
blev  1825  Biskop  Hertz's  Efterfølger. 

14 


210 


Ja,"  svarede  Fader,  da  denne  forstummede,  „det 
Løfte  klinger  nu  godt  nok,  —  men  saa  sidder  jeg  og- 
saa  fast  med  min  store  kostbare  Bolig  i  Roskilde,  som 
de  ærede  Kancelliherrer  ikke  vil  af  købe  mig  til  Em- 
bedsbolig." 

[Lassen]  „Ja,  men  det  forstaar  sig  af  sig  selv,  den 
køber  vi,  saa  snart  som  De  er  befordret." 

Her  blev  denne  mærkelige  Samtale  afbrudt,  da  Taflet 
hævedes.  Om  den  blev  fortsat  siden,  véd  jeg  ikke,  da 
Herrerne  trak  sig  tilbage  i  Etatsraadens  eget  Værelse, 
og  vi  yngre  Damer  spaserede  ud  til  Frederiksberg  Kirke 
(Lassens  havde  Sommerbolig  i  Alleen)  for  at  se  et 
mærkeligt  Bryllup,  den  unge  Amtmand  Niels  Preben 
Rosenkrantz  skulde  vies  til  Frøken  Klingberg.^)  Mig 
interesserede  denne  Begivenhed  meget.  Jeg  kendte  jo 
dem  begge  fra  Barndommen  af,  de  var  saa  godt  som 
blevne  forlovede  i  vor  Provstegaard,  og  jeg  havde  hørt 
meget  om  de  Kampe,  begge  havde  gennemgaaet,  før 
de  fik  Forældres  og  Frænders  Samtykke  til  Forbindel- 
sen, men  hendes  Ynde  og  Elskværdighed  havde  dog 
tilsidst  besejret  Ministerens,  Brudgommens  Plejefaders, 
adelsstolte  Fordomme.  Nu  skulde  man  jo  tro,  at  disse 
to  unge,  elskelige  og  forelskede  Væsner  med  Glæde 
gik  Foreningen  i  Møde,  men  et  besynderlig  tungt  Tryk 
syntes  at  hvile  over  den  hele  lille,  men  elegante  Brude- 
skare. Ak,  den  stakkels  fortræffelige  unge  Niels  Preben 
Rosenkrantz,  min  Broder  Hans's  bedste  Ven,  havde 
maaske  allerede  dengang  en  Forudfølelse  af  den  bitre 
Tid,  han  og  hans  elskelige,  ædle  Elisabeth  gik  i  Møde! 

Dog,  deres  Historie  hører  ikke  her  hen.  Det  gjorde 
derimod  den  før  anførte  Samtale,  og  nu,  ved  at  tilbage- 
kalde den  i  Erindringen,  forekommer  det  mig,  som  den 
indeholder  hele  Motivet  til  vor  Flytning  til  Ribe  og 


>)  Assessor  i  Overretten  1  Viborg  Niels  Preben  Rosenitrantz  var  Student  fra 
Roskilde  1812,  hvor  han  var  i  Huset  hos  Reictor  Schultz.  1824  blev  han  Amt- 
mand i  Slcanderborg,  men  døde  allerede  Aaret  efter  1825,  kun  29  Aar  gammel. 
Han  blev  1818  gift  med  Højesteretsadvokat  Chr.  Klingbergs  Datter  Karen  Eli- 
sabeth, der  døde  1863. 


211 


alle  deraf  flydende,  gode  og  onde,  lykkelige  og  sørge- 
lige Følger.  Men  jeg  vil  ej  foregribe  Fortællingen. 

Dog  maa  jeg  bemærke,  at  skøndt  jeg  følte,  det  gjorde 
Fader  ondt  at  forlade  denne  Menighed,  i  hvilken  han 
nu  havde  indlevet  sig  i  saa  mange  Aar,  saa  kan  jeg 
nok  paa  den  anden  Side  godt  forstaa,  at  netop  denne 
Følelse  af  hans  aandelige  Begavelse,  hans  Nidkærhed, 
maatte  nu  lige  som  gøre  ham  til  Pligt  at  følge  dette 
gentagne  Kald  til  en  ny,  større  Virksomhed  i  sin  Her- 
res Tjeneste.  Og  hertil  kom  ogsaa  den  Lettelse,  det 
vilde  være  ham,  at  vide  sin  kære  Stence  befriet  fra 
den  Nød,  om  han  skulde  falde  fra,  at  sidde  som  Enke 
med  den  store  Gaard  og  maaske  skille  sig  ved  den  for 
den  Spotpris,  man  behagede  at  byde  hende.  Hvad  Fa- 
der selv  fik  for  Gaarden,  var  i  Sandhed  usselt  nok: 
9000  Rdlr.  troer  jeg  for  den  Bygning,  der  vel  havde 
kostet  ham  30,000.  Alt  dette  kan  jeg  nu  godt  forstaa, 
beskæftigede  hans  Tanker  siden  hin  Samtale,  og  bragte 
ham  til  at  overse  Frygten  for  de  ringe  Indtægter.  Der- 
som nogen  med  Hensyn  til  denne  Verdens  Goder, 
satte  sin  Lid  til  Gud,  og  mindedes  Fuglene  under  Him- 
len og  Lilierne  paa  Marken,  saa  var  det  visselig  vor 
fromme  Fader!  — 

Herman  skrev,  at  han  havde  forespurgt  sig,  om  der 
kunde  være  noget  i  Vejen  for,  at  han  flyttede  ind  [i 
sin  Lejlighed  i  Kallundborg]  noget  før  Flyttedag,  hvortil 
blev  svaret,  at  da  Stedet  stod  ledigt,  var  det  godt,  at 
det  blev  taget  i  Brug  jo  før  jo  hellere,  han  mente  der- 
for, at  de  ligesaa  godt  kunde  holde  Bryllup  paa  Kettys 
Fødselsdag  den  25.  September.  Saa  blev  der  dobbelt 
travlt,  naar  vi  nu  skulde  være  færdige  mere  end  en 
Maaned  tidligere,  og  hvad  jeg  besluttede  var,  at  Brude- 
kjolen strax  skulde  i  Arbejde.  Saa  flk  jeg  da  strax  det 
dejlige  tykke,  stribede  hvide  Atlask  fat  og  begyndte 
at  skære  til,  skøndt  Ketty  rystede  paa  Hovedet  og 
mente,  jeg  var  „altfor  ivrig  i  Tjenesten".  Siden  maatte 
hun  dog  erkende,  at  det  var  godt,  jeg  havde  skyndt 

14* 


212 


paa.  Havde  vi  nu  travlt  hjemme,  saa  havde  de  det  ikke 
mindre  hos  Jacob  Kornerups.  Hans  havde  lejet  Værelser 
oppe  i  Adelgaden  skraas  overfor  Kornerups,  en  pæn 
og  passende  lille  Lejlighed,  og  Maries  og  hans  Bryllup 
var  ogsaa  bestemt  til  September,  dog  var  Dagen  endnu 
ikke  fastsat.  En  Eftermiddag  langt  hen  i  August  Maa- 
ned  sad  vi  Syersker  alle  travle  om  det  store  Bord  i 
Dagligstuen.  Jeg  havde  skaaret  Livet  til  Brudekjolen 
og  var  i  Færd  med  at  ri  det  sammen,  for  at  prøves, 
Mine  samlede  Brederne,  Tante  Wandel  syede  Ærmerne 
og  Ketty  lagde  Foret  i  Piber  til  Garneringerne.  Moder 
var  efter  Theen  gaaet  op  til  Jacob  Kornerups,  da  Hans 
havde  havt  Bud  til  hende  fra  Madam  Kornerup,  hun 
havde  noget  vigtigt  at  tale  med  Moder  om. 

„Jeg  skulde  rigtignok  skrive  til  Herman  i  Aften," 
sagde  Ketty,  „han  venter  vist  Brev,  men  det  faar  bie 
til  næste  Postdag,  for  jeg  kan  ikke  godt  lægge  det  Flor 
fra  mig,  saa  krølles  det." 

I  det  samme  hørte  vi  Moder  og  Hans  komme  ind  i 
Forstuen.  Moder  standsede  lidt  dér  og  talte  med  Fader, 
som  just  kom  ned  fra  sit  Værelse.  Hans  kom  alene 
ind  i  Stuen. 

„Ketty,  har  Du  skrevet  til  Herman  i  Aften,  er  Bre- 
vet forseglet,  er  det  kommet  bort?"  spurgte  han  ganske 
hæsblæsende. 

„Nej,  Hans  da,"  sagde  Ketty  ganske  forskrækket, 
„hvad  er  der  paafærde?  Du  gør  mig  ganske  bange, 
som  Du  raaber!" 

„Svar  mig,  har  Du  skrevet?"  spurgte  han  igen,  uden 
at  svare  hende. 

„Nej  jeg  har  ikke,"  svarede  hun  ængstelig,  „jeg  har 
ikke  Tid  til  at  skrive  i  Aften." 

Ja,  da  maa  Du  skrive  og  det  strax!  Han  maa  have 
Brevet  i  Morgen,  for  nu  skal  I  have  Bryllup  den  3. 
September  tilligemed  Marie  og  mig,  og  det  maa  strax 
skrives  til  ham,  for  at  vi  kan  faa  hans  Samtykke  inden 
Søndag!" 


213 


Ketty  var  bleven  ganske  bleg  og  tabte  Sytøjet  paa 
Bordet.  „Nej,  Hans  da,"  sagde  hun  næsten  grædende 
og  rystede  over  hele  det  lille  fine  Legeme.  „Hvad  er 
det  dog  for  en  urimelig  Snak.  Det  kan  jo  slet  ikke  ske. 
Det  vil  jeg  ikke." 

Jo,  det  faar  Du  ville  og  ske  kan  det!"  blev  han 
ved,  „paa  Søndag  lyser  jeg  første  Gang  for  Eder  og 
paa  Søndag  otte  Dage  2.  og  3.  Gang.  Det  gør  man, 
naar  der  ikke  er  noget  i  Vejen  og  Tiden  er  saa  kort." 

Her  kom  Moder  heldigvis  ind  og  afbrød  Hans.  „Naa, 
nu  staar  Du  nok  og  forskrækker  den  stakkels  Pige  i 
Din  Iver.  Hun  ser  jo  ud,  som  hun  skulde  faa  ondt. 
Kom  min  lille  Ketty^  lad  mig  tale  et  fornuftigt  Ord 
med  Dig."  Og  nu  forklarede  Moder  hende,  at  det  var 
Madam  Kornerups  Ide.  Det  var  jo  baade  besparende 
og  nemt  for  dem  paa  begge  Sider,  naar  Kornerups 
gjorde  begge  Bryllupper  paa  engang,  og  vore  Forældre 
saa  kunde  nøjes  med  et  Andendagsgilde.  Kettys  første 
forskrækkede  Overraskelse  satte  sig  nu  lidt  under  Mo- 
ders rolige  Forklaring.  —  Samtykket  fra  Herman  kom 
da  om  Lørdagen,  og  Tillysningen  skete  da,  som  Hans 
havde  sagt. 

Den  2.  September  kom  Herman  selv,  straalende  som 
den  lyksaligste  Brudgom,  og  strax  efter  holdt  vor  Vogn 
for  Døren  med  Tante  Reck  og  Weyse,  en  uundværlig 
Gæst  ved  Hans's  Bryllup,  indbudt  af  Kornerups;  nær 
havde  jeg  glemt  Sophie  og  Christian.  Weyse  var  i  Perle- 
humør og  havde  denne  Gang  intet  glemt.  Den  3.  Sep- 
tember foregik  da  Vielsen.  De  to  store  Brudeskarer 
mødtes  omtrent  samtidig  ved  Kirkedøren,  vi,  der  kom 
tilfods,  var  netop  naaet  ind  i  Vaabenhuset,  da  Hans  og 
Marie  holdt  udenfor  i  Kareten,  saa  standsede  vi  lidt  og 
lod  det  ældre  Par  gaa  foran,  derefter  det  yngre  Par,  og 
vi  andre  ordnede  os  da  som  vi  bedst  kunde.  Det  var 
et  stort  Følge,  og  Koret  blev  næsten  fyldt,  ligesom 
Kirken  alt  var  det  af  Tilskuere,  thi  dette  var  jo  en  Be- 
givenhed, der  interesserede  hele  Byen,  men  der  var 


214 


nogle,  som  rystede  paa  Hovedet  over  at  to  Brødre  skulde 
vies  paa  engang. 

Efter  Vielsen  kørte  vi  alle  op  til  Kornerups  og  blev 
strax  ført  ud  i  deres  store,  smukke,  nyindrettede  Ha- 
vesal, som  Arkitekten,  deres  Brodersøn  Peter  Korne- 
rup,^) havde  opført  og  smykket  i  tyrkisk  eller  kinesisk 
Smag  til  denne  Højtid.  Da  vi  her  var  beværtede  med 
alle  Slags  Forfriskninger,  fordelte  det  talrige  Selskab 
sig  i  den  store,  smukke  Have.  Efter  stiltiende  Over- 
enskomst overlod  man  de  to  smaa  Lunde  ved  hver 
Side  af  den  store  Sneglebakke  til  de  tvende  Brudepar, 
som  vist  hver  indtog  sin.  Da  de,  lidt  længere  hen  paa 
Aftenen  blandede  dem  i  det  øvrige  spadserende  Selskab, 
kom  vor  gamle,  kære  Hartmann,  Maries  Onkel,  hen  til 
Hans  og  betroede  ham,  at  han  aldrig  havde  hørt  Weyse 
spille,  om  det  ikke  var  muligt,  at  Hans  kunde  formaa 
ham  dertil  i  Aften,  Fortepianoet  stod  i  Havestuen. 
Hans  vidste  jo  nok,  at  Weyse  sjælden  spillede,  naar 
man  just  bad  ham  derom,  men  mente  dog,  at  han  i 
Aften  som  Brudgom  maatte  kunde  bevæge  ham  dertil 
og  gik  med  sin  Brud  for  at  søge  Mesterspilleren  op. 
De  blev  dog  temmelig  længe  borte  paa  Expeditionen, 
og  da  de  kom  tilbage  uden  Weyse,  saa  man  nok,  at  den 
var  mislykket.  Min  gode  Broder  var  meget  vred  paa 
sin  gode  Ven.  Han  ansaa  det  som  en  formelig  For- 
nærmelse baade  mod  Hartmann  og  sig  selv  og  især 
mod  Marie,  der  med  sin  mest  indtagende  Mine  og 
Stemme  havde  bedt  ham  gøre  hende  denne  Fornøjelse 
paa  hendes  Bryllupsdag.  Men  Weyse  havde  svaret  dem 
begge  lige  tvært:  „Hartmann  kunde  jo  spille  selv! 
Han  vilde  sgu  ikke  gøre  sig  til  Nar  ved  at  spille  for 
en,  der  selv  kunde!"  Saa  havde  han  vendt  sig  og  var 
gaaet  fra  dem.  Det  varede  lidt,  inden  vi  efter  denne 
Ærgrelse  kunde  komme  ret  i  Kulør,  men  Herman  hug- 
gede Knuden  over:  „Kom,  lad  os  allesammen  gaa  op 

1)  Den  senere  Etatsraad,  Bygningsinspektør  Peter  Ernst  Ivar  Kornerup,  død 
1875,  80  Aar  gammel. 


215 


i  Salen,  saa  spiller  Hartmann  og  vi  synger  alle  vore 
bedste  Numre  sammen,  saa  kan  Weyse  høre,  at  vi  ikke 
har  tabt  Humøret,  fordi  han  er  tvær,  og  kanske  kan  han 
saa  more  sig  over  vores  Musik  og  skamme  sig  og 
komme  ind  til  Instrumentet."  Saa  kom  der  lidt  Liv  i 
den  stille  Højtid.  Hartmann  gik  ind  paa  Forslaget  og 
snart  var  vi  saa  dybt  inde  i  „Sovedrikken",  „Ludlams 
Hule",  „Røverborgen"  [alle  Weyses  Kompositioner],  at 
vi  forvandt  Ærgrelsen.  Weyse  lod  sig  ikke  se,  han  gik 
i  den  nederste  Ende  af  Haven  og  surmulede.  Se,  dette 
var  den  eneste  Gang,  som  jeg  tidligere  har  hentydet 
til,  at  jeg  blev  Vidne  til  en  slem  Dissonans  i  Weyses 
ellers  altid  i  Roskilde  saa  harmonisk  stemte  Sind.  Det 
gør  mig  næsten  ondt  at  fremkalde  det  Træk  af  ham  i 
min  Erindring,  men  naar  jeg  vil  være  sanddru  i  mine 
Karakteristikker,  turde  jeg  ikke  forbigaa  dette  lille 
Optrin. 

Det  sirlige  Brudebord  var  med  Kornerupsk  Smag 
og  Rigdom  dækket  oppe  i  den  lange  smalle  Dagligstue. 
Stemningen  var  mere  livlig  end  sædvanlig  i  det  stille 
Jacob  Kornerupske  Hus,  selv  Weyse  havde  nu  glemt 
sin  Mukkenhed  eller  ladet  den  blive  i  Haven,  og  var 
livlig  og  vittig  som  sædvanlig.  Strax  efter  Bordet  brød 
vi  op.  Hans  blev  nok  fulgt  over  Gaden  af  en  Del  yngre 
Gæster,  men  vi  kørte  hjem  en  famille  med  vort  Bru- 
depar, og  Provstegaarden  tog  sig  ret  brillant  ud,  da 
hele  Længen  af  Værelser  var  oplyst.  Den  følgende 
Morgen  havde  vi  pyntet  et  Bord  i  Salen  med  Blomster 
og  nogle  tarvelige  Brudegaver,  som  de  begge  modtog 
med  Glæde  og  Taknemlighed,  de  var  saa  ungdomme- 
lige og  nøjsomme.  Lidt  op  ad  Formiddagen  gik  vi  alle 
op  til  Gratulation  hos  det  andet  Brudepar,  og  ligesom 
der  var  en  talrig  Forsamling  imod  hos  os  hjemme  (Folk 
ventede  jo  nok  at  finde  begge  Par  samlet),  var  der  en 
anderledes  Rigdom  af  Gaver.  Hvad  der  forbavsede 
alle,  var  Weyses  besynderlige  Brudegave:  et  Theskrin 
med  Krystalglas  til  Sukker,  The  og  Bønner,  men  Skri- 


216 


net  var  af  det  dengang  ganske  nye  graa  moirée  metal- 
ique  paa  Bronce-Løvefødder  forsiret  med  sorte  Kanter 
rundt  om,  Formen  akkurat  som  en  Ligkiste^  smallere  i 
Bunden,  bredere  opad,  lang  og  smal,  med  et  ophøjet 
Laag,  Bronce  Hanke  ved  begge  Ender.  Jeg  har  aldrig 
set  et  lignende  og  mindre  smagfuldt,  skøndt  det  vist 
havde  været  meget  dyrt,  men  man  kunde  ikke  se  det, 
uden  at  tænke  paa  en  Ligkiste.  Jeg  saa  heller  aldrig, 
at  Marie  tog  det  i  Brug. 

Ved  Frokosten  blev  alle  vi  unge  indbudt  til  at  møde 
igen  Kl.  2  til  en  Skovtur,  alle  mødte.  Turen  blev  yn- 
dig i  det  dejlige  Vejr,  men  da  Dagene  nu  var  korte, 
vendte  vi  tilbage  til  Aften  i  Brudehuset  og  faldt  der 
ind  med  Leg  og  Spøg,  Rundsange  og  Skaaler  —  Chri- 
stian havde  lært  saa  mange  komiske  i  Rendsborg.  Den 
3die  Højtidsdag,  en  Søndag,  blev  da  fejret  i  Provste- 
gaarden.  Om  Aftenen  havde  vi  den  hele  Forsamling  af 
Slægt  og  Venner,  atter  det  store  Gaiabord  til  50  i  den 
store  Sal,  men  denne  Gang  véd  jeg  dog  ikke  af,  at 
Weyse  hjalp  mig  ved  Dækningen,  det  var  nok  snarere 
Tante  Reck,  som  altid  var  min  Protektrice.  Om  Man- 
dagen skiltes  vore  Bryllupsgæster  ad. 

Nu  skulde  jeg  til  at  melde  om  Faders  Kaldelse  og 
Indvielse  til  det  hellige  og  vigtige  Bispeembede.  Begge 
Begivenheder  staar  klart  og  tydeligt  for  min  Erindring, 
men  de  bestemte  Datoer  kan  jeg  ikke  nøjagtig  huske. 

Det  var  vistnok  en  af  de  første  Dage  i  Oktober,  at 
Faders  Vogn  var  i  Kjøbenhavn,  maaske  for  at  bringe 
Havre  til  Bedstemoder  Boyes  Heste,  som  hun  havde 
bestilt  hos  Fader.  Han  havde  maaske  dengang  endnu 
ej  opdaget  hendes  Kusks  skændige  Snyderi,  men  fandt 
det  urimeligt,  at  hendes  Heste,  der  ingen  Ting  bestilte, 
fortærede  dobbelt  saa  meget  som  vore,  der  idelig  var 
i  Tøjet  og  dog  i  god  Stand.  Saa  gik  han  da  engang  selv 
ned  i  Stalden  for  at  se  de  velnærede  Heste  og  —  fandt 
dem  liggende  i  Baasene,  fordi  de  var  saa  udhungrede. 


217 


at  de  ikke  havde  Kræfter  til  at  staa.  Kusken  solgte 
naturligvis  Havren  og  gav  de  arme  Dyr  netop  kun  saa 
meget,  at  de  ikke  bogstavelig  døde  af  Sult.  Resultatet 
af  denne  Undersøgelse  blev  da,  at  Hestene  blev  skudte, 
for  ej  at  pines  af  andre,  og  Karlen,  som  egenlig  burde 
være  skudt  med,  slap  med  at  blive  jaget  paa  Porten. 
Men  denne  Episode  var  dog  nok  endnu  ikke  indtruffen, 
da  Faders  Vogn  den  omtalte  Dag  i  Oktober,  tidlig  om 
Morgenen,  kom  til  Byen.  Jeg  var  fulgt  ind  med  Vog- 
nen og  lod  den  køre  mig  til  Reverensgade,  hvor  jeg 
vilde  se  til  min  kære  Bolette  Bruun,  som  bestandig 
skrantede,  og  gav  Kusken  Ordre  til  at  hente  mig  dér 
igen  Kl.  5  om  Eftermiddagen.  Sagen  var,  at  Fader  vid- 
ste, maaske  fra  Etatsraad  Lassen,  at  det  den  Dag  skulde 
afgøres,  hvem  der  skulde  udnævnes  til  Ribe  Bisp.  Ef- 
terretning herom  kunde  man  faa  om  Eftermiddagen 
oppe  i  Kancelliet,  og  herom  havde  Fader  paalagt  mig 
at  søge  Underretning,  før  jeg  forlod  Byen.  Min  stak- 
kels Bolette  fandt  jeg  i  Sengen.  Tante  Jurgensen  var 
hos  hende,  og  de  tog  begge  meget  kærligt  imod  mig. 
Med  Heiberg-furgensen,  som  nu  for  nogle  Dage  siden 
var  dimitteret  fra  Skolen  og  kommen  ind  for  at  tage 
artium,  og  saa  fremdeles  at  blive  hos  Moderen,  gjorde 
jeg  den  Aftale,  at  han  strax  efter  Middag  skulde  gaa 
op  i  Kancelliet  og  se  at  faa  sikker  Underretning  om 
Bispevalget. 

Vi  havde  nu  nok  at  samtale  om  det  Par  Timer,  jeg 
var  hos  de  kære  Frænder;  de  vilde  saa  nødig  af  med 
os,  og  skøndt  jeg  nok  troede,  at  det  vilde  være  Fader 
en  ubehagelig  Skuffelse  nu,  om  en  anden  blev  ham 
foretrukken,  da  det  to  Gange  saa  godt  som  var  ham 
tilbudt,  saa  nærede  jeg  dog  stadig  en  Angst  for  at 
skulle  bort  fra  mit  gamle,  kære  Roskilde,  hvor  nu 
begge  mine  Brødre  boede,  og  hvorfra  vi  saa  let  kunde 
komme  til  Vennerne  i  Kjøbenhavn.  Hver  Gang  Talen 
kom  her  paa,  fik  vi  alle  Taarer  i  Øjnene.  Tante  fortalte 
mig  ogsaa,  at  Weyse  formelig  var  vred  paa  Fader,  fordi 


218 


han  tænkte  paa  at  rejse  saa  langt  bort,  hvor  han  aldrig 
kunde  besøge  os. 

Saaledes  hengik  Tiden,  til  Heiberg-] ur gensen  rejste 
sig  fra  Bordet  for  at  gaa  op  i  Kancelliet.  Paa  Bolettes 
Hus  i  Reverensgaden  var  —  og  er  der  maaske  endnu 
—  en  Altan,  hvorfra  man  kunde  overse  hele  Kongens 
Nytorv  og  holde  Øje  med,  hvem  der  kommer  ud  af 
Østergade.  ^)  Med  min  Fætter  gjorde  jeg  nu  den  Aftale, 
at  jeg  vilde  gaa  ud  paa  Altanen  og  passe  paa,  naar 
han  kom  tilbage,  og  saa  snart  han  var  kommen  om 
Hjørnet  og  saa  mig,  skulde  han  tage  Hatten  af  og  hilse 
op  til  mig,  hvis  Fader  var  udnævnt  til  Bisp;  men  var 
han  det  ikke,  skulde  han  beholde  Hatten  paa  og  ryste 
paa  Hovedet.  Man  kan  vel  nok  vide,  at  jeg  var  paa 
Post  endog  længe  før  han  lod  sig  tilsyne,  men  derimod 
kom  min  Vogn,  og  jeg  maatte  da  lade  Pigen  sige  Kusken, 
at  jeg  ikke  kunde  rejse,  før  min  Fætter  kom  hjem,  saa 
længe  maatte  han  holde.  Jeg  glemmer  aldrig  den  Spæn- 
ding, hvori  jeg  stod  og  stirrede  op  mod  Østergade. 
Endelig  kom  han  da  og  —  tog  Hatten  af  og  bukkede 
dybt.  Jeg  styrtede  ind  til  Bolette  og  Tante,  som  sad 
ved  Sengen.  „Ak,  vi  kan  se  det  paa  Dig!  I  skal  bort!" 
udbrød  de  begge,  og  jeg  sank  paa  Knæ  ved  Sengen, 
skjulte  mit  Ansigt  i  Puderne  og  hulkede  højt.  Saa  kom 
Heiberg'Jiirgensen,  tog  mig  om  Halsen,  kyssede  mig  og 
kunde  først  ikke  faa  Ordene  frem,  men  snart  gav  han 
dog  fuldstændig  Besked,  han  havde  det  fra  en  sikker 
Haand,  dog  husker  jeg  nu  ikke  Navnet.  Det  var  en 
trist  Hjemrejse  ene  med  Kusken,  dog  fik  jeg  jo  Tid 
til  at  berolige  mit  Sind.  Indtrykket,  som  det  gjorde 
hjemme,  var  jo  forskelligt  efter  de  forskellige  Indivi- 
dualiteter, men  Glæde  var  ikke  det  fremherskende 
Udtryk.  — 

Den  Vished,  at  vi  nu  skulde  flytte,  rykke  op  fra  det 
rolige,  lykkelige  Hjem,  vi  havde  havt  i  16  Aar  i  det 
kære  Roskilde,  vakte  naturligvis  mange  Tanker,  megen 

1)  Nuværende  , Hotel  Monopol*,  Hjørnet  af  Vingaardsstrædc  og  Laxegade. 


219 


Uro  i  Sindet  og  mangehaande  Planer  om,  hvordan 
dette  Opbrud  skulde  indrettes  lettest  og  bedst  for  os 
alle.  I  Faders  milde  rolige  Karakter  laa  det,  at  han  i 
Stilhed  overtænkte  sit,  skøndt  det  jo  var  det  sværeste : 
at  fratræde  dette  Embede,  som  han  i  saa  lang  Tid 
havde  styret  med  Kærlighed  og  Sindighed,  og  alle  de 
forskellige  Regnskaber,  som  skulde  afleveres  i  fuld- 
kommen Orden!  Dog  var  han  den  samme  venlige,  stille 
Husfader  som  altid,  hvor  meget  der  end  trængte  sig 
sammen  om  ham,  man  mærkede  ingen  Forskel  paa 
hans  Væsen.  Moder  derimod  kunde  ikke  gaa  saa  stille 
med  alle  de  urolige  Tanker  og  Bekymringer,  der  tum- 
lede sig  i  hendes  Hoved,  især  paa  de  Dage,  hun  led 
af  sin  voldsomme  Hovedpine. 

Midt  i  denne  Tanke-Uro  var  der  dog  ét,  som  Fader 
strax,  saasnart  han  fik  sin  Ansættelse  public  tilmeldt, 
erklærede  for  nødvendigt,  nemlig  at  han  snarest  mulig 
maatte  rejse  over  til  Ribe  for  at  kunne  bestemme,  om 
det  var  nødvendigt,  at  vi  flyttede  derover  endnu  i  Ef- 
teraaret,  eller  om  det  gik  an,  at  vi  blev  i  Ro  til  For- 
aaret,  hvilket  vi  alle  ønskede  inderligt.  Saa  blev  det 
da  bestemt,  at  Fader  skulde  opsætte  sin  Rejse,  til  Mi- 
chael havde  taget  artium,  saa  skulde  han  følge  med 
ham.  Nogle  Dage  senere  rejste  saa  Fader  til  Kjøben- 
havn  med  den  vordende  Student,  han  havde  naturlig- 
vis selv  en  Del  derinde  at  udrette,  men  Weyse  søgte 
han  forgæves  at  træffe,  det  hed  sig  altid:  han  var  ikke 
hjemme,  naar  Fader  gik  op  til  hans  Bolig  i  Kronprin- 
sessegaden, og  skøndt  Fader  afgav  sit  Kort,  kom 
Weyse  ikke  til  ham.  Hans  sagde  siden,  at  Weyse  var 
saa  fortvivlet  over,  at  vi  skulde  fra  Roskilde,  saa 
han  ikke  kunde  taale  at  se  Fader.  Han  besøgte  os 
heller  ikke  mere  i  Roskilde,  men  kom  der  først  igen, 
efter  at  vi  var  borte,  da  han  saa  besøgte  HanSy  med 
hvem  han  vedligeholdt  et  varmt  Venskab  lige  til  sin 
Død. 

Om  jeg  husker  ret,  fik  Michael  Laud  til  artium,  han 


220 


havde  ogsaa  været  en  flink  Discipel,  i)  Strax  efter  Exa- 

men  rejste  han  da  med  Fader  til  Ribe.  2) Strax 

efter  Faders  Hjemkomst  blev  det  bestemt,  formodent- 
lig af  Biskop  Munter  og  Fader  selv,  at  hans  Indvielse 
til  Biskop  skulde  gaa  for  sig  i  Begyndelsen  af  Novem- 
ber, jeg  synes  det  var  den  7de.  Med  det  samme  fik  vi 
ogsaa  Indbydelseskort  til  Diner  hos  Bispens  Indviel- 
sesdagen. Moder  og  jeg  var  nævnte  med  paa  Kortet, 
senere  fik  Christian  og  Michael  Kort,  thi  der  var  paa 
den  Tid  ikke  flere  af  mine  Brødre  i  Kjøbenhavn. 

Vi  kunde  jo  nok  tænke,  at  det  blev  et  stort  Gaia- 
taffel for  os  i  en  os  ubekendt  fornem  Circle,  og  da  vi 
gerne  var  sammen  med  den  kære  Fader  paa  hans  Hæ- 
dersdag,  saa  var  vi  glade  ved  at  faa  det  at  vide  saa 
betids,  at  vi  fik  Tid  til  at  ordne  vor  Stads  efter  bedste 
Evne.  Dagen  før  Højtiden  kørte  vi  til  Byen  og  tog  ind 
hos  Bedstemoder  Boye^  hvor  jeg  ogsaa  skulde  logere 
den  Nat,  men  næste  Morgen  vilde  Moder  og  jeg  køre 
ind  til  Tante  JUrgensen,  følges  med  hende  til  Frelsers 
Kirke  paa  Christianshavn,  hvor  Højtideligheden  skulde 
foregaa,  da  Frue  Kirke  dengang  var  under  Bygning  og 
Frelsers  Kirke  efter  den  var  den  rummeligste,  og  saa 
hjem  igen  til  hende  for  at  pynte  os  til  Selskabet,  i 
hvilken  Hensigt  vi  ogsaa  hjemme  fra  havde  indpakket 
vor  Stads  i  en  særskilt  lille  Kuffert,  som  vi  kunde  tage 
med  ind  til  Tante.  Fader  vilde  fra  Kirken  tage  hjem 
til  sin  Moder,  klæde  sig  om  og  saa  komme  med  Vogn 
og  hente  os  til  Spisetiden.  Saaledes  lød  vort  Program. 
Vi  havde  allerede  spist  til  Aften  hos  Bedstemoder,  da 
Adresseavisen  kom,  thi  hun  boede  ude  paa  Østerbro. 
Uden  at  tænke  paa,  at  det  kunde  komme  os  videre 
ved,  tog  Fader  den  i  Haanden,  og  det  første,  han  saa 
i  den,  var  —  Hofsorg  tilsagt  fra  i  Morgen  af  i  tre  Uger, 

ij  Domprovstens  yngste  Søn,  Jens  Michael  Hertz,  var  født  19.  Februar  1802 
I  Korsør,  han  blev  Student  fra  Roskilde  1819,  senere  Institutbestyrer  i  Varde 
og  1828  Kateket  i  Hjørring.  Samme  Aar  den  12.  Aug.  døde  han.  Han  blev  1825 
gift  med  Karen  Johanne  Halvorsen. 

>)  Resultatet  af  denne  Rejse  blev,  at  Opbruddet  fra  Roskilde  blev  udsat  til 
Foraaret. 


221 


jeg  husker  ikke  for  hvilken  Prins  eller  Prinsesse,  i) 
Dér  sad  Moder  og  jeg  net  i  det  med  vor  kulørte  Pynt 
til  Gildet!  Det  var  umuligt,  at  vi  kunde  møde  dér  saa- 
ledes.  Fader  vidste  nu,  at  alle  Ministrene  og  alle  Kan- 
celliherrerne var  indbudte.  Det  var  en  slem  Streg  i 
Regningen.  Moder  havde  en  dejlig  staalgraa  Silkekjole 
og  et  Tyls  Hovedtøj  med  hvide  Roser  paa,  og  jeg 
havde  en  yndig  Schawlstøjs  Kjole  med  indvævet  Ro- 
senbord og  smaa  Roser  i  Bunden  og  lyserøde  Baand 
til  Haaret!  Jo,  det  var  en  dejlig  Hofsorg! 

Vi  maatte  altsaa  slaa  den  Gildes-Tand  ud  og  sende 
en  Undskyldning  med  Fader.  Den  kedsommelige  Be- 
slutning fattede  vi  da  og  gik  lidt  mismodige  tilsengs. 

Næste  Morgen  kørte  vi  tidlig  ind  til  Tante,  da  vi 
dog  nok  mente,  at  vi  kunde  møde  med  vore  Rejse- 
dragter i  Kirken,  dér  kunde  vel  ingen  kontrollere  os 
med  Hensyn  til  Hofsorgen.  Det  første  Ord,  Tante 
mødte  os  med,  var: 

„Véd  I,  der  er  Hofsorg?« 

J[a  desværre,"  svarede  Moder,  „vi  kan  ikke  tage 
med  til  Miinters.« 

„Jo,  saamænd,  I  baade  kan  og  skal  være  med.  Vi 
saa  det  betids  nok  i  Avisen  igaar,  og  har  faaet  Sørge- 
dragter  i  Stand  til  Eder  begge,"  svarede  Tante  med  et 
rigtig  glad  Ansigt.  Og  nu  viste  hun  Moder  en  smuk, 
sort  Silkekjole,  hun  havde  laant  hos  den  høje  Frøken 
Weinwig  [Weinwich?],  der  omtrent  havde  Moders  Figur. 
„Ser  Du,  nu  skal  vi  prøve  den,  den  passer  nok,  men 
da  der  er  korte  Ærmer  i  den,  og  den  er  nedringet,  saa 
har  jeg  købt  sort  Fløjl  til  Ærmer  og  Kraver,  som  Bo- 
lette og  Hanne  der  sidder  og  syer  paa.  Dine  smukke, 
hvide,  runde  Arme  og  Din  ranke  Hals  vil  just  tage 
sig  godt  ud,  og  saa  har  jeg  bestilt  Theater-Frisøren 
herhen,  og  her  har  jeg  to  smukke  sorte  Fjer,  dem 
skal   han    frisere  Dig    med,  den   Kunst   forstaar  han 


1)  Hofsorg  blev  7.  Novbr.  anlagt  i  4  Uger  for  Ex-Regent  Carl  Emanuel  IV 
af  Sardinien. 


222 


tilgavns.  Du  bliver  10  Aar  yngre  i  den  Pynt,  lille 
Stence.'' 

Moder  havde  dog  først  en  Del  Indvendinger  mod  at 
pynte  sig  som  en  ung  Dame,  hun  vilde  ønske,  hun 
kunde  have  talt  med  Fader  derom,  hun  var  bange  for, 
han  skulde  synes  hun  saa  ud  som  en  Theaterprinsesse. 
Tante  slog  det  alt  af  Marken,  og  at  Fader  just  vilde 
blive  indtaget  i  sin  smukke  Kone,  og  hvad  de  fornemme 
Herrer  angik,  saa  var  de  allesammen  vant  til  at  se, 
endog  de  ældste  Damer,  i  saadanne  Gaiadragter  ved 
Hoffesterne.  „Men  Lise  da?"  spurgte  Moder,  kan  hun 
ikke  komme  med,  saa  vil  jeg  ikke  derhen." 

,Jo  vist,  jo  vist!"  —  Jeg  skulde  have  Bolettes  sorte 
Silkekjole  paa,  den  var  med  Løbebaand  i  Ryggen  og 
kunde  nok  passe  mig,  var  den  lidt  for  lang  saa  riede 
vi  den  op.  Paa  Haaret  kunde  jeg  godt  beholde  de  sorte 
Fløjls  Baand,  jeg  gik  med,  og  saa  skulde  Frisøren  og- 
saa  sætte  mit  Haar.  Naa,  Moder  maatte  give  efter  og 
var  godt  nok  fornøjet  med  at  være  hos  Fader  og  saa 
tillige  engang  bivaane  saadan  et  rigtig  fornemt  Gilde. 
Det  havde  da  næsten  ogsaa  været  Synd  at  berøve  den 
kære  Tante  Glæden  af  al  den  Ulejlighed,  hun  havde 
havt,  og  Snildraadighed  hun  havde  vist.  Kjolerne  blev 
saa  prøvede  i  en  Hast  og  fandtes  meget  brugbare,  og 
saa  kørte  vi  tre  til  Kirke. 

Man  maa  nu  ikke  vente,  at  jeg  skal  give  en  klar, 
fuldstændig  Beretning  om  denne  hele  højtidelige  Hand- 
ling, dertil  var  mine  Følelser  i  altfor  stærk  Bevægelse 
og  mit  Hoved  for  opfyldt  baade  af,  hvad  jeg  saa  og 
hørte  og  —  hvad  der  ventede  mig.  En  Del  af  Ceremo- 
nien gjorde  et  højtideligt  Indtryk  paa  mig,  noget  af 
den  tiltalte  mig  mindre.  Jeg  holdt  ikke  af  at  se  Aktører 
og  Aktricer  opstillede  paa  Orgelet  og  afsynge  Kantaten, 
det  saa  ud  som  om  de  alle  var  paa  Scenen,  og  jeg  holdt 
meget  mere  af  vore  sortklædte  Kordrenge  i  Roskilde, 
som  dog  ogsaa  sang  smukt,  om  ej  saa  kunstigt  som 
Skuespillerne.  Jeg  kunde  heller  ikke  lide  Munter  for 


223 


Alteret  i  den  straalende  Guldmors  Kaabe  med  det 
store  brillante  Brystspænde.  Jeg  syntes  det  var  en  ka- 
tolsk eller  snarere  jødisk  Dragt,  og  den  tykke  Stemme, 
hvormed  han  messede,  holdt  Tale  og  derefter  oplæste 
Faders  Levnedsløb,  var  heller  ikke  hverken  behagelig 
eller  tydelig,  det  meste  forstod  jeg  ikke.  Derimod  saa 
Fader  godt  ud  i  den  Sølvmors  Kaabe,  og  da  han  knælede 
paa  Skamlen  og  alle  Præsterne,  for  det  meste  i  hvide 
Messeskjorter,  traadte  sammen  om  ham  og  lagde  Hæn- 
derne velsignende  paa  hans  Hoved  —  det  var  gribende 
højtideligt!  Da  Fader  siden  prædikede  og  messede, 
klang  hans  smukke  Stemme  og  klare  Organ  herligt  i 
den  store  Kirke,  men  her  holdt  jeg  igen  ikke  af  at  se 
ham  paa  Prædikestolen  i  Messeskjorte;  dér  synes  jeg 
altid  det  er  en  Udpyntning,  som  ikke  passer  paa  det 
Sted.  Og  hermed  maa  man  nu  tage  tiltakke  med  Ind- 
vielsens Beskrivelse,  jeg  kan  ikke  gengive  mere  af  den 
nu,  efter  mere  end  50  Aars  Forløb,  derimod  troer  jeg, 
med  Skam  at  melde,  at  jeg  bedre  skal  kunne  skildre 
Dineren,  men  den  staar  nu  ogsaa  ene  i  sin  Slags  for 
min  Erindring;  hvorimod  jeg  har  bivaanet  en  Mængde 
højtidelige  Gudstjenester  i  mit  Liv.  Vi  blev  dog  og  saa 
Fader  knælende  for  Alteret  modtage  Sakramentet  af 
Munter.  Det  greb  mig  dybt.  Jeg  følte  i  det  Øjeblik  med 
Fader:  det  højtidelige  hellige  Løfte,  han  dér  aflagde 
sin  Herre  og  Mester  om  Troskab  og  Nidkærhed  i  det 
nye  vigtige  Embede,  der  blev  ham  overdraget. 

Klokken  omtrent  1  kom  vi  hjem  igen  til  Tante, 
nød  en  Kop  Kaffe  og  lidt  Frokost,  og  saa  var  Frisøren 
der.  En  lang,  tør,  gammelagtig  Person,  som  da  Tante 
præsenterede  ham  for  „Bispinden"  bøjede  Hovedet  lidt, 
trak  en  Stol  frem,  mumlede:  Prenez  place,  madame, 
aabnede  sin  Kasse  og  begyndte  sit  Arbejde.  Det  stod 
ham  unægtelig  meget  nemt  i  Fingrene  og  jeg  morede 
mig  baade  ved  at  se  derpaa  og  tillige  høre  hans  Kom- 
plimenter paa  gebrokkent  Fransk  og  Dansk  over  „Ma- 
dames rige,  smukke,  jævne,  lange,  bløde  Haar,  frit  for 


224 


graa  Indblanding".  Snart  havde  han  ordnet  Haaret  paa 
en  virkelig  smagfuld  Maade  og  befæstede  nu  de  sorte 
Fjer  saa  snildt,  at  de  fremhævede  Moders  mørke  Teint 
uden  at  lægge  noget  til  hendes  Højde.  Jeg  vilde  hellere 
have  sat  mit  Haar  selv,  men  ved  disse  mine  stille  Ob- 
servationer fik  jeg  dog  Mod  til  at  følge  de  andres  Raad, 
dog  med  den  Bøn,  at  han  vilde  sætte  det  omtrent  som 
jeg  var  vant  til  at  bære  det.  Det  lovede  han  ogsaa,  men 
begyndte  strax  at  skrabe  det  højere  op  og  snære  det  saa 
fast,  at  jeg  ikke  kunde  lade  være  at  sige  Av!  Jeg  fik 
ikke  synderlig  Komplimenter  for  mit  Haar:  very  fine, 
glissant,  pas  long!  Glans  havde  det  dog  ogsaa,  ualminde- 
lig stærkt;  engang  da  Bolette  havde  ytret:  Lises  Haar  er 
dog  rigtigt  smukt,  hvilken  Glans  det  har!  husker  jeg 
godt  at  Tante  Jiirgensen  svarede:  Smukt,  nej  det  ild- 
røde Haar  kan  aldrig  kaldes  smukt,  det  er  akkurat  som 
hendes  salig  Moders!  Disse  Ord  havde  jeg  gemt  med 
en  Art  af  Fortrydelse,  for  de  var  ikke  ganske  sande. 
Mit  Haar  var  aldrig  „ildrødt",  men  havde  dette  brun- 
liggyldne Skær,  som  nu  altid  skal  smykke  Romanhelt- 
inder. Jeg  blev  da  snart  færdig  og  Manden  gik,  men 
da  jeg  saa  mig  i  Spejlet,  forskrækkedes  jeg  over  det 
Stillads,  han  havde  lavet  af  en  dobbelt  Række  Flet- 
ninger med  de  sorte  Sløjfer  ovenpaa,  han  fandt  vist  jeg 
var  for  lille.  Jeg  havde  stor  Lyst  til  at  rive  det  hele  ned 
strax,  men  fik  ikke  Lov  dertil,  men  havde  jeg  bare  fulgt 
mit  eget  Hoved  med  mit  eget  Haar,  saa  havde  jeg 
sluppet  for  at  bivaane  Festen  med  en  slem  Hovedpine. 

Da  vi  var  færdige,  fandt  jeg  Moder  dejlig  som  en 
Dronning,  alle  fandt  de  hende  smuk,  —  jeg  kunde 
passere.  Fader  kom  omtrent,  da  vi  var  færdige,  han 
fundt  Moder  nydelig  og  mig  upaaklagelig.  At  vi  var 
i  Stand  til  at  følge  med  ham  i  sorte  Dragter,  var  en 
Overraskelse,  for  hvilken  han  ydede  Tante  fortjent 
Ros  og  Tak.  Og  saa  rullede  vi  da  afsted  til  det  store 
Gilde. 

Som  jævne  Købstadsfolk  kom  vi  vist  vel  tidlig  til 


225 


Dineren,  dog  var  Bispinde  Munter  og  Frøken  Agnes  *) 
færdige  til  at  modtage  os,  men  Bispen  lod  Fader  vente 
temmelig  længe,  og  der  gik  lang  Tid  hen,  inden  de 
øvrige  Gæster  samledes.  De  første  var  Pastor  Mynster 
og  Frue,  hun  var  jo  Miinters  Datter,  men  flere  Damer 
kom  der  heller  ikke.^)  Agnes  havde  sat  sig  paa  en  For- 
højning med  mig,  hvorfra  vi  havde  Udsigt  til  Pladsen 
ved  Frue  Kirke.  Vor  Underholdning  var  ikke  videre 
interessant,  men  hun  lod  Munden  løbe,  og  saa  kunde 
jeg  nøjes  med  „Ja"  eller  „Nej".  Imidlertid  samledes 
der  mange  Herrer,  sortklædte  og  i  Uniformer  med 
Stjærner  og  Baand.  Det  var  hen  paa  Efteraaret,  Dagene 
korte  og  Mørket  faldt  paa,  saa  man  tilsidst  ikke  kunde 
skelne  den  ene  fra  den  anden.  Jeg  kunde  netop  se  og 
nikke  til  mine  Brødre,  da  de  kom,  men  de  maatte 
kønt  holde  sig  i  Baggrunden,  thi  der  var  nu  saa  mange, 
at  den  ene  knapt  kunde  komme  forbi  den  anden.  Paa 
engang  afbrød  Agnes  vor  Samtale  og  smuttede  bort,  saa 
jeg  sad  dér  ene  paa  min  Trone,  om  hvis  Fod  Herrerne 
flokkede  sig,  og  det  pinligste  var,  at  der  lige  over  for 
mig  stod  en  aldrende  civil  Herre,  som  uophørlig  luk- 
kede Munden  op  og  smækkede  den  sammen  igen,  saa 
Tænderne  knagede.  I  første  Øjeblik  blev  jeg  næsten 
bange  for  ham,  indtil  jeg  huskede  paa,  at  det  vist  var 
Konferensraad  A.  S.  Ørsted,^)  om  hvem  jeg  vidste,  at 
han  skulde  lide  af  Mundkrampe,  alligevel  generede  det 
mig  dog  at  se  derpaa,  og  jeg  drejede  da  Hovedet  helt 
om  mod  Gaden,  indtil  jeg  paa  engang  mærkede,  at 
Fløjdørene  var  aabnede  og  man  begyndte  at  gaa  ud  i 
Gangen,  formodenlig  tilbords.  Just  som  jeg  havde  fattet, 
hvad  der  gik  for  sig,  kom  en  gammel  Herre  i  stiveste 


1)  Biskop  Munter  var  gift  med  Maria  Elisabet  Krohn  (1771  —  1842)  en  Borg- 
mesterdatter fra  Lybeli.  Deres  næstældste  Datter  Agnes  døde  ugift  1870,  68 
Aar  gammel. 

2)  Jacob  Peter  Mynster  (1775—1854),  der  1834  blev  Biskop  Miinters  Efter- 
følger, var  dengang  1.  Kapellan  ved  Frue  Kirke  og  liavde  1815  ægtet  Biskop- 
pens  ældste   Datter   Marie   Frederikke   Franciska   Fanny   Miinter  (1796—1871). 

8)  Anders  Sandøe  Ørsted  (1778—1860)  var  dengang  Deputeret  i  danske  Kan- 
celli og  Etatsraad. 

15 


226 


Gaiauniform  med  mange  Ordner,  det  brede  blaa  Baand 
og  et  sirligt  pudret  og  friseret  Haar,  bukkede  og  bød 
mig  Armen,  som  jeg  da  meget  taknemlig  modtog,  thi 
Ørsted  med  Krampen  havde  jeg  været  bange  for.  Ude 
paa  Gangen  var  der  oplyst.  Vi  skulde  op  ad  en  Trappe 
til  Spisesalen,  og  foran  saa  jeg  Munter  med  Fader  un- 
der Armen,  saa  en  høj,  statelig  Herre  med  Moder  og 
efter  dem  Husets  tre  Damer,  hver  med  sin  Ordens- 
ridder,  saa  kom  vi,  og  efter  os  Herre  med  Herre,  som 
de  kunde  bedst.  Spisesalen  var  brillant  oplyst,  men 
just  intet  stort  Værelse.  Der  var  dækket  Gaiabord  vel 
omtrent  til  30  Personer.  Vi  gik  lige  bagved  Agnes  og 
hendes  Kavaler,  der  tog  Plads  øverst  ved  den  ydre 
Side  af  venstre  Fløj,  og  min  gamle  Herre  trak  den 
næste  Stol  frem  til  mig:  „Om  Frøkenen  behager,  saa 
sætter  vi  os  her."  I  Begyndelsen  var  jeg  noget  for- 
legen; jeg  vilde  gerne  vide,  hvem  min  Kavaler  var, 
men  kunde  ikke  finde  paa  at  indlede  en  Samtale,  der 
kunde  bringe  det  Resultat.  Han,  den  gamle  fine  Hof- 
kavaler havde  vist  en  Del  Verden  mere  end  jeg  og 
gættede  maaske  mit  Ønske.  Det  var  en  køn  gammel 
Mand  med  et  rart  Ansigt,  som  næsten  forekom  mig 
bekendt,  naar  han  saa  mildt  ned  til  mig. 

„Der  forestaar  nok  Frøkenen  snart  en  stor  For- 
andring," begyndte  han,  „kender  De  noget  til  Ribe?" 

„Nej  slet  ikke,"  lød  mit  beklemte  Svar. 

„Saa  kan  jeg  maaske  fortælle  Dem  lidt  om  Deres 
nye  Opholdssted,  for  jeg  har  dog  været  der  en  Gang. 
Men  De  vil  vel  nødig  fra  Roskilde,  som  vel  er  Deres 
Fødested?" 

„Nej,  født  dér  er  jeg  ikke,  men  har  levet  dér  i   16 

Aar  og  holder  meget ."  Han   mærkede  nok,   at 

Stemmen  var  nær  ved  at  svigte  mig  og  afbrød  mig 
hurtigt. 

Ja  Roskilde  er  ogsaa  en  rar  lille  By,  jeg  har  oftere 
været  dér  og  besøgt  min  Søster,  Priorinden  paa  Klo- 
stret." 


227 


„Priorinde  Møsting,*'  svarede  jeg  glad.  Nu  vidste  jeg, 
at  Herren  var  Hans  Excellence  Finansminister  Mø- 
sting,  1)  hvis  Borddame  jeg  havde  den  Ære  at  være. 
Fra  nu  af  gik  vor  Samtale  ret  livligt.  Han  vidste,  at 
hans  Søstre  (der  var  ogsaa  en  Frøken  Møsting  paa 
Klostret)  oftere  havde  været  i  den  smukke  Provste- 
gaard,  og  at  Domprovstens  ogsaa  besøgte  dem.  Det 
gjorde  ham  ondt,  at  hans  gamle  Søstre  nu  skulde  savne 
den  behagelige  Omgang.  Saaledes  gik  vor  Samtale  jævnt 
hen,  snart  om  Roskilde,  snart  om  Ribe.  Han  beskrev 
mig  Bispegaarden  omtrent  som  Fader  havde  gjort  det. 
Vore  Naboer  ved  Bordet  havde  nok  imidlertid  opsnap- 
pet Ordet  „Roskilde",  thi  jeg  hørte  Agnes  paa  Fransk 
forklare  den  Herre,  som  sad  ved  Siden  af  mig  noget 
om  Domkirken,  Fru  Mynster  blandede  sig  ogsaa  i  Sam- 
talen, og  hendes  Fransk  var  bedre  end  Søsterens,  men 
Herren  havde  en  underlig  fransk  Udtale,  saa  jeg  tænkte, 
hvad  Landsmand  mon  han  er?  Der  var  imidlertid  no- 
get, jeg  husker  ikke  mere,  hvad  det  var,  som  de  ikke 
kunde  blive  rigtig  enige  om.  Saa  bøiede  en  muggen, 
mørk  Riddersmand,  der  sad  ved  Siden  af  Møsting,  sig 
frem  og  gav  sit  Besyv  med,  ogsaa  paa  Fransk,  men 
med  skurrende  tysk  Accent.  Excellencen  saa  ned  til 
mig  med  et  Smil,  som  han  vilde  spørge:  forstaaer  De 
Samtalen,  og  han  saa  ret  fornøjet  ud,  da  jeg  sagde: 
„Der  er  ingen  af  dem,  som  véd  rigtig  Besked,  saadan 
og  saadan  er  det."  Jeg  troer  nok,  han  kunde  lide,  at 
hans  Dame  forstod  Fransk,  for  han  vendte  sig  strax 
om  og  forklarede  de  Disputerende:  „Nej,  Frøken  Hertz 
siger  De  tager  fejl"  osv.  Saa  vendtes  alles  Øjne  paa 
mig.  Agnes  gjorde  mig  endnu  et  forkert  fransk  Spørgs- 
maal,  som  jeg  besvarede  paa  rigtig  Dansk,  som  hun 
igen  oversatte  daarligt  paa  Fransk  for  sin   Kavaler. 


1)  Geheimestatsminister  Johan  Sigismund  v.  Møsting  (1759—1843).  Han 
var  Medlem  af  Statsraadet  fra  1813  til  1842.  Ridder  af  Elefanten  1815.  (Biogr. 
Lex.)  Begge  hans  Søstre  døde  Aaret  efter,  1820,  Priorinden  I  Roskilde  adelige 
Jomfrukloster  Christiane  Henriette  Lovise  63  Aar  og  Konventualinden  Elisa- 
beth Catharine  67  Aar  gammel. 

15* 


228 


Siden  spurgte  Møsting  mig,  om  Selskabet  her  ikke  var 
mig  temmelig  fremmed. 

„Jo,  jeg  kendte  næsten  ingen  uden  Biskop  Miinters 
og  min  egen  Slægt." 

„Maa  jeg  da  være  Cicerone.  Den  Dame  med  de 
sorte  Fjer  midt  for  Hovedfløjen  er  Deres  Fru  Mama, 
hendes  Kavaler  er  vor  Premierminister." 

„Ah,  Kaas!^  slap  det  mig  ud  af  Munden.  „Rigtig, 
kender  De  ham?"  „Kun  af  Navn."  Saa  nævnte  han 
flere,  jeg  nu  har  glemt,  men  hviskede  derpaa:  „Fru 
Mynsters  Herre  er  den  franske  Minister,  og  Frøken 
Agnes' s  den  engelske  og  min  Nabo  den  preussiske." 

Her  blev  han  afbrudt  af  Biskop  Munter,  som  tog  sit 
Glas,  rejste  sig  og  udbragte  Faders  og  hans  Families 
Skaal  med  et  Par  lykønskende  Ord.  Lange  Skaaltaler 
var  dengang  ikke  i  Mode. 

Hvad  jeg  endnu  ej  har  fortalt,  skøndt  det  glædede 
mig  meget:  begge  mine  Brødre  sad  lige  over  for  mig 
med  Thorvaldsen  imellem  dem,  og  da  de  nikkede  over 
til  mig  med  Glas  i  Haand,  forespurgte  Thorvaldsen 
sig  om,  hvem  den  Dame  var,  og  —  saa  nikkede  ogsaa 
han  til  mig  og  tømte  sit  Glas.  i) 

„Ah,  kender  Frøkenen  den  Herre,"  spurgte  Møsting 
lidt  overrasket. 

„Thorvaldsen!  Nej,  kun  af  Udseende  efter  hans  Por- 
trætter, men  han  sidder  dér  mellem  mine  Brødre  og 
fik  vel  af  dem  at  vide,  at  jeg  hørte  til  Familien." 

„Ja,  aa  ja,  det  er  rigtigt,"  sagde  Møsting,  „De  næv- 
ner ham  kun  ved  hans  Navn.  Han  behøver  heller  ingen 
Titler  som  vi  andre  Stakler.  Thorvaldsen  alene,  det  er 
nok!  Det  er  kendt  over  hele  Europa,  men  os  hører  han 
dog  til!"  føjede  han  til  med  Stolthed,  tog  i  det  samme 
sit  Glas,  hilste  over  til  Genboen  og  tømte  det,  og  jeg 
vovede  at  følge  Exemplet,  —  jeg  kunde  ikke  lade  det 
være.  Jeg  var  saa  glad  og  ønskede,  at  jeg  efter  Bordet 

')  Thorvaldsen  var  kort  forinden,  den  3.  Oktbr.,  kommen  til  Kbhvn.  og 
rejste  igen  i  August  n.  A. 


229 


blot  kunde  komme  til  at  takke  den  store  navnkundige 
Mand,  som  saa  saa  venligt  til  mig.  For  Resten  følte 
jeg  jo  nok  den  lille  fine  Finte,  Møsting  gav  mig,  fordi 
jeg  glemte  Titulaturen.  Jeg  var  virkelig  undskyldt,  thi 
jeg  vidste  ikke,  om  Thorvaldsen  havde  Titel  eller  ej; 
det  gik  mig  med  ham  som  med  Weyse,  jeg  tænkte  al- 
drig paa,  at  han  var  Professor,  Navnet  var  nok.  Mit 
Ønske  at  tale  med  Thorvaldsen  gik  dog  ej  i  Opfyldelse, 
Kaffen  blev  serveret  som  vi  sad  ved  Spisebordet,  og 
umiddelbart  derefter  holdt  alle  Vognene  parat,  da 
vi  kom  ned  fra  Salen.  Jeg  fik  knap  sagt  Farvel  til 
Excellencen,  den  vakre  gamle  Mand,  og  til  Frøken 
Agnes,  saa  maatte  jeg  springe  i  Vognen  til  Fader  og 
Moder. 

Vi  kørte  hen  til  Tante,  hvor  vi  skulde  samles  med 
Winges  og  Bolette  Bruun.  Dér  skulde  vi  drikke  The, 
fortælle  om  Festen  og  saa  blive  der  om  Natten.  Det 
første,  jeg  greb  til,  da  jeg  kom  derop,  var  at  pille  den 
Takkelage  ned,  som  var  opført  paa  mit  Hoved  og  som 
havde  forvoldt  mig  en  saadan  Hovedpine,  at  jeg  næ- 
sten maa  undre  mig  over,  at  jeg  saa  nøje  havde  kun- 
net bemærke  alt  den  Aften  og  egenlig  moret  mig  der- 
ved. Nu  meddelte  hver  sine  Observationer.  Fader  for- 
talte bl.  a.,  at  Etatsraad  Lassen  var  kommen  hen  til 
ham  og  udbrudt  i  Beundring  over  Moders  Skønhed  i 
den  Sørgedragt.  „For  Pokker,  jeg  kunde  først  slet  ikke 
kende  hende  og  ikke  begribe,  hvad  det  var  for  en 
Dame,  Kaas  havde  faaet  tilbords."  „Du  bliver  vel  gan- 
ske stolt,  lille  Stence,'^  føjede  Fader  til  og  kyssede 
hendes  smukke  Haand. 

Michael  kom  lidt  sildigere  og  fortalte,  at  da  Thor- 
valdsen havde  hørt,  at  de  to  var  den  nye  Bisps  Søn- 
ner, kom  han  hen  og  bad  dem  om  at  være  hans  Da- 
mer ved  Bordet.  „De  har  jo  ogsaa  en  Søster  med  her, 
hører  jeg,  men",  føjede  han  til,  „hun  er  nok  fløjet 
højere  op,  end  jeg  kan  naa,"  og  pegede  paa  Møsting  og 
mig,  som  forsvandt  i  Spisesalens  Dør.  Vi  sluttede  da 


230 


denne  vigtige  mindeværdige  Dag  i  en  venlig  Familie- 
kres.  Dette  var  i  Begyndelsen  af  November. 

Mod  Slutningen  af  Maaneden  fejrede  vi  atter  en 
Fest,  det  var  nemlig  Professor  Blochs  og  Hustrus 
Bryllupsdag  den  27.  November,  og  det  var  just  ogsaa 
vore  Forældres  Bryllupsdag  samme  Dato.  Det  var  en 
rigtig  Glædesdag  for  begge  Familier  og  det,  at  vi  nu 
saa  snart  skulde  skilles  ad  saaledes,  at  vi  rimeligvis 
aldrig  mere  blev  samlede  paa  den  Aarstid,  gav  Dagen 
endnu  et  forhøjet  Værd.  Ak,  havde  vi  den  Gang  anet, 
at  Blochs,  disse  lykkelige  Ægtefolk  og  Forældre,  kun 
én  Gang  til  skulde  fejre  denne  Højtidsdag  sammen! 

Vi  havde  naturligvis  meget  travlt  længe  iforvejen 
med  Tilberedelsen  af  de  Overraskelser,  vi  tiltænkte 
Sølvbryllupsparret.  Hos  Thriges,  som  boede  ovenover 
Forældrene,  skulde  det  hele  ordnes,  uden  at  deres 
Underfolk  (et  selvgjort  Ord)  maatte  ane  det.  Det  gjaldt 
ikke  mindre  end  at  faa  et  lille  Syngestykke,  „Stakket 
Dans  er  snart  sprungen"  og  derefter  „Maskeraden"  af 
Holberg  med  Maskeradeakten  ført  frem  paa  Scenen 
den  Aften.  Hvad  vi  glædede  os  til  at  overraske  Pro- 
fessoren med,  var  to  Studenter,  hans  fordums  Disciple, 
en  Højberg^)  og  en  Fabricius,  som  hemmelig  var  kom- 
ne tilbys,  de  havde  smukke  Stemmer  og  skulde  med 
i  Syngestykket.  Prøverne  blev  holdt  i  Provstegaarden. 
En  femte  Person  i  Syngestykket  var,  om  jeg  husker 
ret,  Blochs  og  vor  Huslæge,  Dr.  Årends,  en  vakker,  jo- 
vial ung  Mand.  2)  Den  20.  var  vi  da  heldig  færdige  med 
alle  Tilberedelser  og  sildig  om  Aftenen  Theatret  op- 
stillet i  Thriges  Sal,  som  vel  var  temmelig  lille  til  vore 
store  Foretagender,  men  den  maatte  nu  slaa  til  og  det 
tilstødende  Værelse  hjælpe  paa  Tilskuerpladsen. 

Saa  stod  da  Solen  op  den  27.  November  1819  og 

»)  Lars  Jacob  Nørager  Højberg  (1801-1836),  Student  fra  Nykøbing  1818, 
død  samme  Dag  han  tiltraadte  sit  Præstekald  i  Sneum.  Om  Fabricius  kan 
ingen  sikre  Oplysninger  gives. 

»)  Christopher  Arends  (1792-1843)  nedsatte  sig  1818  som  Læge  i  Roskilde 
efter  Dr.  Kall's  Død.  Død  som  Landfysikus  i  Holbæk. 


231 


saavidt  jeg  husker,  lyste  den  ret  venlig,  det  var  ikke 
en  saadan  iskold  Frostdag  som  1804,  da  mine  Foræl- 
dre havde  Bryllup.  Der  var  ingen  Formiddagsgratula- 
tion  hos  Sølvbryllupsfolkene,  det  var  dengang  ikke 
meget  i  Mode.  Alligevel  var  der  Liv  nok  hos  Blochs^ 
thi  adskillige  af  deres  Familie  var  komne  for  at  fejre 
Dagen,  men  den  større  Forsamling  indfandt  sig  først, 
da  Solen  var  gaaet  tilsengs  i  Isefjorden,  og  Lamper  og 
Lys  straalede  i  „Sukkerhuset"  fra  øverst  til  nederst. 
Folk  mødte  dog  dengang  endnu  temmelig  tidlig  til 
Theen,  som  snart  havde  kvæget  det  hele  Selskab,  at 
sige  hvem  der  ikke  havde  listet  sig  ovenpaa  til  Grete. 
Deroppe  vrimlede  det  i  alle  Kamre  og  bag  Kulisser, 
medens  vor  gode  Professor  nedenunder  var  ved  at 
blive  utaalmodig.  „Hvorfor  kom  Grete  ikke  ned?  Sad 
Lise  Hertz  deroppe  og  passiarede?  Og  hvor  blev  Pastor 
Hertz  af?  Han  skulde  tage  Parti  med  sin  Svigerfader, 
dér  gaar  nu  gamle  Kornerup  og  keder  sig!  Thora  sørg 
dog  for  at  faa  Spillebordene  sat  frem!"  Det  var  egen- 
lig kun  Sølvbrudeparret,  som  var  urolig,  thi  Gæsterne 
havde  nok  alle  en  Forestilling  om,  at  de  skulde  se  en 
Forestilling.  Sligt  gaar  jo  sjælden  ganske  tyst  af,  og 
det  var  dog  lykkedes  her;  da  Stafetten  sprang  ned  ad 
Trapperne  og  Thora  kunde  sige:  „Lille  Fader,  vil  Du 
nu  byde  Moder  Armen  og  gaa  op  til  Thriges,  saa  føl- 
ger Selskabet  efter,"  blev  hendes  Forældre  højst  over- 
raskede. Vore  Forældre  var  næste  Par,  og  saa  fulgte 
alle  efter. 

„Hvad  for  noget,  et  Theater!  Skal  vi  se  Komedie?" 
udbrød  de  forreste,  men  Ouverturen,  som  Hans  gav 
bag  Kulisserne,  afbrød  snart  Talen,  og  Tæppet  gik  op. 
Morsomt  var  det,  at  Professoren  længe  ikke  kunde 
kende  Heiberg-Jiirgensen,  og  da  han  mærkede,  det  var 
et  Syngestykke,  blev  han  glad.  Stykket  og  Musikken 
gik  livlig  og  godt.  Anden  Gang  gik  nu  Tæppet  op,  og 
Maskeradens  første  Akt  udførtes,  men  her  maa  jeg 
tilstaa,  min  Hukommelse  svigter  mig  saa  rent,  at  jeg 


232 


ikke  kan  sige,  hvem  der  spillede  i  Stykket,  min  Uvi- 
denhed stikker  vist,  som  jeg  med  Skam  maa  bekende, 
deri,  at  jeg  selv  intet  havde  med  Stykket  at  bestille, 
undtagen  i  Intermediet.  —  Da  Tæppet  faldt,  kom 
Sølvbryllupsparret  ind  paa  Scenen  og  vi  fik  virkelig 
tilstrækkelig  Løn  for  Arbejdet  i  den  Ros  og  Tak,  som 
blev  os  alle  til  Del.  — 

—  Julen  var  det  Aar  temmelig  forskellig  fra,  hvor- 
ledes vi  ellers  plejede  at  tilbringe  den;  næsten  alle 
Forhold  i  dette  vigtige  Aar  havde  taget  ny  Skikkelser, 
følgelig  maatte  Julen  ogsaa  blive  anderledes.  Vi  fik 
ingen  fremmede  Julegæster.  Weyse  vilde  jo  ikke  kom- 
me, efter  Hansis  Forklaring  kunde  han  ikke  taale  at 
se  Fader  igen  nu,  da  han  vidste,  han  skulde  miste 
ham.  Han  havde  selv  sagt,  at  han  var  vred  paa  Fader, 
fordi  han  tog  fra  Roskilde.  Men  havde  vi  ingen  Ko- 
medie tænkt  paa  hos  os,  saa  arrangeredes  der  en  Fore- 
stilling hos  Blochs.  Professoren  syntes,  at  da  det  var 
sidste  Jul,  vi  fejrede  sammen,  blev  det  rimeligvis  ogsaa 
sidste  Gang,  vi  kunde  more  os  sammen  paa  denne 
kære  gamle  Maade.  Saa  blev  det  besluttet,  at  vi  skulde 
spille  et  lille  Stykke  hjemme  hos  dem.  Maaske  var 
det  først  den  Gang, vi  udførte  „To  Broderdøtre  foren", 
hvori  Christian  Winther  spillede  med,  thi  jeg  husker, 
at  han  tilbragte  denne  Jul  hos  Blochs;  han  var  jo  til- 
ligemed sin  Halvbroder,  Poul  Møller,  en  af  Professor 
Blochs  kæreste  Disciple  fra  Nykjøbing  Skole,  og  han 
havde  ogsaa  været  med  i  Juleklappen  hos  os,  dér  havde 
han  virkelig  siddet  som  Apollo  mellem  to  af  sine  Mu- 
ser {Grete  og  Åntonie)  paa  Toppen  af  Pindus,  —  der 
var  lavet  af  Borde,  Bænke  og  Stole,  dækket  af  hvide 
Lagener  og  pyntede  med  Gran  og  Blomster,  som  dan- 
nede en  Græsbænk  i  en  Grotte,  som  jeg  havde  faaet 
anbragt  i  vor  Entrée,  —  og  sunget  en  Trio.  ^)  Men  det 
var  jo  denne  Aften  hos  Blochs,  jeg  skulde  fortælle  om. 

1)  Se  Side  165.  Det  maa  altsaa  have  været  før  1816,  at  Poul  Møller  op- 
traadte  som  Apollo  i  Roskilde. 


233 


Enten  det  nu  var  dette  eller  et  andet  Stykke,  vi  spillede, 
saa  faldt  Tæppet  næppe  for  sidste  Akt,  før  jeg  blev 
hentet  ind  blandt  Tilskuerne  og  sat  ved  Siden  af  mine 
Forældre  midt  for  Scenen  paa  forreste  Bænk.  Og  atter 
gik  Tæppet  op,  alle  de  Spillende  stod  opstillede  og 
efter  en  kort  indledende  Dialog  istemmede  de  alle  et 
Kor,  hvorefter  Broder  Peter  Thrige  solo  sang  et  Af- 
skedsvers  til  Fader,  Grete  derpaa  et  dito  til  Moder,  og 
saa  Åntonie  et  til  mig,  og  derpaa  sluttedes  med  et 
Tutti,  hvori  ogsaa  Tilskuerne  deltog.  Det  var  da  en 
kærlig  Overraskelse,  som  vor  elskelige  Professor  havde 
beredt  os,  og  som  gjorde  et  dybt  Indtryk  paa  os  alle 
tre.  Og  jeg  maa  tilstaa,  at  jeg  baade  blev  lykkelig  og 
undselig  over,  at  den  kære  Mand  lod  Åntonie  betegne 
mig  som  „Thalias  Yndling",  men  skøndt  jeg  følte  det 
var  vel  meget  sagt,  uddrog  jeg  dog  den  glædelige  Slut- 
ning deraf,  at  var  jeg  end  ikke  Musens,  saa  var  jeg 
maaske  en  af  den  gode  Professors  Yndlinge,  —  og  det 
var  da  i  Grunden  meget  mere  værd. 


1820.  Saa  begyndte  Travlheden  hjemme  for  Alvor 
med  Indpakning  af  Møbler  osv.  til  Flytningen.  Den 
jyske  Skipper,  som  i  Kjøbenhavn  skulde  modtage  God- 
set, ankom  dertil  og  vilde  sejle  igen  lidt  hen  i  April. 
Med  ham  skulde  Meisling  og  Mine  Neumann  følge  til 
Ribe  for  at  være  tilstede  ved  Tøjets  Udskibning,  hvis 
det  ankom  dertil  tidligere  end  vi  andre.  Godset  ud- 
gjorde 21  Vognlæs  foruden  de  Møbler,  der  stod  i  Kjø- 
benhavn, og  skøndt  flere  gode  Venner  hjalp  med  Heste 
og  Vogne  at  besørge  denne  store  Transport,  saa  tog 
den  dog  megen  Tid,  da  det  naturligvis  maatte  lempes 
efter  Vennernes  Lejlighed.  Hver  Gang  en  af  disse  Af- 
delinger, som  altid  bestod  af  flere  Vogne,  kørte  ind, 
maatte  Meisling  være  med  for  at  besørge  Afleveringen 
til  Skipperen. 

At  Faders  Eftermand  var  udnævnt:  Amtsprovst 
Hammond  i  Brøndbyvester,  har  jeg  nok  glemt  at  be- 


234 


rette,  som  ogsaa,  at  han  og  Kone,  to  vakre  venlige 
gamle  Folk  (kun  skulde  man  synes,  vel  gamle  til  den 
Forflyttelse),  havde  besøgt  os  engang  og  fundet  alt  i 
Provstegaarden  udmærket  godt.  i) 

Da  nu  vor  besværlige  og  vidtløftige  Flytning  af  Sa- 
gerne, som  vi  skulde  have  med,  omtrent  var  overstaaet, 
skulde  Auktionen  over  det  tilbageblevne  jo  bestemmes, 
samt  hvor  vi  skulde  tilbringe  Tiden,  naar  hele  Huset 
var  tomt,  indtil  vi  omtrent  kunde  antage,  at  Godset 
kom  til  Ribe.  Da  kom  der  Brev  fra  Herman,  at  der 
var  en  Kusk  fra  Kallundborg  Ladegaard  kørt  ind  til 
Kjøbenhavn  med  Fedevarer,  om  to  Dage  kom  han  til 
Roskilde  med  tom  Vogn,  og  de  bad  indstændigt,  om 
jeg  maatte  følge  med  Vognen  og  være  hos  dem,  til  vi 
rejste  til  Ribe.  Jeg  fik  ogsaa  Tilladelse  dertil,  og  saa 
slap  jeg  da  for  at  se  noget  til  Auktionen,  som  jeg 
gruede  for  som  en  Begravelsesdag  af  mit  Ungdomsliv, 
og  tilbragte  atter  en  kær  Tid  hos  disse  Søskende.  Men 
hvad  jeg  tabte  ved  denne  Kallundborgtur,  var  Glæden 
af  Faddergildet  hos  Thriges,  som  blev  fejret  i  de  Dage.^) 
Han  blev  opkaldt  efter  sin  Morfader  og  hedder  Søren 
Bloch  Thrige  J) 

Omtrent  fjorten  Dage  tilbragte  jeg  roligt  og  godt  i 
Kallundborg,  saa  kom  der  Brev  fra  Falster,  at  nu  mente 
de,  at  Skibet  snart  maatte  være  ved  Ribe,  og  saa  skulde 
vi  mødes  i  Korsør,  om  jeg  husker  ret,  den  15.  Maj. 
Tre  å  fire  Dage  tidligere  rejste  jeg  saa  fra  Kallundborg 
og  tog  ind  til  Thriges  i  Roskilde.  Dagene  til  Afrejsen 
gik  med  at  sige  Farvel  til  alle  gamle  Venner,  just  ikke 
noget  fornøjeligt  Arbejde.  Paa  disse  Vandringer  havde 
jeg  flere  Gange  kigget  ned  til  den  kære  Provstegaard, 
som  nu  stod  tom  og  aflukket.  Havde  jeg  truffet  den 


1)  Eiler  Hammond  (1757—1822)  havde  været  Sognepræst  og  Seminariefor- 
stander I  Brøndbyøster  og  -vester  og  senere  Amtsprovst  1  Kbiivns.  Amt,  før 
han  1820  blev  Hertz's  Eftermand  i  Rosicilde. 

»)  Udg.  har  forbigaaet  Forf.s  vidtløftige  Meddelelse  om  dette  Barns  Fødsel 
den  17.  Marts  1820. 

»)  Søren  Bloch  Thrige  (1820—1901),  den  saa  bekendte  Skolemand  og  histo- 
riske Forfatter,  bar  i  „Museum"  1891,  I,  meddelt  sine  Ungdomserindringer. 


235 


aaben,  var  jeg  gaaet  ind  og  spurgt,  hvem  jeg  traf  paa, 
om  jeg  maatte  gaa  omkring  og  se  mig  lidt  om  i  mit 
gamle  Hjem.  Men  det  skete  ikke,  og  jeg  véd  ej  selv, 
hvorfor  der  fattedes  mig  Mod  til  at  spørge  nogen  om, 
hvem  der  havde  Nøglerne.  Den  sidste  Aften  før  min 
Afrejse  kunde  jeg  imidlertid  ikke  modstaa  Fristelsen, 
da  jeg  kom  over  Kirkegaarden.  Jeg  løb  derned,  ruskede 
i  Døren  og  i  Porten  og  i  Havelaagen  - —  men  alt  var 
aflaaset.  Saa  gik  jeg  om  og  tittede  ind  ad  alle  de  Vin- 
duer, jeg  kunde  naa,  og  tænkte  ved  hver  af  de  nu  saa 
uhyggelige  Stuer  paa,  hvor  mange  lykkelige  og  glade 
Timer,  Dage  og  Aar,  jeg  havde  tilbragt  derinde.  Ak, 
vilde  jeg  nogensinde  blive  saa  glad  og  lykkelig  mere? 
Jeg  rystede  paa  Hovedet  og  tørrede  mine  Øjne.  Men 
én  Ting  vilde  jeg  —  det  var  jeg  bestemt  paa,  —  jeg 
vilde  ind  i  Haven  og  besøge  de  kære  gamle  Steder 
derinde.  Jeg  saa  mig  forsigtig  om  til  alle  Sider,  om 
der  ingen  var,  som  kunde  belure  mit  Forehavende,  — 
der  var  ingen  at  se,  saa  tog  jeg  Mod  til  mig.  Stakittet 
var  lavt  og  jeg  klatrede  over  og  skyndte  mig  ind  i 
Buegangen  for  ej  at  blive  set,  saa  vankede  jeg  da  om, 
standsede  i  alle  Lysthuse  og  hvor  der  havde  været 
Siddepladser,  stod  og  drømte  lidt  paa  hvert  Sted,  men 
Bænkene  var  borte,  ogsaa  her  var  tomt!  Det  kæreste 
havde  jeg  gemt  tilsidst,  min  kære  „Klein  Ochta",  [o: 
Broderen  Børges  Bænk],  den  var  rammet  ned  i  Jorden 
og  stod  fast.  Her  satte  jeg  mig  da  og  græd  og  tænkte 
paa  stakkels  Børge,  Her  kom  han  aldrig  til  at  sidde  1 1) 

Saaledes  klagede  det  i  mit  Bryst,  og  jeg  græd  og 

blev  siddende,  til  Stjærnerne  kom  frem  og  spejlede  sig 
i  den  stille,  blanke  Fjord.  To  Stjærner,  som  jeg  altid 
var  vant  til  at  se  her  og  elskede,  fordi  jeg  syntes  det 
var  kærlige  Søskende,  som  fulgtes  ad  —  hvad  de  hed 
vidste  jeg  ikke,  men  jeg  kaldte  dem  Castor  og  Pollux! 


1)  Børge  Hertz,  der  var  Klædefabrikant  i  Rusland,  havde  1819  giftet  sig 
med  en  gansiie  ung  Pige,  Anna  Zergowna  fra  Petersborg,  med  hvem  han  fik 
mange  Børn. 


236 


Da  slog  Kirsten  Kimer  og  Per  Døver  otte  Slag  inde  i 
Kirken.  Jeg  sprang  op,  nu  maatte  jeg  skynde  mig  hjem 
til  mine  Søskende.  Idet  jeg  kom  ned  fra  Nøddehækken, 
saa  jeg  en  Mand  med  Spade  og  Rive  i  Armen  komme 
gaaende  op  ad  Gangen  ved  den  anden  Side  i  Haven. 
Han  standsede  studsende,  lige  som  jeg,  men  da  jeg  i 
det  samme  opdagede,  at  Havelaagen  stod  aaben,  lod 
jeg  som  ingen  Ting  og  gik  rolig  min  Vej.  Da  jeg  kom 
op  til  Grete,  havde  hun  puslet  sin  lille  Søren  til  Natten 
og  rakte  ham  henimod  mig  til  Godnatkys,  men  da  jeg 
kom  hende  saa  nær,  opdagede  hun  hvor  forgrædt  jeg 
var,  saa  lagde  hun  Glutten  stille  ned  i  hans  Vugge, 
tog  mig  kærligt  i  sine  Arme  og  sagde:  „Min  stakkels 
Lise,  hvor  kommer  Du  fra?"  Saa  brast  jeg  igen  i  Graad, 
skjulte  mit  Ansigt  ved  hendes  Bryst  og  hviskede: 
„Min  gamle  Have!"  Mere  kunde  jeg  ikke  faa  frem  strax; 
først  da  vi  havde  siddet  lidt  sammen  og  jeg  kunde 
fortælle  hende  om  mit  Vovestykke,  lo  hun  saa  hjærte- 
ligt  over  at  tænke  sig  mig  paa  Stakittet,  at  jeg  maatte 
le  med.  Saaledes  endte  min  sidste  Aften  i  Roskilde. 

Næste  Morgen  var  vi  tidligt  paa  Benene  vi  skulde 
jo  tilbagelægge  10  Mil  med  ét  Par  Heste,  vor  gamle 
Niels  og  de  gamle  Heste  skulde  gøre  den  sidste  Rejse 
med  os  paa  Sjællands  Grund,  det  var  betinget  ved 
Auktionen,  og  vi  vilde  ogsaa  gerne  møde  Forældrene 
præcis  i  Korsør,  for  at  de  ikke  skulde  ængstes  for  os. 
Tante  Wandel  kom  da  ogsaa  meget  præcis.  Vognen 
(Kaleschen,  som  skulde  med  til  Ribe)  var  pakket  om 
Aftenen,  og  uagtet  alle  Afskedsfavntag  og  Taarer  sad 
vi  to  dog  snart  paa  Sædet  og  rullede  afsted.  Min  kære, 
fromme  Marie  var  vist  den,  der  sidst  slap  mig  af  sine 
Arme,  hun  var  meget  bevæget,  ak!  hun  havde  maaske 
alt  en  Anelse  om  eller  i  det  mindste  en  Frygt  for,  at 
det  var  sidste  Gang  vi  saaes.i) 


1)  Hans  Peter  Boje  Hertz's  Hustru  Marie  Kornerup  døde  samme  Aar,  6. 
Nvbr.  1820.  Han  giftede  sig  anden  Gang  1821  med  Inger  Bolette  Borch  (1800-84), 
Datter  af  Købmand  Jacob  Borch  I  Roskilde. 


237 


Den  første  Milsvej  gik  jo  i  Tavshed  for  os  og 
ikke  uden  Taarer,  men  det  smukke  Foraarsvejr,  den 
lysegrønne  Borrevejle  Skov  og  den  muntre  Fuglesang 
forjog  dog  snart  det  triste;  jeg  glædede  mig  dog  nu 
ogsaa  til  at  gense  Forældrene.  Omtrent  1/2  Fjerdingvej 
fra  Korsør  fik  vi  Øje  paa  en  Wienervogn  foran  os.  Vi 
genkendte  strax  vor  egen,  naaede  den  snart  og  i  Følge- 
skab rullede  begge  Vogne  ned  over  Broen  til  Fæst- 
ningen; vi  skulde  nemlig  tage  ind  til  vore  gamle  Ven- 
ner, Major  Lutzows,  som  Fader  havde  lovet  en  Dags 
Besøg.  Den  forreste  Vogn  havde  ikke  bemærket  vor, 
før  vi  holdt,  og  der  blev  Glæde  og  Overraskelse,  da 
Fader  og  Moder  og  PouUne  i)  saa  os  stige  ud.  Om  Op- 
holdet i  Fæstningen  den  næste  Dag  er  intet  at  melde. 
Den  17.  om  Morgenen  sagde  vi  Niels  og  de  gamle 
Heste  vemodigt  Farvel,  efter  at  de  havde  hjulpet  os 
de  velpakkede  Vogne  ombord  paa  Smakken.  Men 
Modvind  og  Stille  havde  vi  paa  Bæltet  at  begynde  med 
og  laa  saa  længe  og  skvalpede  ud  for  Korsør,  at  Fru 
Liitzow  og  Døtre  tog  en  Baad  og  kom  ud  og  gjorde  os 
en  Afskedsvisit  paa  Skibet.  Kort  Tid  efter  at  de  var 
borte  igen,  rejste  der  sig  en  temmelig  Storm  med 
Kulde  og  Hagelbyger,  vi  krydsede  mod  Vinden,  kom 
just  ikke  langt  afsted,  men  tabte  dog  Korsør  og  Sjæl- 
land afsyne  og  —  sagde  da  for  Alvor  Farvel  til  Livet 
i  Roskilde. 


Her  ender  Memoirernes  Beretning  om  „Domprov- 
sten i  Roskilde".  Som  Biskop  i  Ribe  levede  han  kun 
fem  Aar,  til  sin  Død  den  2.  Juni  1825.  Det  var  ret 
lykkelige   Aar,   men  især  i   den   første  Tid  var  han 

1)  Petrea  PouHne  Taarning  (1806—49),  Datter  af  Degnen  i  Butterup,  fulgte 
Familien  til  Ribe. 


238 


trykket  af  Næringssorger  og  maatte  gøre  nogen  Gæld, 
og  da  han  kom  paa  fast  Gage  og  kunde  afbetale  den, 
døde  han.  Det  Billede,  der  i  Memoirerne  tegnes  af 
ham,  er  set  med  Datterens  Øjne,  men  fra  alle  Sider 
betegnes  han  som  en  dygtig  Administrator,  en  erfaren 
Skolemand  og  en  udmærket  Prædikant,  ikke  mindst 
paa  Grund  af  sine  ydre  Midler  og  sin  Personlighed; 
som  Videnskabsmand  nød  han  mindre  Anseelse.  En  af 
hans  Præster,  der  ofte  ledsagede  ham  paa  hans  Visi- 
tatser,  skriver:  „Jeg  kunde  ej  nok  beundre  det  sjældne 
Talent,  hvormed  han  vidste  at  holde  fortræffelige  Taler 
ex  tempore.  De  efter  hans  Død  udgivne  Prædikener 
have  ikke  tilfredsstillet  mig  saa  meget.  Med  den  Be- 
undring jeg  følte  for  den  udmærkede  Biskop,  kunde 
jeg  ej  andet  end  beklage  den  Irritabilitet,  som  forledede 
ham  til  paa  hans  Visitatser  i  Kirker  og  Skoler,  naar  han 
fandt  sig  utilfreds  med  Børnenes  Svar,  at  bruge  Ud- 
tryk, som  ikke  sømmede  sig  en  Mand  med  hans  æste- 
tiske Sands  og  fine  humanistiske  Dannelse."  (Stifts- 
provst P.  N.  Frost,  Efterr.  om  Ribe  Domkirke.  Ribe 
1841).  Han  vandt  megen  Yndest  og  Tilslutning  i  Ribe 
Stift,  og  der  stod  dengang  Ry  af  ham  som  Digter  af 
det  nu  ulæselige,  uhyre  store  Digterværk  „Det  befriede 
Israel". 

Faa  Dage  før  hans  Død  blev  hans  Datter,  Forf.  af 
disse  Memoirer,  gift  med  Pastor  Fich  i  Bogense,^)  og 
hans  Hustru  flyttede  som  Enke  tilbage  til  Roskilde, 
hvor  hendes  eneste  Søn  Hans  Peter  Thrige  var 
Overlærer.  Da  den  unge  Mand  døde  Aaret  efter, 
den  14.  Januar  1827  af  Gigtfeber,  græd  Moderen 
saa  meget  over  dette  Tab,  at  hun  mistede  sit  Syn. 
Hun  døde  blind  i  Roskilde  den  9.  Marts  1845,  76  Aar 
gammel. 

1)  Se  Indledningen. 


PERSON-REGISTER 


Albrecht,  Elisab.,  158.  —  Joh. 

Carl,  Forvalter,  61,  158. 
Adelwelt,  Joh.,  Pr.,  61   f.  — 

Maren  f.  Kjerulff,  61. 
Arends,  Christ.,  Læge,  230. 
Baagøe,  Christ,  f.  Schønberg, 

55.  -  Peder,  Pr.,  55. 
Baden,  Ludv.,  Prof.,  12. 
Baggesen,  Jens,    Digter,   40, 

114,  149. 
Bang,  Jac.  Hansen,  Pr.,  46. 

—  Niels  Hoffmann-,  77. 
Barner,  F.  H.,  Godsejer,  122. 
Bastholm,  Math.,  Prof.,  67. 
Behrmann,  Hans  Heinr.,Kan- 

cellir.,  58  f. 
Berg,  Elisab.  f.  Hensier,  171. 

—  Jens  Rud.  Johs.,  Pr.,  171. 

—  Proprietær,  171. 
Berregaard,  Fr.,  Kmhr.,  182. 
Biering,  Chr.  Henr.,   Pr.,  27, 

—  Fr.  Chr.,  Inspektør,  43, 
69.  —  Marie  f.  Koch,  43, 
49  f.,  69. 

Birch,  Andreas,  Biskop,  40  f., 

45. 
Blicher,    D.   N.,    Pr.,   78.   — 

Jane  Matttia,  79.  —  Mette 

f.  Povlsen,  78—83. 


Blicher-Olsen,  Peder,  Etatsr., 
23. 

Bloch,  Antonie  Vilh.,  166, 185, 
188,  202,  232  f.  —  Caroline 
Fr.,  166.  —  Cæsar  Fr.  Ernst, 


Kamr.,    166. 


Fr.   Peter 


Emil,  Læge,  188  f.,  203.  — 
Margr.  Magd.,  f.  Hensier, 
165, 167.  —  Søren  Nic.  Joh., 
Prof.,  139,  165,  171  f.,  188  f., 
203  f.,  230  ff. 

Bliicher,  Fr.  Emanuel,  Gen., 
70. 

Bonnier,  Peter  Walther,  Over- 
lærer, 59. 

Borch,  Else  Cath.,  f.  Bruun. 
65.  —  Jacob,  Købm.,  65. 

Boye,  Birg.  Chr.,  f.  Johansen, 
3—14,19—22,61,91,  136  f., 
159  ff.,  197,  207,  216.  — 
Hans,  Justitsr.,  9  ff.,  21, 122, 
130  f.,  134  ff.,  141,  159. 

Broager,  Eggert  Christ.,  Pr., 
69. 

Bruun,  Andrea,  f.  Bruun,  65, 
168.  —  Bolette  Sophie,  f. 
Jurgensen,  98, 112, 130, 140, 
148—154,  163,  201  f.,  207, 
217  f.,  221—229.  —  Cath. 


240 


Doroth.,  f.  Wolff,  164.  — 
Const.,  Konferensr.,  122.  — 
Inger  Doroth.,  f.  Borch  54. 

—  Niels,  Købm.,  65,   168. 

—  Peter  Emil,  Gæstgiver, 
164.  —  Rasm.  Emil,  Lektor, 
148  f.,  154  f.,  163,  201,  207. 

—  Søren,  Købm.,  54. 
Brunniche,  Agent,  56. 
Bugge,  Agathe  Johanne,  33, 

175—182,  197.  —  Cath. 
Magd.,  f.  Koch,  30,  33  f., 
175—186,  197.  —  Chr.  Se- 
verinGabr.,Overtoldbetjent, 
190— 197.— Else  Christiane, 
se  Flood.  —  Cath.  Magd., 
se  'Hiipeden.  —  Johanne 
Cath.,  f.  Helsing,  197.  — 
Peter  Olivarius,  30,  33  f., 
178. 
Buntzen,  Anna  Bolette,  f. 
Sangaard,  98.  —  Bolette, 
97.  —  Elisabeth  Doroth.,  f. 
Koch,  97.  —  Johanne,  97. 

—  Johan,  Dispachør,  97  f. 
Bulow,  Oberst,  141. 
Camrath,  Jørgen   Fr.,  Maler, 

186. 
Carl   Emanuel  VI,  Konge  af 

Sardinien,  221. 
Caroline,  Prinsesse,  67,  94  f. 
Christensen,  Chr.,  192,  204. 

—  Hans  Chr.,  Pr.,  202. 
Christian  (Chr.  VIII),   Prins 

af  Danm.,  70.  —  Christian 
IX.  Konge  af  Danm.,  92.  — 
Christian,  Prins  af  Hessen, 


94  f.  —  Chr.  Carl  Fr.,  Her- 
tug af  Augustenborg,    189. 
Clausen,  Henr.  Geo.,  Pr.,  120. 

—  Henr.  Nic,  II,  65,  113, 
120,  148,  162,  186. 

de  Clozier,  Lærer,  50,  67. 

Cohn,  Jøde,  160. 

Dampe,  Bolette,  4.  —  Doro- 
thea Kirstine,  f.  Johansen, 
3  f.,  10,  19  ff.,  132  f.,  159  f., 

—  Hansine,  4.  —  Jacob, 
Urtekr.,  4.  —  Jac.  Frantzen, 
Skrædder,  4. 

Danneskjold -Samsøe,  Chr. 
Conr.  Soph.,  Greve,  60,  96, 
122.  —  Joh.  Henr.  Valen- 
tine, f.  Kaas,  60. 

Deichmann,  Peter  Fr.,  Lotteri- 
inspektør, 9, 60, 64, 106, 122. 

Dyrlund,  Maria  Lucie  Fr. 
(Frikka),  f.  Taarning  155, 
158  f.,  203.  —  Niels,  Pro- 
prietær, 203. 

Døllner,  Cath.,  f.  Wandel,  67. 

Ejler,  31—33  f. 

Elers,  Hans  Christf.,  Pr.,  23. 

Engelstoft,  Laur.,  Prof.,   186. 

Fabricius,  Student,  230. 

Fenger,  Chr.,  Læge,  Konfraad., 
120. 

Ferdinand,  Prins  af  Danm., 70. 

Fibiger,  Cath.  Jacobine,  f. 
Tauber,  144  f.  —  Peter 
Grib,  Rektor,  143  f. 

Fich,  Hans  Jacob,  Pr.,  I,  238. 

—  Lucie  Elise,  f.  Hertz, 
Bogens  Forf.,  1—238. 


241 


Flood,  Elise  Christiane,  f. 
Bugge,  177,  184.  —  Nic. 
Benjamin,  Pr.,  177. 

Foersom,  Joh.  Cath.,  f.  Ebbe- 
sen, Skuespillerinde,  169. 

Frederik  VI,  Konge  af  Dan- 
mark, 90,  93  f.,  141,  158, 
200.  —  Fr.  Christian,  Her- 
tug af  Augustenborg,   189. 

—  Arveprins,  7,  12,  70. 
Friis,  Hans,  Grosserer,  82  f. 

—  Peter,  Borgmester,  85  f., 
88. 

Frimodt,  Joh.,  Godsinspektør, 
158. 

Fririon,  Frangois  Nic,  fr. 
Gen.  108  ff. 

Frydendal,  Cath.,  f.  Møller, 
Sangerinde,  120,  151.  — 
Peter  Jørg.,  Skuespiller,  170. 

Gad,  Frederikke  Dorothea,  f, 
166.  —  Jørgen,  Pr.,  166. 

Gamborg,  Anders,  Prof.,  59, 
106,  141.  — Andrea,  J57.— 
Marie  Math.,  f.  Clausson, 
59,  106. 

Gjemsøe,  Joen  Dam  Vind, 
Degn,  56. 

Glahn,  Bodil  Elisab.,  f.  Blicher, 
79,  82  f.,  95  f.  —  Poul 
Egede,  Pr.,  79,  82  f.,  95  f., 
106. 

Granberg,Snedkermester,136. 

Gravenhorst,  Fr.  Conr.,  Apo- 
teker, 42. 

Greif,  Mine,  Jfr.,  43,  50,  72. 

Grundtvig,    Elisab.    Chr.,    f. 


Blicher,  79. 


Nicolai  Fr. 


Severin,  79. 

Guldberg,  Ove  Høegh,  Mini- 
ster, 7  f. 

Gutfeld,  Fr.  Carl,  Pr.,  208  f. 

Gyllembourg-Ehrensvård  Carl 
Fr.,  Baron,  97  f.,  149,  164. 

—  Thomasine  Chr.,  f. 
Buntzen,  97  f.,  112,  114, 
122  f.,  130,  149,  164. 

Haagen,  Chr.  Vilh.,  National- 
bankdirektør, 145,  148. 

Hammond,  Ejler,  Dompr., 
233  f. 

Hartmann,  Aug.  Vilh.,  17.  — 
Ebbine  Fr.,  Bruun,  54.  — 
Hans  Joh.  Ernst,  17.  —Joh. 
Ernst,  8,  17,  54,  56,  106, 
119,  214  f.  —  Peter,  8, 
17. 

Heiberg,  Joh.  Ludv.,  97  f., 
114,123,  148,  186  f.  — Peter 
Andr.,  78,  97  f. 

Heide,  Charl.  Elisab.  Am.,  f. 
Bloch,   166,   189,  202,  206. 

—  Jac.  Bredow,  Gehlega- 
tionsr.,  166,  206. 

Hensier,  Bendix  Vilh.,  Ritm., 
165  f.  —  Carol.  Sophie 
Emerentse,  f.  Bloch,  165  f. 

—  Johs.  Nic.  Kragh,  Sø- 
officer, 165. 

Hersleb,  Thomasius  Peter, 
Kasserer,  105  f. 

Hertz,  Adolph,  Forstm.,  5.  — 
Anna,  f.  Zergowna  235.  — 
Birgitte  Cath.,  se  Boye.  — 

16 


242 


Børge  Theodosius,  Fabri- 
kant, 40,  43,  52,  70,  74,  103, 
106,  120  f.,  172  ff.,  203,  235. 

—  Cath.  Th.  (Ketty),  f. 
Potter,  15  f.,  155—161,  170, 
198  ff.,  211  ff.  —  Christian, 
3—12,  17—22,  72,  87,  106, 
133,  139.  —  Christian  Elers, 
Borgm.,  Konfraad,  37,  49, 
58,  73,  103,   128,   137—143, 

157.  172, 185, 195,  197—203, 
213,  216,  220,  228.  —  Chri- 
stiane Sophie,  f.  Koch, 
34—42.  —  Else  Christence, 
f.  Koch,  12—238.  Hans  Peter 
Boye,  Pr.,  37,  49,  58,  73, 
83,  103,  122—125, 137—150, 

158,  162,  172,  184,  190,  201. 
203,  210—215,  219,  231.  — 
Herman  Mikkelsen,  Skov- 
rider, 5  f.,  8.  —  Herman 
Adolph,  Læge,  38,  49,  58, 

103,  115,  120,  128  f.,  137  f., 
142  f.,  155  f.,  169  f.,198— 201, 
211  ff.,  234.  —  Henrik, 
Digter,  172.  —  Jens  Mathias, 
Kateket,  122.  —  Jens  Mi- 
chael, Domprovst  i  Ros- 
kilde, 6—238.  —  Jens  Mi- 
chael, Pr.,  41,  43,  52,  70, 

104,  128,  186—191,  219  f. 
228  f.— Inger  Sophie  Kirst., 
f.  Kornerup,  197,  201,  213. 

—  Inger  Bolette,  f.  Borch, 
158.  —  Karen  Joh.,  f.  Hal- 
vorsen, 220.  —  Marie  Elise, 
f.  Kornerup,  73  f.,  150,  167, 


201,  212  ff.,  236.  —  Sylvia 
f.  Molberg,  17,  19  ff. 

Hjort,  Victor  Chr.,  Biskop, 
189, 

Hoffiund,  Købm.,  191.  —  Lu- 
cie, f.  Bugge,  191. 

Honum,  Madam,  205  f. 

Howitz,Frantz  Gotthard,Læge, 
Prof.,  149,  155. 

Hummel,  Madame,  Lærer- 
inde, 148,  163. 

Hviid,  A.  C,  Prof.,  203. 

Hupeden,  Cath.  Magd.,  f. 
Bugge,  175,  177,  184.  — 
Joh.  Carl  Vilh.,  Købm.,  117. 

Højberg,  Lars  Jac.  Nørager, 
Pr.,  230. 

Jansen,  Rasmus,  Biskop,  208. 

Jensen,  Joh.  Chr.,  Byfoged, 
110  f.,  138. 

Johansen,  Dorthe,  8.  —  Jens, 
Fiskemester,  3,  5,  8.  — 
Johs.,  4. 

Juliane,  Prinsesse,  70. 

Jiirgensen,  Elisab.  Doroth., 
f.  Buntzen,  97  f.,  111—115, 
120,  122,  129—132,  138  ff., 
145—156,  168,  172  ff.,  201, 
217  f.,  220  f.,  224.  —  Fro- 
derus Chr.,  Dispachør  91, 
97—99,  111  f.,  —  Peter 
Andreas  Heiberg-,  115  f., 
140,  167,  173,  191,  217  f., 
231.  —  Thomasine  Elisab. 
Joh.,  f.  Koch,  115. 

Jørgensen,  Elias  Winther,  Pro- 
prietær,  22.   —    Geo.    Re- 


243 


bekka  Am.,  f.  Molberg,  22, 
28.  —  Hans  Fr.,  Lærer,  84. 

Kaas,  Fr.  Jul.,  Statmin.,  228. 

Kali,  Joh.  Chr.,  Dr.  jur.,  186. 

—  Marcus  Wøldike,  Læge, 
52. 

Kampmann,  Henr.,  Pr.,  162. 

Kirstein,  Carl  Ludv.,  Konf- 
raad,  65,  191,  195. 

Kjær,  Lars  Chr.,  Lærer,  56. 

Klagenberg,  Reinholt  Jac, 
Justitiarius,  41. 

Klein,  Louise,  Husjomfru,  155. 

Klingberg,  Chr.,  Højesterets- 
adv.,  58,  134,  136,  160.  — 
Ludv.,  116. 

Koch,  Hans  Christf.  Elers, 
Pr.,  28  f.,  34,  46  f.,  49,  69, 
97  f.,  129.  —  Hans  Peter, 
Pr.,  22—27,  67  f..  97  f.,  — 
Jacob  Olaus,  Søofficer,  29, 
69  f.  —  Laurenze,  f.  Bunt- 
zen,  46,  97  f.,  129,  —  Lau- 
renze Marie,  f.   Koch,  28. 

—  Lucie,  145,  148,  152,  163. 

—  Lucie,  f.  Olsen,  23,  34, 
36.  —  Ole  Stampe,  69.  — 
Petrea  Pauline,  f.  Taarning, 
237.  —  Sophie  Christiane, 
f.  Tjellesen,  23. 

Koefoed,  Chr.,  204.  —  Conr. 

Dan.,  Biskop,  209.—  Georg, 

204. 
Kolderup-Rosenvinge,  Janus 

Laur.  Andr.,  Prof.,  163. 
Kornerup,    Anne    Magr.,    f. 

Kornerup,    167    f.   —    Fr., 


Toldkasserer,  Kamr.,  197, 
203,  —  Jac,  Købm.,  65,  76, 
104—109,  167,  212—215, 
231.  —  Marie  Elisab.,  f. 
Bruun,  65,  212  f.  —  Peter 
Ernst  Ivar,  Bygningsinsp., 
214.  —  Sophie  Kirst.,  f. 
Bruun,  56,  167.  —  Søren 
Fr.,  Købm.,  167  f. 

Krog-,  Meyer  Peder,  Biskop, 
190,  209. 

Kruse,  Laurids,  Forf.,  114, 149. 

Lassen,  Chr.  Ludv.,  Departe- 
mentschef, Etatsraad,  207  ff., 
217,  229.  —  Erasm.  Karine, 
f.  Lampe,  207. 

Lindholm,  Hans,  SøofF.,  70. 

Louise  Sophie,  Hertuginde  af 
Augustenborg,  f.  Danne- 
skiold-Samsøe,  189  f. 

Luden,  Fuldmægtig,  133—136. 

Lund,  Otto,  Slagter,  181  f. 

Liitzau,  Magn.,  Kommandant, 
41,  247. 

Løvenskiold,  Fr.Jul.,  f.Knuth, 
38.  —  Mich.  Herm.,  Baron, 
37  f. 

Manboe,  Carl  Rud.  Skole- 
bestyrer, 96. 

Marie  Sophie  Frederikke, 
Dronning  af  Danmark,  93  f., 
158. 

Meisling,  Søren,  Kontorist, 
140,  186,  233. 

Mirabail,  fr.  Lieutn.,  109  f. 

Molberg,  Chr.  Gran,  fhv. 
Auditør,  17  f. 


244 


Moldenhawer,  Dan.  Gotthilf. 
Bibliothekar,Konfraad,186f. 

Moldt,  Jfr.,  97. 

le  Monnier,  Jean  Joseph  Hu- 
bert, Maler,  163. 

Mynster,  Jac.  Peter,  Biskop, 
225.  —  Marie  Fr.  Franciska 
Fanny,  f.  Miinter,  225  ff., 
228. 

Munter,  Agnes,  225  ff.  —  Chr. 
Carl  Henr.,  Biskop,  174, 
187, 220-223,  228.  ~  Maria 
Elisab.,  f.  Krohn,  225. 

Møller,  Elise  Marie,  f.  Møller, 
105  f.  —  Niels  Chr.Justitsr., 
105.— Poul  Martin,  Digter, 
II,  165,  232.  —  Jfr.,  105. 

Møsting,  Chr.  Henr.,  Prior- 
inde, 227.  —  Elisab.  Cath., 
227.  —  Joh.  Sigism.,  Stats- 
mi  n.,  226  f.,  229. 

Neergaard,  Ferd.,  65. 

Neumann,  Vilhelmine,  Hus- 
jomfru, 200,  204  f.,  212,  233. 

Nielsen,  Andreas,  Grosserer, 
153  f.  —  Niels  Peter,  Skue- 
spiller, Prof.,  169. 

Olsen,  Gottsche  Hans,  Lega- 
tionsraad,  23,  78.  —  Elisab. 
Doroth.,  f.  Balle,  78.  — 
Rasmus,  Forpagter,  23, 
31—36. 

Olufsen,  Oluf  Chr.,  Prof.,  18  f. 

Ompteda,  Kapt.,  89. 

Ortved,  Søren  Rosbjerg,  Pr., 
46. 

Oxenstierna,  Axel,  65. 


Paulsen,  Margr.  Chr.  Marie, 
se  Thrige.  —  Poul  Ditlev 
Chr.,  Prof.,  166  f.  —  Thora 
Alvilda,  f.  Bloch,  165,  167, 
231. 

Petersen,  Bolette,  f.  Jiirgen- 
gen,  se  Bruun.  -  Fr.  Chr., 
Prof.,  Regensprovst,  207. 

Pio,  Jean  Pierre,  Krigsraad, 
183  f. 

V.  Plessen,  Agathe  Joh.  Scheel, 
f.  V.  Qualen,  33,  178-182. 

—  Annette  Margrethe,  f. 
Lund,  181  f.  —  Chr.  Ludv., 
Amtm.,  Gehraad,  178.  — 
Mogens  Scheel,  Major,  181  f. 

Plum,  Fr.,  Biskop,  41,  120, 
203.  —  Marie  Sophie,  f. 
Munk,  203  f. 

Pontoppidan  Børge,  Pr.,  208. 

—  Mette  Marie,  f.  Jansen, 
208. 

Potter,  Gertrud  Marie,  f. 
Spengler,  14.  —  Hans  Jacob, 
Pr.,  15  f.,  141,  191.  —  Inger 
Dorothea,  f.  Hertz,  se  Reck. 

—  Inger  Marie,  f.  Wismer, 
13,  15.  —  Thomas,  Fabri- 
kant, 13  ff.  —  Thomas,  Pr., 
15  f. 

v.    Prangen,   Joh.    Fr.   Aug., 

Læge,  42. 
Rahbek,    Knud    Lyne,    114, 

169. 
Rasbek,  Birgitte,  3. 
Reck,  Andreas  Fr.,  Fabrikant, 

16.    —    Inger    Doroth.,    f. 


245 


Hertz,  6—19,  157,  161,  169, 
198,  203,  213,  216. 

Rind,  Hans  Chr.,  Skuespiller, 
169. 

Rink,  Johs.,  Gross.,  111. 

Roerslev,  Rasm.,  Lærer,  55. 

Rogert,  Joh.  Ph.,  Landfysikus, 
163. 

Rosenkilde,  Chr.  N.,  kgl. 
Skuespiller,  136. 

Rosenkrantz,  Niels  Preben, 
Amtm.,  65,  210.  —  Karen 
Elisab.,  f.  Klingberg,  210. 

Rosing,  Joh.  Cath.,  Skue- 
spillerinde, 169. 

Rosted,  Ane,  f.  Borch,  Gæst- 
giverske, 61.  —  Carl  Chr., 
Gæstgiver,  61. 

Rottbøll,  Chr.  Mich.,  Justi- 
tiarius,  182  f.  —  Ida  Vilh., 
f.  Sehested,  183.  —  Jens 
Laasby,Højesteretsadv.,183. 
—  Nielsine  Petrine  Jens- 
sine, f.  Berregaard,   182  f. 

Rønnekilde,  Lærer,  55,  63. 

Sangaard,  Ole  Peder,  Sejl- 
mager, 98. 

Schepelern,  Frk.,  203  f. 

Schierning,  Nic.  Lucie,  f. 
Koch,  26,  33  f.,  49.  —  Niels 
Burman,  Forpagter,  33. 

Schmidt,  Godsinspektør,  163. 

Schou,  Mads,  Byskriver,  130, 
148. 

Schrøder,  Kapt.,  67. 

Schultz,  Anna,  f.  Hass,  56, 
63.  —  Anna  Magd.,  f.  Rei- 


marus,  62  ff.  —  Anna  Me- 
dea,  63.  —  Carl  Fr.,  Rektor, 
56,  59,  63,  69,  89,  106,  109, 
121,  210.  —  Samuel,  Land- 
inspektør, 60,  62  f.,  69,  106, 
115.  —  Instrumentmager, 
137. 

Sinding,  Agathe,  178—183. 

Smith,  Dan.  Peter,  Pr.,  55  f., 
59,  121. 

Sommerfeldt,  Søren,  n.  Pr., 
130. 

Staal,  Agent,  22,  26. 

Stahl,  Ane  Cath.,  f.  Middleton, 
74.  —  Danselærer,  73  ff. 

Stampe,  C.  A.,  Justitsr.,  23, 
26. 

Storm,  Edv.,  Digter,  35. 

Struch,  Jens  Vilh.,  Organist, 
54. 

Suckow,  Christ.  Henr.,  Gen- 
maj.,  157. 

Taarning,  Dorthea  Elisab.,  f. 
Koch,  38  f.,  157.  —  Marie 
Lucie  Frikka,  se  Dyrlund. 

—  Niels,  Degn,  38  f.,  69, 
157.  —  Petrea  Pauline,  se 
Koch. 

Tauber,  Emanuel,  Rektor,  1 10. 

—  Joh.  Henr.,  Rektor,  55  f., 
59,  100  f. 

Tetens,  Stephan,  Biskop,  190. 

209. 
Thiele,  Just  Math.,  Etatsr.,  65, 

174  f. 
ThorIacius,Børge,Prof.,12,186. 
Thorvaldsen,  Albert,  228  f. 


246 


Treschow,  Mich.,  Amtm.,85  f., 
88. 

Tutein,  Julie,  124. 

Walter,  Carol.  Louise  Am., 
Skuespillerinde,  169. 

Thrige,  Cath.  Margr.,  f.  Teil- 
mann,25.—  Else  Christence, 
se  Hertz.  —  Marg.  Chr. 
Marie,  f.  Bloch,  49,  165  ff., 
172, 185, 188, 191  f.,  201, 206, 
231  ff.,  236.  —  Hans  Peter, 
Overlærer,  29,  34,  49,  52  f., 
58  ff.,  68,  83,  113  f.,  117, 
130,  138—148,  156  ff.,  177, 
188-192,  201—206,  230— 
238.  —  Søren,  Prokurator, 
25  f.,   29  ff.,   34,   49  f.   — 

—  Søren  Bloch,  Prof.,  234. 
Wandel,      Caspar     Nielsen, 

Købm.,  67.  —  Cathrine,  67. 

—  Elisab.,  f.  Schiønning, 
68.  —  Elisab.,  63—67,  71, 
104-107,  118,  146  f.,  155, 
162,  212,  236.  —  Mette 
Lene,  67. 

Wegener,  Birg.  Marie,  f.  Bin- 
desbøll,  96.  —  Jens  Ernst, 
Seminarieforst.,  60,  96,  190. 

Weinwich,  Frøken,  221. 

Wellesley,  Artur,- Wellington- 


eng. Feltherre,  Hertug,  76, 
80. 

Werfel,  Joh.,  Literat,  11. 

Westengaard,Laur.Chr.Ditlev, 
Pr.,  186. 

Weyse,  Chr.  Ernst  F.,  Kom- 
ponist, II,  113  f.,  122—130, 
138—145,  148  ff.,  157, 169— 
175,  193—197,  205,  207, 
213—218,  229,  232. 

Villeneuve,  Charles  Caillou, 
Figurant,  163,  180. 

Windersleff,  Ad.  Chr.,  Kam- 
merr.,  161. 

Winge,  Johanne,  Christine,  f. 
Jurgensen,  98,  112,  130, 
138,  147  f.,  152,  164,  221. 
229.  —  Niels,  Etatsr.,  164. 
—  Oluf  Bang,  Kancellir., 
164,  207. 

Winther,  Chr.,  Digter,  II,  171, 
202,  232. 

Voigt,  Joh.  Christ.,  Distrikts- 
kirurg,  198. 

Wølner,  Karen  Lykke,  Jfr., 
50  f. 

Ørsted,  Anders  Sandøe,  114, 
149,  225.  —  Hans  Chr.. 
114,  116  f.,  149.  —  Marth. 
Elisab.,  f.  Rogert,  163. 


I 


1 


103 
.5 
M5 
bd.lO 


Memoirer  og  breve 


7^1 


.j 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


i 


>Å